Forskel mellem versioner af "Esrumvej"
Fra Helsingør Leksikon
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | * Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | ||
| − | * Navnet Esromvej er oplistet i: Kommunestyret i Helsingør 1890 1930. | + | * Navnet Esromvej er oplistet i: Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. |
| − | I sidste halvdel af 1800 tallet fik vejen sit officielle navn: Esromvej, stavet med o. Vejen er oplistet i Mostrups Vejviser for Tikøb Kommune 1968/69. Det fremgår ikke, hvornår vejen er navngivet af Tikøb Sogneråd.I 1950'erne blev o'et byttet ud med et u. Esromvej var en af Helsingørs ældgamle alfare veje. Det var den store færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Sundtoldsbyen. Vejen kaldtes i senmiddelalderen også for Holbo Herreds Landevej. Esrumvej nærmest Helsingør kaldtes i 1700 årene for Bielidts Landevej. I forskellig stavemåde er dette navn blevet anvendt helt op mod vort århundrede. Eksempler på stavemåder er: Bilets, Bilits, Bieleds og Biledtsvejen. | + | * I sidste halvdel af 1800 tallet fik vejen sit officielle navn: Esromvej, stavet med o. Vejen er oplistet i Mostrups Vejviser for Tikøb Kommune 1968/69. Det fremgår ikke, hvornår vejen er navngivet af Tikøb Sogneråd. I 1950'erne blev o'et byttet ud med et u. Esromvej var en af Helsingørs ældgamle alfare veje. Det var den store færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Sundtoldsbyen. Vejen kaldtes i senmiddelalderen også for Holbo Herreds Landevej. Esrumvej nærmest Helsingør kaldtes i 1700 årene for Bielidts Landevej. I forskellig stavemåde er dette navn blevet anvendt helt op mod vort århundrede. Eksempler på stavemåder er: Bilets, Bilits, Bieleds og Biledtsvejen. |
Kilde: Lars Bjørn Madsen i: Helsingør Dagblad 8/4 1995. | Kilde: Lars Bjørn Madsen i: Helsingør Dagblad 8/4 1995. | ||
| − | *I februar 1946 besluttede byrådet en indstilling vedrørende ombygning af Esrumvej på strækningen fra Chr. Winthersvej til ca. 90 m vest for kommunegræsen. Arbejdet blev imidlertid standset ved arbejds- og socialministeriet bekendtgørelse af 19 marts 1946. I september 1966 blev arbejdet udført efter ministeriet godkendelse. Navnet Biledsvej optræder i vejviser og valglister i følgende tilfælde (undersøgt af Viggo Rørbo, HM): Gurrevej 2 b/ Biledsvej 59 1(1903) Esrumvej 8 / doVilla Anna 1903 Esrumvej 24 / do no name 1903 Esrumvej 26 / do 49 a b 1903 Esrumvej 32 / do 49 ao 1903 Esrumvej 38 / do 49 bg 1903 Esrumvej 52 / do 25 b 1903 Rs.Knudsensv/ do 55 b 1903 + l9O9 Ydunsvej / do 58 a (1904) + 1909 1029 / do 54 h (1906) Rolfsvej 15 / do 68 c 1906 + 1909 Pindemosevej/ do 81 1 1906 I 1928 opførtes bebyggelsen mellem Gefionsvej og Uffesvej. Arkitekt Zandersen. Helsingør Byraads Forhandlinger 1902 s 39 Skrivelse fra udvalget for Brolægnings- og vejvæsenet angående anbringelse af gade-Nr. på forskellige ejendomme. Udvalget for Brolægnings og vejvæsenet indstiller i skrivelse af 10. ds., under henvisning til Politivedtægtens § 54, at byrådet vedtager, at ejendommene ved Alleen (Grønnehavealleen), Rostgårdsvej, Grønnehavevej, Stenvinkelsvej, Møllebakken, Marienlyst Allee, Marienlyst Sideallee, Esromvej og Gurrevej, blive, at forsyne med | + | Esrumvej er i flæng blevet kaldt Herredsvejen, fordi den gik gennem flere herreder. |
| + | Senere blev Esrumvej den officielle betegnelse for strækningen Helsingør-Esrum. | ||
| + | Kilde: Lars Bjørn Madsen i Helsingør Dagblad 9/11-2018. | ||
| + | |||
| + | *I februar 1946 besluttede byrådet en indstilling vedrørende ombygning af Esrumvej på strækningen fra Chr. Winthersvej til ca. 90 m vest for kommunegræsen. Arbejdet blev imidlertid standset ved arbejds- og socialministeriet bekendtgørelse af 19 marts 1946. I september 1966 blev arbejdet udført efter ministeriet godkendelse. Navnet Biledsvej optræder i vejviser og valglister i følgende tilfælde (undersøgt af Viggo Rørbo, HM): Gurrevej 2 b/ Biledsvej 59 1(1903) Esrumvej 8 / doVilla Anna 1903 Esrumvej 24 / do no name 1903 Esrumvej 26 / do 49 a b 1903 Esrumvej 32 / do 49 ao 1903 Esrumvej 38 / do 49 bg 1903 Esrumvej 52 / do 25 b 1903 Rs.Knudsensv/ do 55 b 1903 + l9O9 Ydunsvej / do 58 a (1904) + 1909 1029 / do 54 h (1906) Rolfsvej 15 / do 68 c 1906 + 1909 Pindemosevej/ do 81 1 1906. I 1928 opførtes bebyggelsen mellem Gefionsvej og Uffesvej. Arkitekt Zandersen. Helsingør Byraads Forhandlinger 1902 s 39 Skrivelse fra udvalget for Brolægnings- og vejvæsenet angående anbringelse af gade-Nr. på forskellige ejendomme. Udvalget for Brolægnings og vejvæsenet indstiller i skrivelse af 10. ds., under henvisning til Politivedtægtens § 54, at byrådet vedtager, at ejendommene ved Alleen (Grønnehavealleen), Rostgårdsvej, Grønnehavevej, Stenvinkelsvej, Møllebakken, Marienlyst Allee, Marienlyst Sideallee, Esromvej og Gurrevej, blive, at forsyne med | ||
