Helsingør Stadion

Selv om der i begyndelsen af 1900-tallet var røster fremme i Helsingør Byråd om, at tiden var inde til at få etableret nogle grønne områder, hvor borgerne kunne nyde naturen og være aktive med deres idrætsinteresser, så var det først i 1919, at der kom egentlige planer frem om at købe et område og indrette et stadion. Det var med dette, som så mange andre kommunale initiativer, der i dette og følgende år så dagens lys, den socialdemokratiske borgmester Peder Christensen som stod bag planerne.

Byrådet havde i 1918 fundet, at de såkaldte “Adlerske grunde” var et velegnet sted til et stadion og nogle fodboldbaner. Derfor købte Byrådet grundene for 179.000 kr. En bevidst sidegevinst ved købet var, at kommunen derved sikrede sig, at dette skønne område kunne komme borgerne i byen til gavn og glæde - og bl. a. sikrede, at der ikke blev bygget boliger for bedrestillede københavnere.

Helsingør Idræts Forening, som hidtil havde måttet spille sine fodboldkampe på elendige baner ved Grønnehave - mellem Kronborg og Marienlyst. Banen lå på gammel havbund med skarpt strandsand og spredte totter af marehalm. Det lykkedes at få kommunens tilladelse til at jævne området og så lidt græs, så den kunne anvendes til fodboldkampe!

I sommeren 1923 blev Helsingør Stadion på Ndr. Strandvej indviet. Ikke mindre end 3000 borgere deltog i indvielsesfesten. Stadion blev i øvrigt blandt borgerne kaldt Sportsstadion, fordi det samlede projekt foruden opvisningsbanen omfattede to andre fodboldbaner og en atletikbane.

Som om det er noget nyt med overskridelse af kommunale projekter, blev opførelsen af Helsingør Stadion 25.000 kr. dyrere end det budgetterede 65.000 kr. Men da det også var et beskæftigelsesprojekt for tidens arbejdsløse borgere, var det nok til at leve med.

Borgerne var glade for stadion, der hurtigt blev en del af det grønne område med Sommarivagrundene som det folkelige udflugtssted. For Helsingørs fodboldhold blev det et elsket sted. Hyggeligt. Landligt.

Stadionplan indeholdt plads til opvisninger - og fodbold Der gik mange år før der kom ønsker frem om et nyt stadion. Men i 1994 - i forbindelse med fornyelsen af Kommuneplanen - var der udarbejdet et forslag til et nyt og moderne stadion. Det skulle angiveligt kunne anvendes til opvisninger - og naturligvis til byens fodboldhold. Forslaget placerede et nyt stadion ved siden af Idrætshallen på Gl. Hellebækvej.

Planerne var meget konkrete. De gik bl. a. ud på, at der skulle bygges en overdækket tribune med plads til 1.000 tilskuere samt et antal ståpladser, som ikke var overdækket. På tegnebrættet var også et forslag om lokaliteter til skydning, tennis og badminton. På den måde var det tanken, at fremtidens idrætsfaciliteter blev samlet i nærheden af hinanden.

Allerede da denne stadionplan blev sat til debat, var det tanken, at arealerne ved det daværende stadion på Ndr. Strandvej ville være velegnet til boliger. Man forudså, at et boligselskab kunne købe arealerne for ca. 17 mio kr. og på den måde betale omkostningerne ved at nyt stadion. Eller skulle man bibeholde arealerne som grønne områder til glæde for byens borgere og turister?

Den 19. december 1994 udløb borgernes muligheder for at gøre indsigelser eller komme med forslag til en ajourføring af kommuneplanen for Helsingørs udvikling. Selv om der var en rimelig borgeropbakning til forslaget og kommuneplanen blev godkendt af Byrådet, kom der altså ikke et nyt stadion ud af det ved den lejlighed. Men tanken var født ca. 60 år efter oprettelsen af Helsingør Stadion.

Nyt forslag så dagens lys

Uden at gå i detaljer kan det nævnes, at planer om et nyt stadion siden har været på tapetet flere gange, men ikke besluttet. Skiftende formænd for kommunens idrætsudvalg har - lige som nogle af de politiske partier - haft ønske om, at NU skal vi se at få flertal for et nyt stadion.

I 1999 gennemgik Helsingør Stadion en større renovering, hvor omklædningsfaciliteterne under trætribunen blev kraftigt forbedret. Derudover blev de gamle bænkerader erstattet af nye plastsæder, og betontribunen fik også en tiltrængt opfriskning i klubbens røde og blå farver.

