Forskel mellem versioner af "Ophelia Kilde"

Nuværende version fra 8. apr 2022, 13:59

Ophelia Kilde omkring 1900

Ophelia Kilde 2008

Ophelia Kilde for foden af Rakkerrenden i kystskrænten nord for Marienlyst Slot er en naturlig kilde, der oprindelig hed Marie Kilde, opkaldt efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie i 1760’erne. Kilden, der ikke er betegnet som en helligkilde, fik stor betydning efter etableringen af Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt – senere Hotel Marienlyst – i 1858. Hotellets driftige grundlægger, J.S. Nathanson, ønskede at tilbyde sine gæster attraktive, romantiske omgivelser og udnyttede i den forbindelse Helsingørs ry som »Hamlets by«. Han fik derfor byrådets tilladelse til, blandt meget andet, at ændre Marie Kilde mod at borgerne fremdeles havde adgang til kildens vand. Væsentligt var det, at han ændrede kildens navn til »Ophelia Kilde« og romantiserede omgivelserne.

En sandstenspille forsynet med profileret bund- og topstykke og flankeret af to grovhugne sten, var kildens dominerende element. På toppen af stenen lå en anden sten med et gennemboret hul, ud fra hvilket vandet strømmede gennem en lille tud. Denne var kronet af en sandstensoverligger, hvori navnet Ophelia Kilde var indhugget med forgyldte bogstaver. Overliggeren var kronet af en nu forsvundet stump af stensøjlen fra den tidligere Hamlets Grav længere mod nord. Hele stensætningen, som var indbygget i skrænten, var omgivet af slagger fra et teglværk for at give en illusion af klipper, som ved de oprindelige kurbade i Tyskland. På hver side foran kildens bassin var anbragt to stadig eksisterende, i skålform udhugne sten, hvor man kunne sidde.

Fra kildebassinet løb vandet ud i en dam foran kilden. I dammen var anlagt en ø, som kaldtes Hjerteøen – et navn, der også benyttedes til øen i dammen foran Hotel Marienlyst, hvor Marienlyst Palæ i dag er opført. I mange år var kilden et populært mål for helsingoranernes søndagsture, og studenterne dansede rundt om Hjerteøen, en tradition, der senere er henlagt til Danserindebrønden ved Allégade. Trappen på den østre side af kilden er anlagt omkring 1930-40. Ophelia Kilde er i dag udtørret, og dammen, der yderligere fik sit vand fra Rakkerrenden, forsvandt i forbindelse med rørlægning af vandløbet, da Hornbækbanen blev anlagt i 1906.

Monumentet beskadiget

Et kraftigt blæsevejr med vindstyrke af stormstød ramte d. 02.02.2016 og fik bl.a. adskillige gamle træer på skrænten ved Højstrup til at vælte. I Rakkerrenden faldt et gammelt bøgetræ i så uheldigt, at det beskadigede den øverste, flade sten, som danner toppen af monumentet på Ophelia Kilde. Omtrent en tredjedel af denne overligger af sandsten, hvor navnet Ophelia Kilde findes, blev brækket af i faldet. Det kan man læse om i en notits på bagsiden af Helsingør Dagblad fra 20.02.2016. Uheldigt at det netop skulle ske i 2016, udnævnt som det store Shakespeare-år.

