Trykkerdammen - Versionshistorie

Charlotte Fenger med 8. sep. 2025, 14:47

2025-09-08T14:47:10Z

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2025, 14:47
Linje 18:		Linje 18:
	===Fiskeri, kadrejeri og smugleri===		===Fiskeri, kadrejeri og smugleri===
	[[Billede:Trykkerdammen-3.jpg\|400px\|left\|thumb\|Trykkerdammens stejleplads. Foto fra oktober 2019.]]		[[Billede:Trykkerdammen-3.jpg\|400px\|left\|thumb\|Trykkerdammens stejleplads. Foto fra oktober 2019.]]
	Fiskerlejerne fra Sletten til Trykkerdammen er blevet til på stenalderhavets hævede strand, nærmere betegnet på den smalle strimmel land mellem havstokken og den høje kystskrænt. Foran Trykkerdammen mod vandet eksisterer stadig en del af stejlepladsen og vidner om, at der var tale om fiskeri ved dette sted. I tidlige tider var Trykkerdammen i hovedsagen et fiskeleje, hvorfra man kun fiskede og ikke et fiskerleje, hvor man også boede. Enkelte fiskere kan dog nok have boet her nu og da. Trykkerdammen lå efter datidens opfattelse lå langt uden for byen og dens beskyttende [[Byporte i Helsingør \| byporte]], ligesom bebyggelsen på [[Lappen]] gjorde. Man må antage, at relativt få familier holdt til her og ernærede sig ved at fiske, måske suppleret med [[~~kadrejer~~\| kadrejeri]] og nu og da lidt [[Smugleri i Helsingør \| smugleri]] - et ikke usædvanligt tilskud til den daglige indtjening.		Fiskerlejerne fra Sletten til Trykkerdammen er blevet til på stenalderhavets hævede strand, nærmere betegnet på den smalle strimmel land mellem havstokken og den høje kystskrænt. Foran Trykkerdammen mod vandet eksisterer stadig en del af stejlepladsen og vidner om, at der var tale om fiskeri ved dette sted. I tidlige tider var Trykkerdammen i hovedsagen et fiskeleje, hvorfra man kun fiskede og ikke et fiskerleje, hvor man også boede. Enkelte fiskere kan dog nok have boet her nu og da. Trykkerdammen lå efter datidens opfattelse lå langt uden for byen og dens beskyttende [[Byporte i Helsingør \| byporte]], ligesom bebyggelsen på [[Lappen]] gjorde. Man må antage, at relativt få familier holdt til her og ernærede sig ved at fiske, måske suppleret med [[Kadrejer\| kadrejeri]] og nu og da lidt [[Smugleri i Helsingør \| smugleri]] - et ikke usædvanligt tilskud til den daglige indtjening.

	===Trykkerdammens fiskere===		===Trykkerdammens fiskere===

Charlotte Fenger: Link rettet

2025-09-08T14:30:45Z

Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2025, 14:30
Linje 18:		Linje 18:
	===Fiskeri, kadrejeri og smugleri===		===Fiskeri, kadrejeri og smugleri===
	[[Billede:Trykkerdammen-3.jpg\|400px\|left\|thumb\|Trykkerdammens stejleplads. Foto fra oktober 2019.]]		[[Billede:Trykkerdammen-3.jpg\|400px\|left\|thumb\|Trykkerdammens stejleplads. Foto fra oktober 2019.]]
	Fiskerlejerne fra Sletten til Trykkerdammen er blevet til på stenalderhavets hævede strand, nærmere betegnet på den smalle strimmel land mellem havstokken og den høje kystskrænt. Foran Trykkerdammen mod vandet eksisterer stadig en del af stejlepladsen og vidner om, at der var tale om fiskeri ved dette sted. I tidlige tider var Trykkerdammen i hovedsagen et fiskeleje, hvorfra man kun fiskede og ikke et fiskerleje, hvor man også boede. Enkelte fiskere kan dog nok have boet her nu og da. Trykkerdammen lå efter datidens opfattelse lå langt uden for byen og dens beskyttende [[Byporte i Helsingør \| byporte]], ligesom bebyggelsen på [[Lappen]] gjorde. Man må antage, at relativt få familier holdt til her og ernærede sig ved at fiske, måske suppleret med [[kadrejeri]] og nu og da lidt [[Smugleri i Helsingør \| smugleri]] - et ikke usædvanligt tilskud til den daglige indtjening.		Fiskerlejerne fra Sletten til Trykkerdammen er blevet til på stenalderhavets hævede strand, nærmere betegnet på den smalle strimmel land mellem havstokken og den høje kystskrænt. Foran Trykkerdammen mod vandet eksisterer stadig en del af stejlepladsen og vidner om, at der var tale om fiskeri ved dette sted. I tidlige tider var Trykkerdammen i hovedsagen et fiskeleje, hvorfra man kun fiskede og ikke et fiskerleje, hvor man også boede. Enkelte fiskere kan dog nok have boet her nu og da. Trykkerdammen lå efter datidens opfattelse lå langt uden for byen og dens beskyttende [[Byporte i Helsingør \| byporte]], ligesom bebyggelsen på [[Lappen]] gjorde. Man må antage, at relativt få familier holdt til her og ernærede sig ved at fiske, måske suppleret med [[kadrejer\| kadrejeri]] og nu og da lidt [[Smugleri i Helsingør \| smugleri]] - et ikke usædvanligt tilskud til den daglige indtjening.

