Forskel mellem versioner af "Marienlyst Allé"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | '''Marienlyst Allé''' er anlagt i 1827-28 som adgangsvej fra Helsingør til Marienlyst Slot. Vejen, der blev anlagt i forbindelse med omsætning af stengærdet langs Reberbanevænget (nuværende [[Reberbaneparken]]) fik en ensartet bredde af 10 alen og med 2 alen brede sidegrøfter. Desuden blev kørebanen suppleret med en 6 alen bred gangsti. Vejen blev beplantet med allétræer, i første omgang kastanietræer på hver side af gangstien. I perioden 1842-52 blev der yderligere plantet en række træer på den vestlige side af kørebanen. | + | '''Marienlyst Allé''' er anlagt i 1827-28 som adgangsvej fra Helsingør til Marienlyst Slot. Vejen, der blev anlagt i forbindelse med omsætning af stengærdet langs Reberbanevænget (nuværende [[Reberbaneparken]]) fik en ensartet bredde af 10 alen og med 2 alen brede sidegrøfter. Desuden blev kørebanen suppleret med en 6 alen bred gangsti. Vejen blev beplantet med allétræer, i første omgang kastanietræer på hver side af gangstien. I perioden 1842-52 blev der yderligere plantet en række træer på den vestlige side af kørebanen. |
| + | |||
| + | [[Billede:Marienlyst_Alle.jpg|300pxl]] | ||
| + | |||
Vejen kaldtes de første år for »Veien fra Nyegade til Marienlyst« og først ved opførelsen af den nuværende Byskoles bygninger i 1885 træffer man på navnet »Marienlyst-Alléen«. | Vejen kaldtes de første år for »Veien fra Nyegade til Marienlyst« og først ved opførelsen af den nuværende Byskoles bygninger i 1885 træffer man på navnet »Marienlyst-Alléen«. | ||
Gangstien langs alléen blev i 1913 belagt med fortovsfliser. I 1930'erne anlagde man fortov langs den vestlige side af kørebanen, hvorfor trærækken her måtte fældes. | Gangstien langs alléen blev i 1913 belagt med fortovsfliser. I 1930'erne anlagde man fortov langs den vestlige side af kørebanen, hvorfor trærækken her måtte fældes. | ||
Versionen fra 16. jun 2008, 20:04
Marienlyst Allé er anlagt i 1827-28 som adgangsvej fra Helsingør til Marienlyst Slot. Vejen, der blev anlagt i forbindelse med omsætning af stengærdet langs Reberbanevænget (nuværende Reberbaneparken) fik en ensartet bredde af 10 alen og med 2 alen brede sidegrøfter. Desuden blev kørebanen suppleret med en 6 alen bred gangsti. Vejen blev beplantet med allétræer, i første omgang kastanietræer på hver side af gangstien. I perioden 1842-52 blev der yderligere plantet en række træer på den vestlige side af kørebanen.
Vejen kaldtes de første år for »Veien fra Nyegade til Marienlyst« og først ved opførelsen af den nuværende Byskoles bygninger i 1885 træffer man på navnet »Marienlyst-Alléen«. Gangstien langs alléen blev i 1913 belagt med fortovsfliser. I 1930'erne anlagde man fortov langs den vestlige side af kørebanen, hvorfor trærækken her måtte fældes.