Forskel mellem versioner af "Nordhavnen"

Nuværende version fra 8. apr 2022, 14:07

Gummistranden

Nordhavnen blev indviet den 3. juni 1934. Det var Helsingørs populære og initiativrige borgmester Peder Christensen, der på nærmest egen hånd og efter mange års hård kamp mod stat og politiske modstandere, skaffede byen Nordhavnen. Den skulle primært tjene rekreative formål i form af en lystbådehavn og en badeanstalt, og samtidig give plads til erhvervsfiskerne, som så kunne flytte ud af statshavnen/færgehavnen. En sidegevinst var kystsikringen - sandet ville aflejre sig på kysten mellem havnen og Hotel Marienlyst. Man ville på den måde få en dejlig sandstrand. Af de lokale kaldes den stadig Gummistranden efter gummifabrikken Tretorn, der lå i dens umiddelbare nærhed og iøvrigt var byens næststørste arbejdsplads.

Demonstration i 1966 foran rådhuset ang. kommunens dispositioner i Nordhavn sagen. Foto Jørgen Rubæk Hansen

Det var et privat konsortium, der gav borgmesteren mulighed for at få projektet godkendt i byrådet. Konsortiets planer var ambitiøse. De fik 30 års koncession til en badeby på Grønnehave, og udover at betale leje skulle konsortiet sørge for gratis søbadeanstalt, fri adgang til stranden og først og fremmest bygge bådehavnen, som efterfølgende skulle overgå til kommunen.

Som betaling for havnen skulle kommunen udstede obligationer på 670.000 kr. til konsortiet. Planerne om en badeby lå lidt ude i fremtiden (den er aldrig blevet bygget) men i efteråret 1932 gik man i gang med at bygge havneanlægget. Byggeriet af havnen og ikke mindst måden den blev financieret på gav anledning til kraftig kritik fra politiske modstandere og i pressen. Borgmesteren blev stærkt kritiseret, fordi han uden at orientere byrådet allerede i december 1932 udstedte obligationerne til konsortiet, som straks belånte dem i en københavnsk bank.

**Billedgalleri**
Kronborg Havbad 15/10 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk	Forberedelser til Sjælland Rundt. Foto: Anne-Sofie Rubæk 16/6 1975	Helsingør Amatør Sejlklubs bygning under opførelse. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 13/7 1978

Nordhavnen blev bygget med en bred midtermole, hvor siden mod Kronborg var fiskerihavn med ophalingsbedding, og siden mod Hotel Marienlyst var lystbådehavn. Helgolandsværftet fik plads ved fiskerihavnen, Helsingør Fiskehus og en købmandshandel kom til ved ophalingsbeddingen, mens stejlepladsen og røgeriet fik plads på landsiden af havnevejen. Svømmestadion yderst på den nordre mole blev bygget i 1935 af Helsingør Svømmeklub, udspringstårnet kom til senere.

Ud for lystbådehavnen blev restaurantbygningen Kronborg Havbad opført. Den særegne art-deco bygning blev senere revet ned og erstattet af Helsingør Amatør Sejlklubs bygning i træ.

I begyndelsen af 1970’erne blev havnen udvidet til den nuværende størrelse.

Nordhavnens nye havnepromenade blev indviet den 29. maj 2016.