	===Trykkerdammens fiskere===		===Trykkerdammens fiskere===

HelsingorAdmin med 8. apr. 2022, 14:16

2022-04-08T14:16:18Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2022, 14:16
Linje 95:		Linje 95:
	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\|[[Billede:Trykkerdammen3.jpg\|400px\|left\|thumb\|Trykkerdamshavnen, 1900. Foto: Rudolf Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]		\|[[Billede:Trykkerdammen3.jpg\|400px\|left\|thumb\|Trykkerdamshavnen, 1900. Foto: Rudolf Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]
	\|[[Billede:Trykkerdammen4.jpg\|~~4000px~~\|right\|thumb\|Helsingør set fra Trykkerdamshavnen, 1900-1910. Foto: Borregaard. Rettigheder: M/S Museet for Søfart.]]		\|[[Billede:Trykkerdammen4.jpg\|400px\|right\|thumb\|Helsingør set fra Trykkerdamshavnen, 1900-1910. Foto: Borregaard. Rettigheder: M/S Museet for Søfart.]]
	\|}		\|}
	===Stank fra tang med mere ===		===Stank fra tang med mere ===

HelsingorAdmin med 8. apr. 2022, 14:15

2022-04-08T14:15:27Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2022, 14:15
Linje 4:		Linje 4:

	*I området syd for Helsingør lå flere damme til forsyning af Helsingør med fersk vand. Først lå Trykkerdammen, derefter [[Stubbedam \| Stubbedammene]], som også blev kaldt for Stolpedammene: "Store Stolpedam" (Store Stubbedam) og "Lille Stolpedam" (Lille Stubbedam), og sydligst Store- og Lille [[Sidseledam]]. Stubbedammene lå ved nuværende [[Stubbedamsvej]] og [[Århusvej]], og Sidseledammen lå ved [[Snerlevej]].		*I området syd for Helsingør lå flere damme til forsyning af Helsingør med fersk vand. Først lå Trykkerdammen, derefter [[Stubbedam \| Stubbedammene]], som også blev kaldt for Stolpedammene: "Store Stolpedam" (Store Stubbedam) og "Lille Stolpedam" (Lille Stubbedam), og sydligst Store- og Lille [[Sidseledam]]. Stubbedammene lå ved nuværende [[Stubbedamsvej]] og [[Århusvej]], og Sidseledammen lå ved [[Snerlevej]].
	[[Billede:Trykkerdammen-1.jpg\|~~370px~~\|right\|thumb\|Trykkerdammen-parkerings-og stejleplads set mod Helsingør. Foto fra oktober 2019.]]		[[Billede:Trykkerdammen-1.jpg\|400px\|right\|thumb\|Trykkerdammen-parkerings-og stejleplads set mod Helsingør. Foto fra oktober 2019.]]
	[[Billede:Trykkerdammen-2.jpg\|~~370px~~\|right\|thumb\|Trykkerdammen-parkerings-og stejleplads set fra strandvejen mod Helsingør. Foto fra oktober 2019.]]		[[Billede:Trykkerdammen-2.jpg\|400px\|right\|thumb\|Trykkerdammen-parkerings-og stejleplads set fra strandvejen mod Helsingør. Foto fra oktober 2019.]]

	===Det ældste Helsingør===		===Det ældste Helsingør===
Linje 17:		Linje 17:

	===Fiskeri, kadrejeri og smugleri===		===Fiskeri, kadrejeri og smugleri===
	[[Billede:Trykkerdammen-3.jpg\|~~350px~~\|left\|thumb\|Trykkerdammens stejleplads. Foto fra oktober 2019.]]		[[Billede:Trykkerdammen-3.jpg\|400px\|left\|thumb\|Trykkerdammens stejleplads. Foto fra oktober 2019.]]
	Fiskerlejerne fra Sletten til Trykkerdammen er blevet til på stenalderhavets hævede strand, nærmere betegnet på den smalle strimmel land mellem havstokken og den høje kystskrænt. Foran Trykkerdammen mod vandet eksisterer stadig en del af stejlepladsen og vidner om, at der var tale om fiskeri ved dette sted. I tidlige tider var Trykkerdammen i hovedsagen et fiskeleje, hvorfra man kun fiskede og ikke et fiskerleje, hvor man også boede. Enkelte fiskere kan dog nok have boet her nu og da. Trykkerdammen lå efter datidens opfattelse lå langt uden for byen og dens beskyttende [[Byporte i Helsingør \| byporte]], ligesom bebyggelsen på [[Lappen]] gjorde. Man må antage, at relativt få familier holdt til her og ernærede sig ved at fiske, måske suppleret med [[kadrejeri]] og nu og da lidt [[Smugleri i Helsingør \| smugleri]] - et ikke usædvanligt tilskud til den daglige indtjening.		Fiskerlejerne fra Sletten til Trykkerdammen er blevet til på stenalderhavets hævede strand, nærmere betegnet på den smalle strimmel land mellem havstokken og den høje kystskrænt. Foran Trykkerdammen mod vandet eksisterer stadig en del af stejlepladsen og vidner om, at der var tale om fiskeri ved dette sted. I tidlige tider var Trykkerdammen i hovedsagen et fiskeleje, hvorfra man kun fiskede og ikke et fiskerleje, hvor man også boede. Enkelte fiskere kan dog nok have boet her nu og da. Trykkerdammen lå efter datidens opfattelse lå langt uden for byen og dens beskyttende [[Byporte i Helsingør \| byporte]], ligesom bebyggelsen på [[Lappen]] gjorde. Man må antage, at relativt få familier holdt til her og ernærede sig ved at fiske, måske suppleret med [[kadrejeri]] og nu og da lidt [[Smugleri i Helsingør \| smugleri]] - et ikke usædvanligt tilskud til den daglige indtjening.

