Ringeporten ved Nilaus

Ringeporthus

Ringeporten lå i en bygning, som man kaldte for Ringeporthus. Den lå lige nord for hovedindgangen til Skt. Nikolai Kloster og grænsede op mod Fiolgade, hvor den nuværende Munkegade danner en passage mellem Fiolgade og Klostergade. Fra Munkegade går Sortebrødrestræde i en sløjfe tilbage til Munkegade.

Gammel Kloster

Navne som Klostergade, Munkegade og Sortebrødrestræde er mindelser om klosteranlægget. Sortebrødestræde udgår fra Munkegade og går i en sløjfe tilbage til Munkegade. Kvarteret med disse navne dækkede området inden for Fiolgade, Klostergade, Munkegade og Stengade og blev kaldt Gammel Kloster. Et stræde med samme navn markerede området, formet som en vinkel, der fulgte den nuværende Klostergade og Munkegade. Betegnelsen Gammel Kloster blev anvendt helt op til sidste del af 1800-tallet, hvor man indførte de nye navne. På grund af den opblomstrende industri opstod efterhånden et større og større behov for boliger til arbejdere, specielt da Skibsværftet blev etableret i 1882.

Tidligere hed Sortebrødrestræde fejlagtigt Gråbrødrestræde. Gråbrødrene hørte til i Sct. Annæ Kloster, det første kloster i Helsingør grundlagt af Erik af Pommern i 1420. Gaden skiftede navn til Sortebrødrestræde i 2011.

Klostrets senere skæbne

Bygningerne til Skt. Nikolai kloster blev fjernet gradvist og brugt som stenbrud allerede fra 1567. I 1582 var ”det gamle stenhus” nedrevet, muligvis hentydende til klosterkirken. Ringeporthus blev dog først fjernet på et tidspunkt i 1700-tallet. Man kan læse lidt mere om klostrets historie i dette leksikon.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.

Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Bd. 1, side 142 og 344).