Litteratur

Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991

Eksternt link

Nordhavnens historie

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Nordhavnen blev indviet den 3. juni 1934. Det var Helsingørs populære og initiativrige borgmester Peder Christensen, der på nærmest egen hånd og efter mange års hård kamp mod stat og politikske modstandere, skaffede byen Nordhavnen. Den skulle primært tjene rekreative formål i form af en badeanstalt og en lystbådehavn, og samtidig give plads til erhvervsfiskerne, som kunne flytte ud af statshavnen/færgehavnen. En sidegevinst var at sandet ville aflejre sig på kysten mellem havnen og [[Hotel Marienlyst]]. Man fik på den måde en dejlig sandstrand, som af de lokale stadig kaldes Gummistranden efter gummifabrikken Tretorn, der lå i dens umiddelbare nærhed.
+[[Billede:Gummistranden1.jpg|right|thumb|400px|Gummistranden]]
-Det var et privat konsortium, som gav borgmesteren mulighed for at få projektet godkendt i byrådet. Konsortiet ville opføre en badeby på Grønnehave og skulle så betale leje til kommunen. Man ville også opføre en gratis badeanstalt, give fri adgang til badestranden og ikke mindst bygge bådehavnen, som efterfølgende skulle overgå til kommunen.
+'''Nordhavnen''' blev indviet den 3. juni 1934. Det var Helsingørs populære og initiativrige borgmester [[Peder Christensen]], der på nærmest egen hånd og efter mange års hård kamp mod stat og politiske modstandere, skaffede byen Nordhavnen. Den skulle primært tjene rekreative formål i form af en lystbådehavn og en badeanstalt, og samtidig give plads til erhvervsfiskerne, som så kunne flytte ud af statshavnen/færgehavnen. En sidegevinst var kystsikringen - sandet ville aflejre sig på kysten mellem havnen og [[Hotel Marienlyst]]. Man ville på den måde få en dejlig sandstrand. Af de lokale kaldes den stadig Gummistranden efter gummifabrikken Tretorn, der lå i dens umiddelbare nærhed og iøvrigt var byens næststørste arbejdsplads.
+[[Billede:B21136.jpg|right|400px|thumb|Demonstration i 1966 foran rådhuset ang. kommunens dispositioner i Nordhavn sagen. Foto Jørgen Rubæk Hansen]]
-Nordhavnen blev bygget med en bred midtermole, hvor siden mod Kronborg var fiskerihavn med ophalingsbedding, og siden mod Hotel Marienlyst var lystbådehavn. Ved fiskerihavnen fik Helgolandsværftet plads, Helsingør Fiskehus og en købmandshandel kom til ved ophalingsbeddingen, mens stejlepladsen og røgeriet fik plads på landsiden af havnevejen.  [[Helsingør Svømmestadion | Svømmestadion]] yderst på den nordre mole blev bygget i 1935 af [[Helsingør Svømmeklub]] og udspringstårnet kom til senere.
+Det var et privat konsortium, der gav borgmesteren mulighed for at få projektet godkendt i byrådet. Konsortiets planer var ambitiøse. De fik 30 års koncession til en badeby på Grønnehave, og udover at betale leje skulle konsortiet sørge for gratis søbadeanstalt, fri adgang til stranden og først og fremmest bygge bådehavnen, som efterfølgende skulle overgå til kommunen.
-Udfor lystbådehavnen blev restaurantbygningen Kronborg Havbad opført. Den særegne art-deco bygning er nu revet ned.
-Konsortiets planer var ambitiøse, og det var ikke alt som lykkedes. Badebyen blev en fiasko ligesom en forlystelsespark med karrusel, radiobiler, spilleautomater og ishus heller aldrig blev en succes.
+Som betaling for havnen skulle kommunen udstede obligationer på 670.000 kr. til konsortiet. Planerne om en badeby lå lidt ude i fremtiden (den er aldrig blevet bygget) men i efteråret 1932 gik man i gang med at bygge havneanlægget. Byggeriet af havnen og ikke mindst måden den blev financieret på gav anledning til kraftig kritik fra politiske modstandere og i pressen. Borgmesteren blev stærkt kritiseret, fordi han uden at orientere byrådet allerede i december 1932 udstedte obligationerne til konsortiet, som straks belånte dem i en københavnsk bank.
+{| class="wikitable" border=0
+|+ '''Billedgalleri'''
+|- valign="top"
+|[[Billede:B30831Havb19741015.jpg|250px|thumb|Kronborg Havbad 15/10 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]
+|[[Billede:B31440-SjR160675.jpg|thumb|250px|Forberedelser til Sjælland Rundt. Foto: Anne-Sofie Rubæk 16/6 1975]]
+|[[Billede:B26190husSejlkNordh19780713.jpg|250px|thumb|Helsingør Amatør Sejlklubs bygning under opførelse. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 13/7 1978]]
+|}
+Nordhavnen blev bygget med en bred midtermole, hvor siden mod Kronborg var fiskerihavn med ophalingsbedding, og siden mod Hotel Marienlyst var lystbådehavn. Helgolandsværftet fik plads ved fiskerihavnen, Helsingør Fiskehus og en købmandshandel kom til ved ophalingsbeddingen, mens stejlepladsen og røgeriet fik plads på landsiden af havnevejen.  [[Helsingør Svømmestadion | Svømmestadion]] yderst på den nordre mole blev bygget i 1935 af [[Helsingør Svømmeklub]], udspringstårnet kom til senere.
+Ud for lystbådehavnen blev restaurantbygningen Kronborg Havbad opført. Den særegne art-deco bygning blev senere revet ned og erstattet af Helsingør Amatør Sejlklubs bygning i træ.
+I begyndelsen af 1970’erne blev havnen udvidet til den nuværende størrelse.
+Nordhavnens nye havnepromenade blev indviet den 29. maj 2016.
+===Litteratur===
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07306350 Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991]
+===Eksternt link===
+[http://www.helsingor-havne.helsingor.dk/Helsingor-Nordhavn.aspx Nordhavnens historie]
-I begyndelsen af 1970’erne blev den udvidet til den nuværende størrelse.
 [[Kategori:Havne og færgefart]]