Linje 35:		Linje 35:

	===Borupvejen, som forsvandt===		===Borupvejen, som forsvandt===
	[[Billede:Trykkerdammen-4.jpg\|~~390px~~\|right\|thumb\|Vejen op til Trykkerdammens bebyggelse. Et lille stykke af Søndre Strandvej ses op mod Flynderborgvej. Foto fra oktober 2019.]] Selve vejen Trykkerdammen er en meget gammel forbindelsesvej mellem Strandvejen og ejendommen [[Borupgaard]]. Den eksisterer stadig, ligger omkring nuværende [[Snekkersten Station]] og blev i 1987 omdannet til hotel og konferencecenter. Trykkerdammen og dens bebyggelse lå omtrent midtvejs mellem Flynderborg og Skansøre, et batteri, som blev anlagt i 1807-1808 som kystforsvar i forbindelse med [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene]. Strækningen er i dag markeret af [[Skansørevej]] og [[Flynderborgvej]]. Den gamle Borupvej førte ud til den gamle landsby Borup og Borupgaard mod syd. Fra Strandvejen ved Trykkerdammen gik vejen i et sving op ad bakken nord om [[Bergmandsdal]], videre tæt langs den sydlige kant af Store Stubbedam (Stubbedamsvej/Århusvej) og Store Sidseldam (Snerlevej). Så nåede den landsbyen Borup, som for længst er væk som landsby, men som på et tidspunkt blev samlet til én gård, nemlig oven for omtalte ”Borupgaard”.		[[Billede:Trykkerdammen-4.jpg\|400px\|right\|thumb\|Vejen op til Trykkerdammens bebyggelse. Et lille stykke af Søndre Strandvej ses op mod Flynderborgvej. Foto fra oktober 2019.]] Selve vejen Trykkerdammen er en meget gammel forbindelsesvej mellem Strandvejen og ejendommen [[Borupgaard]]. Den eksisterer stadig, ligger omkring nuværende [[Snekkersten Station]] og blev i 1987 omdannet til hotel og konferencecenter. Trykkerdammen og dens bebyggelse lå omtrent midtvejs mellem Flynderborg og Skansøre, et batteri, som blev anlagt i 1807-1808 som kystforsvar i forbindelse med [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene]. Strækningen er i dag markeret af [[Skansørevej]] og [[Flynderborgvej]]. Den gamle Borupvej førte ud til den gamle landsby Borup og Borupgaard mod syd. Fra Strandvejen ved Trykkerdammen gik vejen i et sving op ad bakken nord om [[Bergmandsdal]], videre tæt langs den sydlige kant af Store Stubbedam (Stubbedamsvej/Århusvej) og Store Sidseldam (Snerlevej). Så nåede den landsbyen Borup, som for længst er væk som landsby, men som på et tidspunkt blev samlet til én gård, nemlig oven for omtalte ”Borupgaard”.

	===Rester af Borupvejen===		===Rester af Borupvejen===
Linje 46:		Linje 46:

