Forskel mellem versioner af "Morten Pontoppidan"
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Morten Pontoppidan blev introduceret i hjemmet hos sin onkel skibsklarerer og skibsreder [[Isaak Sidenius Pontoppidan]] af søsteren Inger Pontoppidan, der var i huset hos onklen i Helsingør. Hun var også i en periode i huset hos professor, kunstmaler Wilhelm Marstrand. | Morten Pontoppidan blev introduceret i hjemmet hos sin onkel skibsklarerer og skibsreder [[Isaak Sidenius Pontoppidan]] af søsteren Inger Pontoppidan, der var i huset hos onklen i Helsingør. Hun var også i en periode i huset hos professor, kunstmaler Wilhelm Marstrand. | ||
| − | Gennem søsteren blev Morten introduceret både på Charlottenborg og på [[Fredsholm]], som Troels Marstrand, bror til Wilhelm Marstrand, købte efter hans mølle i København brændte i 1865. | + | Gennem søsteren blev Morten introduceret både på Charlottenborg og på [[Fredsholm]], som Troels Marstrand, bror til professor, kunstmaler Wilhelm Marstrand, købte efter hans mølle i København brændte i 1865. |
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Da det jo ikke var en blivende stilling, flyttede de nygifte sidst i 1875 til Randers, hvor Morten Pontoppidan fik beskæftigelse med diverse undervisning og lejlighedsvis prædikede for hans far og hjalp han med forskellige opgaver. | Da det jo ikke var en blivende stilling, flyttede de nygifte sidst i 1875 til Randers, hvor Morten Pontoppidan fik beskæftigelse med diverse undervisning og lejlighedsvis prædikede for hans far og hjalp han med forskellige opgaver. | ||
| − | Da det ikke var muligt at opnå en stilling som kapellan for faderen, søgte og fik han en stilling som personel kapellan ved Sct. Olai Kirke i Helsingør. | + | Da det ikke var muligt at opnå en stilling som kapellan for faderen, søgte og fik han 1876 en stilling som personel kapellan ved Sct. Olai Kirke i Helsingør. |
Det gik dog efterhånden op for Morten Pontoppidan, at det ikke var som præst og prædikant, der skulle være hans virke lige nu. | Det gik dog efterhånden op for Morten Pontoppidan, at det ikke var som præst og prædikant, der skulle være hans virke lige nu. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Han blev mere og mere optaget af højskoletanken, og efter utallige overvejelser og sonderinger flyttede ægteparret i april 1878 til Frerslev, hvor han åbnede Sommerskolen for piger. Det blev, trods hårdt arbejde, ikke den ventede succes. | Han blev mere og mere optaget af højskoletanken, og efter utallige overvejelser og sonderinger flyttede ægteparret i april 1878 til Frerslev, hvor han åbnede Sommerskolen for piger. Det blev, trods hårdt arbejde, ikke den ventede succes. | ||
| − | Det lykkedes bedre, da de flyttede til Hjørlunde 1880, hvor han | + | Det lykkedes bedre, da de flyttede til Hjørlunde 1880, hvor højskolen hurtigt blev en af landets mest kendte. Her virkede han indtil 1891, hvorefter han vendte tilbage til kirken som sognepræst ved forskellige kirker indtil han fratrådte i 1921. |
Dette er en meget summarisk og ikke udtømmende gennemgang Morten Pontoppidans virke. For dybere studium henvises til nedenstående litteratur. | Dette er en meget summarisk og ikke udtømmende gennemgang Morten Pontoppidans virke. For dybere studium henvises til nedenstående litteratur. | ||
Nuværende version fra 28. okt 2021, 08:35
Morten Oxenbõll Pontoppidan (1851-1931) præst og højskoleforstander, søn af Dines Pontoppidan, som var præst i Fredericia og Randers. Morten Pontoppidan var en af en børneflok på 16, der også omfattede forfatteren Henrik Pontoppidan, Helsingør.
Morten Pontoppidan blev introduceret i hjemmet hos sin onkel skibsklarerer og skibsreder Isaak Sidenius Pontoppidan af søsteren Inger Pontoppidan, der var i huset hos onklen i Helsingør. Hun var også i en periode i huset hos professor, kunstmaler Wilhelm Marstrand.
Gennem søsteren blev Morten introduceret både på Charlottenborg og på Fredsholm, som Troels Marstrand, bror til professor, kunstmaler Wilhelm Marstrand, købte efter hans mølle i København brændte i 1865.
Begge steder kom han i kontakt med Wilhelm Marstrands ældste datter, Julie, som han blev så betaget af, at hun forstyrrede hans tanker ved hans teologiske studium.
Morten Pontoppidan blev teologisk kandidat juni 1873 og i september samme år blev Julie og Morten forlovede. Han blev derefter, medens han var timelærer på Bohrs skole på Nørregade i København, en sikker gæst på Fredsholm, ligesom han tilbragte juleferien der.
Det var i området, han kom til at holde sine første prædikener. I fiskerlejet Snekkersten, syd for Helsingør, var man i forlegenhed for en prædikant, idet pastor Nielsen, som var kapellan ved Tikøb sogn, og som plejede at komme og prædike på Snekkersten gamle skole hver anden søndag var blevet forflyttet.
Hans efterfølger i embedet forventedes at fortsætte dermed, men i vakancen ville der komme en lang standsning, dersom ikke de folk fra Snekkersten havde fået nys om, at der i omegnen var en teologisk kandidat, som kom på Fredsholm hver søndag.
Da det jo ikke var en blivende stilling, flyttede de nygifte sidst i 1875 til Randers, hvor Morten Pontoppidan fik beskæftigelse med diverse undervisning og lejlighedsvis prædikede for hans far og hjalp han med forskellige opgaver.
Da det ikke var muligt at opnå en stilling som kapellan for faderen, søgte og fik han 1876 en stilling som personel kapellan ved Sct. Olai Kirke i Helsingør.
Det gik dog efterhånden op for Morten Pontoppidan, at det ikke var som præst og prædikant, der skulle være hans virke lige nu.
Han blev mere og mere optaget af højskoletanken, og efter utallige overvejelser og sonderinger flyttede ægteparret i april 1878 til Frerslev, hvor han åbnede Sommerskolen for piger. Det blev, trods hårdt arbejde, ikke den ventede succes.
Det lykkedes bedre, da de flyttede til Hjørlunde 1880, hvor højskolen hurtigt blev en af landets mest kendte. Her virkede han indtil 1891, hvorefter han vendte tilbage til kirken som sognepræst ved forskellige kirker indtil han fratrådte i 1921.
Dette er en meget summarisk og ikke udtømmende gennemgang Morten Pontoppidans virke. For dybere studium henvises til nedenstående litteratur.
Litteratur
Morten Pontoppidan: Minder og oplevelser, Gyldendalske Boghandel, 1922
P.G. Lindhardt: Teologisk Serie 4, Morten Pontoppidan I. Universitetsforlaget i Aarhus 1950