Sct. Mariæ Kirke - Just Valentin Stemann

Just Valentin Stemann

Just Valentin Stemann (1629 - 1689) blev født i 1629 i København, hvor hans far var præst ved Sct. Petri Kirke. Familien flyttede til Hamborg, hvor Stemann gik i skole, indtil han kom i et gymnasium i Osnabrück. Efter at være blevet student, studerede han teologi i Helmstedt, Wittenberg, Strasburg og Rostock. Han var på valg som præst ved Sct. Petri Kirke i København, han blev vraget, men i stedet kaldte kongen ham i 1655 til slots- og garnisonspræst på Kronborg og præst ved den tyske Sct. Mariæ Kirke. Han ægtede, som det var skik og brug sin forgængers enke Anna Below.

Da svenskerne i 1658 kom til Helsingør og erobrede Kronborg indsatte de en anden præst, og Stemann flygtede med sin familie til Rostock. Her benyttede han tiden til at tage en licentiatgrad på universitetet på baggrund af en meget kritisk afhandling om romerkirken. I 1667 fik han ved samme universitet doktorgraden over samme emne og i 1687 blev han uden disputats dr. theol. ved Københavns Universitet, godt hjulpet af Biskop Hans Bagger, en stedsøn af Stemanns anden hustru.

Stemann kom tilbage til sit embede efter fredsslutningen i 1660, som han derefter bestred med stor dygtighed og myndighed. Efter hjemkomsten ansøgte Stemann kongen Fr. III om at få sin løn fra tiden i landflygtighed. Under opholdet i Rostock havde han ikke fået "weder Heller noch Pfenning". Der var også opstået et andet problem for Stemann under fraværet. En forhenværende skibspræst fra et kurlandisk skib Herr. Lars Rhode havde trængt sig ind og tiltaget sig titel af "Stadtprediger", og han gjorde nu fordring på at blive Stemanns kapellan. Stemann ville ikke vide af ham og skrev til kongen, der gav amtmanden på Kronborg, oberst Holck ordre til at bortvise Lars Rhode og holde Stemann skadesløs for den manglende betaling.

Stemanns hustru Anna Below døde i 1677, og hun blev gravlagt i koret sammen med sin første mand Matthias Velhauer, og minsandten om der ikke står på gravstenen, at her hviler også Justus Valentin Stemann. Åbenbart har Stemann regnet med, at han skulle begraves dér, men sådan skulle det ikke komme til at gå.

Stemann blev gift igen med en borgmesterdatter fra Helsingborg, Bente Jensdatter. Han sagde først nej til i 1668 at blive teologisk professor i Rostock, dernæst afslog Stemann den fremragende stilling som superintendent (d.v.s. biskop) i Mecklenborg, men omsider lod han sig friste til i 1688 at blive generalsuperintendent og kirkeråd i den kongelige del af Holsten. Han døde kort tid efter 20. maj 1689 i Glückstadt og blev begravet der.

I hans embedsperiode kulminerede en årelang strid mellem den danske præst ved Skt. Olai Kirke og præsten ved den tyske kirke Sct. Mariæ. Striden drejede sig om betalingen for de kirkelige handlinger i den tyske kirke. Det forholdt sig således, at ved dåb, bryllup, begravelser og andre kirkelige handlinger skulle et medlem af den tyske menighed betale samme offer til den danske præst ved Skt. Olai som til den tyske præst ved Sct. Mariæ Kirke, åbenlyst uretfærdigt, men sådan var bestemmelserne, fastsat af kongen. Der havde i tidens løb været mange klager til kongen over forholdet, men uden at der var kommet en brugbar løsning. Det blev kaldt ” de ulige meninger”.

Artiklen er af John Zilmer og oprindelig trykt i Sct Mariæ Sogns kirkeblad.

Kilder

Johs. S. Dalsager: Helsingør St. Mariæ Kirkes Historie 1450-1950. 1950