	===”Vandstrandvejen”===		===”Vandstrandvejen”===
	[[Billede:Trykkerdammen4a.jpg\|~~355px~~\|left\|thumb\|Strandstien langs Øresund ved Trykkerdammen. Postkort fra ca. 1917. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]] [[Billede:Trykkerdammen2a.jpg\|~~310px~~\|right\|thumb\|Trykkerdammen set fra syd. Uden år, men den nye "Vandstrandvej" er etableret. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]		[[Billede:Trykkerdammen4a.jpg\|400px\|left\|thumb\|Strandstien langs Øresund ved Trykkerdammen. Postkort fra ca. 1917. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]] [[Billede:Trykkerdammen2a.jpg\|400px\|right\|thumb\|Trykkerdammen set fra syd. Uden år, men den nye "Vandstrandvej" er etableret. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]
	Indtil 1939 gik Strandvejen op ad Trykkerdamsbakken og videre bag om jernbaneterrænet til Stengade. Kun '''Strandstien''' førte fra Helsingør Statshavn langs vandet Trykkerdammen. Denne promenadesti, i folkemunde kaldt for ”Kærlighedsstien”, blev oprettet i forbindelse med forlægningen af jernbanen i 1891. En ny vej langs vandet fra Trykkerdammen til byen blev indviet Pinselørdag i 1939. Den blev kaldt for ”Vandstrandvejen", var anlagt på et nyt stenglacier og var på den tid et meget stort og moderne anlæg. Ved den lejlighed forsvandt Strandstien. ”Vandstrandvejen” har i dag det officielle navn [[Færgevej]] og begynder der, hvor vejen deler sig og fører op mod Flynderborgvej mod vest og videre mod færgelejerne ved vandet mod øst.		Indtil 1939 gik Strandvejen op ad Trykkerdamsbakken og videre bag om jernbaneterrænet til Stengade. Kun '''Strandstien''' førte fra Helsingør Statshavn langs vandet Trykkerdammen. Denne promenadesti, i folkemunde kaldt for ”Kærlighedsstien”, blev oprettet i forbindelse med forlægningen af jernbanen i 1891. En ny vej langs vandet fra Trykkerdammen til byen blev indviet Pinselørdag i 1939. Den blev kaldt for ”Vandstrandvejen", var anlagt på et nyt stenglacier og var på den tid et meget stort og moderne anlæg. Ved den lejlighed forsvandt Strandstien. ”Vandstrandvejen” har i dag det officielle navn [[Færgevej]] og begynder der, hvor vejen deler sig og fører op mod Flynderborgvej mod vest og videre mod færgelejerne ved vandet mod øst.

Linje 70:		Linje 70:

	===Badelivet holder sit indtog===		===Badelivet holder sit indtog===
	[[Billede:Trykkerdammen1a.jpg\|~~350px~~\|right\|thumb\|Trykkerdammen set fra syd, 1932. Et par badehuse og en badebro ses i baggrunden. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]		[[Billede:Trykkerdammen1a.jpg\|400px\|right\|thumb\|Trykkerdammen set fra syd, 1932. Et par badehuse og en badebro ses i baggrunden. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]
	I løbet af 1800-tallet var badning i ”det rigtige hav” begyndt at blive populært. I sommeren 1835 følte borgmesteren i Helsingør, at han måtte ”forbyde badning fra strandbredden, idet dette stred mod velanstændigheden og voldte offentlig forargelse”. Man holdt dog ikke op med at bade af den grund. Problemet med moral og anstændighed blev løst ved at opføre badebroer og badehuse. Dem blev der ret mange af. Havde man sans for forretning, kunne man etablere en såkaldt badeanstalter et stykke ude i vandet, bl.a. for at undgå at skulle forcere en ubehagelig, stenet og tangfyldt havbund. Badeanstalter dukkede op langs kysten mod syd i disse tider. Hele etablissementet blev taget ned om vinteren og genmonteret om sommeren.		I løbet af 1800-tallet var badning i ”det rigtige hav” begyndt at blive populært. I sommeren 1835 følte borgmesteren i Helsingør, at han måtte ”forbyde badning fra strandbredden, idet dette stred mod velanstændigheden og voldte offentlig forargelse”. Man holdt dog ikke op med at bade af den grund. Problemet med moral og anstændighed blev løst ved at opføre badebroer og badehuse. Dem blev der ret mange af. Havde man sans for forretning, kunne man etablere en såkaldt badeanstalter et stykke ude i vandet, bl.a. for at undgå at skulle forcere en ubehagelig, stenet og tangfyldt havbund. Badeanstalter dukkede op langs kysten mod syd i disse tider. Hele etablissementet blev taget ned om vinteren og genmonteret om sommeren.

Linje 83:		Linje 83:

	===En havn ønskes===		===En havn ønskes===
	[[Billede:Trykkerdammen5a.jpg\|~~350px~~\|left\|thumb\|Trykkerdammen set fra syd ca. 1880-1885, endnu før den lille havn etableres. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]		[[Billede:Trykkerdammen5a.jpg\|400px\|left\|thumb\|Trykkerdammen set fra syd ca. 1880-1885, endnu før den lille havn etableres. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]
	Byens fiskere mistede ved forlægningen af jernbanen i 1891 deres bådepladser ved Strandgade. Fiskerne søgte i 1894 om en anlæggelse af et egnet sted til bådehavn og tørreplads ved Trykkerdammen, men en beslutning herom trak ud. Dog blev et større dæmningsarbejde sat i værk med henblik på at udvide til udvidelse af Trykkerdammens område. Samtidig lod man et ikke opfyldt område inden for dæmningen danne et lavt havnebassin, hvortil man kunne køre ned ad en rampe fra Strandvejen.		Byens fiskere mistede ved forlægningen af jernbanen i 1891 deres bådepladser ved Strandgade. Fiskerne søgte i 1894 om en anlæggelse af et egnet sted til bådehavn og tørreplads ved Trykkerdammen, men en beslutning herom trak ud. Dog blev et større dæmningsarbejde sat i værk med henblik på at udvide til udvidelse af Trykkerdammens område. Samtidig lod man et ikke opfyldt område inden for dæmningen danne et lavt havnebassin, hvortil man kunne køre ned ad en rampe fra Strandvejen.

