Forskel mellem versioner af "Ærtebjerggaard"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | '''Ærtebjerggaard''' er en af de oprindelige gamle gårde i [[Mørdrup]] landsby, beliggende i landsbyens vestlige udkant helt op til landsbygaden. Den grundmurede, hvidkalkede og stråtækte ejendoms fire sammenbyggede længer, som omkranser en stadig brolagt gårdsplads, blev | + | '''Ærtebjerggaard''' er en af de oprindelige gamle gårde i [[Mørdrup]] landsby, beliggende i landsbyens vestlige udkant helt op til landsbygaden. Den grundmurede, hvidkalkede og stråtækte ejendoms fire sammenbyggede længer, som omkranser en stadig brolagt gårdsplads, blev omsat i grundmur i 1870erne til afløsning af en traditionel bindingsværksgård. De eksisterende bygninger hviler dog på de ældre bygningers fundamenter, således som det fremgår af et kort, der viser gårdens beliggenhed sidst i 1700-tallet. Gården blev i 1806 erhvervet til selveje fra [[Krogerup]] Gods af Jørgen Olsen, men vi har kendskab til gårdens tidligere fæstere tilbage til slutningen af 1500-tallet. Ærtebjerggaard kom i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet til at fremstå som et åndeligt (grundtvigiansk) centrum på hele egnen gennem ejeren, [[Niels Jeppe Andersen]], som også var blandt initiativtagerne til bl.a. forsamlingshus, privat skole, vandværk m.v. i landsbyen og som ligeledes deltog aktivt i det lokale politiske liv. Gården har fået sit navn efter nogle af de jorder, den ved landsbyudskiftningen 1791 fik tillagt syd for landsbygaden (Ærtebjerg Agre). I slutningen af 1960erne ophørte landbrugsdriften på ejendommen og jorderne blev frasolgt. Ved samme lejlighed forsvandt en stor og ganske markant ladebygning, der lå ved stuehusets vestgavl. I dag er hele gården indrettet til privat beboelse. |
===Litteratur:=== | ===Litteratur:=== | ||
Versionen fra 7. maj 2008, 22:48
Ærtebjerggaard er en af de oprindelige gamle gårde i Mørdrup landsby, beliggende i landsbyens vestlige udkant helt op til landsbygaden. Den grundmurede, hvidkalkede og stråtækte ejendoms fire sammenbyggede længer, som omkranser en stadig brolagt gårdsplads, blev omsat i grundmur i 1870erne til afløsning af en traditionel bindingsværksgård. De eksisterende bygninger hviler dog på de ældre bygningers fundamenter, således som det fremgår af et kort, der viser gårdens beliggenhed sidst i 1700-tallet. Gården blev i 1806 erhvervet til selveje fra Krogerup Gods af Jørgen Olsen, men vi har kendskab til gårdens tidligere fæstere tilbage til slutningen af 1500-tallet. Ærtebjerggaard kom i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet til at fremstå som et åndeligt (grundtvigiansk) centrum på hele egnen gennem ejeren, Niels Jeppe Andersen, som også var blandt initiativtagerne til bl.a. forsamlingshus, privat skole, vandværk m.v. i landsbyen og som ligeledes deltog aktivt i det lokale politiske liv. Gården har fået sit navn efter nogle af de jorder, den ved landsbyudskiftningen 1791 fik tillagt syd for landsbygaden (Ærtebjerg Agre). I slutningen af 1960erne ophørte landbrugsdriften på ejendommen og jorderne blev frasolgt. Ved samme lejlighed forsvandt en stor og ganske markant ladebygning, der lå ved stuehusets vestgavl. I dag er hele gården indrettet til privat beboelse.
Litteratur:
Kresten Tommerup: Mosebyen – Registrant for Mørdrup Landsby, 1986.