Debatten om et nyt stadion kørte videre. Der kom ikke konkrete planer herom fra byrådets partier, selv om enkelte politikere - især centreret om dem i Idrætsudvalget - gjorde hvad de kunne for at holde liv i visionen.

Uden at være bedt om det kom den lokale arkitekt-tegnestue “Møllen” i 200??? med et forslag til, hvordan et nyt stadion kunne se ud og med forslag om en hel anden placering. Men det skete der ikke noget ved!

De fremtidige planer vedr. arealerne på Ndr. Strandvej På byrådsmødet den 14. december 2015 var der en sag på dagsordenen, som hed: “Fremtidige planer for idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej.” Punktet handlede om, at med baggrund i en række forundersøgelser og drøftelser, kom der nu forslag på bordet vedr. fremtiden for diverse idrætsfaciliteter. Det omfattede stadion, to fodbold-træningsbaner, et indendørs skydebaneanlæg, en dobbelt tennishal, otte udendørs tennisbaner samt en badmintonhal.

En af årsagerne til planerne var, at FC Helsingør i sommeren 2015 rykkede op i 1. division - og så overholdt Helsingør Stadion ikke mere de krav, der var til et stadion. Et flertal i Byrådet vedtog derfor, at det måtte der gøres noget ved i form af bygning af et nyt stadion ved Gl. Hellebækvej. Samtidig førtes drøftelser med de øvrige idrætsgrene om, hvordan deres faciliteter kunne forbedres og opgraderes.

Endelig beslutning om et nyt stadion Byrådet vedtog på sit møde den 18. december 2017 lokalplan 1.167/Kommuneplantillæg nr. 41 “Stadion ved Gl. Hellebækvej”. Den er en del af den plan for Helsingør Idrætspark, som Byrådet vedtog i foråret 2017.

Debatten om dette projekt startede eksplosivt, da FC Helsingør i 2015 spillede sig fra 2. division til 1. division. I den forbindelse godkendte det daværende idrætsudvalg, at stadion på Ndr. Strandvej ikke levede op til den standard, som Dansk Boldspil Union og Divisionsforeningen forudsatte for klubber, som skulle spille i 1. Division.

Tekniske undersøgelser viste, at stadion ikke klarede betingelserne, bl. a. hvad angik banestørrelse, græsarealstørrelse, lysanlæg, aflukning af stadion, kapacitet til mindst 4.000 tilskuere samt en række indendørsfaciliteter.

Kommunen undersøgte om disse krav kunne imødekommes og nåede frem til, at det ikke ville kunne lade sig gøre. Uden at kunne klare DBUs krav fuldt ud ville omkostningerne til renoveringen blive mere end 50 mio kroner.

Et politisk flertal bestående af Det konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Lokaldemokraterne (kun Enhedslisten var imod) besluttede, at igangsætte arbejdet med at nyt stadion - godt hjulpet af den kendsgerning, at FC Helsingør i 2016 kvalificerede sig til at spille i Superligaen. Det stillede endnu flere tekniske krav, bl. a. at der skulle være plads til 10.000 tilskuere. Endvidere krav om bedre faciliteter til omklædningslokaler, sponsorer mv.

Byrådet har vedtaget, at det nye stadion ikke må bruges til koncerter og lignende. Til gengæld er det så besluttet, at alle andre idrætsgrene og deres klubber kan bruge stadion til deres kampaktiviteter, træning, opvisninger mv.

Den oprindelige plan forudsatte, at et nyt stadion kunne tages i brug i foråret 2019. Men en række uheldige forhold gjorde, at byggeriet blev forsinket, så det tidligst kan tages i brug i løbet af 2020. Omkostningerne til byggeriet blev fra starten fastsat til ca. 57 mio kr. Siden hen er dette beløb blevet ændret til omkring 80-85 mio kr.

I juni 2018 blev det første spadestik til det ny stadion taget. Det forventes at stå færdig til sin første fodboldkamp i 2020/2021. Desværre er FC Helsingør i 2018 rykket ud af Superligaen og ned i 1. division. De endelige planer, der blev vedtaget tog højde for dette, men hvis klubben igen rykker op i Superligaen, så vil det ny stadion kunne udbygges til kravene i den bedste fodboldliga.

Kilder: Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. Redaktion: Peder Christensen. Helsingør Dagblad. Diverse artikler. Frederiksborg Amts Avis. Diverse artikler. Lars Bjørn Madsen. Diverse artikler. Erik Stubtofts private arkiv.