Linje 89:		Linje 89:
	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0
	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\|[[Billede:Trykkerdammen1.jpg\|~~335px~~\|left\|thumb\|Stejleplads ved Trykkerdamshavnen mellem 1930-1942. Fotograf Rudolph Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]		\|[[Billede:Trykkerdammen1.jpg\|400px\|left\|thumb\|Stejleplads ved Trykkerdamshavnen mellem 1930-1942. Fotograf Rudolph Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]
	\|[[Billede:Trykkerdammen2.jpg\|~~340px~~\|right\|thumb\|Trykkerdamshavnen, 1900. Fotograf: Rudolph Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]		\|[[Billede:Trykkerdammen2.jpg\|400px\|right\|thumb\|Trykkerdamshavnen, 1900. Fotograf: Rudolph Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]
	\|}		\|}
	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0
	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\|[[Billede:Trykkerdammen3.jpg\|~~335px~~\|left\|thumb\|Trykkerdamshavnen, 1900. Foto: Rudolf Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]		\|[[Billede:Trykkerdammen3.jpg\|400px\|left\|thumb\|Trykkerdamshavnen, 1900. Foto: Rudolf Simonsen. Rettigheder: Det Kgl. Bibliotek.]]
	\|[[Billede:Trykkerdammen4.jpg\|~~340px~~\|right\|thumb\|Helsingør set fra Trykkerdamshavnen, 1900-1910. Foto: Borregaard. Rettigheder: M/S Museet for Søfart.]]		\|[[Billede:Trykkerdammen4.jpg\|4000px\|right\|thumb\|Helsingør set fra Trykkerdamshavnen, 1900-1910. Foto: Borregaard. Rettigheder: M/S Museet for Søfart.]]
	\|}		\|}
	===Stank fra tang med mere ===		===Stank fra tang med mere ===

Charlotte Fenger: /* To sukkerhuse */ Ændringer

2020-11-10T13:39:54Z

To sukkerhuse: Ændringer

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2020, 13:39
Linje 54:		Linje 54:

	===To sukkerhuse===		===To sukkerhuse===
	Flere ejendomme med facade ud mod Strandvejen måtte lade livet~~, da Nordbanen blev omlagt~~ i 1891. Et sukkerraffinaderi, kaldt for '''”Andet Sukkerhus”''' havde haft sin virksomhed i den store, herskabelige ”[[Villa Augusta]]”. Den var opført i anden halvdel af 1700-tallet af tømrermester Christian Clausen Plum og holdt stand et stykke tid. ~~Først blev den~~ store have ~~anvendt til stationens rangeranlæg,~~ og ~~en del~~ af villaen blev ~~revet ned~~. Den sidste lille hjørnefløj blev anvendt til overnattende lokomotivpersonale, og i 1950’erne forsvandt den sidste rest af villaen.		Flere ejendomme med facade ud mod Strandvejen måtte lade livet efter Nordbanens omlægning i 1891 og etablering af Kystbanen i 1897. Et sukkerraffinaderi, kaldt for '''”Andet Sukkerhus”''' havde haft sin virksomhed i den store, herskabelige ”[[Villa Augusta]]”. Den var opført i anden halvdel af 1700-tallet af tømrermester Christian Clausen Plum og holdt stand et stykke tid. Inddragelsen skete i flere etaper i takt med behovet for rangerterrænets udvidelse. Den store have på den anden side af Gl. Strandvej og det nye bygningskompleks af villaen blev købt af Statsbanerne og inddraget til rangerareal. Efter Kystbanens åbning i 1897 havde man brug for mere remiseplads. Det blev den gamle hovedbygning og øvrige bygningers tur. Den sidste bygningsrest var en lille hjørnefløj, som blev anvendt til overnattende lokomotivpersonale, og i 1950’erne forsvandt den sidste rest af villaen.

	Villa Augusta er nok mest kendt på grund af prinsesse [https://da.wikipedia.org/wiki/Augusta_af_Hessen-Kassel Augusta af Hessen-Kassel] (1823-1889), som lagde navn til ejendommen. Hun var svigerinde til Christian 9. og gift med baron Carl Frederik Blixen-Finecke (1822-1873), en dansk-svensk politiker. De havde erhvervet ejendommen og ombygget den til en luksuriøs pragtvilla omkring 1860. Her blev Augusta boende efter sin mands død i 1873, indtil hun selv døde i 1889.		Villa Augusta er nok mest kendt på grund af prinsesse [https://da.wikipedia.org/wiki/Augusta_af_Hessen-Kassel Augusta af Hessen-Kassel] (1823-1889), som lagde navn til ejendommen. Hun var svigerinde til Christian 9. og gift med baron Carl Frederik Blixen-Finecke (1822-1873), en dansk-svensk politiker. De havde erhvervet ejendommen og ombygget den til en luksuriøs pragtvilla omkring 1860. Her blev Augusta boende efter sin mands død i 1873, indtil hun selv døde i 1889.

