Forskel mellem versioner af "Stengade 40"
(Pladetekst justeret) |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede: Stengade 40-Pladetekst.jpg |right|430px|thumb|Tekst over dør i Stengade 40. Foto: Charlotte Fenger, februar 2021]] | [[Billede: Stengade 40-Pladetekst.jpg |right|430px|thumb|Tekst over dør i Stengade 40. Foto: Charlotte Fenger, februar 2021]] | ||
===Joachim Langens Hus=== | ===Joachim Langens Hus=== | ||
− | Teksten på en plade over den hvidmalede dør lyder således: ''”Dit Hus heft laten buwen de erlik man iochm langen ano 1604 d 3. f. Wo got tom hus nicht gift sine gunst so arbeit iederman omsunst”''. | + | Teksten på en plade over den hvidmalede dør lyder således: ''”Dit Hus heft laten buwen de erlik man iochm langen ano 1604 d 3. f. Wo got tom hus nicht gift sine gunst so arbeit iederman omsunst”''. Teksten fortæller, at "Det er den ærlige mand Joachim Langen, der i 1604 har ladet dette hus bygge. Hvis ikke Gud giver byggeriet sin gunst, arbejder enhver omsonst." Den sidste del af teksten, som omhandler Guds gunst, var ikke usædvanlig. Men at teksten er på plattysk er et vidnesbyrd om, at Helsingør var en international by. |
===Hans Pipers Gård=== | ===Hans Pipers Gård=== |
Versionen fra 25. sep 2024, 10:16
Joachim Langens Hus
Teksten på en plade over den hvidmalede dør lyder således: ”Dit Hus heft laten buwen de erlik man iochm langen ano 1604 d 3. f. Wo got tom hus nicht gift sine gunst so arbeit iederman omsunst”. Teksten fortæller, at "Det er den ærlige mand Joachim Langen, der i 1604 har ladet dette hus bygge. Hvis ikke Gud giver byggeriet sin gunst, arbejder enhver omsonst." Den sidste del af teksten, som omhandler Guds gunst, var ikke usædvanlig. Men at teksten er på plattysk er et vidnesbyrd om, at Helsingør var en international by.
Hans Pipers Gård
Af de første beboere i 1600-tallet kan nævnes James Hall, en engelsk lods (eller styrmand), som deltog i en ekspedition til Vestgrønland. Den var afsendt af Christian 4., og den skotske adelsmand, John Cunningham (ca. 1575-1651) stod i spidsen for ekspeditionen. Samme Cunningham havde også en tilknytning til Helsingør i og med at han ejede en for længst nedrevet ejendom i Bramstræde. Både Joachim Langen og toldvisitør Hans Piper har givet navn til ejendommen. Senest i 1633 lod formentlig sidst nævnte en del af Stengade 40 udskille til Strandgade. En del af bebyggelsen, Strandgade 49, blev herefter opført.
De lange smalle grunde med et fælles gårdrum forbandt hovedgaden Stengade med den yngre Strandgade. Hver en kvadratmeter skulle udnyttes. Denne struktur var almindelig mellem de to gader, inden man begyndte at bygge på den østlige side af Strandgade i første del af 1600-tallet. Det hang sammen med, at Christian 4. i 1616 beordrede en bymur opført i Helsingør. Boder og småhuse blev tilladt opført op ad bymuren, så de kunne danne en bagvæg og den ene mur kunne spares. I 1645 var ejendommen ejet af borgmester Jacob Holgersen, byens største grundejer på den tid.
Forhuset
Forhuset fra 1604 mod Stengade er i to etager. Den pudsede facade er blåmalet, har hvidmalet bindingsværk og fremtræder i al sin enkelthed veldisponeret, symmetrisk uden unødige falbelader. Ejendommen blev opført i en tid med en rivende udvikling, ikke mindst på grund af Øresundstolden. Bygningen er sandsynligvis opført af den samme tømrer eller tømrermester. Tømrerhåndværket afspejlede en fast tradition i Helsingør, som var gældende omkring år 1600.
