Helsingør Værftsorkester

Helsingør Værftsorkester, blev stiftet på initiativ af støbemester Ernst Pingel fra Helsingør Værft, og orkestrets debutkoncert fandt sted den 22. juni 1951 i forbindelse med værftets aflevering af den franske færge ’Saint Germain’.

Rekruttering

Orkestermedlemmer var værftsarbejdere, hvoraf mange allerede spillede i Helsingør Byorkester. Senere kom medlemmer fra Hjemmeværnsorkestret til og i 1970erne begyndte man at rekruttere kvinder, som havde spillet i Helsingør Pigegarde. Flere forskellige fag fra værftet var repræsenteret, der var modelsnedkere, malere, maskinarbejdere, lærlinge, kontorfolk, og andre kom til. Alle orkestermedlemmer, i alt 25 fra start, betalte kontingent.

Dirigenter

Orkestrets første dirigent, Herman Lindeløw, var svensker, han var som de efterfølgende dirigenter ansat og fik honorar for sit arbejde. Nogle år efter fulgte klarinettist og vicedirigent i Den Kgl. Livgardes musikkorps, Adler Christoffersen. Senere blev Poul Kjældgaard dirigent for værftsorkestret. Det var han indtil værftet lukkede i 1983 og værftsorkesteret spillede sin sidste strofe. Adler Christoffersen og Poul Kjældgaard var ligeledes dirigenter for Helsingør Byorkester.

Formænd

Støbemester Ernst Pingel var orkestrets første formand og var initiativtager til stiftelsen af Helsingør Værftsorkester. Derefter fulgte bogholder A. Jungløw Hansen, som trakterede lyren (klokkespillet), og den næste formand var skibsbygger Jack Holze Larsen, som med sit talent for veltalenhed fik overtalt værftets ledelse til at investere i nye uniformer og nye instrumenter.

Da Jack Holze Larsen i 1980 stoppede som formand, så overtog Finn H. Andersen formandsposten indtil orkestreret stoppede i 1983 i forbindelse med værftets lukning.

Instrumenter og noder

Helsingør Værftsorkester startede som et Brass-orkester med en enkelt klarinet og senere en es- og en b-saxofon. I starten benyttede medlemmerne deres egne instrumenter, men senere betalte Værftet indkøb af instrumenter. Orkestrets lyre (klokkespillet), som var af mahogni, blev fremstillet af lovlig fusk på modelværkstedet i Allégade efter tilladelse fra den medspillende modelsnedkermester. Noderne blev i første omgang noteret ned i hånden, i små røde nodebøger, senere blev de dog trykt.

Uniformer

I starten benyttede orkestermedlemmerne deres private tøj. I slutningen af 1950érne fik man grå kedeldragter, som driftsfunktionærerne bar, samt en kasket med værftsorkestrets logo. I 1978 præsenterede man nye uniformer med blå uniformsjakker med påsyet logo og grå bukser ved en prøvesejllads med skibet Ibn Khaldoon, som skulle afleveres til den irakiske stat.

Orkestrets funktion

Ud over at spille til værftets stabelafløbninger underholdt man ved festlige lejligheder på værftet. Der blev også afholdt marketenderikoncerter (middagskoncerter) for arbejderne i ’Tutten’, hvor orkestret stod uden for og spillede, mens arbejderne spiste deres mad. Der blev også afholdt små koncerter rundt omkring i Helsingør, bl.a. i Reberbaneparken eller på hospitalet. Desuden deltog man i musikstævner med andre værftsorkestre.

Litteratur

Jørgen Hovgaard: Kronborg Brass bliver ’Værftsorkester for en dag’. (Helsingør Dagblad. 2014. 4.juni.)

Interview med orkestermedlem Jørgen Hovgaard, Helsingør Værftsorkester.