Forskel mellem versioner af "Herakles og Hydraen"
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | På havnen i Helsingør, nærmere bestemt på nordre mole ud mod Øresund står [ | + | [[Billede:Herakles.jpg|right|thumb|250px|Rudolph Tegners statue Herakles og Hydraen]]På havnen i Helsingør, nærmere bestemt på nordre mole ud mod Øresund står [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Danmark_1850-1910/Rudolph_Tegner Rudolph Tegners] statue '''Herakles og Hydraen'''. |
| − | Kunstneren begyndte på | + | Kunstneren begyndte at arbejde på statuen i 1919. Det tog omkring to år for ham og et par medarbejdere at fremstille statuen i gips. I 1930 tog Rudolph Tegner selv initiativ til at foreslå borgmester [[Peder Christensen]] at statuen, når den var støbt i bronze, skulle stå i [[Helsingør]] på stenbarrieren ud til Øresund. |
| + | |||
| + | Herakles og Hydraen kom dog ikke til at stå i vandkanten. Da den blev afsløret den 20. november 1932, stod statuen på en høj granitsokkel i en kumme af granit med lavt broncerækværk - tegnet af arkitekt Emil Engell. Statuen stod godt nok ved Øresund, men ikke helt ude i vandkanten, men derimod på land og tæt på jernbanestationen og færgerne. Her stod statuen indtil november 1990, hvor den på grund af etableringen af nye gangbroer til færgerne måtte fjernes. Efter at have været opmagasineret nogle år, blev statuen genindviet den 25. maj 1994 på sin nuværende plads på nordre mole. | ||
| − | |||
På bagsiden af selve broncemonumentets lave sokkel er indridset: Alexis Ruder Fondeur Paris (navnet på den parisiske broncestøber). På det nordøstre endestykke af soklen står: Rudolph Tegner. | På bagsiden af selve broncemonumentets lave sokkel er indridset: Alexis Ruder Fondeur Paris (navnet på den parisiske broncestøber). På det nordøstre endestykke af soklen står: Rudolph Tegner. | ||
| − | I den græske gudeverden er Herakles en helt som kæmper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm | + | I den græske gudeverden er Herakles en helt som kæmper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm vandslange med ni hoveder. I Helsingør elskede man ikke ligefrem skulpturen dengang den blev sat op, og den fik da da også "kælenavnet" Den lille Mands Kamp mod Skattevæsenet. |
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| − | Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 17-23 | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 17-23] |
| − | [[Kategori: | + | [[Kategori:Skulpturer]] |
Nuværende version fra 16. okt 2015, 12:10
På havnen i Helsingør, nærmere bestemt på nordre mole ud mod Øresund står Rudolph Tegners statue Herakles og Hydraen.
Kunstneren begyndte at arbejde på statuen i 1919. Det tog omkring to år for ham og et par medarbejdere at fremstille statuen i gips. I 1930 tog Rudolph Tegner selv initiativ til at foreslå borgmester Peder Christensen at statuen, når den var støbt i bronze, skulle stå i Helsingør på stenbarrieren ud til Øresund.
Herakles og Hydraen kom dog ikke til at stå i vandkanten. Da den blev afsløret den 20. november 1932, stod statuen på en høj granitsokkel i en kumme af granit med lavt broncerækværk - tegnet af arkitekt Emil Engell. Statuen stod godt nok ved Øresund, men ikke helt ude i vandkanten, men derimod på land og tæt på jernbanestationen og færgerne. Her stod statuen indtil november 1990, hvor den på grund af etableringen af nye gangbroer til færgerne måtte fjernes. Efter at have været opmagasineret nogle år, blev statuen genindviet den 25. maj 1994 på sin nuværende plads på nordre mole.
På bagsiden af selve broncemonumentets lave sokkel er indridset: Alexis Ruder Fondeur Paris (navnet på den parisiske broncestøber). På det nordøstre endestykke af soklen står: Rudolph Tegner.
I den græske gudeverden er Herakles en helt som kæmper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm vandslange med ni hoveder. I Helsingør elskede man ikke ligefrem skulpturen dengang den blev sat op, og den fik da da også "kælenavnet" Den lille Mands Kamp mod Skattevæsenet.
Litteratur
Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 17-23