Første etage var udkraget (udstyret med fremspringende kant). Mønstret i bindingsværket var karakteriseret ved volutknægte, udsmykkede med akantusblomster, fyldholter, dekorerede med muslingeskaller, gennemløbende profillister med tandsnit eller tunger samt kølbuer (med form som tværsnittet af en båd med tilspidset køl). Samme mønster kan ses på ejendommene i Kongensgade 2 og Sct. Anna Gade 11 og som også fandtes i den største bindingsværksejendom i Bramstrædes sydlige ende. Det formodes, at oven for nævnte John Cunningham i sin tid boede i netop denne ejendom. I forbindelse med opførelsen af den nye station i 1897 blev gaden udvidet, moderniseret og disse bygninger revet ned.
Sidebygninger
Sidebygningen på den østlige side af gården er opført før 1736, og det samme er luden (et skur bygget op mod en husvæg) i bindingsværk, bygget op mod forhuset. I 1761 beskrives ejendommen som en bindingsværksbygning på 9 fag i to stokværk, udstyret med kvist og kælder. I 1801 blev sidebygningens 1. etage mod øst grundmuret. På det nuværende skurs plads mod vest var tidligere endnu en sidebygning, som blev opført efter 1916, men nedrevet i den sidste halvdel af 1900-tallet. En butik var senest i 1850’erne indrettet i en del af forhuset. Forhuset samt sidebygningen mod øst blev renoveret i 1856, og i 1910 ombyggedes stueetagen i forbindelse med en udvidelse af butikken.
Stengade 40 og Strandgade 49
Strandgade 49 var oprindelig en del af ejendommen Stengade 40. Forhuset mod Stengade og en tilstødende sidebygning benævnes Hans Pipers Gård, og forhuset mod Strandgade og en tilstødende sidebygning benævnes Joachim Langens Hus. Disse bygninger er fredede. De to ejendomme dannede et hele, men blev udskilt senest i 1633 (sandsynligvis tidligere) af toldvisitør Hans Piper, som opførte en del af bebyggelsen i Strandgade. Både for- og sidehus mod Strandgade er opført før 1736. Begge huse forbedredes mellem 1791 og 1801 (sidst i 1700-tallet). Imellem 1857 og 1867 indrettedes et lokale i kælderen til salg af øl. Forhuset forhøjedes med en 3. etage i 1877. Sidehusets ene kvist er fra perioden 1736-1761 (midt i 1700-tallet), mens de øvrige 2 kviste er tilføjede i det 20. århundrede. En grundmuret bygning, som ligger på tværs af det mellemliggende gårdrum, er ikke omfattet af fredningen.
Ejendommens beboere og erhverv
Beskrivelsen af Stengade 40 fra 1761 fortsætter med, hvem der boede i ejendommen: ”Gregorius Smiths Enkes iboende og tilhørende Huus”. Købmand James Duncan blev medejer i begyndelsen af 1800-tallet. Ud over de oven for nævnte beboere får man indtryk af, hvem ejendommen i øvrigt var ejet og beboet af (ikke nævnt i kronologisk orden): cancelliråd, cantor, justitsråd, oberstløjtnant, guldsmed, lysestøber, kniplingshandler, slagter, flere købmænd, flere tracteurer og flere enker.
Under rubrikken erhverv i vejviser er forretninger nævnt: fra 1901-1910 P. Lundgreens ”Material-, Farve-, Galanteri- og Cigar- og Tobakshandel”; i 1910 udvides butikken; Kaffe & thehandel 1916-1963; Helsingør Isforsyning (depot for Krystalisværket) 1931-1936; Kaffebrænderi og Kaffesurrogatfabrik 1931-1963; Kaffe en gros v / Fa. Edv. Petersen 1957-1967 (som egentlig lå i baggården til Strandgade 49, men man kunne komme ind til kaffebrænderiet via indgang i Stengade 40); Frugt-og Grøntforretning v / E.D. Larsen 1931-1941; Nordsjællands Radio; Rütts Frimærkehandel 1944-1948; sagfører Asger Berning 1946; Beklædnings-Magasinet med dametøj 1956-1958; farvehandler Mogens Forsman 1959-1975; siden 1976 har der på adressen været lædervarehandel under to forskellige navne: Jason og fra 1992 Neye.
Eksternt link
Joachim Langens Hus og Hans Pipers Gård (Trap.lex.dk)
Litteratur
Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973 (side 152).