Kooperationen: Forskelle mellem versioner

Fra Helsingør Leksikon
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(9 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 3: Linje 3:
=Indhold=
=Indhold=


==Hvad er kooperation?==
Ordet kooperation betyder samarbejde. I dag er det i  betydningen økonomisk samarbejde. Det kommer foreningsmæssigt til udtryk som fællesskab. Ser vi forretningsmæssigt på Kooperation, taler vi om fællesdrift, hvor privat profit og privat udbytning er udelukket.
Kooperation er et sammenslutning af personer, foreninger eller andre former for sammenslutninger med demokratisk selvstyre, der søger at løse økonomiske opgaver - og at nå økonomiske mål. Det skal ske ved at inddrage den enkelte aktive person som medansvarlig deltager.
Den moderne Kooperations målsætning er at bedre samfundets muligheder for at sikre borgerne deres livsfornødenheder både hvad angår produktion og levering af ernæringsrigtige fødevarer. Derudover har Kooperation vist sig nyttefuld på mange andre områder, herunder håndværksfag og forskellige erhvervsområder.
Kooperation som samfundsnyttig funktion vil uundgåeligt bidrage positivt til et rigere og bedre samfund på grund af den kappestrid med det private erhvervsliv, som den bidrager til.


==Den kooperative bevægelses start==
==Den kooperative bevægelses start==
Linje 13: Linje 22:
De første danske kooperative forretninger blev dannet som brugsforeninger i Thisted i 1866 og i Randers året efter. Det var oprindeligt de mindre landbrugere i Danmark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet begyndte [[arbejderbevægelsen]] at interessere sig for [[kooperationen]] og flere kooperative håndværkerforeninger blev startet. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse – og så kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.
De første danske kooperative forretninger blev dannet som brugsforeninger i Thisted i 1866 og i Randers året efter. Det var oprindeligt de mindre landbrugere i Danmark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet begyndte [[arbejderbevægelsen]] at interessere sig for [[kooperationen]] og flere kooperative håndværkerforeninger blev startet. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse – og så kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.


Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger.


==Kooperative virksomheders start i Helsingør==
I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder.
 
I Helsingør var det [[Fælles Fag- og Arbejderforeningen]], der blev stiftet i 1888 (senere [[Arbejdernes Fællesorganisation]]), som tog initiativ til at sætte gang i den kooperative bevægelse i Helsingør. Det skete ved oprettelsen af det kooperative selskab [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel|Arbejdernes Kulforsyning]] i juli 1892. I mange år derefter udgjorde organisationens ledelse bestyrelsen for en række kooperative virksomheder i byen.
 
[[Peder Christensen]] blev i 1922 udpeget som forretningsfører for [[Fællesorganisationen]]. Hans opgave skulle primært være at få orden i de efterhånden talrige kooperativer initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive sat igang. Foruden [[Helsingør Fællesbageri]] havde [[Fællesorganisationen]] etableret [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]], var involveret i [[Helsingør Brugsforening]] og [[Helsingør Fællesslagteri]]. Oveni det kom så engagementet med [[Folkets Hus]], [[Billedteatret]] og flere andre initiativer. Der manglede indimellem lidt overblik, hvilket også førte flere økonomiske problemer med sig.
 
Ved en organisatorisk og økonomisk reorganisation i 1923 blev virksomhederne udskilt fra Fællesorganiszationens direkte ledelse. Driften blev herfra overladt til selvstændige driftsbestyrelser for hvert selskab med undtagelse af [[Folkets Hus |Forsamlingsbygningen]] og [[Billedteatret]]. Hidtil havde driftsansvaret ligget under Fællesorganisationens ledelse. Det var efter reorganisationen i 1923 stadig [[Fællesorganisationen]], der stod som ejer af de mange bygninger, som de kooperative virksomhed boede i.
 