Litteratur

Lars Bjørn Madsen: Den romantiske Have ved Marienlyst. Helsingør, 1996

Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 34

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Billede:Opheliaskildeweb.jpg|right|thumb|300px|Ophelia Kilde 2008]]'''Ophelia Kilde''' for foden af [[Rakkerrenden]] i kystskrænten nord for [[Marienlyst Slot]] er en naturlig kilde, der oprindelig hed Marie Kilde, opkaldt efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie i 1760’erne. Kilden, der ikke er betegnet som en helligkilde, fik stor betydning efter etableringen af Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt – senere [[Hotel Marienlyst]] – i 1858. Hotellets driftige grundlægger, J.S. Nathanson, ønskede at tilbyde sine gæster attraktive, romantiske omgivelser og udnyttede i den forbindelse Helsingørs ry som »Hamlets by«. Han fik derfor byrådets tilladelse til, blandt meget andet, at ændre Marie Kilde mod at borgerne fremdeles havde adgang til kildens vand. Væsentligt var det, at han ændrede kildens navn til »Ophelia Kilde« og romantiserede omgivelserne. En sandstenspille forsynet med profileret bund- og topstykke og flankeret af to grovhugne sten, var kildens dominerende element. På toppen af stenen lå en anden sten med et gennemboret hul, ud fra hvilket vandet strømmede gennem en lille tud. Denne var kronet af en sandstensoverligger, hvori navnet Ophelia Kilde var indhugget med forgyldte bogstaver. Overliggeren var kronet af en nu forsvundet stump af stensøjlen fra den tidligere [[Hamlets Grav]] længere mod nord. Hele stensætningen, som var indbygget i skrænten, var omgivet af slagger fra et teglværk for at give en illusion af klipper, som ved de oprindelige kurbade i Tyskland. På hver side foran kildens bassin var anbragt to stadig eksisterende, i skålform udhugne sten, hvor man kunne sidde. Fra kildebassinet løb vandet ud i en dam foran kilden. I dammen var anlagt en ø, som kaldtes Hjerteøen – et navn, der også benyttedes til øen i dammen foran Hotel Marienlyst, hvor Marienlyst Palæ i dag er opført. I mange år var kilden et populært mål for helsingoranernes søndagsture, og studenterne dansede rundt om Hjerteøen, en tradition, der senere er henlagt til [[Danserindebrønden]] ved Allégade. Trappen på den østre side af kilden er anlagt omkring 1930-40. Ophelia Kilde er i dag udtørret, og dammen, der yderligere fik sit vand fra Rakkerrenden, forsvandt i forbindelse med rørlægning af vandløbet, da Hornbækbanen blev anlagt i 1906..
+[[Billede:Rakkerrenden-1900.jpg|thumb|400px|right|Ophelia Kilde omkring 1900]][[Billede:Opheliaskildeweb.jpg|right|thumb|400px|Ophelia Kilde 2008]]'''Ophelia Kilde''' for foden af [[Rakkerrenden]] i kystskrænten nord for [[Marienlyst Slot]] er en naturlig kilde, der oprindelig hed Marie Kilde, opkaldt efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie i 1760’erne. Kilden, der ikke er betegnet som en helligkilde, fik stor betydning efter etableringen af Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt – senere [[Hotel Marienlyst]] – i 1858. Hotellets driftige grundlægger, J.S. Nathanson, ønskede at tilbyde sine gæster attraktive, romantiske omgivelser og udnyttede i den forbindelse Helsingørs ry som »Hamlets by«. Han fik derfor byrådets tilladelse til, blandt meget andet, at ændre Marie Kilde mod at borgerne fremdeles havde adgang til kildens vand. Væsentligt var det, at han ændrede kildens navn til »Ophelia Kilde« og romantiserede omgivelserne.
+En sandstenspille forsynet med profileret bund- og topstykke og flankeret af to grovhugne sten, var kildens dominerende element. På toppen af stenen lå en anden sten med et gennemboret hul, ud fra hvilket vandet strømmede gennem en lille tud. Denne var kronet af en sandstensoverligger, hvori navnet Ophelia Kilde var indhugget med forgyldte bogstaver. Overliggeren var kronet af en nu forsvundet stump af stensøjlen fra den tidligere [[Hamlets Grav]] længere mod nord. Hele stensætningen, som var indbygget i skrænten, var omgivet af slagger fra et teglværk for at give en illusion af klipper, som ved de oprindelige kurbade i Tyskland. På hver side foran kildens bassin var anbragt to stadig eksisterende, i skålform udhugne sten, hvor man kunne sidde.
+Fra kildebassinet løb vandet ud i en dam foran kilden. I dammen var anlagt en ø, som kaldtes Hjerteøen – et navn, der også benyttedes til øen i dammen foran Hotel Marienlyst, hvor Marienlyst Palæ i dag er opført. I mange år var kilden et populært mål for helsingoranernes søndagsture, og studenterne dansede rundt om Hjerteøen, en tradition, der senere er henlagt til [[Danserindebrønden]] ved Allégade. Trappen på den østre side af kilden er anlagt omkring 1930-40. Ophelia Kilde er i dag udtørret, og dammen, der yderligere fik sit vand fra Rakkerrenden, forsvandt i forbindelse med rørlægning af vandløbet, da Hornbækbanen blev anlagt i 1906.
+===Monumentet beskadiget===
+Et kraftigt blæsevejr med vindstyrke af stormstød ramte d. 02.02.2016 og fik bl.a. adskillige gamle træer på skrænten ved Højstrup til at vælte. I Rakkerrenden faldt et gammelt bøgetræ i så uheldigt, at det beskadigede den øverste, flade sten, som danner toppen af monumentet på Ophelia Kilde. Omtrent en tredjedel af denne overligger af sandsten, hvor navnet Ophelia Kilde findes, blev brækket af i faldet. Det kan man læse om i en notits på bagsiden af Helsingør Dagblad fra 20.02.2016. Uheldigt at det netop  skulle ske i 2016, udnævnt som det store Shakespeare-år.
 ===Litteratur===
-Lars Bjørn Madsen: Den romantiske Have ved Marienlyst. Helsingør, 1996
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21590517 Lars Bjørn Madsen: Den romantiske Have ved Marienlyst. Helsingør, 1996]
-Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 34
+[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 34]
 [[Kategori:Monumenter]]