Forskel mellem versioner af "Springpost - Springpostporten"
(Fotos forstørret) |
|||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
===Vandforsyning i 1580’erne=== | ===Vandforsyning i 1580’erne=== | ||
| − | [[Billede:Vandledning.jpg| | + | [[Billede:Vandledning.jpg|300px|left|thumb|Vandledning. Foto tilhører Helsingør Museer.]] |
Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg | Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg. | Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, [[Kronborgfontænen]], i slotsgården til sit nye slot, [[Kronborg]], opført på arealet fra gamle borg [[Krogen - borganlæg | Krogen]] og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem [[Stengade]], og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i [[Hellebæk]] opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg. | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
===Springposter og Springpostporten=== | ===Springposter og Springpostporten=== | ||
| − | Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 | Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som | + | [[Billede:Springpostporten 1.jpg|500px|right|thumb|Springpostporten. Foto fra januar 2022.]] |
| + | Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved [[Stengade 59-61 | Rådhuset]] og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor [[Brostræde]]. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved '''"Springpostporten”''' stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og [[Stengade 77]] ud for passagen, som fra Stengade fører til[[Skt. Olai Kirke]] og Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som Skt. Olai Kirke bekostede opsætningen af i 1836. | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
Nuværende version fra 27. jan 2022, 09:30
En springpost er en gammel betegnelse for en vandpost, som var opstillet forskellige steder i Helsingør, indtil det første vandværk blev oprettet i 1894 på Grønnehave. I ”Ordbog over det danske sprog” (ODS), et opslagsværk over sprog fra 1700-1950, kan man læse, at en springpost er en betegnelse for en ”indretning, (post, rør), hvorfra vand (af sig selv); også vandpost, vandpumpe”.
Vandforsyning i 1580’erne
Frederik 2. var meget optaget af at anvende vand til forskellige formål. Han skulle bruge vand til sit springvand, Kronborgfontænen, i slotsgården til sit nye slot, Kronborg, opført på arealet fra gamle borg Krogen og som stod færdigt i 1580’erne. På hans foranledning blev der hentet vand fra de højere liggende områder vest for byen. Her var der rigeligt med små og større søer, damme og moser med vand, som kunne ledes ned til byen fra højderne. Vandet blev ført frem til slottet via et sindrigt system af vandrender og udborede træstammer. Vandet blev ledt gennem Stengade, og på vejen hertil blev vandet ført frem til springposter, som byens borgere kunne tappe vand fra, som man kunne det fra offentlige brønde. Ud over dette tiltag lod Frederik 2. vandet fra små og større søer, damme og moser i Hellebæk opstemme, så der blev vandkraft nok til at etablere adskillige vandmøller. De blev anvendt til at male mel til de mange arbejdere, der var med til at opføre Kronborg.
"Det ferske Springvands Compagnie"
I 1658 blev fontænen på Kronborg ført til Sverige som krigsbytte i forbindelse med Karl Gustav-krigene. Efter at fontænen var væk, mistede Kongehuset interessen for vandforsyningen. Det blev i 1660 overtaget af ”Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer”. Det førte til, at en snes af de mest velhavende borgere på Stengade blev interessenter og fik ført vand ind i deres gårde for egen regning. Der etableredes en springpost ved skibbroen ud for Øresunds Toldkammer. Her kunne de søfarende tappe frisk ferskvand til deres skibe mod passende betaling. For alle andre gjaldt det, at de måtte anvende offentlige brønde og springposter.
Springposter og Springpostporten
Der findes en fortegnelse fra 1853 over de offentlige vand- og springposter i Helsingør: ved Skyttenstræde, ved Rådhuset og en opstander med vandkam på fisketorvet, som dengang var på Stengade lige overfor Brostræde. En vandkam er ifølge ODS (nævnt oven for) et bassin til opsamling af vand under en vandpost. Ved "Springpostporten” stod den sidste springpost ned mod havnen. "Springpostporten" lå mellem nuværende Stengade 75 og Stengade 77 ud for passagen, som fra Stengade fører tilSkt. Olai Kirke og Sct. Olai Kirkeplads. Pladsen findes stadig, er formet som en havlcirkel og udstyret med et par nutidige vandposter. Et smedejernsgitter indrammer stedet, formodentlig det gitter, som Skt. Olai Kirke bekostede opsætningen af i 1836.