Forskel mellem versioner af "Carl Heise"
(12 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:CHeise.jpg|right|thumb|300px|Brygger Carl Heise]] | [[Billede:CHeise.jpg|right|thumb|300px|Brygger Carl Heise]] | ||
− | Carl Heise blev født den 27. marts 1858 i Nørbæk sogn, dengang i Viborg amt, hvor hans fader var præst. I en alder af 10 år, kom han på Sorø Akademi, hvor han de sidste år af skoletiden ivrigt tog del i den dengang på akademiet herskende Holberg-dyrkelse. Det var dog ikke umiddelbart bogens verden, som ventede ham efter skolegangen, men en murerlære. Denne førte ham dog senere til at blive elev på Kunstakademiets Arkitektskole, en uddannelse hvormed han dog heller ikke skulle blive kendt, men derimod som brygger og senere leder (1888) af et af provinsens større og mest fremgangsrige bryggerier, [[Wiibroes Bryggeri]] i Helsingør. Efter en kort uddannelse som brygger blev han ansat i Wiibroes Bryggeri 1878. Her blev han så gennem årene gradvis inddraget i bryggeriets ledelse gennem sit virke som Carl Wiibroes assistent og blev efter stifterens død i 1888 udpeget til at lede bryggeriet.Af betydning for dette var det måske også, at han i 1881 havde giftet sig med Carl Wiibroes næstældste datter Emma Caroline. Under Carl Heises ledelse blev i de kommende år bryggeriet som virksomhed ført til et højdepunkt, som man næsten ikke forstår, når det stolte bryggeri i vore dage har lukket sine sidste virksomheder ned. Efter Wiibroes omdannelse til aktieselskab i 1898 blev Heise naturligt nok udnævnt til administrerende direktør og senere til bestyrelsesformand. I de kommende år modtog han som en af Helsingørs førende erhversledere mange tillidsposter. Som én af byens største forbrugere af vand var det nærliggende at han var formand i Helsingør Vandkompagni 1890-95 og som byrådsmedlem fra 1892 virkede han også som leder af byens vandværk til han trådte ud af byrådet i 1909. Ægteskabet med Emma blev opløst i 1911, og Heise giftede sig igen samme år med konsul Rázgas datter Johanne Emilie, som overlevede Carl Heise til 1959. | + | Carl Heise blev født den 27. marts 1858 i Nørbæk sogn, dengang i Viborg amt, hvor hans fader var præst. I en alder af 10 år, kom han på Sorø Akademi, hvor han de sidste år af skoletiden ivrigt tog del i den dengang på akademiet herskende Holberg-dyrkelse. Det var dog ikke umiddelbart bogens verden, som ventede ham efter skolegangen, men en murerlære. Denne førte ham dog senere til at blive elev på Kunstakademiets Arkitektskole, en uddannelse hvormed han dog heller ikke skulle blive kendt, men derimod som brygger og senere leder (1888) af et af provinsens større og mest fremgangsrige bryggerier, [[Wiibroes Bryggeri]] i Helsingør. Efter en kort uddannelse som brygger blev han ansat i Wiibroes Bryggeri 1878. Her blev han så gennem årene gradvis inddraget i bryggeriets ledelse gennem sit virke som Carl Wiibroes assistent og blev efter stifterens død i 1888 udpeget til at lede bryggeriet.Af betydning for dette var det måske også, at han i 1881 havde giftet sig med Carl Wiibroes næstældste datter Emma Caroline. Under Carl Heises ledelse blev i de kommende år bryggeriet som virksomhed ført til et højdepunkt, som man næsten ikke forstår, når det stolte bryggeri i vore dage har lukket sine sidste virksomheder ned. Efter Wiibroes omdannelse til aktieselskab i 1898 blev Heise naturligt nok udnævnt til administrerende direktør og senere til bestyrelsesformand. I de kommende år modtog han som en af Helsingørs førende erhversledere mange tillidsposter. Som én af byens største forbrugere af vand var det nærliggende at han var formand i Helsingør Vandkompagni 1890-95 og som byrådsmedlem fra 1892 virkede han også som leder af byens vandværk til han trådte ud af byrådet i 1909. Ægteskabet med Emma blev opløst i 1911, og Heise giftede sig igen samme år med konsul Rázgas datter Johanne Emilie, som overlevede Carl Heise til 1959. Carl Heise døde i Helsingør d. 2. oktober 1929. |
===Ølbrygger og bogsamler=== | ===Ølbrygger og bogsamler=== | ||