 
==Det kooperative Fællesråd i Helsingør==
 
I 1923 fandt starten af Det kooperative Fællesråd i Helsingør sted. Det var et samarbejdsorgan for alle de kooperative virksomheder og foreninger i byen. Her kunne man inspirere hinanden og i et vist omfang koordinere kræfterne. Fællesrådet blev, ligesom de fleste af de kooperative virksomheder, medlem af Det Kooperative Fællesforbund, der var startet i 1922 på initiativ af [[Peder Christensen]] fra Helsingør. Ved forbundets start blev han da også valgt som formand. Fællesforbundet var en organisation, som samarbejde med [[Socialdemokratiet]], [[AOF]]l og De samvirkende Fagforbund (i dag FH).
 
* Det kooperative Fællesråd er blevet etableret i flere omgange. Oprindeligt i 1923 og senere i 1964. Atter etableret i 1987 med navnet '''De Kooperative Selskabers Fællesråd''' i Helsingør.
 
* Fællesrådet er et samarbejdsorgan for kooperative virksomheder og foreninger i Helsingør. Her kan man inspirere hinanden og i et vist omfang koordinere kræfterne.
 
* Fællesrådet kan tage initiativ til at etablere nye kooperative forbund, foreninger og virksomheder.
 
I 2015 består Det kooperative Fællesråd af følgende virksomheder:
 
ALKA
Arbejdernes Landsbank A/S
FolkeFerieFonden
Højstrupgård
Helsingør Boligselskab / Boliggaarden
A/S Helsingør Fællesbageri
Fonden LO-Skolen
Konsulentkompagniet
 
 
==Den kooperative Husmoderforening==
 
I kølvandet på oprettelsen af de kooperative virksomheder i Helsingør blev der etableret en forening med navnet: Den kooperative Husmoderforening. Foreningen fik hurtigt ca. 100 medlemmer. På et tidspunkt i 1940´erne toppede medlemstallet med omkring 300 medlemmer. Husmoderforeningen havde som sin primære opgave at oplyse om de kooperative forretninger og holde møder og foredrag om at være en god forbruger. På et tidspunkt var repræsentanter for foreningen i bestyrelsen for [Brugsen] og [Fællesbageriet]. Husmoderforeningen nedlagde sig selv i 1985, fordi der ikke mere var den store interesse for foreningens arbejde.
 
 
=Kooperative virksomheder=
 
Følgende kooperative virksomheder og forretninger har haft deres virke i Helsingør.
 
A
*[[ALKA Forsikring]]
*[[Andelsbyggeforeningen "Helsingør"]]
*[[Arbejdernes kooperative Byggeforening]]
*[[Arbejdernes Fællesmejeri]]
*[[Arbejdernes Kulforsyning]]
*[[Arbejdernes Landsbank]]
*[[Arbejdernes Retshjælp]]
 
B
*[[Barber- og Frisørsalonen Sanitær]]
*[[Billedteatret]]
*[[Blikkenslagerarbejdernes kooperative Forretning]] (BLICO)
 
C
*[[COMO Sko]]
D
*[[De Helsingørske Byggefags Sammenslutning]]
 
F
*[[Feriebyen - Folke-Ferie]]
*[[Folkets Hus]] - [[Arbejdernes Forsamlingsbygning]]
*[[Fællesindkøbsforeningen]]
*[[Fællesorganisationen]]
 
H
*[[Helsingør Brugsforening]]
*[[Helsingør Bykiosk]]
*[[Helsingør Folketeater]]
*[[Helsingør Fællesbageri]]
*[[Helsingør Fællesindkøbsforening]]
*[[Helsingør Fællesmejeri]]
*[[Helsingør Fællesslagteri]]
*[[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]]
 
L
*[[LO-skolen]] 8I dag: Konventum).
 