Charlotte Fenger: /* To sukkerhuse */ Tre links indsat

2020-10-30T12:05:48Z

To sukkerhuse: Tre links indsat

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2020, 12:05
Linje 54:		Linje 54:

	===To sukkerhuse===		===To sukkerhuse===
	Flere ejendomme med facade ud mod Strandvejen måtte lade livet, da Nordbanen blev omlagt i 1891. Et sukkerraffinaderi, kaldt for ”Andet Sukkerhus” havde haft sin virksomhed i den store, herskabelige ~~”Villa Augusta”~~. Den var opført i anden halvdel af 1700-tallet af tømrermester Christian Clausen Plum og holdt stand et stykke tid. Først blev den store have anvendt til stationens rangeranlæg, og en del af villaen blev revet ned. Den sidste lille hjørnefløj blev anvendt til overnattende lokomotivpersonale, og i 1950’erne forsvandt den sidste rest af villaen.		Flere ejendomme med facade ud mod Strandvejen måtte lade livet, da Nordbanen blev omlagt i 1891. Et sukkerraffinaderi, kaldt for '''”Andet Sukkerhus”''' havde haft sin virksomhed i den store, herskabelige ”[[Villa Augusta]]”. Den var opført i anden halvdel af 1700-tallet af tømrermester Christian Clausen Plum og holdt stand et stykke tid. Først blev den store have anvendt til stationens rangeranlæg, og en del af villaen blev revet ned. Den sidste lille hjørnefløj blev anvendt til overnattende lokomotivpersonale, og i 1950’erne forsvandt den sidste rest af villaen.

	Villa Augusta er nok mest kendt på grund af prinsesse Augusta af Hessen-Kassel (1823-1889), som lagde navn til ejendommen. Hun var svigerinde til Christian 9. og gift med baron Carl Frederik Blixen-Finecke (1822-1873), en dansk-svensk politiker. De havde erhvervet ejendommen og ombygget den til en luksuriøs pragtvilla omkring 1860. Her blev Augusta boende efter sin mands død i 1873, indtil hun selv døde i 1889.		Villa Augusta er nok mest kendt på grund af prinsesse [https://da.wikipedia.org/wiki/Augusta_af_Hessen-Kassel Augusta af Hessen-Kassel] (1823-1889), som lagde navn til ejendommen. Hun var svigerinde til Christian 9. og gift med baron Carl Frederik Blixen-Finecke (1822-1873), en dansk-svensk politiker. De havde erhvervet ejendommen og ombygget den til en luksuriøs pragtvilla omkring 1860. Her blev Augusta boende efter sin mands død i 1873, indtil hun selv døde i 1889.

	”Første Sukkerhus” findes stadig på adressen Svingelport 7. Pragtvillaen lod Späth opføre til sig selv i anden halvdel af 1700-tallet. Sukkerraffinaderiet blev etableret af Johan Adam Späth og lå i en separat bygning bag hovedbygningen ud mod Strandvejen. Man kan læse mere om Späth i artiklen [[Den tyske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]].		'''”Første Sukkerhus”''' findes stadig på adressen [[Svingelport 7]]. Pragtvillaen lod Späth opføre til sig selv i anden halvdel af 1700-tallet. Sukkerraffinaderiet blev etableret af Johan Adam Späth og lå i en separat bygning bag hovedbygningen ud mod Strandvejen. Man kan læse mere om Späth i artiklen [[Den tyske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]].

	===Haveanlæg===		===Haveanlæg===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Mindre ændring

2020-09-06T13:26:51Z

Litteratur: Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2020, 13:26
Linje 108:		Linje 108:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06055559 Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984 (s.111-114).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06055559 Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984 (s.111-114).]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A82653740 Kenno Pedersen: ”3644 alen ad Gammel Strandvej ved Helsingør”. ~~Trykt i~~ Helsingør Kommunes Museer, årbog 1994 (s.41-88).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A82653740 Kenno Pedersen: ”3644 alen ad Gammel Strandvej ved Helsingør”. Helsingør Kommunes Museer, årbog 1994 (s.41-88).]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06478638 Birger Mikkelsen: Fiskerne - fra Kronborg Hage til Sletten, 1986 (Henvisninger spredt over en del sider, herunder en del billedtekster).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06478638 Birger Mikkelsen: Fiskerne - fra Kronborg Hage til Sletten, 1986 (Henvisninger spredt over en del sider, herunder en del billedtekster).]