− | Normalt er det ikke sådan, at man forbinder det, at en person som har samlet sig en stor bogsamling,som noget man kæder til personen. Men i Carl Heises tilfælde drejer det sig om en af det 20. århundredes virkelig store bogsamlere. Tidligt havde hans fars bogsamling stået for Heise som noget så enestående, at han var begyndt at erhverve sig de værker, som også havde stået i præstegårdens bibliotek, men han indså dog snart det umulige i dette. Alligevel må det have ført til, at han udviklede sig til bogsamler i det helt store format. En af hans senere erhvervelser af bøger stammede fra den gamle lærer ved Helsingør Borgerskole, Carl Schütz (1814-1890), som i bryggerens første samlerår sammen med denne og forfatteren, oberst P.Fr. Rist (1844-1926) ofte samledes i baglokalet til tobaksfabrikant Obel forretning i Helsingør for tale om bøger. I 1927 skrev forlæggeren og boghandlereren Einar Munksgaard følgende i sin lille bog om bibliofiliens historie følgende:"Brygger Heise fik i Vuggegave en Guldnøgle, der lukker op for den Skønhedsverden, som god Litteratur og Kunst er. Naar jeg ser ham staa i sit Bibliotek med de smukt udskaarne Reoler - skaarne af ham selv | + | Normalt er det ikke sådan, at man forbinder det, at en person som har samlet sig en stor bogsamling, som noget man kæder til personen. Men i Carl Heises tilfælde drejer det sig om en af det 20. århundredes virkelig store bogsamlere. Tidligt havde hans fars bogsamling stået for Heise som noget så enestående, at han var begyndt at erhverve sig de værker, som også havde stået i præstegårdens bibliotek, men han indså dog snart det umulige i dette. Alligevel må det have ført til, at han udviklede sig til bogsamler i det helt store format. |
+ | |||
+ | En af hans senere erhvervelser af bøger stammede fra den gamle lærer ved Helsingør Borgerskole, Carl Schütz (1814-1890), som i bryggerens første samlerår sammen med denne og forfatteren, oberst P.Fr. Rist (1844-1926) ofte samledes i baglokalet til tobaksfabrikant Obel forretning i Helsingør for tale om bøger. I 1927 skrev forlæggeren og boghandlereren Einar Munksgaard følgende i sin lille bog om bibliofiliens historie følgende:"Brygger Heise fik i Vuggegave en Guldnøgle, der lukker op for den Skønhedsverden, som god Litteratur og Kunst er. [[Billede:Chexlibris.jpg|left|thumb|200px|Carl Heises exlibris]]Naar jeg ser ham staa i sit Bibliotek med de smukt udskaarne Reoler - skaarne af ham selv efter Vennen Bindesbølls Tegning - med én af sine skønne Bøger i Haanden, medens Skibsværfstets store Kraner tegner sig højt mod Himlen udenfor og skaber kontrast, finder jeg ikke noget bedre Ord til at tegne et Billede af ham og hans stille Glæde, end de Ord fra den ældre Edda, der er hans Device, og som hans Exlibris bærer: THE FØRE FAGRETS LIV _ THER MØGET WEL WEED." Det omtalte exlibris ses imidlertid ikke så ofte i bøger, som har tilhørt bryggeren, idet han som oftest som ejermærke anbragte et ikke helt diskret rødt stempel med monogrammet CH foran i de mange bøger. En del af bøgerne i biblioteket har dog nok også været anskaffet af husets frue, Johanne Heise, som havde dybtgående interesser for russiske og engelske forfattere samt i almindelighed moderne litteratur. | ||
+ | Først næsten 10 år efter brygger Heises død fik den interesserede offentlighed igen lejlighed til at få lidt at vide om, hvad der havde gemt sig i bryggerboligen overfor Helsingør skibsværft. I december 1938 udsendte Ejnar Munksgaards antikvariat et for den tid usædvanligt stort illustreret katalog med titlen: "The Library of Carl Heise, Elsinore - A collection of four hundred fine and rare books". Blandt bogtitlerne i dette katalog stammede de 225 fra Heises samling, næsten alle bemærkelsesværdige og kostbare bøger og manuskripter. Det vil føre for vidt her at nævne bare nogle få af de mange bøger fra Carl Heises og hustrus bogsamling. | ||
+ | |||
