Nuværende version fra 12. feb. 2026, 12:58

Indhold

Hvad er kooperation?

Ordet kooperation betyder samarbejde. I dag er det i betydningen økonomisk samarbejde. Det kommer foreningsmæssigt til udtryk som fællesskab. Ser vi forretningsmæssigt på Kooperation, taler vi om fællesdrift, hvor privat profit og privat udbytning er udelukket.

Kooperation er et sammenslutning af personer, foreninger eller andre former for sammenslutninger med demokratisk selvstyre, der søger at løse økonomiske opgaver - og at nå økonomiske mål. Det skal ske ved at inddrage den enkelte aktive person som medansvarlig deltager.

Den moderne Kooperations målsætning er at bedre samfundets muligheder for at sikre borgerne deres livsfornødenheder både hvad angår produktion og levering af ernæringsrigtige fødevarer. Derudover har Kooperation vist sig nyttefuld på mange andre områder, herunder håndværksfag og forskellige erhvervsområder.

Kooperation som samfundsnyttig funktion vil uundgåeligt bidrage positivt til et rigere og bedre samfund på grund af den kappestrid med det private erhvervsliv, som den bidrager til.

Den kooperative bevægelses start

Den kooperative bevægelse startede i Rochdale i England. 28 fattige vævere slog sig sammen og dannede en brugsforening. De indbetalte hver et engelsk pund sterling i foreningen. Det blev starten på en kooperativ forretningsidé og en idealistisk bevægelse. Ideen bredte sig med lynets hast til andre områder i England og derfra videre til andre dele af verden. Målet for Rochdale-væverne var klart nok: Deres forening og forretning skulle forbedre medlemmernes sociale og huslige stilling – og på langt sigt løse alle de daglige opgaver i fællesskab.

De første danske kooperative virksomheder

De første danske kooperative forretninger blev dannet som brugsforeninger i Thisted i 1866 og i Randers året efter. Det var oprindeligt de mindre landbrugere i Danmark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsen at interessere sig for kooperationen og flere kooperative håndværkerforeninger blev startet. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse – og så kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.

Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger.

I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder.

Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.

Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO. Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen. At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting. Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924.

Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa. I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.

Kooperationens start i Danmark Ideen om brugsforeninger begyndte i England omkring 1820´erne. I Tyskland blev idéen taget op i 1850'erne og udviklede sig til en omfattende brugsforeningsbevægelse under borgerskabets ledelse. Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger. I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder. Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark. Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO. Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen. At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting. Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924. Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa. I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.

Familiernes forbrugsmønster ændrer sig.

Op igennem 1950érne og 1960érne ændrede familiernes forbrugsmønstre sig tydeligt og markant. De daværende private salgskæder, som f.eks. IRMA, blev aktive i detailområdet. De mange private “frie købmænd” kørte store kampagner som modvægt til brugsforeningerne. Afbetalingssystemet blev indført til køb af større forbrugsgoder. Disse vilkår gjaldt også forbrugerne i Helsingør og over det øvrige danske land.

Arbejderfamilierne indkøbte ikke udelukkende deres varer hos de kooperative foretagender. Disse måtte konkurrere på lige fod med forretninger og virksomheder fra det private erhvervsliv. Den kamp var hård, fordi andre dele af det private erhvervsliv gik sammen med de lokale købmænd. Det kostede mange kooperative virksomheder livet. Også i Helsingør.

I samme periode opstod - oftest i samarbejde med de lokale fagforeninger - lokale kooperative firmaer inden for håndværksområdet. Det gjaldt f. eks. snedker-, maler-, tømrer-, EL- og VVS-området. I nogle større danske byer samarbejdede de lokale kooperative virksomheder tæt sammen om at løse de større opgaver på håndværksområdet. Ofte gik samarbejdet også gennem etablering af lokale kooperative fællesråd.

Se også Kooperationen i Helsingør

Hvis du har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder, er du velkommen til at kontakte: Estubtoft@gmail.com

