Hestekilden

Hestekilden optræder for første gang de historiske annaler i 1559-1560 og lå på det sted, hvor gårdspladsen til Klostergade nr. 7 nu er. Endnu på Christian 4. tid var der skov tæt op mod byen. Det var i Helsingørs ældste offentligt tilgængelige vandforsyning, ”byens kilde”, for alle borgere.

Indretningen af Hestekilden

Vandet blev opsamlet i et bassin af træ. Vandbassinet af træ blev holdt tæt med ”drift” (optrevlet tovværk, hamp), tjære og beg. Der var en rende til vandet og herfra en anden, som ledte til vandingen eller dammen. Der fandtes også et trækar til drikkevand. Der var brolagt omkring selve kilden. Vandet i kildedammen blev opstemt ved hjælp af en dæmning, udstyret med et brystværn. På vaskepladsen fandtes sten og hamre til at hænge til at hænge tøj på. Uden om kilden fandtes en have, ”Kildehaven”, oprindelig indhegnet af et risgærde, senere af et hegn af planker med en aflåselig låge.

Adfærd og vedligeholdelse

Bystyret passede godt på Hestekildens vandforsyning og udstak regler for adfærd. Det medførte eksempelvis betragtelige bøder at vaske sig i kilden og at vaske tøj i den. ”Samt og som befindes hvo at komme urensel i kilden eller vandingen enten med klæder at hænge derpå eller i andre måder, at lide samme straf.” Der blev senere lagt nogle sten ved kilden, som der kunne tørres tøj på. At lade vandet løbe frit i den lille, nederste rende, så karret tømtes for vand medførte ligeledes bøder. Der blev åbenbart ved med at være problemer med adfærden omkring Hestekilden.

Stedet var forbundet med en del udgifter til drift og vedligeholdelse, som der er en del eksempler på fra regnskaber efter midten af 1500-tallet. Det hele skulle holdes rent. Trækar og render skulle vedligeholdes. Risgærdet, senere plankeværket fra 1564 skulle holdes vedlige, og det var åbenbart forbundet med mange reparationer og fornyelser. Først i 1583 blev plankeværket gjort færdigt, muligvis fordi risgærdet ikke var erstattet med plankeværk hele vejen rundt. I 1588 var det ”bortstjålet og nedbrudt”. I første del af 1600-tallet var Hestekilden ”slet, tør og istykker.” Efter udgifter til plankeværket i 1662 var Kildehaven med ”byens kilde” et afsluttet kapitel og blev herefter lejet ud.

Vandets vej fra højderne

I Helsingør var der tre store grupper af damme, søer og moseområder i de højere beliggende områder, hvor landskabet i tidligere tider var vildt og meget ufremkommeligt. Den gruppe damme, som havde med Hestekilden at gøre, kom fra Spildepengedammene i byens overdrev. Disse damme lå i et område ved Kronborg Ladegaards jord i nærheden af det nuværende Montebello på den nordlige side af Gurrevej. Herfra udsprang et anseligt vandløb, ”Strømmen" eller ”Grøften” og ”Graven”, som det også blev benævnt. Dette vandløb banede vandet sig vej ned gennem den dybe kløft, som findes mellem den De franske krigergrave og Rosenkildevej. ”Strømmen” fortsatte i kløftens retning ned mod byen og blev større, idet den modtog fra Rosenkilden, fortsatte langs Fiolgade mod vest og løb videre mod syd i en bue mod vest udenom Skt. Nikolai Kloster og til Hestekilden og modtog yderligere vand herfra. Videre ledtes vandet over arealet, hvor Stengade 8 nu ligger, fortsatte mod stranden i en bane, der nogenlunde fulgte Gyldenstræde for til sidst at munde ud i den inderste del af Svingelbugten. ”Strømmen” blev først rørlagt omkring år 1900.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003 (side 9-12).

Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (side 93+446).