Bybusser/tog

Bybusser/tog

Borgmester Peder Christensen 1927

I 1927 skrev borgmester Peder Christensen om “Købstadens Trafikforbindelser” bl.a. følgende: “En Købstads Livsnerve er den trafikale Forbindelse med Omverdenen.

Udvikling og Erhvervsliv er bestemt af Beliggenhed og Forbindelseslinjer, hvorfor de altid maa være en Hovedopgave for Kommunestyret at søge tilvejebragt, bevaret og udvikle de bedst mulige Trafikforbindelser.

Herom har der imidlertid ikke altid været politisk Enighed i Helsingør, navnlig overfor Bane- og Havnespørgsmål. Trafikvæsenet er et Problem, hvis Udvikling aldrig står stille, men som stedse vil være underkastet den tekniske Udviklings Love.

Et pludseligt teknisk Gennembrud saaledes som Tilfældet har været med Bilerne i de forløbne 10 Aar siden Verdenskrigens Ophør, kan berede svære Vanskeligheder for bestaaende Trafikvæsener. Men Problemerne kræver paa dette Omraade som paa andre, hvor Tekniken revolutionerer sin Løsning og i Overgangstider Pengeofre.”

Tog og færge fik stor betydning

Statsbanerne og Statsfærgerne har betydet meget for Helsingørs udvikling siden 1892, da Kystbanen kom til. Forbindelsen til hhv. København og Helsingborg har sat sit præg på både beskæftigelsen og turistbesøgene. Helsingørs opland blev fra den tid væsentlig større.

De to byer har taget handel fra Helsingør, men det er blevet opvejet af turistbesøg, udflugtsbesøg, besøgende fra byer som Gilleleje, Hillerød, Espergærde, Hornbæk og Tikøb samt fra de mange sommerhuse i Helsingørs opland.

Oveni betød anlægget af Hornbæk-banen i 1906 og dens forlængelse til Gilleleje i 1916, at der blev gode muligheder for oplandets beboere - også de fastboende der - at handle i Helsingør. I 1924 overtog Helsingør kommune forpagtningen af banen.

Det har været af afgørende betydning for Helsingørs detailhandel og erhvervsliv - og selvsagt også for byens faste indbyggere.

Lokale rutebiler til byens handel

Som andre byer havde Helsingør også stor interesse i, at der blev etableret rutebilforbindelser fra det brede opland ind til byens handelsområder. Men også i de år gjaldt det, at en kommunes udgift til rutebilkørsel skulle være så lille som mulig.

Det satte sine begrænsninger for, hvilke ruter der kunne etableres - med mindre det var private rutebilsejere, der løste opgaverne.

Dertil kom en afgørelse i Trafikministeriet, der betød, at en rutebils kørsel i en anden kommunes gader og veje, forudsatte en tilladelse fra Amtsrådet og den pågældende kommune - og i sidste ende Trafikministeriet. Samme ministerium skulle også godkende rammerne for en kommunes egne planer for trafikdrift.

Fra 1. oktober 1974 overtager Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) rutebildriften i Hovedstadsområdet, herunder Helsingør-Hornbæk-Gillelejebanens busruter - se nedenfor under 1974-75.

Det offentlige buskørsel ændres

Gennem årene 1975 til 2000 ændredes den offentlige organisering af byernes busrutekørsel sig mærkbart. Hidtil havde den bestået af primært familiebaserede virksomheder.

De var opstået ved, at man etablerede sig som rutebilejer. Man købte sig en bil. Med den kørte man en person- og pakke-befordrende trafikrute, det vi i dag kender som en busrute. Senere havde man typisk tilføjet selskabs- og turistkørsel samt rejsebureau til sit virkefelt.

Med privatbilismens vækst i 1960-erne, blev mange af disse busruter urentable. For at amterne og kommunerne nu kunne få befordret deres unge, ældre og andre borgere uden egen bil, blev det almindeligt, at kommunerne eller amterne ydede rutebilejerne et offentligt tilskud imod, at disse opretholdt deres busruter.

Med de fælleskommunale trafikselskabers etablering igennem 1980-erne, overtog de busruterne. Rutebilejerne blev busvognmænd for trafikselskaberne, aflønnet efter en landsdækkende overenskomst.

Fra 1990 gik trafikselskaberne over til at indkøbe deres buskørsel via licitationer. Nu kom nogle store udenlandske busvognmænd ind på det danske marked med strategiske tilbud.

Det førte til en tilbudskrig imellem en række store danske og udenlandske busvognmænd. I løbet af få år medførte det, at mange af de små familiebaserede busvognmænd mistede deres rutekørsel. De valgte eller blev tvunget til at lukke.