M
*[[Malernes Andelsselskab]]
*[[Marketenderi - Helsingør Skibsværft]]
 
R
*[[Rejse- og Afholdshotellet]]
 
T
*[[Tilskærerne A/S]]
 
 
==TIDSTAVLE for Kooperative virksomheder og forretninger i Helsingør==
 
 
1889: Kooperationen i Helsingør skriver sin historie tilbage til 1889, hvor [[Fælles Fag- og Arbejderforeningen]] (senere var navnet [[Arbejdernes Fællesorganisation]] også kaldet[[Fællesorganisationen]]) købte[[Folkets Hus]].
1891: Det blev besluttet at oprette en Brændselsforretning. Den kom i gang 1. juli året efter under navnet [[Arbejdernes Kulforsyning]]. I 1918 blev virksomheden udvidet til også at omfatte en trælast og bygningsmaterialer. Derfor skiftede virksomheden navn til [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]]. Udover de nævnte opgaver fik man losning af skibe som et virksomhedsområde.
1904: En gruppe DSB-medarbejdere stiftede Jernbaneetatens Indkøbsforening, der senere blev til [[Helsingør Brugsforening]].
1904: Sidst i april samme år stillede tillidsmand på Værftet [[Peder Christensen]] (senere borgmester i Helsingør) et forslag om nedsættelse af et udvalg, der skulle se på ideen om at etablere kooperative virksomheder. Udvalget blev nedsat og barslede med et konkret forslag om, at etablering af kooperative virksomheder var en opgave for [[Fællesorganisationen]].
1907: Et af de første kooperative initiativer i Helsingør var dannelsen af en [[Fællesindkøbsforening]].
1907: [[Fællesorganisationen]] vedtog at oprette et fællesbageri. Det startede 20. januar efter en privat brødfabrik blev overtaget. Den ny virksomhed fik navnet [[Helsingør Fællesbageri]].
1908: [[Arbejdernes Retshjælp]] blev etableret.
 
1911: Der blev etableret både film – og teatervirksomhed i [[Forsamlingsbygningen]].
1911: Samme sted blev der etableret en kiosk under navnet [[Helsingør Bykiosk]].
 
1911: [[Blikkenslagernes Fagforening]] startede et mindre værksted, som senere blev til den kooperative virksomhed [[BLICO]].


1913: [[Billedteatret]] blev startet. Det samme gjaldt [[Helsingør Folketeater]].  
Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre.
Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.  


1918: Der blev oprettet en kooperativ slagterforretning i Stjernegade. Allerede i 1924 blev forretningen lukket igen.
Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO.  
Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen.
1918: Dette år oprettedes den kooperative [[Barber- og Frisørsalonen Sanitær]] på grund af en konflikt i faget. Salonen betjente både mandlige og kvindelige kunder. Så den lukkede igen kort efter.
At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting.
Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
1918: [[Helsingør Fællesmeje]] blev forsøgt oprettet, men det lykkedes ikke. Samme år blev [[Helsingør Fællesslagteri]]
Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924.


1919: [[Fællesorganisationen]] overtager [[Helsingør Brugsforening]].  
Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa.
I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.


1922: Byggefagene i Helsingør starter et fælles kooperativt foretagende De [[Helsingørske Byggefags Sammenslutning]].
Kooperationens start i Danmark
Ideen om brugsforeninger begyndte i England omkring 1820´erne. I Tyskland blev idéen taget op i 1850'erne og udviklede sig til en omfattende brugsforeningsbevægelse under borgerskabets ledelse.
1922: [[Helsingør Brugsforening]] bliver igen selvstændig, idet [[Fællesorganisationen]] trækker sig ud af foreningen.
Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger.
I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder.
1922: [[Arbejdernes Kooperative Byggeforenin]] etableres. Ophørte igen 1928.  
Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre.
Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.
Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO.
Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen.
At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting.
Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924.
Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa.
I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.


1924: Medarbejderne startede et kooperativt marketenderi på Værftet.  
Familiernes forbrugsmønster ændrer sig.


