Forskel mellem versioner af "Billedteatret"
| Linje 2: | Linje 2: | ||
I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet [[Fællesorganisationen |Arbejdernes Fællesorganisation]]) [[Folkets Hus |Forsamlingsbygningen]] i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet [[Helsingør Folketeater]]. | I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet [[Fællesorganisationen |Arbejdernes Fællesorganisation]]) [[Folkets Hus |Forsamlingsbygningen]] i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet [[Helsingør Folketeater]]. | ||
| − | I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man fra den 1. september 1916 det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret. Billedteatret lukkede i 1981. I 1987 blev det genåbnet undernavnet Biografen. Den lukkede officielt den 1. januar 1992, da kommunen ikke længere ville give støtte til fortsat biografdrift. Alligevel fortsatte driften et års tid længere. | + | I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man fra den 1. september 1916 det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret. Billedteatret lukkede i 1981. I 1987 blev det genåbnet undernavnet [[Biografen]]. Den lukkede officielt den 1. januar 1992, da kommunen ikke længere ville give støtte til fortsat biografdrift. Alligevel fortsatte driften et års tid længere. |
I forbindelse med teatret har der tid efter anden været etableret teatercafeer. | I forbindelse med teatret har der tid efter anden været etableret teatercafeer. | ||
Versionen fra 25. mar 2018, 09:58
I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet Arbejdernes Fællesorganisation) Forsamlingsbygningen i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet Helsingør Folketeater.
I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man fra den 1. september 1916 det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret. Billedteatret lukkede i 1981. I 1987 blev det genåbnet undernavnet Biografen. Den lukkede officielt den 1. januar 1992, da kommunen ikke længere ville give støtte til fortsat biografdrift. Alligevel fortsatte driften et års tid længere.
I forbindelse med teatret har der tid efter anden været etableret teatercafeer.
Kilder: 1) Erik Stubtofts personlige arkiv vedr. Socialdemokratiet. 2) Thomas Hauerslev, Biografmuseet.dk