Forskel mellem versioner af "Nationernes Alle"
m |
|||
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | * 3000 Helsingør | ||
− | Nationernes Alle er en såkaldt blind vej, der parallelt med Nordre Strandvej går fra Opheliavej lige vest for [[Hotel Marienlyst]] og ud mod [[Helsingør Vandrerhjem]]. Alleens beboere har fri adgang til et græsbevokset areal og et velbeliggende stort og smukt strandstykke. For enden af Nationernes Alle kan man ved at kravle op over nogle strandsten passere vejens ende og fortsætte ad stranden. I den modsatte side findes resterne af en sti, der fører ud til [[Nordre Strandvej]]. Her står i øvrigt stadig to af de store hvide portpiller, som også prægede selve hotelbyggeriets indgange. | + | * Nationernes Alle er en såkaldt blind vej, der parallelt med Nordre Strandvej går fra Opheliavej lige vest for [[Hotel Marienlyst]] og ud mod [[Helsingør Vandrerhjem]]. Alleens beboere har fri adgang til et græsbevokset areal og et velbeliggende stort og smukt strandstykke. For enden af Nationernes Alle kan man ved at kravle op over nogle strandsten passere vejens ende og fortsætte ad stranden. I den modsatte side findes resterne af en sti, der fører ud til [[Nordre Strandvej]]. Her står i øvrigt stadig to af de store hvide portpiller, som også prægede selve hotelbyggeriets indgange. |
− | |||
Da Hotel Marienlyst i 1897 fik ny ejer, Slagtermester [[Anders Jensen]] fra Nansensgade på Nørrebro i København, besluttede denne, at hotelgæsterne skulle have andre muligheder for ophold end blot de tre store hotelbygninger, som han lod nyopføre. Så han fik på den stribe landjord, der siden blev til Nationernes Alle, bygget en række meget særegne huse – faktisk 25 villaer i alt. De 20 af dem er opført som små ”cottager” i forskellig arkitekturstil – tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller. | Da Hotel Marienlyst i 1897 fik ny ejer, Slagtermester [[Anders Jensen]] fra Nansensgade på Nørrebro i København, besluttede denne, at hotelgæsterne skulle have andre muligheder for ophold end blot de tre store hotelbygninger, som han lod nyopføre. Så han fik på den stribe landjord, der siden blev til Nationernes Alle, bygget en række meget særegne huse – faktisk 25 villaer i alt. De 20 af dem er opført som små ”cottager” i forskellig arkitekturstil – tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller. | ||
− | |||
Husene ser for de flestes vedkommende stadig ud som dengang. For eksempel kunne man i 1904 leje en sådan ”strandvejsvilla” for en hel sæson for kun 1600kr. I dag er alle husene privatejede og har ikke noget med hotellet at gøre. Placeringen på bykortet var allerede dengang - som i dag - et af Helsingørs mest eksklusive parcelhuskvarterer. | Husene ser for de flestes vedkommende stadig ud som dengang. For eksempel kunne man i 1904 leje en sådan ”strandvejsvilla” for en hel sæson for kun 1600kr. I dag er alle husene privatejede og har ikke noget med hotellet at gøre. Placeringen på bykortet var allerede dengang - som i dag - et af Helsingørs mest eksklusive parcelhuskvarterer. | ||
− | + | I 1942 købte teaterkongen og komponisten, [[Aage Stentoft]], Hotel Marienlyst. Det fortælles, at han ikke var opmærksom på, at der fulgte 20 ”cottager” med i købet. Det var svært at drive hotel i mange år efter krigen, så Nationernes Alles dejlige huse er sikkert sidenhen blevet købt af velbeslåede danskere – og har dermed bidraget til de økonomiske redninger, som der har været nogle stykker af. | |
− | I 1942 købte teaterkongen og komponisten, Aage Stentoft, Hotel Marienlyst. Det fortælles, at han ikke var opmærksom på, at der fulgte 20 ”cottager” med i købet. Det var svært at drive hotel i mange år efter krigen, så Nationernes Alles dejlige huse er sikkert blevet købt af velbeslåede danskere – | ||
− | |||
Oprindelsen til navnet på Nationernes Alle er sikkert en ide, der er dukket op i kølvandet af, at gæsterne på Hotel Marienlyst ofte var udlændinge. Hvis nogen kender en bedre forklaring vil den være velkommen. | Oprindelsen til navnet på Nationernes Alle er sikkert en ide, der er dukket op i kølvandet af, at gæsterne på Hotel Marienlyst ofte var udlændinge. Hvis nogen kender en bedre forklaring vil den være velkommen. | ||
Nuværende version fra 15. feb 2014, 18:39
- 3000 Helsingør
- Nationernes Alle er en såkaldt blind vej, der parallelt med Nordre Strandvej går fra Opheliavej lige vest for Hotel Marienlyst og ud mod Helsingør Vandrerhjem. Alleens beboere har fri adgang til et græsbevokset areal og et velbeliggende stort og smukt strandstykke. For enden af Nationernes Alle kan man ved at kravle op over nogle strandsten passere vejens ende og fortsætte ad stranden. I den modsatte side findes resterne af en sti, der fører ud til Nordre Strandvej. Her står i øvrigt stadig to af de store hvide portpiller, som også prægede selve hotelbyggeriets indgange.
Da Hotel Marienlyst i 1897 fik ny ejer, Slagtermester Anders Jensen fra Nansensgade på Nørrebro i København, besluttede denne, at hotelgæsterne skulle have andre muligheder for ophold end blot de tre store hotelbygninger, som han lod nyopføre. Så han fik på den stribe landjord, der siden blev til Nationernes Alle, bygget en række meget særegne huse – faktisk 25 villaer i alt. De 20 af dem er opført som små ”cottager” i forskellig arkitekturstil – tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller. Husene ser for de flestes vedkommende stadig ud som dengang. For eksempel kunne man i 1904 leje en sådan ”strandvejsvilla” for en hel sæson for kun 1600kr. I dag er alle husene privatejede og har ikke noget med hotellet at gøre. Placeringen på bykortet var allerede dengang - som i dag - et af Helsingørs mest eksklusive parcelhuskvarterer. I 1942 købte teaterkongen og komponisten, Aage Stentoft, Hotel Marienlyst. Det fortælles, at han ikke var opmærksom på, at der fulgte 20 ”cottager” med i købet. Det var svært at drive hotel i mange år efter krigen, så Nationernes Alles dejlige huse er sikkert sidenhen blevet købt af velbeslåede danskere – og har dermed bidraget til de økonomiske redninger, som der har været nogle stykker af. Oprindelsen til navnet på Nationernes Alle er sikkert en ide, der er dukket op i kølvandet af, at gæsterne på Hotel Marienlyst ofte var udlændinge. Hvis nogen kender en bedre forklaring vil den være velkommen.
Kilde: Helsingør Museums årbog 1996. Artikel af Helge Svendsen i anledning af Hotel Marienlysts 100 års jubilæum 1961.