Forskel mellem versioner af "Disken"
(→Sandbanken med det mærkelige navn: Slettet sætning) |
(Artikel færdig) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
===Helsingørs ankerplads=== | ===Helsingørs ankerplads=== | ||
| − | Vind og strøm kunne let forhindre skibe i at lægge til ved Helsingør. Sejlskibe var totalt afhængige af vind og vejr. Inden byen fik en brugbar [[Helsingør Havn | havn]], kunne mange sejlskibe ligge ude på sundet og vente på at betale Øresundstold. De lå på Helsingør Rhed i farvandet syd for Helsingør. Den farlige [[Lappegrunden | Lappegrund]] var uanvendelig til formålet. Når det gik rigtig højt, kunne der ligge over 300 skibe. Når vejret så omsider blev gunstigt, kom skibene så at sige i ”bølger” for at ankre op på Helsingør Rhed. Den situation skabte naturligvis en enorm travlhed og ventetid. | + | Vind og strøm kunne let forhindre skibe i at lægge til ved Helsingør. Sejlskibe var totalt afhængige af vind og vejr. Inden byen fik en brugbar [[Helsingør Havn | havn]], kunne mange sejlskibe ligge ude på sundet og vente på at betale Øresundstold. De lå på Helsingør Rhed i farvandet syd for Helsingør. Den farlige [[Lappegrunden | Lappegrund]] var uanvendelig til formålet (omtalt nærmere i dette leksikon). Når det gik rigtig højt, kunne der ligge over 300 skibe. Når vejret så omsider blev gunstigt, kom skibene så at sige i ”bølger” for at ankre op på Helsingør Rhed. Den situation skabte naturligvis en enorm travlhed og ventetid. |
De mindre skibe kunne ankre op ved Jyde Rheden sydvest for Disken, hvor bunden var velegnet til at fastholde ankre. Orlogsskibe, linjeskibe, eller hvad krigsskibe nu kunne hedde, plejede at ankre op på Høye Rhede nordvest for Disken. De lå kun kort tid og skulle ikke betale Øresundstold. | De mindre skibe kunne ankre op ved Jyde Rheden sydvest for Disken, hvor bunden var velegnet til at fastholde ankre. Orlogsskibe, linjeskibe, eller hvad krigsskibe nu kunne hedde, plejede at ankre op på Høye Rhede nordvest for Disken. De lå kun kort tid og skulle ikke betale Øresundstold. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
var udlagt for at sikre, at betaling af [[Øresundstolden og Helsingør | Øresundstolden]] blev håndhævet. At ankre op her kunne af flere årsager give gevaldige problemer. De generelt dårlige bundforhold på Helsingør Rhed gjorde det vanskeligt at fastholde ankre, og der var ofte vanskelige strøm- og vindforhold. Vind og strøm havde det med at gå i modsatte retninger, og stærk blæst og strøm kunne gøre opholdet meget uroligt. Disse forhold bevirkede, at skibe kunne komme i drift, støde ind i det fastforankrede vagtskib og få bovspryd og takkelage filtret ind i hinanden. Det kunne tage flere dage at udrede. Nogle kappede deres ankre, inden det kom så vidt og satte en bøje ud til markering af stedet. Det var bare med at komme af sted i en fart, inden stormen for alvor tog fat. Ankrene repræsenterede en vis værdi. Det lykkedes ikke altid ejermændene at komme tilbage efter ankrene eller at finde dem igen. Efter et par måneder blev de samlet op af lokale søfolk, opbevaret på eksempelvis [[Ankerbakken]] og solgt med en god fortjeneste. | var udlagt for at sikre, at betaling af [[Øresundstolden og Helsingør | Øresundstolden]] blev håndhævet. At ankre op her kunne af flere årsager give gevaldige problemer. De generelt dårlige bundforhold på Helsingør Rhed gjorde det vanskeligt at fastholde ankre, og der var ofte vanskelige strøm- og vindforhold. Vind og strøm havde det med at gå i modsatte retninger, og stærk blæst og strøm kunne gøre opholdet meget uroligt. Disse forhold bevirkede, at skibe kunne komme i drift, støde ind i det fastforankrede vagtskib og få bovspryd og takkelage filtret ind i hinanden. Det kunne tage flere dage at udrede. Nogle kappede deres ankre, inden det kom så vidt og satte en bøje ud til markering af stedet. Det var bare med at komme af sted i en fart, inden stormen for alvor tog fat. Ankrene repræsenterede en vis værdi. Det lykkedes ikke altid ejermændene at komme tilbage efter ankrene eller at finde dem igen. Efter et par måneder blev de samlet op af lokale søfolk, opbevaret på eksempelvis [[Ankerbakken]] og solgt med en god fortjeneste. | ||
| − | + | ===Sandsugning på Disken=== | |
