Krogen - borganlæg

Krogen - Kronborgs forgænger

Erik af Pommern lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af Øresundstolden, indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.

Borg og by

Ud over opførelsen af borganlægget Krogen regnes Erik af Pommern for at være grundlæggeren af Helsingør by. Tre klostre blev oprettet. Byen havde allerede i 1300-tallet karakter af købstad, men i 1426 fik byen nye købstadsprivilegier. Gaderne i bykernen fik den organiserede struktur, som gør sig gældende også i dag. Kongen tilskyndede til at bygge og bosætte sig med skattefrihed i ti år for stenbygninger og fem år for træbygninger. Erik af Pommerns borg og by hang sammen.

Krogens egentlige alder?

Der hersker en vis tvivl om, hvorvidt en eventuel forgænger til Erik af Pommerns Krogen har eksisteret på samme sted og i givet fald længe. En teori går på, at opførelsen af Krogen som en erstatning for Flynderborg allerede var påbegyndt i dronning Margrethes 1.s regeringstid i slutningen af 1300-årene. Begrundet med, at Erik af Pommern ikke har kunnet nå at bygge så meget på så relativt få år. En anden teori går på, at Krogen er anlagt ude på odden meget tidligere. Begrundelse skulle her være, at den yngre sjællandske krønike omtaler, at Valdemar Atterdag i 1346 fangede en ellers ukendt sørøver Rysse. Han blev halshugget, hvorefter hans hoved blev sat på en stage på ”Ørecrook”.

Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Hvad der refereres til er derfor usikkert. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter fredsaftalen i Stralsund fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Det kan ligeså godt være Flynderborg. Kort sagt, man ved det ikke. Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at Erik af Pommern stod for den gennemgribende fornyelse af borgen og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.

Hvordan så Krogen ud?

Om Krogens bygningshistorie vides ikke meget. Men som det omtales senere, har man alligevel kunnet danne sig et billede. Sten fra Flynderborg kan være genbrugt til opførelsen. Forsvarsanlægget med ringmurene var borgens vigtigste element. Den blev derfor som noget af det første opført af munkesten og havde en højde på op til 14 meter. Siden rejstes forskellige bygninger inden for disse mure. Borgen bestod hovedsagelig af en kraftig kvadratisk ringmur på lidt under 79,2 x 79,2 meter, bygget på sand og med et fundament af kampesten. De sværeste mure med de lange sider fandtes mod syd og vest og havde en tykkelse fra 3,80 - 4,10 meter. Murene mod havet var op imod knap to meter tykke. Øverst på muren fandtes et brystværn med skoldehuller, hvorfra man kunne hælde forskelligt i hovedet på eventuelle angribere, samt vægtergangen, hvorfra man kunne holde øje med fjendligsindede. Indgangen til selve borgen var beskyttet af et 11 meter stort, firkantet porttårn med indgange i siderne mod øst og vest. Herfra har man via en port i slottets i nordre ringmur kunnet gå ind i borganlæggets indre gård på omtrent samme sted, som man kommer ind i slotsgården i dag.

Tre isolerede middelalderlige stenhuse blev bygget i hjørnerne op mod ringmuren. I det sydvestlige hjørne lå den fornemste bygning, et omkring 40 meter langt og 12 meter bredt stenhus, borgens fornemste bygning, benævnt palatiet (borgherrens hus). Den rummede en stor hvælvet festsal med et dekorativt, rigt fletværk og med seks spidsbuede vinduer på 4,70 meters højde. Den blev anvendt til repræsentation og anses for at være det ældste af de tre stenhuse. Midt foran denne bygning fandtes en lille udbygning, formodentlig et trappetårn. Det kunne tyde på, at bygningen har haft mindst to etager.

Man mener, at stenhuset i det nordøstlige hjørne blev opført som det næste. Huset var den ”royale” bolig og blev betegnet som ”Des K. M. Haus”, Den Kongelige majestæts Hus. Det rummede Erik af Pommerns camera eller kammer, en statelig sal med søjler af træ, hvor rigsråder og gesandter har kunnet få foretræde. Her fandtes bl.a. nogle cirkelrunde vinduer, hvoraf det ene havde en freskobemalet frise på de udvendige skrå kanter. Den forestillede en række danske og svenske adelsmænd og bispers våbener, omgivet af kong Erik af Pommern og dronning Filippas våbenmærker. Man mener, at frisen er fremstillet mellem 1421 og 1429 i anledning af en bestemt begivenhed. Midt i feltet mellem kongens og dronningens våben er en fremstilling, der hentyder til Kristi lidelseshistorie. Det kaldes Kristi våben. Øverst var et hjulkors, som ligner de kalkmalede indvielseskors, der træffes på kirkelige bygninger fra den sene middelalder. Disse vinduer og den kirkelige udsmykning er lidt usædvanlige. Måske har der stået et husalter. I denne fløj havde kongen og dronning Filippa også deres relativt beskedne, private gemakker. Stenhuset begyndte, hvor porttårnet stod foran den nordre ringmur. I hjørnet mellem kongefløjen og det fremspringende porttårn lå en vindeltrappe, der forbandt adgangen til disse bygninger og desuden gav adgang til vægtergangen øverst på muren.

I hjørnet mod sydøst blev som det sidste af tre ”Det nye Stenhus” (”Das neue Sten-hauss”) opført ved ringmurens sydøstlige hjørne, hvor slotskirken ligger i dag. Det antages at være opført noget senere (et tidspunkt efter 1536, mens Christian 3. var konge) og muligvis anvendt som kapel. Bygningen rummede også et arkeli til opbevaring af skyts, kugler og krudt.

Den utidssvarende middelalderborg

Det stærke borganlæg Krogen havde fungeret i knap 150 år og modstået adskillige angreb fra især Hansestæderne. Under Grevens Fejde 1534-1536 blev Helsingør involveret i en besynderlig politisk strid, tilsyneladende grundet misforståelser om manglende loyalitet mod Christian 2., og byen led en del under det. Krogen viste sig med al tydelighed stærkt forældet som fæstningsværk. Nye tider, nye våben, ny angrebsteknik. De gamle mure fra middelalderen ville ikke kunne modstå de nye tiders kanonkugler, affyret fra kraftigere kanoner.

Denne artikel er under udarbejdelse.