| + | (Tekst mangler). | ||
Kilde: Lokalärkivet, Helsingør Kommune. | Kilde: Lokalärkivet, Helsingør Kommune. | ||
| + | |||
| + | Der var engang, da Esrumvej var den rene idyl. Trafikken var begrænset og vejen prydet med velplejede vejtræer på hele strækningen mellem Helsingør og Esrum. Vejtræerne i svinget ud for den daværende Pindemosevej fik en særlig rolle under besættelsen, da en lastbil med tyske soldater angivelig kørte galt og ramte et af vejtræerne. De utvivlsomt skadefro helsingoranere mindedes mange år efter stedet som »Gestaposvinget«. Nu er denne navnkundige del af den ældgamle herredsvej, en tid lang kaldt Biledsvejen, en blind grusbelagt sidevej fra den i 1970 omlagte Esrumvej (strækningen mellem Klostermosevej og Kingosvej). | ||
| + | |||
| + | Kilde: Lars Bjørn Madsen. | ||
[[Kategori:Gader og veje]] | [[Kategori:Gader og veje]] | ||
Nuværende version fra 4. nov 2020, 12:44
- 3000 Helsingør/3080 Tikøb/3230 Græsted
- Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
- Navnet Esromvej er oplistet i: Kommunestyret i Helsingør 1890-1930.
- I sidste halvdel af 1800 tallet fik vejen sit officielle navn: Esromvej, stavet med o. Vejen er oplistet i Mostrups Vejviser for Tikøb Kommune 1968/69. Det fremgår ikke, hvornår vejen er navngivet af Tikøb Sogneråd. I 1950'erne blev o'et byttet ud med et u. Esromvej var en af Helsingørs ældgamle alfare veje. Det var den store færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Sundtoldsbyen. Vejen kaldtes i senmiddelalderen også for Holbo Herreds Landevej. Esrumvej nærmest Helsingør kaldtes i 1700 årene for Bielidts Landevej. I forskellig stavemåde er dette navn blevet anvendt helt op mod vort århundrede. Eksempler på stavemåder er: Bilets, Bilits, Bieleds og Biledtsvejen.
Kilde: Lars Bjørn Madsen i: Helsingør Dagblad 8/4 1995.
Esrumvej er i flæng blevet kaldt Herredsvejen, fordi den gik gennem flere herreder. Senere blev Esrumvej den officielle betegnelse for strækningen Helsingør-Esrum. Kilde: Lars Bjørn Madsen i Helsingør Dagblad 9/11-2018.
- I februar 1946 besluttede byrådet en indstilling vedrørende ombygning af Esrumvej på strækningen fra Chr. Winthersvej til ca. 90 m vest for kommunegræsen. Arbejdet blev imidlertid standset ved arbejds- og socialministeriet bekendtgørelse af 19 marts 1946. I september 1966 blev arbejdet udført efter ministeriet godkendelse. Navnet Biledsvej optræder i vejviser og valglister i følgende tilfælde (undersøgt af Viggo Rørbo, HM): Gurrevej 2 b/ Biledsvej 59 1(1903) Esrumvej 8 / doVilla Anna 1903 Esrumvej 24 / do no name 1903 Esrumvej 26 / do 49 a b 1903 Esrumvej 32 / do 49 ao 1903 Esrumvej 38 / do 49 bg 1903 Esrumvej 52 / do 25 b 1903 Rs.Knudsensv/ do 55 b 1903 + l9O9 Ydunsvej / do 58 a (1904) + 1909 1029 / do 54 h (1906) Rolfsvej 15 / do 68 c 1906 + 1909 Pindemosevej/ do 81 1 1906. I 1928 opførtes bebyggelsen mellem Gefionsvej og Uffesvej. Arkitekt Zandersen. Helsingør Byraads Forhandlinger 1902 s 39 Skrivelse fra udvalget for Brolægnings- og vejvæsenet angående anbringelse af gade-Nr. på forskellige ejendomme. Udvalget for Brolægnings og vejvæsenet indstiller i skrivelse af 10. ds., under henvisning til Politivedtægtens § 54, at byrådet vedtager, at ejendommene ved Alleen (Grønnehavealleen), Rostgårdsvej, Grønnehavevej, Stenvinkelsvej, Møllebakken, Marienlyst Allee, Marienlyst Sideallee, Esromvej og Gurrevej, blive, at forsyne med
(Tekst mangler).
Kilde: Lokalärkivet, Helsingør Kommune.
Der var engang, da Esrumvej var den rene idyl. Trafikken var begrænset og vejen prydet med velplejede vejtræer på hele strækningen mellem Helsingør og Esrum. Vejtræerne i svinget ud for den daværende Pindemosevej fik en særlig rolle under besættelsen, da en lastbil med tyske soldater angivelig kørte galt og ramte et af vejtræerne. De utvivlsomt skadefro helsingoranere mindedes mange år efter stedet som »Gestaposvinget«. Nu er denne navnkundige del af den ældgamle herredsvej, en tid lang kaldt Biledsvejen, en blind grusbelagt sidevej fra den i 1970 omlagte Esrumvej (strækningen mellem Klostermosevej og Kingosvej).
Kilde: Lars Bjørn Madsen.