| + | Før i tiden var den mindste dybde på 9,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på Disken såvel som på Lappegrunden. Sandsugningen er foregået gradvist i små overskuelige mængder uden problemer lige indtil december 2013 og januar 2014, hvor sandsugningen tog voldsom fart på Disken. Formentlig blev den tilladte kvote overskredet. Så store mængder sand blev suget op i løbet af disse måneder, at vanddybden på Disken er faldet fra 7,5 til mellem 12 og 16 meter. Lappegrunden var udsat for en omfangsrig sandsugning i foråret 2013. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj. | ||
| − | [[Kategori: Grunde i Øresund]] | + | ===Debat om sandsugning=== |
| + | En forsker fra [http://www.oresundsakvariet.ku.dk/ Øresundsakvariet] i Helsingør, en afdeling af Københavns Universitet, udtalte sig med stor bekymring i en artikel fra Helsingør Dagblad af tirsdag d. 28. januar 2014. Adskillige artikler om emnet fulgte. Den lange og heftige debat, et samarbejde med Sverige samt en protestsejlads med afslutning på Christiansborg i slutningen af marts 2014 resulterede i, at sandsugningen på Lappegrunden foreløbig blev stoppet, selvom kvoten ikke var opbrugt. | ||
| + | |||
| + | En bekendtgørelsesændring fra april 2015 har sat begrænsninger for, hvor store mængder råstoffer, der må indvindes om året i hvert enkelt område. Råstofloven ændres på en sådan måde, at det bliver muligt at stoppe for indvinding af råstoffer i Øresund, hvis det ikke foregår på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde. Undersøgelser omkring påvirkningen af råstoffer i havet er sat i gang. De skal vise, om der er grundlag for at begrænse eller helt forbyde indvinding af råstoffer i Øresund. De forventes færdige i sommeren 2015. | ||
| + | |||
| + | ===”Regnskoven” i Øresund=== | ||
| + | Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Før 1980’erne kunne Øresund blive omtalt som ”Pløresund”, men vandet blev meget renere siden. | ||
| + | Det enestående havmiljø på Disken er blevet betragtet som et meget vigtigt naturområde i Øresund. Det har dannet grundlag for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv. Det vil sige både som fødesøgningsområde for en lang række fisk og havdyr, som gydeområde og som opvækstområde for fiskeyngel. Disken er blevet kaldt ”regnskoven” på grund af sine enestående vilkår for bl.a. fiskeyngel. En af de vigtigste forudsætninger for, at livet i Øresund er så rigt og unikt med en havbund, der med sit miljø af blandt andet muslingeskaller og anden vækst er helt afgørende for fiskebestanden i Øresund på et område, hvor netop ynglen foregår. Hvert år har området samlet store mængder fladfisk, den truede ål og mange andre fisk, dyr og planter. | ||
| + | |||
| + | ===”Regnskovens” død=== | ||
| + | Den voldsomme sandsugning har vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige fiskebestand. Det er især på Disken blevet væsentligt reduceret, især på Disken, med den voldsomme sandsugning. En markant del af den gamle, store og berømte fiskebanke Disken simpelthen er blevet suget op. De voldsomme indvindinger af sand har store konsekvenser. Dykkere kunne i juli måned 2014 konstatere, at Disken er helt død efter udtømning. Fagfolk mener, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid. | ||
| + | |||
| + | ===Kilder til artikel=== | ||
| + | Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt. Et direkte linker flettet ind i afsnittet om Helsingørs ankerplads til vagtskib og henviser til en artikel med fuld tekst. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | [[Kategori: Grunde i Øresund]] [[Kategori: Fiskeri]] | ||
Versionen fra 24. apr 2015, 16:08
Disken er en fritliggende, aflang grund 2 sømil (3 kilometer og 704 meter) sydøst for Helsingør. Den ligger et godt stykke ud for Snekkersten, næsten midt mellem den danske og den svenske kyst. Diskens flade form er den sandsynlige årsag til navnet ”Disken”. En anden og lidt mere farverig forklaring kunne være, at stedet var den obligatoriske ankerplads, når der skulle gøres ophold for betaling af Øresundstolden og at det var her, ”der skulle langes penge over disken”.
Helsingørs ankerplads
Vind og strøm kunne let forhindre skibe i at lægge til ved Helsingør. Sejlskibe var totalt afhængige af vind og vejr. Inden byen fik en brugbar havn, kunne mange sejlskibe ligge ude på sundet og vente på at betale Øresundstold. De lå på Helsingør Rhed i farvandet syd for Helsingør. Den farlige Lappegrund var uanvendelig til formålet (omtalt nærmere i dette leksikon). Når det gik rigtig højt, kunne der ligge over 300 skibe. Når vejret så omsider blev gunstigt, kom skibene så at sige i ”bølger” for at ankre op på Helsingør Rhed. Den situation skabte naturligvis en enorm travlhed og ventetid.