Redaktion: Erik Stubtoft

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Den kooperative bevægelse startede i Rochdale i England. 28 fattige vævere slog sig sammen og dannede en brugsforening. De indbetalte hver et engelsk pund sterling i foreningen. Det blev starten på en kooperativ forretningsidé og en idealistisk bevægelse. Ideen bredte sig med lynets hast til andre områder i England og derfra videre til andre dele af verden. Målet for Rochdale-væverne var klart nok: Deres forening og forretning skulle forbedre medlemmernes sociale og huslige stilling – og på langt sigt løse alle de daglige opgaver i fællesskab.
-De første danske kooperative forretninger blev dannet som brugsforeninger i Thisted i 1866 og i Randers året efter. Det var oprindeligt de mindre landbrugere i Danmark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet begyndte [[arbejderbevægelsen]] at interessere sig for [[kooperatione]] og flere kooperative håndværkerforeninger blev startet. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse – og så kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.
-I Helsingør var det [[Fælles Fag- og Arbejderforeningen]], der blev stiftet i 1888 (senere[[Arbejdernes Fællesorganisation]]), som tog initiativ til at sætte gang i den kooperative bevægelse i Helsingør. Det skete ved oprettelsen af det kooperative selskab [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel|Arbejdernes Kulforsyning]] i juli 1892. I mange år derefter udgjorde organisationens ledelse bestyrelsen for en række kooperative virksomheder i byen.
+=Indhold=
-[[Peder Christensen]] blev i 1922 udpeget som forretningsfører for [[Fællesorganisationen]]. Hans opgave skulle primært være at få orden i de efterhånden talrige kooperativer initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive sat igangsat. Foruden [[Helsingør Fællesbageri]] havde [[Fællesorganisationen]] etableret [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]], var involveret i [[Helsingør Brugsforening]] og [[Helsingør Fællesslagteri]]. Oveni det kom så engagementet med [[Folkets Hus]], [[Billedteatret]] og flere andre initiativer. Der manglede indimellem lidt overblik, hvilket også førte flere økonomiske problemer med sig.
+==Hvad er kooperation?==
-Ved en organisatorisk og økonomisk reorganisation i 1923 blev virksomhederne udskilt fra Fællesorganisationens direkte ledelse. Driften blev herfra overladt til selvstændige driftsbestyrelser for hvert selskab med undtagelse af [[Folkets Hus |Forsamlingsbygningen]] og [[Billedteatret]]. Hidtil havde driftsansvaret ligget under Fællesorganisationens ledelse. Det var efter reorganisationen i 1923 stadig [[Fællesorganisationen]], der stod som ejer af de mange bygninger, som de kooperative virksomhed boede i.
+Ordet kooperation betyder samarbejde. I dag er det i  betydningen økonomisk samarbejde. Det kommer foreningsmæssigt til udtryk som fællesskab. Ser vi forretningsmæssigt på Kooperation, taler vi om fællesdrift, hvor privat profit og privat udbytning er udelukket.
-Samme år fandt starten af [[Det kooperative Fællesråd]] i Helsingør sted. Det var et samarbejdsorgan for alle de kooperative virksomheder og foreninger i byen. Her kunne man inspirere hinanden og i et vist omfang koordinere kræfterne. Fællesrådet blev, ligesom de fleste af de kooperative virksomheder, medlem af Det Kooperative Fællesforbund, der var startet i 1922 på initiativ af [[Peder Christensen]] fra Helsingør. Ved forbundets start blev han da også valgt som formand. Fællesforbundet var en organisation, som samarbejde med [[Socialdemokratiet]], [[AOF]] og De samvirkende Fagforbund (i dag LO).
+Kooperation er et sammenslutning af personer, foreninger eller andre former for sammenslutninger med demokratisk selvstyre, der søger at løse økonomiske opgaver - og at nå økonomiske mål. Det skal ske ved at inddrage den enkelte aktive person som medansvarlig deltager.
-I kølvandet på oprettelsen af de kooperative virksomheder i Helsingør blev der etableret en forening med navnet: Den kooperative Husmoderforening. Foreningen fik hurtigt ca. 100 medlemmer. På et tidspunkt i 1940´erne toppede medlemstallet med omkring 300 medlemmer. Husmoderforeningen havde som sin primære opgave at oplyse om de kooperative forretninger og holde møder og foredrag om at være en god forbruger. På et tidspunkt var repræsentanter for foreningen i bestyrelsen for [Brugsen] og [Fællesbageriet]. Husmoderforeningen nedlagde sig selv i 1985, fordi der ikke mere var den store interesse for foreningens arbejde.
+Den moderne Kooperations målsætning er at bedre samfundets muligheder for at sikre borgerne deres livsfornødenheder både hvad angår produktion og levering af ernæringsrigtige fødevarer. Derudover har Kooperation vist sig nyttefuld på mange andre områder, herunder håndværksfag og forskellige erhvervsområder.
+Kooperation som samfundsnyttig funktion vil uundgåeligt bidrage positivt til et rigere og bedre samfund på grund af den kappestrid med det private erhvervsliv, som den bidrager til.
-''Kooperative virksomheder''
+==Den kooperative bevægelses start==
-Følgende kooperative virksomheder og forretninger har haft deres virke i Helsingør.