1936: Den kooperative Tøjforretning [[Tilskærerne A/]] opretter Helsingør-afdeling.
Op igennem 1950érne og 1960érne ændrede familiernes forbrugsmønstre sig tydeligt og markant. De daværende private salgskæder, som f.eks. IRMA, blev aktive i detailområdet. De mange private “frie købmænd” kørte store kampagner som modvægt til brugsforeningerne. Afbetalingssystemet blev indført til køb af større forbrugsgoder. Disse vilkår gjaldt også forbrugerne i Helsingør og over det øvrige danske land.
1938: Byrådet beslutter at oprette [[Det sociale boligselskab]] i Helsingør. I dag hedder det Boliggården.
1944. Det kooperative forsikringsselskab [[ALKA]] oprettes. Der etableres i årene efter et lokalt ALKA-kontor i Helsingør.
1949: Den 15. marts blev der holdt stiftende generalforsamling i [[Malernes Andelsselskab]].
1957. Landsorganisationen (LO) købte i 1957 [[Højstrupgård]] til brug for kurser og konferencer.
1960. Omkring dette år etablerede den kooperative skotøjskæde [[COMO Sko]] sig med en forretning i Bjergegade 8.
1969. Som supplement til arbejderbevægelsens andre højskoler valgte LO i starten af 1960´erne, at der skulle bygges en ny højskole i Helsingør på en grund ved Gl. Hellebækvej. I 1969 indviedes [[LO-Skolen]].
1986:[[Arbejdernes Landsbank]] starter filial i Helsingør.  


Arbejderfamilierne indkøbte ikke udelukkende deres varer hos de kooperative foretagender. Disse måtte konkurrere på lige fod med forretninger og virksomheder fra det private erhvervsliv. Den kamp var hård, fordi andre dele af det private erhvervsliv gik sammen med de lokale købmænd. Det kostede mange kooperative virksomheder livet. Også i Helsingør.


==Kilder==
I samme periode opstod - oftest i samarbejde med de lokale fagforeninger - lokale kooperative firmaer inden for håndværksområdet. Det gjaldt f. eks. snedker-, maler-, tømrer-, EL- og VVS-området. I nogle større danske byer samarbejdede de lokale kooperative virksomheder tæt sammen om at løse de større opgaver på håndværksområdet. Ofte gik samarbejdet også gennem etablering af lokale kooperative fællesråd.  
Foruden de nedennævnte kildematerialer er ved de enkelte kooperative virksomheder oplyst om brug af yderligere kilder.
1. Den kooperative udstilling 1926 – katalog. 2) Kooperationen i Danmark – elevopgave fra LO-Skolen april 1974. 3) Tidsskriftet Kooperationen – nr. 4/1972. Jubilæumsnummer 50 år. 4) Tidsskriftet Kooperationen – nr. 2/1997. Jubilæumsnummer 75 år. 5) Bygge og Bo gennem 50 år. Det sociale Boligselskab. 1988. Red. Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. 6) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 7) Helsingør Dagblad – artikler af Kenn Andersen. 8) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991. 9) Birger Mikkelsen: Brød til Helsingør - kager til hele verden. Et arbejderkooperativs historie A/S Helsingør Fællesbageri 1907 - 20.1 - 1982. 10) Blik & Rør – Helsingør afdeling jubilæumsskrift 1990. Red. Bent Jørgensen. 11) 50 år med Brændsel og Trælast. 1967. Ukendt forfatter. 12) Malernes Andelsselskab 25 år. 1974. Red. Bestyrelsen. 13) Birger Mikkelsen: Helsingør forvandler sig. En by og en brugs i 75 år. 1991. 14) Fra vision til virkelighed - Birger Mikkelsen. 15) P. Christensen og Fr. Dalgaard: Kooperation. 1936. 16) Erik Stubtofts private arkiv.  




Se også [[Kooperationen i Helsingør]]


[[Kategori:Kooperationen]]
[[Kategori: Kooperationen]]


Hvis du har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder, er du velkommen til at kontakte: Estubtoft@gmail.com
Hvis du har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder, er du velkommen til at kontakte: Estubtoft@gmail.com


Redaktion: Erik Stubtoft
Redaktion: Erik Stubtoft

Nuværende version fra 12. feb. 2026, 12:58


Indhold

Hvad er kooperation?

