Krogen - borganlæg

Krogen - Kronborgs forgænger

Erik af Pommern lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af Øresundstolden, indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.

Borg og by

Ud over opførelsen af borganlægget Krogen regnes Erik af Pommern for at være grundlæggeren af Helsingør by. Byen havde allerede i 1300-tallet karakter af købstad, men i 1426 fik byen nye købstadsprivilegier. Gaderne i bykernen fik den organiserede struktur, som gør sig gældende også i dag. Kongen tilskyndede til at bygge og bosætte sig med skattefrihed i ti år for stenbygninger og fem år for træbygninger. Erik af Pommerns borg og by hang sammen.

Krogens egentlige alder?

Der har hersket en vis tvivl om, hvorvidt der findes en eventuel forgænger til Erik af Pommerns Krogen på samme sted og i givet fald hvor gammel den kunne være. Det er foreslået, at opførelsen af Krogen som en erstatning for Flynderborg allerede var påbegyndt i dronning Margrethes 1.s regeringstid i slutningen af 1300-årene. Det er også foreslået, at Krogen er anlagt ude på odden meget tidlige, i så fald før 1346, hvor Valdemar Atterdag herskede. Begrundelse skulle være, at en skriftlig kilde dette år nævner Krogen eller Ørekrog (”Ørecrook”). Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Derfor er det forbundet med usikkerhed, hvad der refereres til. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter fredsaftalen i Stralsund fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at den gennemgribende fornyelse af borgen stod Erik af Pommern stod og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.

Hvordan så Krogen ud?

Opførelsen af middelalderborgen Krogen stod på over en længere årrække. Måske er sten fra Flynderborg genbrugt i den forbindelse. Forsvarsanlægget med ringmurene var borgens vigtigste element. Den blev derfor som noget af det første opført af munkesten og havde en højde på op til 14 meter. Siden rejstes forskellige bygninger inden for disse mure. Borgen bestod hovedsagelig af en kraftig kvadratisk ringmur, bygget på sand og med et fundament af kampesten på 79,2 x 79,2 meter. De sværeste mure med de lange sider fandtes mod syd og vest og havde en tykkelse fra 3,80 - 4,10 meter. Murene mod havet var op imod knap to meter tykke. Øverst på muren fandtes et brystværn med skydeskår samt vægtergangen, hvorfra man kunne holde øje med fjenden. Indgangen til selve borgen var beskyttet af et 11 meter stort, firkantet porttårn med indgange i siderne mod øst og vest. Herfra har man via en port i slottets i nordre ringmur kunnet gå ind i borganlæggets indre gård på omtrent samme sted, som man kommer ind i slotsgården i dag.

Tre isolerede middelalderlige stenhuse blev bygget i hjørnerne op mod ringmuren. I det sydvestlige hjørne lå et omkring 40 meter langt stenhus, der rummede en stor hvælvet festsal med et dekorativt, rigt fletværk og med seks spidsbuede vinduer på 4,70 meters højde. Det blev benævnt palatiet (borgherrens hus), blev anvendt til repræsentation og anses for at være det ældste. Midt foran denne bygning fandtes en lille udbygning, formodentlig et trappetår. Det kunne tyde på, at bygningen har haft mindst to etager. Man mener, at det næste stenhus blev opført i det nordøstlige hjørne med Erik af Pommerns camera eller kammer, en statelig sal med søjler af træ. Her kunne kongen kunne mødes med rigsråder og gesandter. Oven over havde kongen og dronning Filippa deres relativt beskedne, private gemakker. Stenhuset begyndte, hvor porttårnet stod foran den nordre ringmur. I hjørnet mellem kongefløjen og det fremspringende porttårn lå en vindeltrappe, der forbandt adgangen til disse bygninger og desuden gav adgang til vægtergangen øverst på muren. I hjørnet mod sydøst blev som det sidste af tre ”det nye stenhus” opført ved ringmurens sydøstlige hjørne, hvor slotskirken ligger i dag og muligvis anvendt som kapel.

Den utidssvarende middelalderborg

Det stærke borganlæg Krogen havde fungeret i knap 150 år og modstået adskillige angreb fra især Hansestæderne. Under Grevens Fejde 1534-1536 blev Helsingør involveret i en besynderlig politisk strid, tilsyneladende grundet misforståelser om manglende loyalitet mod Christian 2., og byen led en del under det. Krogen viste sig med al tydelighed stærkt forældet som fæstningsværk. Nye tider, nye våben, ny angrebsteknik. De gamle mure fra middelalderen ville ikke kunne modstå de nye tiders kanonkugler, affyret fra kraftigere kanoner.

Denne artikel er under udarbejdelse.