Øresunds Toldkammer

Øresunds Toldkammer set fra Karantænebroen. Maleri af Hans Adreasen 1856. Helsingør Kommunes Museer.

Opkrævning og administration af den særegne Øresundstold fandt sted på Øresunds Toldkammer i Helsingør. Toldkammeret har været beliggende flere steder i byen, men fra 1681 fandt det sin blivende plads i Strandgades østligste ende. Oprindelig en senmiddelalderlig, grundmuret bygning, som blev købt til formålet af bogholder Claus Liime nævnte år. I 1740-42 opførtes en helt ny toldkammerbygning på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Strandgade (Strandgade 97) efter tegninger af murermester Nicolai Basse. I 1737-39 havde arkitekterne L. Thurah, N. Eigtwedt og Ph. de Lange alle givet individuelle forslag til en ny toldkammerbygning, men uvist af hvilken grund blev disse store arkitekters forslag forkastet. Hvad angår Langes meget ambitiøse forslag fra 1739 spillede økonomien dog en ikke uvæsentlig rolle.

Øresunds Toldkammer, til hvilket de oprindelige tegninger er forsvundet, var en ca. 25 meter lang og 11 meter bred, grundmuret bygning, stilmæssigt i overgangen mellem barok og rokoko, med mansardtag af henholdsvis kobber og sortglaseret tegl. De tre midterste fag sprang lidt frem i en risalit pyntet med joniske guirlandekapitæler og kronet af en frontispice med Christian den Sjettes malede og forgyldte navnetræk udhugget i sandsten af stenhuggermester Jacob Fortling, der også stod for det øvrige stenhuggerarbejde på facaden. En rundbuet dør i midten flankeret af to rundbuede vinduer førte ud til en platform, hvortil en dobbelt fritrappe med sandstensbalustrade i rokokostil gav adgang. Under frontespicen var opsat en arkitravfrise i gotlandsk sandsten med inskriptionen: Øresunds Toldkammer Anno 1740. Alle vinduer havde profilerede sandstensindfatninger. Bygningen var indrettet med en stor sal i midten og kontorer på hver side. Bag toldkammerbygningen, på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Stengade, lod direktøren for Øresunds Toldkammer, Wilhelm August von der Osten, opføre sin egen bolig (arkitekten kendes ikke, men det er muligvis Eigtwedt), der i 1774 blev solgt til toldkammeret til fortsat brug som embedsbolig for tolddirektøren. Langs Sophie Brahes Gade lå en 55 m lang sidebygning, der bl.a. benyttedes til vognport, stalde og tjenesteboliger. Ud mod Kronborgs fæstningsterræn lå tolddirektørens store have med et særegent, toetages lysthus med fire udbygninger. Øresunds Toldkammer blev i 1830-31 udvidet med to store sidefløje mod nord, og et ur i frontispicen erstattede det kongelige monogram. Sidefløjene skulle rumme de mange nye kontorer, der var brug for i takt med det stigende antal toldpligtige skibe, som passerede Øresund.

Efter Øresundstoldens ophør i 1857, besluttede Staten at iværksætte en større udvidelse af Helsingør Havn for at imødekomme behovet for reparation af skibe og en kulstation for de mange dampskibe, der nu passerede sundet. For at give plads til havneudvidelsen, valgte man i 1859 at nedrive Øresunds Toldkammer, mens tolddirektørboligen først blev nedrevet i 1862 til fordel for en regulering af det resterende, tidligere toldkammer-areal op mod Stengade. Kun en stor platan i haven blev bevaret. Dele af toldkammerbygningen blev i 1862 genanvendt ved opførelsen af landstedet Eriksholm ved Kongevejen i Rørtang, hvor man således stadig kan se en del af stenhuggerarbejdet, bl.a. facadens guirlandekapitæler, og sandsynligvis enkelte af de indvendige døre. På Museet Skibsklarerergaarden findes nogle af vinduernes sandstensindfatninger, og på Told.Skat Museet i København er hoveddøren fra udvidelsen i 1830-31 udstillet.