Charlotte Fenger: /* ”Vandstrandvejen” */ Bitte ændring

2020-07-31T12:28:16Z

”Vandstrandvejen”: Bitte ændring

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2020, 12:28
Linje 47:		Linje 47:
	===”Vandstrandvejen”===		===”Vandstrandvejen”===
	[[Billede:Trykkerdammen4a.jpg\|355px\|left\|thumb\|Strandstien langs Øresund ved Trykkerdammen. Postkort fra ca. 1917. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]] [[Billede:Trykkerdammen2a.jpg\|310px\|right\|thumb\|Trykkerdammen set fra syd. Uden år, men den nye "Vandstrandvej" er etableret. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]		[[Billede:Trykkerdammen4a.jpg\|355px\|left\|thumb\|Strandstien langs Øresund ved Trykkerdammen. Postkort fra ca. 1917. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]] [[Billede:Trykkerdammen2a.jpg\|310px\|right\|thumb\|Trykkerdammen set fra syd. Uden år, men den nye "Vandstrandvej" er etableret. Fotograf ukendt. Helsingør Kommunes Museer.]]
	Indtil 1939 gik Strandvejen op ad Trykkerdamsbakken og videre bag om jernbaneterrænet til Stengade. Kun '''Strandstien''' førte fra Helsingør Statshavn langs vandet Trykkerdammen. Denne promenadesti, i folkemunde kaldt for ”Kærlighedsstien”, blev oprettet i forbindelse med forlægningen af jernbanen i 1891. En ny vej langs vandet fra Trykkerdammen til byen blev indviet Pinselørdag i 1939. Den blev kaldt for ”Vandstrandvejen, var anlagt på et nyt stenglacier og var på den tid et meget stort og moderne anlæg. Ved den lejlighed forsvandt Strandstien. ”Vandstrandvejen” har i dag det officielle navn [[Færgevej]] og begynder der, hvor vejen deler sig og fører op mod Flynderborgvej mod vest og videre mod færgelejerne ved vandet mod øst.		Indtil 1939 gik Strandvejen op ad Trykkerdamsbakken og videre bag om jernbaneterrænet til Stengade. Kun '''Strandstien''' førte fra Helsingør Statshavn langs vandet Trykkerdammen. Denne promenadesti, i folkemunde kaldt for ”Kærlighedsstien”, blev oprettet i forbindelse med forlægningen af jernbanen i 1891. En ny vej langs vandet fra Trykkerdammen til byen blev indviet Pinselørdag i 1939. Den blev kaldt for ”Vandstrandvejen", var anlagt på et nyt stenglacier og var på den tid et meget stort og moderne anlæg. Ved den lejlighed forsvandt Strandstien. ”Vandstrandvejen” har i dag det officielle navn [[Færgevej]] og begynder der, hvor vejen deler sig og fører op mod Flynderborgvej mod vest og videre mod færgelejerne ved vandet mod øst.

	Denne nye vejføring, som gik over fiskerlejets gamle, nordlige stejleplads, gik virkelig hårdt ud over ~~Trykkerdamme~~, som mistede hele sit unikke havnemiljø. Direkte berørt heraf var bl.a. den kendte helsingørske fiskerslægt Knoblauch, som havde sine redskabsskure samt en hønsegård med 10 høns netop der. På bakken, hvor Flynderborgvej blev ført ned, mistede Trykkerdammen også en stejleplads. Havnen blev fjernet, og den øvrige stejleplads blev ved samme lejlighed afskåret fra vandet. Hermed forsvandt den sidste del af stranden neden for Trykkerdammen. Den lille havn forsvandt også (se neden for).		Denne nye vejføring, som gik over fiskerlejets gamle, nordlige stejleplads, gik virkelig hårdt ud over Trykkerdammen, som mistede hele sit unikke havnemiljø. Direkte berørt heraf var bl.a. den kendte helsingørske fiskerslægt Knoblauch, som havde sine redskabsskure samt en hønsegård med 10 høns netop der. På bakken, hvor Flynderborgvej blev ført ned, mistede Trykkerdammen også en stejleplads. Havnen blev fjernet, og den øvrige stejleplads blev ved samme lejlighed afskåret fra vandet. Hermed forsvandt den sidste del af stranden neden for Trykkerdammen. Den lille havn forsvandt også (se neden for).

	Som en form for erstatning skænkede kommunen fiskerne en landingsbro, som i nye udgaver stadig eksisterer lidt nord for rundkørslen. Da ”Vandvejen” blev etableret, blev der fyldt op i området med de små træskure. De blev enten løftet i den nye højde eller genopført, hvis de ikke kunne holde ti det. Derfor ligger den oprindelige Trykkerdam 1,80 meter under det nuværende jordlag. Området er således så ændret, at kun en rest af det oprindelig fiskerleje med stejlepladsen og de små skure er tilbage. I 1994 havde en pyroman i et par omgange sat ild til nogle af disse skure, som blev genopført. En rundkørsel lige syd for stejlepladsen og parkeringspladsen blev etableret i 2016.		Som en form for erstatning skænkede kommunen fiskerne en landingsbro, som i nye udgaver stadig eksisterer lidt nord for rundkørslen. Da ”Vandvejen” blev etableret, blev der fyldt op i området med de små træskure. De blev enten løftet i den nye højde eller genopført, hvis de ikke kunne holde til det. Derfor ligger den oprindelige Trykkerdam 1,80 meter under det nuværende jordlag. Området er således så ændret, at kun en rest af det oprindelig fiskerleje med stejlepladsen og de små skure er tilbage. I 1994 havde en pyroman i et par omgange sat ild til nogle af disse skure, som blev genopført. En rundkørsel lige syd for stejlepladsen og parkeringspladsen blev etableret i 2016.

