Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel

Det var Fællesorganisationen, der besluttede, at Arbejdernes Kulforsyning i Helsingør, skulle starte sin virksomhed den 1. juli 1892. Forretningen var faktisk ikke var nogen forretning, men kun et bestillingskontor. Salget af kul foregik på den måde, at nogle private importører af kul havde en aftale med fællesorganisationen om, at fredag og lørdag aften kunne arbejderne bestille kul, som så blev leveret i ugens løb til købernes bopæl. For denne salgsformidling fik Fællesorganisationen lidt bonus.

Handelsselskabet Helsingørs Fællesforretning på hjørnet af Kongensgade og Allégade

Aftalen var egentlig en ordinær handelsaftale. På grund af de mange kunder blev der aftalt lavere priser for kullene end de kunne købes til hos andre leverandører, men der var også krav om kontant betaling. Det var bestemt ikke en aftale, der var populær hos de andre kulhandlere i Helsingør og slet ikke hos de borgerlige havnemyndigheder i byen. Med stor ildhu søgte de at hindre denne aftale, bl.a. ved at medvirke til, at da Fællesorganisationen ønskede at ændre bestillingsordningen til en selvstændig forretning med egen kulplads i havnen, blev det nægtet.

I 1917 blev forretningen omdannet til et aktieselskab med Fællesorganisationen og en række faglige organisationer i byen som aktionærer. Forretningens navn blev nu Handelsselskabet Helsingørs Fællesforretning. Det var et rigtig godt tidspunkt for arbejderne i byen, idet krigens svøbe omfattede manglende leverancer af kul, briketter, koks og brænde til Danmark. Men nu havde arbejderne deres egen virksomhed, som ikke alene skaffede kul og anden brændsel til byen, men også sikrede at priserne ikke steg på grund af krigen.

Yderst tv. står Niels Henny Andersen. Manden i døren med hat og skæg hed Larsen Jensen og var forretningsfører i Helsingør Fællesforretning. Yderst til højre står Harald Pedersen. Han var bogholder i Helsingørs Brændsel- og Trælasthandel fra midt i 1930'erne til 1946, hvor han blev forretningsfører for Fællesbageriet

I 1918 udvidedes Brændselsforretningen til også at omfatte bygningsmaterialer og salg af trælastprodukter. Den direkte årsag hertil var, at et privat tømrerhandelsfirma på hjørnet af Havnegade og Kongensgade blev sat til salg og købt. Det blev til en stor udvidelse af Brændselsforretningens forretningsområde, som nu omfattede import af trælast fra både Finland og Sverige. Samtidig repræsenterede Trælastforretningen en række private firmaer og forhandlede deres produkter i Helsingør. Det gjaldt således: Dronningmølle Teglværker, Dansk Andels-Cementfabrik og Hedehusene Teglværker.

Bestyrelsen besluttede i 1923 at ændre virksomhedens status og navn, som nu blev til Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel A/S. I byen blev virksomheden af nemheds årsager blot kaldt Fællesforretningen. Ændringen af status og navn betød i praksis, at Fællesorganisationens forretningsudvalg, der i det daglige havde fungeret som bestyrelse for virksomheden, blev afløst af en selvstændig bestyrelse.

De efterfølgende år var vanskelige år for alle, der handlede med kul. Forsyningerne var ustabile og priserne høje. I 1926 var virksomheden ved at gå neden om og hjem – og det var tæt på, at den blev afhændet til en kreds af lokale firmaer. Men Fællesforretningen kom ovenpå igen og købte sig nogle år senere mere plads til både administration og brændselslager i Allegade på hjørnet af Kongensgade.

På et tidspunkt blev Brændselsforretningens behov for losning af varer boykottet af de private lossefirmaer i Helsingør Havn. Det lå derfor lige for, at det kooperative firma selv måtte anskaffe sine egne lossematerialer, så man kunne få sine egne varer losset. Derfor etablerede Brændselsforretningen sit eget losseselskab. Det kastede andre losningsopgaver af sig, bl.a. for DSB, Landbrugets Andelsselskaber og Kommunernes Kulkontor i København.

For at kunne klare de efterhånden mange losningsarbejder var der behov for at der blev opsat en stor kran. Det blev løst ved at indgå et samarbejde med Helsingør Bunkerkuldepot, som havde en kæmpekran i havnen, som depotet ikke brugte hele tiden.

Kilder:

50 år med Brændsel og Trælast, 1967. Ukendt forfatter.

Helsingør forvandler sig. En by og brugs i 75 år. Helsingør Brugsforenings jubilæums bog 1904-1979.

Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931.

Kong Peder – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991.

Erik Stubtofts private arkiv.