Hammermøllen

Hellebæks betydeligste virksomhed

Hammermøllen

Hammermøllen i Hellebæk ligger i Bøssemagergade nr. 21 overfor bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.

Genopbygning under Frederik 5.

Hammermøllen, som vi kender den i dag, blev ombygget i 1765. Frederik 5.’s monogram samt årstallet 1765 er formet i nogle af de jernankre, som holder de store kløvede kampesten i den østre ende fast. Ud fra rester fra en ældre hammermølle kan det dokumenteres, at den nuværende hammermølle er genopført og placeret samme sted som en tidligere bygning, der blev ødelagt under Karl Gustav-krigene. Kobbersmeden Henrik Ehm, som havde været Frederik 3. behjælpelig under stormen på København i 1659, skulle genoprette hammermøllen. Idéen om at fabrikere geværer her opstod, men det blev ikke til noget i første omgang. Først i 1668 blev det besluttet at fabrikere geværer, hvorefter våben blev hovedproduktionen. Her blev løbene til geværer, pistoler og Espingoler (en forløber for maskingevær) smedet. Løbene blev herefter boret og slebet på andre vandmøller, som ikke eksisterer længere. Hammermøllen var således en vigtig del af Kronborg Geværfabrik, som ophørte i 1870.

Christian 4.’s hammermølle

Christian 4. lod en stor grovsmedje, en hammermølle, opføre i 1598. Den blev ledet af tyske mestre, og fra 1622-1630 lod Christian 4. den berømte kunstsmed Caspar Fincke, som var født i Helsingør, stå for driften. Man har hidtil troet, at Christian 4.’s hammermølle, som blev anlagt i 1598, lå hvor den nuværende hammermølle ligger. Men ny forskning peger på, at den snarere var opført på stedet, hvor Probermesterboligen, Caroline Mathildes Vej nr. 2, ligger. Øst for Christian 4.s Hammermølle ligger den gamle industrivej med den oprindelige brolægning i den nuværende Caroline Mathildes Vej. Den gamle vej fortsætter, afbrudt af jernbanen, på den anden side op mod den nuværende Hammermølle ikke langt fra parkeringspladsen, hvor den munder ud i Bøssemagergade lidt længere mod sydvest.

Hammermøllen i dag

Hammermøllen 1984

Et restaureringsarbejde, som stod på fra 1960, blev afsluttet i 1982. Bygningen ser stort set ud som den gjorde ved opførelsen i 1765. Hammermøllen blev forsynet med nye vandhjul og hammerværk, som er rekonstrueret ud fra opmålinger af bevarede rester fra en tidligere hammermølles fundament. Hammermøllen i dag er fuldt ud funktionsdygtig og et arbejdende museum, som kan belyse, hvordan et hammerværk kunne have set ud i midten af 1800-tallet. Fabriksklokken, som tidligere var placeret på toppen af bakken, hvor Bøssemagergade og Caroline Mathildes Vej delte sig, er anbragt i en klokkestabel ved Hammermøllen.

Hammermøllen fungerer som et samlingspunkt og kulturcenter for Hellebæk. Her opbevares dele af Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forenings arkiv. Flere egnsspil er blevet opført på stedet med udgangspunkt i forskellige perioder af områdets historie. Hammermøllen har også cafévirksomhed, som er forpagtet ud.

Eksterne links

Hammermøllen

Litteratur

Westengaard-Hildinge og Vagn Kieler: Den gamle Hammermølle i Hellebæk. (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. Egnshistoriske Beretninger. Nr. 16. 1983).

Lone Hvass og Torben Bill-Jessen: Christian 4. som kanonstøber. Helsingør Kommunes Museer, 2011.