Forskel mellem versioner af "Flynderupgård"

Nuværende version fra 30. mar 2023, 09:22

Flynderupgård Museet ca. år 2000

Flynderupgård i Espergærde ligger mellem Egebæksvang Skov og de dyrkede marker. Det ligner en lille herregård, men har imidlertid aldrig været en sådan. Flynderupgård har siden begyndelsen af 1800-tallet været en lystgård, ejet af byfolk, der havde forpagtere eller forvaltere til at passe selve landbruget. Det udseende, gården har i dag, fik den i tiden 1915-20, hvor en kaffegrosserer ombyggede hovedbygningen og lod de store avlsbygninger opføre.

I 1978 blev Flynderupgård solgt til Helsingør Kommune og derefter grundlagt som museum. Flynderupgård Museet dækkede de store og forskelligartede landområder med landsbyer, skovområder, gamle fiskerlejer og moderne beboelsesområder, som ligger uden om Helsingør.

Museet byggede på 2 store lokale samlinger. For det første de mange genstande, som lærer ved Espergærde Skole Arne Meyling samlede i årene fra 1943 og til begyndelsen af 1970'erne. Hans grundlæggende ide var at gøre historieundervisningen levende ved hjælp af genstande fra fortiden og samlingen havde derfor primært et pædagogisk formål.

Skulpturstien

For det andet indeholdt museet en stor fiskerisamling skænket af arkitekt Per Christiansen. Denne samling er en meget instruktiv udstilling om Øresundsfiskeriet, som det blev drevet fra Kronborg Hage til Sletten.

I hovedbygningen blev indrettet permanente udstillinger, som f.eks. en gammel købmandsbutik og en bondestue. Desuden var der skiftende kulturhistoriske udstillinger.

I forbindelse med de store omstruktureringer af Museerne Helsingør i 2020-2021 mistede Flynderupgård sin status som museum og blev i stedet fra 1. januar 2021 en selvstændig institution under Kultur- og Turismeudvalget.

Flynderupgaards have er genskabt som den så ud i 1920’erne. I tilknytning til haven er der anlagt en skulptursti og derudover findes flere enkeltstående skulpturer, alle af stenhuggeren Karl Otto Johansen. Ret markant er skulpturen Talerstol, som er en gave fra fra Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat til Flynderupgård Museet.

Gåsemor af Karl Otto Johansen. Gave til Flynderupgård Museet fra Unibank i Helsingør. Foto: Fritz Jensen

I tilknytning til museet er Frilandskulturcentret Flynderupgård, hvor man kan fornemme livet på landet omkring 1920-30. På gården dyrkes de traditionelle kornsorter, rug, byg, hvede og havre, samt kartofler og roer på de små 10 tdr. land. Dyreholdet består af bevaringsværdige gamle danske husdyrracer som Rød Dansk Malkerace og Dansk Landrace-svin.

