Forskel mellem versioner af "Danserindebrønden"
| (5 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Tre kvinder fra Den Kongelige Ballet stod model til de dansende kvinder på brønden. Deres navne er indgraveret på kanten: Elna Jørgen Jensen Lauesgaard, Emilie Smith og Grethe Ditlevsen. Både de tre kvinder og brønden er støbt i bronce. | Tre kvinder fra Den Kongelige Ballet stod model til de dansende kvinder på brønden. Deres navne er indgraveret på kanten: Elna Jørgen Jensen Lauesgaard, Emilie Smith og Grethe Ditlevsen. Både de tre kvinder og brønden er støbt i bronce. | ||
| − | Danserindebrønden har ikke altid stået i Helsingør. Da statuen blev afsløret den 6. juni 1913, var den placeret i Parterrehaven ved Rosenborg Slot i København. I 1915 blev den flyttet til plænen nær Sølvgade, og her stod Danserindebrønden til den i oktober 1933 blev | + | Danserindebrønden har ikke altid stået i Helsingør. Da statuen blev afsløret den 6. juni 1913, var den placeret i Parterrehaven ved Rosenborg Slot i København. I 1915 blev den flyttet til plænen nær Sølvgade, og her stod Danserindebrønden til den i oktober 1933 blev flyttet til Helsingør. |
Rudolph Tegner var utilfreds med skulpturens placering i Kongens Have, og henvendte sig til borgmester Peder Christensen for at foreslå Danserindebrønden flyttet til Helsingør. Ny Carlsbergfondet overlod med glæde skulpturen til Helsingør og den 20. marts 1934 var Danserindebrønden på plads. Det var først i forbindelse med flytningen til Helsingør, at den kom til at fungere som vandkunst. I begyndelsen kun beskedent med en vandstråle i midten af kobberkummen, men i 1937 kom granitbassinet til. Det er tegnet af landskabsarkitekten G. N. Brandt (1878-1945) og indgår som en del af artikektens haveanlæg omkring Danserindebrønden. | Rudolph Tegner var utilfreds med skulpturens placering i Kongens Have, og henvendte sig til borgmester Peder Christensen for at foreslå Danserindebrønden flyttet til Helsingør. Ny Carlsbergfondet overlod med glæde skulpturen til Helsingør og den 20. marts 1934 var Danserindebrønden på plads. Det var først i forbindelse med flytningen til Helsingør, at den kom til at fungere som vandkunst. I begyndelsen kun beskedent med en vandstråle i midten af kobberkummen, men i 1937 kom granitbassinet til. Det er tegnet af landskabsarkitekten G. N. Brandt (1878-1945) og indgår som en del af artikektens haveanlæg omkring Danserindebrønden. | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| − | Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 25-27. | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 25-27.] |
| − | Rudolph Tegners Danserindebrønd. Af Teresa Nielsen og Lulu Salto Stephensen. 1993. | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A20385588 Rudolph Tegners Danserindebrønd. Af Teresa Nielsen og Lulu Salto Stephensen. 1993.] |
[[Kategori:Skulpturer]] | [[Kategori:Skulpturer]] | ||
Nuværende version fra 1. mar 2016, 10:58
Danserindebrønden står i det lille anlæg på hjørnet af Kronborgvej og Allégade i Helsingør.
Skulpturen er udført af billedhugger Rudolph Tegner på bestilling af brygger Carl Jacobsen, der i 1910 bad billedhuggerne Edvard Eriksen (1876-1959), Carl Bonnesen (1868-1933) og efterfølgende også Rudolph Tegner (1873-1950) om udkast til et mindesmærke, der skulle hædre balletten. Som mæcen havde Carl Jacobsen selv ganske bestemte meninger om monumentets udformning, og valget faldt på Tegner.
Tre kvinder fra Den Kongelige Ballet stod model til de dansende kvinder på brønden. Deres navne er indgraveret på kanten: Elna Jørgen Jensen Lauesgaard, Emilie Smith og Grethe Ditlevsen. Både de tre kvinder og brønden er støbt i bronce.
Danserindebrønden har ikke altid stået i Helsingør. Da statuen blev afsløret den 6. juni 1913, var den placeret i Parterrehaven ved Rosenborg Slot i København. I 1915 blev den flyttet til plænen nær Sølvgade, og her stod Danserindebrønden til den i oktober 1933 blev flyttet til Helsingør.
Rudolph Tegner var utilfreds med skulpturens placering i Kongens Have, og henvendte sig til borgmester Peder Christensen for at foreslå Danserindebrønden flyttet til Helsingør. Ny Carlsbergfondet overlod med glæde skulpturen til Helsingør og den 20. marts 1934 var Danserindebrønden på plads. Det var først i forbindelse med flytningen til Helsingør, at den kom til at fungere som vandkunst. I begyndelsen kun beskedent med en vandstråle i midten af kobberkummen, men i 1937 kom granitbassinet til. Det er tegnet af landskabsarkitekten G. N. Brandt (1878-1945) og indgår som en del af artikektens haveanlæg omkring Danserindebrønden.
Litteratur
Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 25-27.
Rudolph Tegners Danserindebrønd. Af Teresa Nielsen og Lulu Salto Stephensen. 1993.