Forskel mellem versioner af "Torvegade 1"
(21 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Billede:Axeltorv1.jpg| | + | [[Billede:Axeltorv1.jpg|175px|left|thumb|Tegning af August Schwartz ca. 1860 af ejendommen Torvegade 1]] |
− | + | [[Billede:Sudergade-25.jpg|175px|right|thumb|Sudergade 25/Torvegade 1]] | |
+ | Ejendommen omfatter også Sudergade 25, som var den "synlige" del af ejendommen, idet naboejendommen, der var beliggende, hvor nu Torvegade er etableret, var bygget sammen med Sudergade25/Torvegade 1. | ||
− | + | Ejendommen Sudergade 25/Torvegade 1 blev ifølge BBR samt tingbog opført 1804, men kendes allerede tilbage i 1736, hvor ejeren er nævnt som John Regelsen. | |
+ | |||
+ | Det nuværende Torvegade 1 blev opført som baghus til Sudergade 25 for bagermester Scherfin mellem 1791 og 1801. Da huset blev frilagt i 1846 fik det samtidig status som forhus. Man forhøjede ejendommen med en etage og indrettede bageri i kælderen. Omkring 1855 blev facaden delvis omsat til grundmur, og i løbet af de nærmest følgende år indrettedes hele ejendommen som bageri med melloft på 3. etage | ||
+ | |||
+ | Sudergadeforhuset er opført i 1843 for bagermester C. Herold. Da det imidlertid ikke omtales som nybyggeri, men kun som "ombygget og forbedret" har man sandsynligvis genanvende bygningselementer fra det gamle bindingsværkshus. | ||
+ | |||
+ | Torvegade blev dog først etableret efter at ejeren af naboejendommen, købmand Larsens død i 1846, hvor kommunen købte denne ejendom til nedrivning. Den havde form som en firlænget gård, som var åben i det sydøstre hjørne. Efter nedrivningen blev forbindelsesgaden mellem Kampergade og Sudergade etableret. Den blev i 1853 til Torvegade. | ||
+ | |||
+ | Ved en brand i 1903 blev bygningen stærkt beskadiget, idet der i anden etage blev ødelagt bl.a. vinduer og døre, og 3. etage sammen med loftet og tagværk fuldstændigt udbrændte. Ved istandsættelsen i 1904 opførte man en ny 3. etage med vinkeltag belagt med skifer. | ||
+ | |||
+ | I stueetagen har der været mange forskellige forretninger. Kenno Petersen nævner "Helsingør Beklædningsoplæg" og "Smørudsalg" i 1930erne. | ||
+ | |||
+ | Jørgen L. Jørgensen oplyser "I min erindring var der i 1950erne og 60erne i hjørnebutikken Schous Sæbehus, senere husker jeg D.E.R. udlejning af radio og TV og skiftende forretninger med ægte tæpper. Nu (2014) er der en genbrugsbutik, som imidlertid også har inddraget naboforretningen. | ||
I denne forretning husker jeg Smør- og Ostebørsen, senere Ostemesteren. | I denne forretning husker jeg Smør- og Ostebørsen, senere Ostemesteren. | ||
− | Den næste forretning husede Helsingør Kaffebod eller Hansa Kaffe. | + | Den næste forretning husede Helsingør Kaffebod eller Hansa Kaffe. Her er der nu en frisør. |
På den anden side af opgangen til boligerne lå Hesteslagteren, hvor der nu er en grillbar. | På den anden side af opgangen til boligerne lå Hesteslagteren, hvor der nu er en grillbar. | ||
+ | [[Billede:Torvegade1.jpg|300px|right|thumb|Torvegade 1]] | ||
+ | Opgangen i nr. 1 rummede 4 lejligheder. Jeg har tilbragt mange timer med at betragte livet på Axeltorv fra vinduerne på 2. sal. De sad meget lavt, hvorfor vi som børn ikke måtte stå op, men skulle ligge på knæ, "så vi ikke faldt ud". | ||
+ | Lejlighederne var kakkelovnsfyrede, og der var WC i gården. Brændsel opbevaredes på loftet, hvortil det blev båret op ad køkkentrappen. | ||
− | + | Afløbet fra køkkenvasken var til et nedløbsrør på husets yderside. Det betød, at der i længere frostperioder skulle hældes kogende vand i nedløbsrørets åbne ende, for at sikre frit løb. I dag er nedløbet inde i huset." | |
− | + | ||
+ | På billedet er den fjerneste del af bygningen grå. Denne del må være tilbygget det oprindelige hus, hvilket en niveauforskel mellem de to enheder underbygger. | ||
+ | |||
+ | Den nærmeste ende af bygningen har indgang i Sudergade og rummer to lejligheder. | ||
+ | [[Kategori:Huse]] | ||
+ | ===litteratur=== | ||
+ | Kenno Pedersen: En byhistorisk vandring i det gamle Helsingør |
Nuværende version fra 31. jan 2019, 10:46
Ejendommen omfatter også Sudergade 25, som var den "synlige" del af ejendommen, idet naboejendommen, der var beliggende, hvor nu Torvegade er etableret, var bygget sammen med Sudergade25/Torvegade 1.