Helsingør-Hornbæk jernbane blev anlagt 1904-06, videreført til Gilleleje 1915-1916. I 1924 overtog Helsingør kommune forpagtningen af banen for de næste 20 år.

1927

Helsingørs busruter udgik fra Akseltorv.

• Strandvejen fra Helsingør til Humlebæk
• Esromvej til Tikøb, Esrom og Helsinge.
• En indenbys Omnibus, der kørte ad Rønnebær Alle til Hamlets Vænge og Marienlyst.

• Alle ruterne var drevet af private vognmænd, mens takster mv. blev fastlagt af Helsingør Byråd.

1936

Helsingør havde følgende busruter, der alle udgik fra Akseltorvet.

• Helsingør-Espergærde-Humlebæk.(Udvalgte ruter går til Humlebæk og Sletten)
• Helsingør-Esrom-Helsinge-Frederiksværk.
• Helsingør-Gurre-Tikøb.
• Helsingør-Rungsted-Klampenborg

• Alle ruterne var drevet af private vognmænd, mens takster mv. blev fastlagt af Helsingør Byråd.

1954

Helsingørs bybusser udgik fra Sveasøjlen, men passerede Akseltorv både ud og hjem.

• Linje 1: Sveasøjlen ad Stubbedamsvej til Viadukten på Rønnebær Alle - og retur.
• Linje 2: Sveasøjlen ad Kongevejen og Rønnebær Alle til Nøjsomhed - og retur.
• Linje 3: Svasøjlen ad Rosenkildevej til Solbakken og Montebello - og retur.
• Linje 4: Sveasøjlen ad Gurrevej til Hjørnet af Nannasvej og Baldersvej - og retur.
• Linje 5: Sveasøjlen ad Esromvej til Pilehøj - og retur.
• Linje 6: Sveasøjlen ad Gl. Hellebækvej - og retur ad Hamlets Vænge og Holger Danskes vej.

Helsingør Omnibilselskab drev følgende busruter:

• Helsingør-Espergærde-Humlebæk
• Helsingør-Rungsted-Klampenborg

Hornbækbanen havde en Strandvejs-busforbindelse:

• Helsingør-Hornbæk-Gilleleje

Statsbanerne havde en busrute:

• Helsingør-Kvistgaard-Hørsholm.

En privat vognmand drev følgende busrute:

• Helsingør-Gurre-Tikøb.

1965

Helsingør-Hornbæk-Gillelejebanen drev i 1960-erne en række busruter:

• Helsingør-Hornbæk-Gilleleje
• Hornbæk-Tikøb-Humlebæk
• Hornbæk-saunte-Nygård-Espergærde
• Hornbæk-Dronningmølle-Esrum-Esbønderup-Hillerød
• Helsingør-Gurre-Tikøb-Esrum-Esbønderup
• Helsingør-Bussen

1974-75

Gillelejebanens busruter:

• Helsingør-Hornbæk-Gilleleje
• Helsingør-Gurre-Tikøb-Esbønderup
• Hornbæk-Tikøb-Kvistgård-Esbønderup
• Hornbæk-Nygård-Holmene-Espergærde
• Hornbæk-Esrum-Nøddebo-Hillerød

Bybusserne i Helsingør kørte efter følgende plan:

• Linje 1: Sveasøjlen/Axeltorv til Nørrevej/Parkvej - og tetur
• Linje 2: Sveasøjlen/Axeltorv til Esrumvej - og retur
• Linje 3: Sveasøjlen/Axeltorv til Kronborg - Ladegårdsvej - og retur
• Linje 4: Sveasøjlen/Axeltorv til Kronborg Ladegårdsvej - og retur
• Linje 5: Sveasøjlen/Axeltorv til Klostermosevej/Esrumvej - og retur
• Linje 6: Sveasøjlen/Axeltorv til Montebello - og retur
• Linje 7: Sveasøjlen/Axeltorv til Blicherparken - og retur
• Linje 8: Sveasøjlen/Axeltorv til Blicherparken - og retur
• Linje 9: Sveasøjlen/Axeltorv til Blicherparken - og retur
• Linje 10: Sveasøjlen/Axeltorv til Holger Danskes vej - og retur
• Linje 11 - Sveasøjlen/Axeltorv til Rørtangsvej - og retur
• Linje 12 - Sveasøjlen/Axeltorv til Vapnagad - og retur

Kilder: 1. Kommunestyret 1890-1930. Peder Christensen. 2. Årbøger for Helsingør 1927, 1954, 1966, 197475 3. Årbog for Frederiksborg Amt 1905 4. Bushistorisk Selskabs hjemmeside 5. Diverse køreplaner 6. Oplysninger fra forskeller busselskaber mv.