Godthaab Glasværk

Godthaab Glasværk ca. 1850. Maleri af ubekendt kunstner

I 1848 anlægges et glasværk på Godthåb Strandmark nord for Helsingør af en tidligere flaskemager fra Holmegaard Glasværk, W.T. Grandjean.

I stærk konkurrence med Kastrup og Holmegaards glasværker produceredes det første år kun 350.000 flasker. Konkurrenten Kastrup solgte fra begyndelsen flasker i Helsingør til "dumpingpriser" og Holmegaard begyndte at opkøbe glasskår i byen. I 1851 var der 40 arbejdere ansat, og de fremstillede ½ million flasker, men i 1856 gik Grandjean fallit med værket.

I bogen "Helsingør omkring Midten af forrige Aarhundrede", som udkom første gang i 1921, skrev Martinus Galschiøt bl.a. følgende om glasværket: "Et temmelig stort og højtaget Hus eller Skur af Planker og Brædder, sort af Sod og Røg, der, naar Pusteriet var i Gang, sivede ud af det under Vindens Tryk, op gennem taget og ud af de aabenstaaende lemme. Gennem den brede Indgang saa man store gloende Ildøjne og Luer og inde i Mørket rakte røde Tunger langt ud, og belyst af Ildskæret færdedes travle Skikkelser derinde med underlige Fagter. ... Og saa kom man ind mellem disse Fremmedfolk, mest Tyskere eller Tyskbøhmere, nogle ældre, andre unge, lige til 10-12 Aars Drenge. ... Og saa saa man, hvorledes en Flaske blev til ... Ofte arbejdedes der Dag og Nat, og Ovnen slukkedes kun et Par Gange om Aaret for at renses. To Gange fem, seks Timers Arbejde i Døgnet var det almindelige ..."

Resterne af landingsbroen ved Højstrup

Købmand Mathias Jørgensen havde allerede i Grandjeans tid sat penge i foretagendet og i 1857 solgte han det til en glasmager Robert Ludwig og hans fire sønner, alle fra Holmegaard. Der blev indgået af aftale om at produktionen af flasker skulle sælges gennem Holmegaards Glasudsalg i København. I 1861 produceredes 1,3 million ”bouteiller”.

I 1882 blev værket opkøbt af Kastrup Glasværk, som allerede havde haft det i forpagtning i næsten 10 år. Efter sammenslutningen blev der opført to nye grundmurede glashytter med moderne ovne. Til opmuring af ovnene brugtes mursten fra Höganäs. Ombygningen medførte et fornyet opsving for glasværket. Der blev desuden opført arbejderboliger og en driftbestyrerbolig. Disse findes stadig på Eremitvej i Højstrup.

Flaskerne blev udskibet fra stranden ved Højstrup fra en landingsbro med et slæbested for sandpramme. Ved lavvande kan man stadig se rester af bropillerne. En anlægsbrog var et must for et større kystnært industriforetagende, fordi det var nemmere at fragte varene med skib end ad de dårlige landeveje. Broen lå ud for den nuværende Højstrupvej, som var adgangsvej til glasværket. Glasværket fik i 1887 tilladelse til at forsyne Højstrupvej med jernbanespor, som blev ført fra glasværket over strandvejen og ud på broen.

Opsvinget for Godthaab Glasværk blev imidlertid kort. I 1895 blev ovnene slukket og arbejderne flyttede. Men i haverne langs Nordre Strandvej findes der slagger overalt som stammer fra glasproduktionen, ligeledes i Sommariva haven.

Litteratur

Kenno Pedersen, Den tidlige glasindustri i Helsingør. (Helsingør Kommunes årbog 1973 - 1976)

M. Galschiøt: Helsingør omkring Midten af forrige Aarhundrede. 1921

Lars Bjørn Madsen: Et minde om industrialismens barndom i Helsingør. (Forening & Museum. 2007. Nr. 3. S. 9)