Ejendommen Sudergade 25/Torvegade 1 blev ifølge BBR samt tingbog opført 1804, men kendes allerede tilbage i 1736, hvor ejeren er nævnt som John Regelsen.
Det nuværende Torvegade 1 blev opført som baghus til Sudergade 25 for bagermester Scherfin mellem 1791 og 1801. Da huset blev frilagt i 1846 fik det samtidig status som forhus. Man forhøjede ejendommen med en etage og indrettede bageri i kælderen. Omkring 1855 blev facaden delvis omsat til grundmur, og i løbet af de nærmest følgende år indrettedes hele ejendommen som bageri med melloft på 3. etage
Sudergadeforhuset er opført i 1843 for bagermester C. Herold. Da det imidlertid ikke omtales som nybyggeri, men kun som "ombygget og forbedret" har man sandsynligvis genanvende bygningselementer fra det gamle bindingsværkshus.
Torvegade blev dog først etableret efter at ejeren af naboejendommen, købmand Larsens død i 1846, hvor kommunen købte denne ejendom til nedrivning. Den havde form som en firlænget gård, som var åben i det sydøstre hjørne. Efter nedrivningen blev forbindelsesgaden mellem Kampergade og Sudergade etableret. Den blev i 1853 til Torvegade.
Ved en brand i 1903 blev bygningen stærkt beskadiget, idet der i anden etage blev ødelagt bl.a. vinduer og døre, og 3. etage sammen med loftet og tagværk fuldstændigt udbrændte. Ved istandsættelsen i 1904 opførte man en ny 3. etage med vinkeltag belagt med skifer.
I stueetagen har der været mange forskellige forretninger. Kenno Petersen nævner "Helsingør Beklædningsoplæg" og "Smørudsalg" i 1930erne.
Jørgen L. Jørgensen oplyser "I min erindring var der i 1950erne og 60erne i hjørnebutikken Schous Sæbehus, senere husker jeg D.E.R. udlejning af radio og TV og skiftende forretninger med ægte tæpper. Nu (2014) er der en genbrugsbutik, som imidlertid også har inddraget naboforretningen.
I denne forretning husker jeg Smør- og Ostebørsen, senere Ostemesteren. Den næste forretning husede Helsingør Kaffebod eller Hansa Kaffe. Her er der nu en frisør. På den anden side af opgangen til boligerne lå Hesteslagteren, hvor der nu er en grillbar.
Opgangen i nr. 1 rummede 4 lejligheder. Jeg har tilbragt mange timer med at betragte livet på Axeltorv fra vinduerne på 2. sal. De sad meget lavt, hvorfor vi som børn ikke måtte stå op, men skulle ligge på knæ, "så vi ikke faldt ud". Lejlighederne var kakkelovnsfyrede, og der var WC i gården. Brændsel opbevaredes på loftet, hvortil det blev båret op ad køkkentrappen.
Afløbet fra køkkenvasken var til et nedløbsrør på husets yderside. Det betød, at der i længere frostperioder skulle hældes kogende vand i nedløbsrørets åbne ende, for at sikre frit løb. I dag er nedløbet inde i huset."
På billedet er den fjerneste del af bygningen grå. Denne del må være tilbygget det oprindelige hus, hvilket en niveauforskel mellem de to enheder underbygger.
Den nærmeste ende af bygningen har indgang i Sudergade og rummer to lejligheder.
litteratur
Kenno Pedersen: En byhistorisk vandring i det gamle Helsingør