Skt. Olai Kirke

Skt. Olai Kirkes segl

Helsingørs ældste bevarede bygning er Skt. Olai Kirke. Den har navn efter sin værnehelgen, den norske konge Olav den Hellige, som faldt ved Stiklestad 1030. Til højre ses han i kirkens gamle segl fra 1616. Her ses han trædende på hedenskabets drage, som de andre steder i kirken, hvor vi møder ham.

Skt. Olai Kirke blev, som den står nu, fuldendt i 1559, men dens historie går længere tilbage. Kirken er grundlagt omkring 1200 og havde en størrelse som en anselig romansk landsbykirke (ca. 19,25 x 11,5 m) med kor. Spor af den første kirke kan stadig ses øverst på kirkeskibets nordmur ved resterne af en buefrise og endeliséner. I begyndelsen af 1400-tallet blev kirken forlænget med en gotisk tilbygning mod vest (12,5 m lang) og med vesttårnet, som var godt 15 m højt og forsynet med kamtakker. Ca. 1450-1475 opførtes Trefoldighedskapellet, familien Oxes gravkapel. Kort efter må man være gået i gang med at udvide den på det tidspunkt alt for lille kirke.

Skt. Olai Kirke ca.1955

Helsingør voksede stærkt på dette tidspunkt og blev landets næststørste by efter København. Siden ca. 1429 måtte de forbipasserende skibe erlægge Øresundstold, og det gav byen både vækst og rigdom. Man begyndte med at bygge et stort nyt kor i stedet for det gamle. Det omfattede de nuværende tre østfag af kirken, blev opført i samme højde som nu og med tagrytter. Koret lukkedes med en midlertidig vestmur, så det kunne anvendes, mens ombygningen fortsatte.

Mens ombygningen stod på, må det kæmpestore kor, det dværgagtige skib, som stadig benyttedes og det stumpede tårn have fået kirken til at se besynderlig ud. I samme byggeperiode blev sakristibygningen opført, og i 1521 kunne Roskilde-bispen Lave Urne indvie koret, men Først i 1559 blev kirken dog fuldendt med indbygning af de sidste hvælv af højskibet samt en ca. 10 meters forhøjelse af tårnet, som blev forsynet med kamtakker. Efter at byggearbejdet var kommet til vestgavlen, rev man det gamle skib ned. Kun dets nordmur blev bevaret, blev gjort lidt højere og indgik den i nordre sideskibsmur. Vil man studere kirkens historie er nordmuren det rette sted. Hele kirkens historie fra 1200-tallet til færdiggørelsen kan aflæses her.

Våbenhuset stammer fra senere tid (1578-1579). I 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, som blev kaldt "Helsingørs jomfru". I 1737 styrtede det ned i en orkan og knuste våbenhuset ved sit fald. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (ved H. B. Storck).

Skt. Olai Kirke er bygget af røde mursten ("munkesten"). Kirken er en treskibet basilika med lave sideskibe, som har et selvstændigt tag. Fra det høje midterparti kommer ovenlyset ind i kirken gennem vinduer i højskibs-muren. Kirken har intet tværskib, ej heller en speciel korbygning. Grundplanen er rektangulær (49,5 x 21,25 m).

Skt. Olai Kirke

Skt. Olai Kirke interiør

Af udbygninger findes, foruden tårnet, våbenhuset mod syd, Trefoldighedskapellet mod nord og Sakristiet. Alle gavlene har kamtakker og smukke blændinger. Nogle steder ses mønstermuring i rudeform af sortbrændte sten i murværket. Næsten overalt finder man i murene bomhuller (til stillads). Flere steder ses gravkældervinduer med sandstenskarme og gitterværk af smedejem. Spiret, det høje skibstag og tagrytteren er beklædt med kobber. Taget på det sydlige sideskib og våbenhus er beklædt med sortglasserede teglsten, og taget på det nordre sideskib og udbygninger med røde tagsten.

Uden om kirken ligger kirkepladsen, som er den gamle kirkegård. Her foretoges begravelser indtil 1827. Bagbygningerne fra småhusene i Stengade, Sct. Anna Gade og Sophie Brahes Gade støder ud til pladsen. Det hele danner en hyggelig købstadsidyl. Kirken ligger ikke helt solret, men har retning mod nordøst-sydvest. Nord for kirken ligger Sct. Olai Gade, anlagt i 1850, med smukke, fredede borgerhuse. Kontrastvirkningen mellem de lave huse, hvoraf et par i Sct. Anna Gade dog er revet ned, og den høje kirke er ganske storslået.

2 timers parkering foran Skt. Olai Kirke 11/12 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen

Det beskedne hus i Sct. Anna Gade 6 var i ældre tid bolig for organister. Her boede Hans Jensen Buxtehude, organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist Diderich Buxtehude (1637-1707). Her i kirken har Diderich Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. Fra 1660-1668 var han organist ved Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Han blev ansat i Mariekirken i Lübeck, hvor han havde sit virke som organist i 39 år.

Den 01. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-2001 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke. Ændringen af navnet fra Sct. til Skt. på kirken har ikke gjort sig gældende for den nærliggende gade, som stadig hedder Sct. Olai Gade.

Litteratur

Henning Henningsen: St. Olai kirke. Helsingør, 1959

Danmarks Kirker. Frederiksborg Amt. Bind 2:1. Særtryk om S. Olai Kirke. Udarbejdet af Johannes Jørgensen. Udgivet af Nationalmuseet, 1965.

Niels Friis: Helsingør Domkirke: Sct. Olai Kirkes orgel: 1559-1959. 1969.

Skt. Olai Kirke: restaureringen af Helsingør Domkirke 2000-2001 og undersøgelserne af de borgerlige begravelser / redaktion: Lone Hvass ... et al.. Særtryk af Helsingør Kommunes Museer, årgang 2001.

Eksternt link

Skt. Olai Kirke - Domkirken