Forskel mellem versioner af "Niels Mørk"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
m
 
Linje 15: Linje 15:
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06459978 Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885–1985.]  
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06459978 Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885–1985.]  
  
Erik Stubtoft - Personligt arkiv vedr. Socialdemokratiet.''
 
 
[[Kategori:Politikere|Mørk, Niels]]
 
[[Kategori:Politikere|Mørk, Niels]]

Nuværende version fra 1. feb 2024, 11:03

Født 23. september 1909 – Død: 4. marts 2002.

Niels Mørk var socialdemokratisk medlem af Folketinget fra 1947 til 1971. I de næsten 25 år var han meget aktiv og interesseret i forbedringer på det sociale områder. Især folkepensionsområdet og de daværende sygekasser havde hans store opmærksomhed. Vilkårene for landets pensionister blev klart forbedret, da de ældres aldersrente med årene blev til Folkepension. Han var formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Rekreadan.

Niels Mørk var udlært maskinarbejder. Et af hans første faglige tillidshverv var som kasserer i den lokale afdeling af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund i Skanderborg 1934-1937. Han flyttede til Helsingør, hvor han arbejdede på Helsingør Værft fra 1937-1947. På værftet tog han initiativ til starten af Smedenes socialdemokratiske Klub.

Efter nogle år som næstformand blev Niels Mørk i april 1946 valgt som formand for den socialdemokratiske partiforening i Helsingør. Det tillidshverv havde han til 1962. Han blev valgt til Helsingør Byråd i 1947 og forblev som medlem af Byrådet til 1970. Han var i mange år viceborgmester og rådmand.

Niels Mørk var i Helsingør meget aktiv i boligbevægelsen. Han var initiativtager til at starte Andelsboligforeningen ”Kingo”. I 1954 overtog han posten som formand for Det sociale Boligselskab (nuværende Helsingør Boligselskab) efter stifteren af boligselskabet Peter Christensen – den mangeårige borgmester i Helsingør. Niels Mørk forlod formandsposten for boligselskabet i 1971. I Niels Mørks aktive tid i boligbevægelsen kom boligområder som bl. a. Blicherparken, Sundparken, Søvænget, Damvænget og Grønningen til.

Udover disse mange vigtige poster var Niels Mørk også i bestyrelsen for Det kooperative Fællesråd, Fællesorganisationen, Arbejdernes Oplysningsforbunds afdeling i Helsingør, Folkets Hus og fra 1967-1972 medlem af LO-Skolens ledelse.

kilder

Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885–1985.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.