+Den kooperative bevægelse startede i Rochdale i England. 28 fattige vævere slog sig sammen og dannede en brugsforening. De indbetalte hver et engelsk pund sterling i foreningen. Det blev starten på en kooperativ forretningsidé og en idealistisk bevægelse. Ideen bredte sig med lynets hast til andre områder i England og derfra videre til andre dele af verden. Målet for Rochdale-væverne var klart nok: Deres forening og forretning skulle forbedre medlemmernes sociale og huslige stilling – og på langt sigt løse alle de daglige opgaver i fællesskab.
-A
- ■  [[ALKA]]
- ■  [[Arbejdernes Landsbank]]
- ■  [[Arbejdernes Retshjæl]]
-B
- ■  [[Barber- og Frisørsalonen Sanitær]]
- ■  [[Billedteatret]]
- ■  [[Blikkenslagerarbejdernes kooperative Forretning]] (BLICO)
-C
- ■  [[Peder Christensen]]
- ■  [[COMO Sko]]
-D
+==De første danske kooperative virksomheder==
- ■  [[De Helsingørske Byggefags Sammenslutning]]F
- ■  [[Folkets Hus]]
- ■  [[Fællesindkøbsforeningen]]
- ■  [[Fællesorganisationen]]
-H
+De første danske kooperative forretninger blev dannet som brugsforeninger i Thisted i 1866 og i Randers året efter. Det var oprindeligt de mindre landbrugere i Danmark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet begyndte [[arbejderbevægelsen]] at interessere sig for [[kooperationen]] og flere kooperative håndværkerforeninger blev startet. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse – og så kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.
- ■  [[Helsingør Brugsforening]]
- ■  [[Helsingør Bykiosk]]
- ■  [[Helsingør Folketeater]]
- ■  [[Helsingør Fællesbageri]]
-H forts.
+Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger.
- ■  [[Helsingør Fællesmejeri]]
- ■  [[Helsingør Fællesslagteri]]
- ■  [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]]
-K
+I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder.
- ■  [[Kooperative virksomheder og forretninger - tidstavle
-M
+Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre.
- ■  [[Malernes Andelsselskab]]
+Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.
- ■  [[Marketenderi - Helsingør Skibsværft]]
-R
+Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO.
- ■  [[Rejse- og Afholdshotellet]]
+Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen.
+At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting.
+Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
+Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924.
-T
+Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa.
- ■  [[Tilskærerne A/S]]
+I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.
+Kooperationens start i Danmark
+Ideen om brugsforeninger begyndte i England omkring 1820´erne. I Tyskland blev idéen taget op i 1850'erne og udviklede sig til en omfattende brugsforeningsbevægelse under borgerskabets ledelse.
+Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger.
+I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder.
+Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre.
+Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.
+Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO.
+Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen.
+At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting.
+Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
+Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924.
+Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa.
+I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.
+Familiernes forbrugsmønster ændrer sig.
+Op igennem 1950érne og 1960érne ændrede familiernes forbrugsmønstre sig tydeligt og markant. De daværende private salgskæder, som f.eks. IRMA, blev aktive i detailområdet. De mange private “frie købmænd” kørte store kampagner som modvægt til brugsforeningerne. Afbetalingssystemet blev indført til køb af større forbrugsgoder. Disse vilkår gjaldt også forbrugerne i Helsingør og over det øvrige danske land.
+Arbejderfamilierne indkøbte ikke udelukkende deres varer hos de kooperative foretagender. Disse måtte konkurrere på lige fod med forretninger og virksomheder fra det private erhvervsliv. Den kamp var hård, fordi andre dele af det private erhvervsliv gik sammen med de lokale købmænd. Det kostede mange kooperative virksomheder livet. Også i Helsingør.
-Kategori:
+I samme periode opstod - oftest i samarbejde med de lokale fagforeninger - lokale kooperative firmaer inden for håndværksområdet. Det gjaldt f. eks. snedker-, maler-, tømrer-, EL- og VVS-området. I nogle større danske byer samarbejdede de lokale kooperative virksomheder tæt sammen om at løse de større opgaver på håndværksområdet. Ofte gik samarbejdet også gennem etablering af lokale kooperative fællesråd.
+Se også [[Kooperationen i Helsingør]]
-===Kilder===
+[[Kategori: Kooperationen]]
-)''P. Christensen og Fr. Dalgaard: Kooperation. 1936''. 2) Erik Stubtofts private arkiv.
-[[Kategori:Arbejderbevægelsen]]
+Hvis du har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder, er du velkommen til at kontakte: Estubtoft@gmail.com
-Hvis nogen har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder er man velkommen til at konyakte erik@stubtoft.com
+Redaktion: Erik Stubtoft

Kooperationen: Forskelle mellem versioner

Nuværende version fra 12. feb. 2026, 12:58

Indholdsfortegnelse

Indhold

Hvad er kooperation?

Den kooperative bevægelses start

De første danske kooperative virksomheder