Forskel mellem versioner af "Kvistgaard Kro"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Kategori ændret)
 
(2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Der var flere forsøg på at oprette en kro i Kvistgaard, men alle forsøg strandede på modstand fra sognerådets og amtsrådets side. Først i 1921 lykkedes det grosserer [[Axel Møller]] (en søn af marinemaler [[Thorvald Møller]]) at få bygget den bygning, der blev kendt som '''Kvistgaard Kro'''.  
+
Der var flere forsøg på at oprette en kro i Kvistgaard, men alle forsøg strandede på modstand fra sognerådets og amtsrådets side. Først i 1921 lykkedes det grosserer Axel Møller (en søn af marinemaler Thorvald Møller) at få bygget den bygning, der blev kendt som '''Kvistgaard Kro'''.  
  
 
[[Billede:Kvistgaard-Kro-ca-1922.jpg | right | thumb | Kvistgaard Kro fotograferet kort efter indvielsen]]
 
[[Billede:Kvistgaard-Kro-ca-1922.jpg | right | thumb | Kvistgaard Kro fotograferet kort efter indvielsen]]
Linje 10: Linje 10:
 
Kjeld Damgaard: En udørken... - men så kom kroen, i Helsingør Dagblad 13.07.2010
 
Kjeld Damgaard: En udørken... - men så kom kroen, i Helsingør Dagblad 13.07.2010
  
[[Kategori: Kroer og hoteller]]
+
[[Kategori: Hoteller, pensionater, kroer mv.]]

Nuværende version fra 28. apr 2022, 10:52

Der var flere forsøg på at oprette en kro i Kvistgaard, men alle forsøg strandede på modstand fra sognerådets og amtsrådets side. Først i 1921 lykkedes det grosserer Axel Møller (en søn af marinemaler Thorvald Møller) at få bygget den bygning, der blev kendt som Kvistgaard Kro.

Kvistgaard Kro fotograferet kort efter indvielsen

Bygningen rummede både kro, restauration, rejsestald. garager, købmandshandel samt en lille teatersal. Grosserer Axel Møller ønskede ikke at drive kroen selv - og solgte derfor i 1922 kroen til G.O.V. Holm, som indrettede stedet til et moderne traktørsted. Efter Holms død i 1934 fortsatte hans to døtre driften frem til 1951. Hermed var kroens bedste periode ovre. Kun i to korte perioder blomstrede kroen atter op. Første gang var omkring 1960 da kroen blev en af Nordsjællands førende steder hvad angår jazzarrangementer. I starten af 1970'erne kom kroens sidste storhedsperiode, da restauratør Børge Skov med stort held etablerede et diskotek i kroens lokaler. Herefter gik det ned ad bakke og i 1983 var det slut. Krobygningen blev revet ned og på grunden opførtes i stedet tre rækkehuse.

Litteratur

Kjeld Damgaard: En udørken... men så kom kroen (25 års skoleliv - et jubilæumsskrift for Rudolf Steiner Skolen i Nordsjælland, 2003).

Kjeld Damgaard: En udørken... - men så kom kroen, i Helsingør Dagblad 13.07.2010

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.