Ordet kooperation betyder samarbejde. I dag er det i betydningen økonomisk samarbejde. Det kommer foreningsmæssigt til udtryk som fællesskab. Ser vi forretningsmæssigt på Kooperation, taler vi om fællesdrift, hvor privat profit og privat udbytning er udelukket.

Kooperation er et sammenslutning af personer, foreninger eller andre former for sammenslutninger med demokratisk selvstyre, der søger at løse økonomiske opgaver - og at nå økonomiske mål. Det skal ske ved at inddrage den enkelte aktive person som medansvarlig deltager.

Den moderne Kooperations målsætning er at bedre samfundets muligheder for at sikre borgerne deres livsfornødenheder både hvad angår produktion og levering af ernæringsrigtige fødevarer. Derudover har Kooperation vist sig nyttefuld på mange andre områder, herunder håndværksfag og forskellige erhvervsområder.

Kooperation som samfundsnyttig funktion vil uundgåeligt bidrage positivt til et rigere og bedre samfund på grund af den kappestrid med det private erhvervsliv, som den bidrager til.

Den kooperative bevægelses start

Den kooperative bevægelse startede i Rochdale i England. 28 fattige vævere slog sig sammen og dannede en brugsforening. De indbetalte hver et engelsk pund sterling i foreningen. Det blev starten på en kooperativ forretningsidé og en idealistisk bevægelse. Ideen bredte sig med lynets hast til andre områder i England og derfra videre til andre dele af verden. Målet for Rochdale-væverne var klart nok: Deres forening og forretning skulle forbedre medlemmernes sociale og huslige stilling – og på langt sigt løse alle de daglige opgaver i fællesskab.


De første danske kooperative virksomheder

De første danske kooperative forretninger blev dannet som brugsforeninger i Thisted i 1866 og i Randers året efter. Det var oprindeligt de mindre landbrugere i Danmark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsen at interessere sig for kooperationen og flere kooperative håndværkerforeninger blev startet. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse – og så kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.

Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger.

I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder.

Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.

Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO. Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen. At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting. Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924.

Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa. I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.

Kooperationens start i Danmark Ideen om brugsforeninger begyndte i England omkring 1820´erne. I Tyskland blev idéen taget op i 1850'erne og udviklede sig til en omfattende brugsforeningsbevægelse under borgerskabets ledelse. Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger. I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder. Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark. Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO. Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen. At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting. Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924. Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa. I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.

Familiernes forbrugsmønster ændrer sig.

Op igennem 1950érne og 1960érne ændrede familiernes forbrugsmønstre sig tydeligt og markant. De daværende private salgskæder, som f.eks. IRMA, blev aktive i detailområdet. De mange private “frie købmænd” kørte store kampagner som modvægt til brugsforeningerne. Afbetalingssystemet blev indført til køb af større forbrugsgoder. Disse vilkår gjaldt også forbrugerne i Helsingør og over det øvrige danske land.

Arbejderfamilierne indkøbte ikke udelukkende deres varer hos de kooperative foretagender. Disse måtte konkurrere på lige fod med forretninger og virksomheder fra det private erhvervsliv. Den kamp var hård, fordi andre dele af det private erhvervsliv gik sammen med de lokale købmænd. Det kostede mange kooperative virksomheder livet. Også i Helsingør.

I samme periode opstod - oftest i samarbejde med de lokale fagforeninger - lokale kooperative firmaer inden for håndværksområdet. Det gjaldt f. eks. snedker-, maler-, tømrer-, EL- og VVS-området. I nogle større danske byer samarbejdede de lokale kooperative virksomheder tæt sammen om at løse de større opgaver på håndværksområdet. Ofte gik samarbejdet også gennem etablering af lokale kooperative fællesråd.


Se også Kooperationen i Helsingør

Hvis du har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder, er du velkommen til at kontakte: Estubtoft@gmail.com

Redaktion: Erik Stubtoft

Hentet fra "http://141.95.19.86/index.php?title=Kooperationen&oldid=22727"
Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.