	===To sukkerhuse===		===To sukkerhuse===

Charlotte Fenger: /* Fiskeri, kadrejeri og smugleri */ Et par småting

2020-07-31T12:06:36Z

Fiskeri, kadrejeri og smugleri: Et par småting

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2020, 12:06
Linje 18:		Linje 18:
	===Fiskeri, kadrejeri og smugleri===		===Fiskeri, kadrejeri og smugleri===
	[[Billede:Trykkerdammen-3.jpg\|350px\|left\|thumb\|Trykkerdammens stejleplads. Foto fra oktober 2019.]]		[[Billede:Trykkerdammen-3.jpg\|350px\|left\|thumb\|Trykkerdammens stejleplads. Foto fra oktober 2019.]]
	Fiskerlejerne fra Sletten til Trykkerdammen er blevet til på stenalderhavets hævede strand, nærmere betegnet på den smalle strimmel land ~~mel em~~ havstokken og den høje kystskrænt. Foran Trykkerdammen mod vandet eksisterer stadig en del af stejlepladsen og vidner om, at der var tale om fiskeri ved dette sted. I tidlige tider var Trykkerdammen i hovedsagen et fiskeleje, hvorfra man kun fiskede og ikke et fiskerleje, hvor man også boede. Enkelte fiskere kan dog nok have boet her nu og da. Trykkerdammen lå efter datidens opfattelse lå langt uden for byen og dens beskyttende [[Byporte i Helsingør \| byporte]], ligesom bebyggelsen på [[Lappen]] gjorde. Man må antage, at relativt få familier holdt til her og ~~ernæret~~ sig ved fiske, måske og [[kadrejeri]] og nu og da lidt [[Smugleri i Helsingør \| smugleri]], et ikke usædvanligt ~~supplement~~ til den daglige indtjening.		Fiskerlejerne fra Sletten til Trykkerdammen er blevet til på stenalderhavets hævede strand, nærmere betegnet på den smalle strimmel land mellem havstokken og den høje kystskrænt. Foran Trykkerdammen mod vandet eksisterer stadig en del af stejlepladsen og vidner om, at der var tale om fiskeri ved dette sted. I tidlige tider var Trykkerdammen i hovedsagen et fiskeleje, hvorfra man kun fiskede og ikke et fiskerleje, hvor man også boede. Enkelte fiskere kan dog nok have boet her nu og da. Trykkerdammen lå efter datidens opfattelse lå langt uden for byen og dens beskyttende [[Byporte i Helsingør \| byporte]], ligesom bebyggelsen på [[Lappen]] gjorde. Man må antage, at relativt få familier holdt til her og ernærede sig ved at fiske, måske suppleret med [[kadrejeri]] og nu og da lidt [[Smugleri i Helsingør \| smugleri]] - et ikke usædvanligt tilskud til den daglige indtjening.

	===Trykkerdammens fiskere===		===Trykkerdammens fiskere===

Charlotte Fenger: /* Det ældste Helsingør */Bitte rettelse

2020-07-31T12:01:51Z

Det ældste Helsingør: Bitte rettelse

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2020, 12:01
Linje 8:		Linje 8:

	===Det ældste Helsingør===		===Det ældste Helsingør===
	Der hersker en teori om, at det ældste Helsingør lå i bugten ved Trykkerdammen i ly af borganlægget [[Flynderborg]] syd for den nuværende købstad. Flynderborg lå på Borrevold, ~~og så~~ kaldet for ”Valdemarsbakken” (afledt af navnet ”Valdemarsbyen” om det ældste Helsingør). På det tidspunkt ernærede befolkningen sig hovedsagelig ved fiskeri. Flynderborg ydede en vis beskyttelse og blev benyttet som tilflugtssted, når sørøvere og andre fjender angreb. Flynderborg blev nedbrudt af lybske tropper omkring 1368-1369. Stedet mistede sin betydning, da borganlægget [[Krogen – borganlæg \| Krogen]] blev opført ude på den yderste pynt i 1420’erne af [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern]. Det skyldes også ham, at Helsingør by fik det gadenet, som stadig tegner den gamle bykerne og at byen i 1426 fik købstadsprivilegier.		Der hersker en teori om, at det ældste Helsingør lå i bugten ved Trykkerdammen i ly af borganlægget [[Flynderborg]] syd for den nuværende købstad. Flynderborg lå på Borrevold, også kaldet for ”Valdemarsbakken” (afledt af navnet ”Valdemarsbyen” om det ældste Helsingør). På det tidspunkt ernærede befolkningen sig hovedsagelig ved fiskeri. Flynderborg ydede en vis beskyttelse og blev benyttet som tilflugtssted, når sørøvere og andre fjender angreb. Flynderborg blev nedbrudt af lybske tropper omkring 1368-1369. Stedet mistede sin betydning, da borganlægget [[Krogen – borganlæg \| Krogen]] blev opført ude på den yderste pynt i 1420’erne af [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern]. Det skyldes også ham, at Helsingør by fik det gadenet, som stadig tegner den gamle bykerne og at byen i 1426 fik købstadsprivilegier.

	===”Sjællandsøre” og Trykkerdammen===		===”Sjællandsøre” og Trykkerdammen===