Forskel mellem versioner af "Sveasøjlen"
| (5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede:Sveasojle1.jpg|right|thumb|Sveasøjlen]] | + | [[Billede:B26189Sveasojl19780713.jpg|left|thumb|200px|Foto: Jørgen Rubæk Hansen 1978]][[Billede:Sveasojle1.jpg|right|thumb|Sveasøjlen 2008]] |
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
På havnepladsen foran [[Toldkammeret]] i Helsingør står '''Sveasøjlen'''. Søjlen er rejst til erindring om besættelsestiden 1940-45, Sveriges indsats for flygtninge, der kom til landet over Øresund, og til minde om frihedsdagen den 5. maj 1945, da den danske brigade kom til Helsingør fra Sverige. | På havnepladsen foran [[Toldkammeret]] i Helsingør står '''Sveasøjlen'''. Søjlen er rejst til erindring om besættelsestiden 1940-45, Sveriges indsats for flygtninge, der kom til landet over Øresund, og til minde om frihedsdagen den 5. maj 1945, da den danske brigade kom til Helsingør fra Sverige. | ||
Kunstneren Mathilius Schack Elo (1887-1948) tog udgangspunkt i en tradtion der blev indledt juleaften 1943, og fulgt op året efter, nemlig at Helsingør og Helsingborg sendte en julehilsen til hinanden på tværs af den lukkede grænse, ved på samme tid at tænde et bål på stranden og lade alle kirkeklokker i de to byer ringe. | Kunstneren Mathilius Schack Elo (1887-1948) tog udgangspunkt i en tradtion der blev indledt juleaften 1943, og fulgt op året efter, nemlig at Helsingør og Helsingborg sendte en julehilsen til hinanden på tværs af den lukkede grænse, ved på samme tid at tænde et bål på stranden og lade alle kirkeklokker i de to byer ringe. | ||
| − | Sveasøjlen blev afsløret den 21. dec. 1947. Den består af en lysende søjle, der er sammensat af 11 kobbersøjler udført på Helsingør Værft med et kapitæl (søjlehoved)af bronce. Indvendigt i søjlen er opsat elektriske installationer/lamper, der gør at der er lys i søjlen, når det er mørkt. Sveasøjlen står på en firkantet sokkel af svensk granit med en inskription forfattet af borgmester Peder Christensen. | + | Sveasøjlen blev afsløret den 21. dec. 1947. Den består af en lysende søjle, der er sammensat af 11 kobbersøjler udført på Helsingør Værft med et kapitæl (søjlehoved)af bronce. Indvendigt i søjlen er opsat elektriske installationer/lamper, der gør at der er lys i søjlen, når det er mørkt. Sveasøjlen står på en firkantet sokkel af svensk granit med en inskription forfattet af borgmester [[Peder Christensen]]. |
| + | |||
Inskriptionen lyder: »Fred og Ret maatte vige for Magt og Vold 9. April 1940. Men rank stod Danmarks Konge og Folk under Besættelsen«. »Krig spaltede Norden, men Hjertebaandet mellem de nordiske Folk bestod, og Julebaalets Flammehilsen Iyste over Øresund fra Kyst til Kyst og fra Hjerte til Hjerte«. »Med Broderhaand og Vennesind gav Sverige Frelse til Danmarks Flygtninge og udrustede den danske Brigade, der landsattes i Helsingør paa Frihedsdagen 5. Maj 1945«. »Modstandsvilje rejste Frihedskamp mod fremmed Vold i Danmark, indtil de sejrende Magters Hære befriede vort Land«. | Inskriptionen lyder: »Fred og Ret maatte vige for Magt og Vold 9. April 1940. Men rank stod Danmarks Konge og Folk under Besættelsen«. »Krig spaltede Norden, men Hjertebaandet mellem de nordiske Folk bestod, og Julebaalets Flammehilsen Iyste over Øresund fra Kyst til Kyst og fra Hjerte til Hjerte«. »Med Broderhaand og Vennesind gav Sverige Frelse til Danmarks Flygtninge og udrustede den danske Brigade, der landsattes i Helsingør paa Frihedsdagen 5. Maj 1945«. »Modstandsvilje rejste Frihedskamp mod fremmed Vold i Danmark, indtil de sejrende Magters Hære befriede vort Land«. | ||
Mindesmærket er 11,75 m højt og kostede 103.000 kr. Beløbet kom til veje gennem en indsamling, som amtmanden stod i spidsen for. Helsingør Kommune bidrog selv med 10.000 kr. | Mindesmærket er 11,75 m højt og kostede 103.000 kr. Beløbet kom til veje gennem en indsamling, som amtmanden stod i spidsen for. Helsingør Kommune bidrog selv med 10.000 kr. | ||
| + | |||
| + | ===Litteratur=== | ||
| + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 29-30] | ||
[[Kategori:Monumenter]] | [[Kategori:Monumenter]] | ||
Nuværende version fra 16. okt 2015, 12:16
På havnepladsen foran Toldkammeret i Helsingør står Sveasøjlen. Søjlen er rejst til erindring om besættelsestiden 1940-45, Sveriges indsats for flygtninge, der kom til landet over Øresund, og til minde om frihedsdagen den 5. maj 1945, da den danske brigade kom til Helsingør fra Sverige.
Kunstneren Mathilius Schack Elo (1887-1948) tog udgangspunkt i en tradtion der blev indledt juleaften 1943, og fulgt op året efter, nemlig at Helsingør og Helsingborg sendte en julehilsen til hinanden på tværs af den lukkede grænse, ved på samme tid at tænde et bål på stranden og lade alle kirkeklokker i de to byer ringe.
Sveasøjlen blev afsløret den 21. dec. 1947. Den består af en lysende søjle, der er sammensat af 11 kobbersøjler udført på Helsingør Værft med et kapitæl (søjlehoved)af bronce. Indvendigt i søjlen er opsat elektriske installationer/lamper, der gør at der er lys i søjlen, når det er mørkt. Sveasøjlen står på en firkantet sokkel af svensk granit med en inskription forfattet af borgmester Peder Christensen.
Inskriptionen lyder: »Fred og Ret maatte vige for Magt og Vold 9. April 1940. Men rank stod Danmarks Konge og Folk under Besættelsen«. »Krig spaltede Norden, men Hjertebaandet mellem de nordiske Folk bestod, og Julebaalets Flammehilsen Iyste over Øresund fra Kyst til Kyst og fra Hjerte til Hjerte«. »Med Broderhaand og Vennesind gav Sverige Frelse til Danmarks Flygtninge og udrustede den danske Brigade, der landsattes i Helsingør paa Frihedsdagen 5. Maj 1945«. »Modstandsvilje rejste Frihedskamp mod fremmed Vold i Danmark, indtil de sejrende Magters Hære befriede vort Land«.
Mindesmærket er 11,75 m højt og kostede 103.000 kr. Beløbet kom til veje gennem en indsamling, som amtmanden stod i spidsen for. Helsingør Kommune bidrog selv med 10.000 kr.
Litteratur
Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 29-30