Forskel mellem versioner af "Allégade"

Nuværende version fra 23. jun 2018, 10:51

Allégade ca. 1900-1910 - set fra hjørnet af Kronborgvej

3000 Helsingør
Ifølge bykort fra 1873 den nuværende Allégade fra Kronborgvej til Skt. Anna Gade: Grønnehave allé.

Kilde: MS-museets kortsamling.

Allégade er en af Helsingørs meget gamle veje, der i sin tid ledte ud til Sct. Annæ Kloster ved det senere Lundehave (nuværende Marienlyst). Da det kongelige lysthus blev opført i sin nuværende skikkelse som Marienlyst Slot og alléen blev beplantet, kaldte man den en periode for Marienlyst Allé, indtil den nuværende Allé overtog navnet omkring 1825. Navnet Sanden og Alléen har dog været de gængse betegnelser indtil navnet Allégade blev det officielle omkring 1850. Alléen blev forlænget til Øresunds Toldkammer og pladsen foran dette i 1839 og var i mange år en yndet promenade langs havnen til Marienlyst. Da værftet blev bygget i 1882, stod alléens træer stadig foran værftets administrationsbygning, men efterhånden fældedes disse i takt med den trafikale udvikling. Allégade er kendt - måske også berygtet - for sit vinkelrette knæk i den nordlige ende. Indtil omkring 1820 fortsatte Alléen på dette sted imidlertid ligeud og mødte Lundegade (Bøddelgade) og Sct. Anna Gade ved byens Lappeport, den nordlige af byens porte.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Billede:Allegade.jpg|right|thumb|250px|Allégade - set fra hjørnet af Kronborgvej]]'''Allégade''' er en af Helsingørs meget gamle veje, der i sin tid ledte ud til Sankt Annæ Kloster ved det senere [[Lundehave]] (nuværende Marienlyst). Da det kongelige lysthus blev opført i sin nuværende skikkelse som [[Marienlyst Slot]] og alléen blev beplantet, kaldte man den en periode for [[Marienlyst Allé]], indtil den nuværende Allé overtog navnet omkring 1825. Navnet [[Sanden]] og Alléen har dog været de gængse betegnelser indtil navnet Allégade blev det officielle omkring 1850. Alléen blev forlænget til [[Øresunds Toldkammer]] og pladsen foran dette i 1839 og var i mange år en yndet promenade langs havnen til Marienlyst. Da værftet blev bygget i 1882, stod alléens træer stadig foran værftets administrationsbygning, men efterhånden fældedes disse i takt med den trafikale udvikling. Allégade er kendt - måske også berygtet - for sit vinkelrette knæk i den nordlige ende. Indtil omkring 1820 fortsatte Alléen på dette sted imidlertid ligeud og mødte Lundegade (Bøddelgade) og Sct. Annagade ved byens Lappeport, den nordlige af byens porte.
+[[Billede:Allegade.jpg|right|thumb|300px|Allégade ca. 1900-1910 - set fra hjørnet af Kronborgvej]]
+* 3000 Helsingør
+* Ifølge bykort fra 1873 den nuværende Allégade fra Kronborgvej til Skt. Anna Gade: Grønnehave allé.
+* Kilde: MS-museets kortsamling.
+*'''Allégade''' er en af Helsingørs meget gamle veje, der i sin tid ledte ud til [[Sct. Annæ Kloster]] ved det senere [[Lundehave]] (nuværende Marienlyst). Da det kongelige lysthus blev opført i sin nuværende skikkelse som [[Marienlyst Slot]] og alléen blev beplantet, kaldte man den en periode for [[Marienlyst Allé]], indtil den nuværende Allé overtog navnet omkring 1825. Navnet [[Sanden]] og Alléen har dog været de gængse betegnelser indtil navnet Allégade blev det officielle omkring 1850. Alléen blev forlænget til [[Øresunds Toldkammer]] og pladsen foran dette i 1839 og var i mange år en yndet promenade langs havnen til Marienlyst. Da værftet blev bygget i 1882, stod alléens træer stadig foran værftets administrationsbygning, men efterhånden fældedes disse i takt med den trafikale udvikling. Allégade er kendt - måske også berygtet - for sit vinkelrette knæk i den nordlige ende. Indtil omkring 1820 fortsatte Alléen på dette sted imidlertid ligeud og mødte [[Lundegade]] (Bøddelgade) og [[Sct. Anna Gade]] ved byens Lappeport, den nordlige af [[Byporte i Helsingør | byens porte]].
 [[Kategori:Gader og veje]]