+ | Men en enkelt bog, som påkalder sig lidt lokal interesse, skal dog omtales her. Det drejer sig om en ganske lille bog (10x8 cm), en ellers ukendt astrologi på 8 blade, hvoraf der var fundet 5 lidt defekte eksemplarer, af den svenske hofbogbinder Gustav Hedberg, som bindfoer. Det var nemlig ganske almindeligt, på den tid at anvende makulatur fra trykkerierne til at sammenklistre til bogpap, en vane som har betydet opdagelsen af mange ellers helt forsvundne bøger. Fra bogbinderen i Stockholm, som havde indbundet disse nyfundne blade i pergamentbind blev bogen antagelig solgt til en anden af tidens bekendte bogsamlere, Knud Scavenius, hvorfra Carl Heise så i 1923 købte den på auktion. Det lokale islet skyldes, at den lille bog er skrevet af den tidligere præst på Hven, Jens Jensssøn, som efter at have fulgt Tycho Brahe i udlændigheden, nu var vendt tilbage til egnen for at virke som skolemester ved Helsingørs latinskole. Ifølge byens arkiv, anviste byrådet, skolemesteren kost hos Helsingørs første bogtrykker, Peder Hveen. At bogen så alligevel blev trykt i København, skyldes sikkert at dens bogtrykker, Henrich Waldkirch, havde privilegium på at trykke den officielle kalender som astrologien sædvanligvis var kædet sammen med. | ||
+ | |||
+ | Fra kataloget købte senere Einar Munksgaard til sig selv ikke mindre end 83 af | ||
+ | Carl Heises bøger, hvoriblandt også var den lille astrologi. | ||
+ | |||
+ | ===Litteraturhenvisninger=== | ||
+ | |||
+ | Ejnar Munksgaard: Nogle Smaatræk af Bibliofiliens Historie. Brygger Carl Heises Bibliotek. København (1920) | ||
+ | |||
+ | Katalog: The library of Carl Heise Elsinore - Ejnar Munksgaards Antikvariat. København 1938, | ||
+ | |||
+ | Bogvennen 2011-2013. Danske bogsamlere i det 20. århundrede. Flemming E. Pedersen. Ølbrygger og bibliofil. Side154-161. |
Nuværende version fra 26. nov 2015, 10:05
Carl Heise blev født den 27. marts 1858 i Nørbæk sogn, dengang i Viborg amt, hvor hans fader var præst. I en alder af 10 år, kom han på Sorø Akademi, hvor han de sidste år af skoletiden ivrigt tog del i den dengang på akademiet herskende Holberg-dyrkelse. Det var dog ikke umiddelbart bogens verden, som ventede ham efter skolegangen, men en murerlære. Denne førte ham dog senere til at blive elev på Kunstakademiets Arkitektskole, en uddannelse hvormed han dog heller ikke skulle blive kendt, men derimod som brygger og senere leder (1888) af et af provinsens større og mest fremgangsrige bryggerier, Wiibroes Bryggeri i Helsingør. Efter en kort uddannelse som brygger blev han ansat i Wiibroes Bryggeri 1878. Her blev han så gennem årene gradvis inddraget i bryggeriets ledelse gennem sit virke som Carl Wiibroes assistent og blev efter stifterens død i 1888 udpeget til at lede bryggeriet.Af betydning for dette var det måske også, at han i 1881 havde giftet sig med Carl Wiibroes næstældste datter Emma Caroline. Under Carl Heises ledelse blev i de kommende år bryggeriet som virksomhed ført til et højdepunkt, som man næsten ikke forstår, når det stolte bryggeri i vore dage har lukket sine sidste virksomheder ned. Efter Wiibroes omdannelse til aktieselskab i 1898 blev Heise naturligt nok udnævnt til administrerende direktør og senere til bestyrelsesformand. I de kommende år modtog han som en af Helsingørs førende erhversledere mange tillidsposter. Som én af byens største forbrugere af vand var det nærliggende at han var formand i Helsingør Vandkompagni 1890-95 og som byrådsmedlem fra 1892 virkede han også som leder af byens vandværk til han trådte ud af byrådet i 1909. Ægteskabet med Emma blev opløst i 1911, og Heise giftede sig igen samme år med konsul Rázgas datter Johanne Emilie, som overlevede Carl Heise til 1959. Carl Heise døde i Helsingør d. 2. oktober 1929.
Ølbrygger og bogsamler
Normalt er det ikke sådan, at man forbinder det, at en person som har samlet sig en stor bogsamling, som noget man kæder til personen. Men i Carl Heises tilfælde drejer det sig om en af det 20. århundredes virkelig store bogsamlere. Tidligt havde hans fars bogsamling stået for Heise som noget så enestående, at han var begyndt at erhverve sig de værker, som også havde stået i præstegårdens bibliotek, men han indså dog snart det umulige i dette. Alligevel må det have ført til, at han udviklede sig til bogsamler i det helt store format.