Udover det historiske landbrug findes spisehuset Folkestuen, hvor man kan få mad og drikke som i 1920'erne.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Flynderupgård Museet''' i Espergærde ligger mellem [[Egebæksvang]] Skov og de dyrkede marker. Med kamtakkede gavle på hovedbygningen og flere staldbygninger, kan man tro at museet ligger på en tidligere herregård. Men det er ikke tilfældet. [[Flynderupgaard]] har siden begyndelsen af 1800-tallet været en lystgård, ejet af byfolk.
+[[Billede:Flynderupgaard.jpg|right|400px|thumb|Flynderupgård Museet ca. år 2000]]
+'''Flynderupgård''' i Espergærde ligger mellem [[Egebæksvang]] Skov og de dyrkede marker. Det ligner en lille herregård, men har imidlertid aldrig været en sådan. [[Flynderupgård]] har siden begyndelsen af 1800-tallet været en lystgård, ejet af byfolk, der havde forpagtere eller forvaltere til at passe selve landbruget.
+Det udseende, gården har i dag, fik den i tiden 1915-20, hvor en kaffegrosserer ombyggede hovedbygningen og lod de store avlsbygninger opføre.
+I 1978 blev Flynderupgård solgt til Helsingør Kommune og derefter grundlagt som museum.
+Flynderupgård Museet dækkede de store og forskelligartede landområder med landsbyer, skovområder, gamle fiskerlejer og moderne beboelsesområder, som ligger uden om Helsingør.
+Museet byggede på 2 store lokale samlinger. For det første de mange genstande, som lærer ved Espergærde Skole Arne Meyling samlede i årene fra 1943 og til begyndelsen af 1970'erne. Hans grundlæggende ide var at gøre historieundervisningen levende ved hjælp af genstande fra fortiden og samlingen havde derfor primært et pædagogisk formål.
+[[Billede:Skulpturhave.jpg|thumb|400px|right|Skulpturstien]]
+For det andet indeholdt museet en stor fiskerisamling skænket af arkitekt Per Christiansen. Denne samling er en meget instruktiv udstilling om Øresundsfiskeriet, som det blev drevet fra Kronborg Hage til Sletten.
+I hovedbygningen blev indrettet permanente udstillinger, som f.eks. en gammel købmandsbutik og en bondestue. Desuden var der skiftende kulturhistoriske udstillinger.
+I forbindelse med de store omstruktureringer af Museerne Helsingør i 2020-2021 mistede Flynderupgård sin status som museum og blev i stedet fra 1. januar 2021 en selvstændig institution under Kultur- og Turismeudvalget.
 Flynderupgaards have er genskabt som den så ud i 1920’erne.
-== Karl Otto Johansens skulpturer ==
+I tilknytning til haven er der anlagt en skulptursti og derudover findes flere enkeltstående skulpturer, alle af stenhuggeren '''Karl Otto Johansen'''.
-[[Billede:Skulpturhave.jpg|thumb|250px|right|Skulpturstien - Klik for en større gengivelse]]I tilknytning til haven er der anlagt en skulptursti og derudover findes flere enkeltstående skulpturer, alle af stenhuggeren [[Karl Otto Johansen]].
+Ret markant er skulpturen [[Talerstol]], som er en gave fra fra Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat til Flynderupgård Museet.
-Ret markant er skulpturen Talerstol, som er en gave fra fra Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat til Flynderupgård Museet.
+[[Billede:Gaasemor1-Karl-O.jpg|left|400px|thumb|Gåsemor af Karl Otto Johansen. Gave til Flynderupgård Museet fra Unibank i Helsingør. Foto: Fritz Jensen]]
-Skulpturen er udhugget i stor gnejsblok. Ravnefigurerne er udhugget i skånsk basalt og fastgjort til gnejsblokken ved ståltappe og lim. På for- og bagsiden er der udhuggede relieffer: Pegasus på forsiden og blomsterranke med blomster, frugter og modne aks på bagsiden (den side hvor taleren står). I blokken er der udhugget en krybbe til brug for talerens manuskript. Til talerstolen hører to fritstående stenfigurer forestillende vagthunde.
-I et brev til museumschef Kenno Pedersen har kunstneren selv beskrevet skilpturen sådan: ”På forsiden ser man en hest, en glad hest med vinger. Det er Pegasus. Billedet på fantasien, den frie tanke, det frie ord. Den har sluppet jorden med alle fire hove og svæver hen over dagliglivets småtterier. Foran taleren er en krybbe, det er selvfølgelig for at opsamle alle de guldkorn, som dagens talere og fremtidige talere vil strø så rigeligt ud. Under den snor sig en ranke af blomster, frugter og modne aks; det er frodigheden.
+I tilknytning til museet er '''Frilandskulturcentret Flynderupgård''', hvor man kan fornemme livet på landet omkring 1920-30. På gården dyrkes de traditionelle kornsorter, rug, byg, hvede og havre, samt kartofler og roer på de små 10 tdr. land. Dyreholdet består af bevaringsværdige gamle danske husdyrracer som Rød Dansk Malkerace og Dansk Landrace-svin.
-En taler skal være godt orienteret. Derfor får han to sorte fugle, Odins ravne Hugin og Munin. De flyver jordens kreds rundt og kommer tilbage og fortæller, hvad der sker derude. Grundtvig siger, at de også betyder erindring og forudanelse, så har vi fortid og fremtid med. Men taleren skal passe på, for der sidder to vagthunde bag ham. Taler han sandt og godt, sker der ikke noget. Hunden på hans højre side passer sig selv og slikker sine sår; men er hans tale falsk og letfærdig, så hyler hunden på hans venstre side”.
-Skulpturen blev afsløret den 5. juni 1999.
+Udover det historiske landbrug findes spisehuset Folkestuen, hvor man kan få mad og drikke som i 1920'erne.
-[[Billede:skulpturtalerstol.jpg|right|thumb|250px|Talerstolen, skulptur af Karl Otto Johansen - Klik for en større gengivelse]]
+[[Kategori:Frilandskultur]] [[Kategori:Skulpturer]]