Forskel mellem versioner af "Solhavegård"
(Siden blev oprettet: '''Solhavegaard'''. Efter et landslotteri i 1930´erne købte DSU – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – en feriegrund med adgang til vandet ved Solrød syd for København. ...) |
|||
Linje 23: | Linje 23: | ||
I 1979 godkendte Undervisningsministeriet Højskolen ”Solhavegården”. Det var en selvstændig institution med Erik Stubtoft som højskoleforstander. Højskolen lejede sig ind i kursusejendommen. I højskolens ledelse sad repræsentanter for LO, AOF og en række fagforbund. Højskolen tilbød politisk og samfundsmæssigt interesserede unge højskoleophold af 12 ugers varighed om sommeren og 20 uger om vinteren. På såvel højskolen som på kursusejendommen blev der holdt kurser for faglige og politiske tillidsrepræsentanter samt ugekurser for efterlønsmodtagere og folkepensionister. | I 1979 godkendte Undervisningsministeriet Højskolen ”Solhavegården”. Det var en selvstændig institution med Erik Stubtoft som højskoleforstander. Højskolen lejede sig ind i kursusejendommen. I højskolens ledelse sad repræsentanter for LO, AOF og en række fagforbund. Højskolen tilbød politisk og samfundsmæssigt interesserede unge højskoleophold af 12 ugers varighed om sommeren og 20 uger om vinteren. På såvel højskolen som på kursusejendommen blev der holdt kurser for faglige og politiske tillidsrepræsentanter samt ugekurser for efterlønsmodtagere og folkepensionister. | ||
− | I 1993 kunne hverken kursusejendommen ”Solhavegård” eller | + | I 1993 kunne hverken kursusejendommen ”Solhavegård” eller [[Højskolen ”Solhavegården”]] klare økonomien – og begge dele blev erklæret konkurs. Efterfølgende blev stedet købt af en privatperson, der havde planer om at etablere en privat kursusejendom. Senere er området blevet helt ombygget til private boliger. |
===Kilde=== | ===Kilde=== |
Versionen fra 29. jan 2014, 10:06
Solhavegaard. Efter et landslotteri i 1930´erne købte DSU – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – en feriegrund med adgang til vandet ved Solrød syd for København. Tanken var at bygge en hytte til brug for unge piger og drenge på vandretur og korte ferieophold.
Denne plan blev aldrig til noget på grund af krig og dårlig økonomi. I 1956 solgte DSU grunden til en privat person og købte samtidig en ejendom med strandgrund på Strandvejen i Espergærde. Ejendommen var bygget og gennem en del år blevet drevet som sommerpensionat ”Urania”. Stedet var med sine værelser, samlingsrum, storkøkken og andre fællesfaciliteter velegnet til DSUs plan om at erhverve sin egen kursusejendom under navnet ”Solhavegård”.
I de følgende år var ”Solhavegård” samlingssted for mange unge, der i sær i weekenderne og i sommermånederne fandt et fristed for deres lyst til at være unge, at diskutere og lægge planer for fremtiden. Mange socialdemokratiske foreninger og fagforeninger anvendte stedet til sine kurser. Kravene til kursusophold var ikke så store den gang. Der kunne godt bo flere unge og voksne på ét værelse og koldt vand i hanerne var ikke noget problem!
Flere gange var DSU på vej til at renovere og udbygge ”Solhavegård”, men penge var der ikke mange af til formålet. I 1976 begyndte så endelig en ombygning af det gamle sommerpensionat, bl.a. med hjælp fra de tipsmidler, som DSU og andre ungdomsorganisationer gennem Dansk Ungdoms Fællesråd kunne få andel i til etablering af kursusejendomme. ”Solhavegård” blev nu totalrenoveret og ombygget – og dertil blev også bygget nogle nye bygninger bag.
Kursusejendommen kunne nu huse 50 kursister fordelt på omkring 40 værelser. Ny foredragssal, ny spisesal med udsigt over Øresund og moderne faciliteter med varmt vand, sauna og billard. Den nye kursusejendom stod færdig den 1. august 1978 – og som forstanderpar blev ansat Gitte og Erik Stubtoft.
I 1979 godkendte Undervisningsministeriet Højskolen ”Solhavegården”. Det var en selvstændig institution med Erik Stubtoft som højskoleforstander. Højskolen lejede sig ind i kursusejendommen. I højskolens ledelse sad repræsentanter for LO, AOF og en række fagforbund. Højskolen tilbød politisk og samfundsmæssigt interesserede unge højskoleophold af 12 ugers varighed om sommeren og 20 uger om vinteren. På såvel højskolen som på kursusejendommen blev der holdt kurser for faglige og politiske tillidsrepræsentanter samt ugekurser for efterlønsmodtagere og folkepensionister.
I 1993 kunne hverken kursusejendommen ”Solhavegård” eller Højskolen ”Solhavegården” klare økonomien – og begge dele blev erklæret konkurs. Efterfølgende blev stedet købt af en privatperson, der havde planer om at etablere en privat kursusejendom. Senere er området blevet helt ombygget til private boliger.
Kilde
Erik Stubtofts private arkiv