En af hans senere erhvervelser af bøger stammede fra den gamle lærer ved Helsingør Borgerskole, Carl Schütz (1814-1890), som i bryggerens første samlerår sammen med denne og forfatteren, oberst P.Fr. Rist (1844-1926) ofte samledes i baglokalet til tobaksfabrikant Obel forretning i Helsingør for tale om bøger. I 1927 skrev forlæggeren og boghandlereren Einar Munksgaard følgende i sin lille bog om bibliofiliens historie følgende:"Brygger Heise fik i Vuggegave en Guldnøgle, der lukker op for den Skønhedsverden, som god Litteratur og Kunst er.
Naar jeg ser ham staa i sit Bibliotek med de smukt udskaarne Reoler - skaarne af ham selv efter Vennen Bindesbølls Tegning - med én af sine skønne Bøger i Haanden, medens Skibsværfstets store Kraner tegner sig højt mod Himlen udenfor og skaber kontrast, finder jeg ikke noget bedre Ord til at tegne et Billede af ham og hans stille Glæde, end de Ord fra den ældre Edda, der er hans Device, og som hans Exlibris bærer: THE FØRE FAGRETS LIV _ THER MØGET WEL WEED." Det omtalte exlibris ses imidlertid ikke så ofte i bøger, som har tilhørt bryggeren, idet han som oftest som ejermærke anbragte et ikke helt diskret rødt stempel med monogrammet CH foran i de mange bøger. En del af bøgerne i biblioteket har dog nok også været anskaffet af husets frue, Johanne Heise, som havde dybtgående interesser for russiske og engelske forfattere samt i almindelighed moderne litteratur.
Først næsten 10 år efter brygger Heises død fik den interesserede offentlighed igen lejlighed til at få lidt at vide om, hvad der havde gemt sig i bryggerboligen overfor Helsingør skibsværft. I december 1938 udsendte Ejnar Munksgaards antikvariat et for den tid usædvanligt stort illustreret katalog med titlen: "The Library of Carl Heise, Elsinore - A collection of four hundred fine and rare books". Blandt bogtitlerne i dette katalog stammede de 225 fra Heises samling, næsten alle bemærkelsesværdige og kostbare bøger og manuskripter. Det vil føre for vidt her at nævne bare nogle få af de mange bøger fra Carl Heises og hustrus bogsamling.
Men en enkelt bog, som påkalder sig lidt lokal interesse, skal dog omtales her. Det drejer sig om en ganske lille bog (10x8 cm), en ellers ukendt astrologi på 8 blade, hvoraf der var fundet 5 lidt defekte eksemplarer, af den svenske hofbogbinder Gustav Hedberg, som bindfoer. Det var nemlig ganske almindeligt, på den tid at anvende makulatur fra trykkerierne til at sammenklistre til bogpap, en vane som har betydet opdagelsen af mange ellers helt forsvundne bøger. Fra bogbinderen i Stockholm, som havde indbundet disse nyfundne blade i pergamentbind blev bogen antagelig solgt til en anden af tidens bekendte bogsamlere, Knud Scavenius, hvorfra Carl Heise så i 1923 købte den på auktion. Det lokale islet skyldes, at den lille bog er skrevet af den tidligere præst på Hven, Jens Jensssøn, som efter at have fulgt Tycho Brahe i udlændigheden, nu var vendt tilbage til egnen for at virke som skolemester ved Helsingørs latinskole. Ifølge byens arkiv, anviste byrådet, skolemesteren kost hos Helsingørs første bogtrykker, Peder Hveen. At bogen så alligevel blev trykt i København, skyldes sikkert at dens bogtrykker, Henrich Waldkirch, havde privilegium på at trykke den officielle kalender som astrologien sædvanligvis var kædet sammen med.
Fra kataloget købte senere Einar Munksgaard til sig selv ikke mindre end 83 af Carl Heises bøger, hvoriblandt også var den lille astrologi.
Litteraturhenvisninger
Ejnar Munksgaard: Nogle Smaatræk af Bibliofiliens Historie. Brygger Carl Heises Bibliotek. København (1920)
Katalog: The library of Carl Heise Elsinore - Ejnar Munksgaards Antikvariat. København 1938,
Bogvennen 2011-2013. Danske bogsamlere i det 20. århundrede. Flemming E. Pedersen. Ølbrygger og bibliofil. Side154-161.