De mindre skibe kunne ankre op ved Jyde Rheden sydvest for Disken, hvor bunden var velegnet til at fastholde ankre. Orlogsskibe, linjeskibe, eller hvad krigsskibe nu kunne hedde, plejede at ankre op på Høye Rhede nordvest for Disken. De lå kun kort tid og skulle ikke betale Øresundstold.
Om sommeren kunne de større koffardiskibe ankre op på den østlige side af grunden Disken, men fra efteråret på den vestlige side af grunden i nærheden af det sted, hvor vagtskibet var fast forankret. Vagtskibet var udlagt for at sikre, at betaling af Øresundstolden blev håndhævet. At ankre op her kunne af flere årsager give gevaldige problemer. De generelt dårlige bundforhold på Helsingør Rhed gjorde det vanskeligt at fastholde ankre, og der var ofte vanskelige strøm- og vindforhold. Vind og strøm havde det med at gå i modsatte retninger, og stærk blæst og strøm kunne gøre opholdet meget uroligt. Disse forhold bevirkede, at skibe kunne komme i drift, støde ind i det fastforankrede vagtskib og få bovspryd og takkelage filtret ind i hinanden. Det kunne tage flere dage at udrede. Nogle kappede deres ankre, inden det kom så vidt og satte en bøje ud til markering af stedet. Det var bare med at komme af sted i en fart, inden stormen for alvor tog fat. Ankrene repræsenterede en vis værdi. Det lykkedes ikke altid ejermændene at komme tilbage efter ankrene eller at finde dem igen. Efter et par måneder blev de samlet op af lokale søfolk, opbevaret på eksempelvis Ankerbakken og solgt med en god fortjeneste.
Sandsugning på Disken
Før i tiden var den mindste dybde på 9,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på Disken såvel som på Lappegrunden. Sandsugningen er foregået gradvist i små overskuelige mængder uden problemer lige indtil december 2013 og januar 2014, hvor sandsugningen tog voldsom fart på Disken. Formentlig blev den tilladte kvote overskredet. Så store mængder sand blev suget op i løbet af disse måneder, at vanddybden på Disken er faldet fra 7,5 til mellem 12 og 16 meter. Lappegrunden var udsat for en omfangsrig sandsugning i foråret 2013. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj.
Debat om sandsugning
En forsker fra Øresundsakvariet i Helsingør, en afdeling af Københavns Universitet, udtalte sig med stor bekymring i en artikel fra Helsingør Dagblad af tirsdag d. 28. januar 2014. Adskillige artikler om emnet fulgte. Den lange og heftige debat, et samarbejde med Sverige samt en protestsejlads med afslutning på Christiansborg i slutningen af marts 2014 resulterede i, at sandsugningen på Lappegrunden foreløbig blev stoppet, selvom kvoten ikke var opbrugt.
En bekendtgørelsesændring fra april 2015 har sat begrænsninger for, hvor store mængder råstoffer, der må indvindes om året i hvert enkelt område. Råstofloven ændres på en sådan måde, at det bliver muligt at stoppe for indvinding af råstoffer i Øresund, hvis det ikke foregår på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde. Undersøgelser omkring påvirkningen af råstoffer i havet er sat i gang. De skal vise, om der er grundlag for at begrænse eller helt forbyde indvinding af råstoffer i Øresund. De forventes færdige i sommeren 2015.
”Regnskoven” i Øresund
Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Før 1980’erne kunne Øresund blive omtalt som ”Pløresund”, men vandet blev meget renere siden. Det enestående havmiljø på Disken er blevet betragtet som et meget vigtigt naturområde i Øresund. Det har dannet grundlag for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv. Det vil sige både som fødesøgningsområde for en lang række fisk og havdyr, som gydeområde og som opvækstområde for fiskeyngel. Disken er blevet kaldt ”regnskoven” på grund af sine enestående vilkår for bl.a. fiskeyngel. En af de vigtigste forudsætninger for, at livet i Øresund er så rigt og unikt med en havbund, der med sit miljø af blandt andet muslingeskaller og anden vækst er helt afgørende for fiskebestanden i Øresund på et område, hvor netop ynglen foregår. Hvert år har området samlet store mængder fladfisk, den truede ål og mange andre fisk, dyr og planter.
”Regnskovens” død
Den voldsomme sandsugning har vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige fiskebestand. Det er især på Disken blevet væsentligt reduceret, især på Disken, med den voldsomme sandsugning. En markant del af den gamle, store og berømte fiskebanke Disken simpelthen er blevet suget op. De voldsomme indvindinger af sand har store konsekvenser. Dykkere kunne i juli måned 2014 konstatere, at Disken er helt død efter udtømning. Fagfolk mener, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.
Kilder til artikel
Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt. Et direkte linker flettet ind i afsnittet om Helsingørs ankerplads til vagtskib og henviser til en artikel med fuld tekst.