Tikøb - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Bette ting

2020-11-30T12:21:59Z

Bette ting

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2020, 12:21
Linje 9:		Linje 9:
	[[Billede:Tikøbskole.jpg\|thumb\|250px\|right\|Tikøb Skole]]		[[Billede:Tikøbskole.jpg\|thumb\|250px\|right\|Tikøb Skole]]
	Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.		Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.
	I 1861 indviedes den såkaldte [[Gurrelund \|Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".		I 1861 indviedes den såkaldte [[Gurrelund \|Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for '''Gurrelund'''. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".
	[[Billede:Tikoeb-gadeparti-2.jpg\|right\|250px\|thumb\|Gadeparti i Tikøb]]Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, '''Tikøb Mejeri''' fra 1893, '''Tikøb Brugsforening''' fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.		[[Billede:Tikoeb-gadeparti-2.jpg\|right\|250px\|thumb\|Gadeparti i Tikøb]]Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, '''Tikøb Mejeri''' fra 1893, '''Tikøb Brugsforening''' fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Charlotte Fenger: Foto virker nu

2020-11-29T17:50:56Z

Foto virker nu

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2020, 17:50
Linje 10:		Linje 10:
	Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.		Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.
	I 1861 indviedes den såkaldte [[Gurrelund \|Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".		I 1861 indviedes den såkaldte [[Gurrelund \|Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".
	[[Billede:~~Tikøb~~-gadeparti.jpg\|right\|250px\|thumb\|Tikøb]]Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, '''Tikøb Mejeri''' fra 1893, '''Tikøb Brugsforening''' fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.		[[Billede:Tikoeb-gadeparti-2.jpg\|right\|250px\|thumb\|Gadeparti i Tikøb]]Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, '''Tikøb Mejeri''' fra 1893, '''Tikøb Brugsforening''' fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Charlotte Fenger: Bitte rettelse

2020-11-29T16:51:06Z

Bitte rettelse

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2020, 16:51
Linje 5:		Linje 5:
	Med sognets kirke blev Tikøb det naturlige centrum i det store sogn. Her boede præsten og degnen. Her etableredes tidligt - måske allerede i 1100-tallet - '''Tikøb Kro'''. Ikke mindst de kirkesøgende havde brug for en sådan - de kom langvejs fra.		Med sognets kirke blev Tikøb det naturlige centrum i det store sogn. Her boede præsten og degnen. Her etableredes tidligt - måske allerede i 1100-tallet - '''Tikøb Kro'''. Ikke mindst de kirkesøgende havde brug for en sådan - de kom langvejs fra.
	I 1660 ses byen at have fem gårde foruden præstegården. I 1681 ses således også seks gårde. I 1771 havde byen 27 familier, bl.a. 5 gårdmænd, 1 kromand, 1 skrædder, 2 skomagere, 1 skoflikker, 2 smede, 1 tjener, 1 skovfoged, 3 husmænd og 6 daglejere.		I 1660 ses byen at have fem gårde foruden præstegården. I 1681 ses således også seks gårde. I 1771 havde byen 27 familier, bl.a. 5 gårdmænd, 1 kromand, 1 skrædder, 2 skomagere, 1 skoflikker, 2 smede, 1 tjener, 1 skovfoged, 3 husmænd og 6 daglejere.
	Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: [[Nygaard]], [[Søgaard, Tikøb\|Søgaard]], [[Lergaard]], '''Stengaard''' og '''[Frederiksminde''']]. Desuden var der '''Tikøb Præstegaard'''. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.		Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: [[Nygaard]], [[Søgaard, Tikøb\|Søgaard]], [[Lergaard]], '''Stengaard''' og '''Frederiksminde'''. Desuden var der '''Tikøb Præstegaard'''. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.

	[[Billede:Tikøbskole.jpg\|thumb\|250px\|right\|Tikøb Skole]]		[[Billede:Tikøbskole.jpg\|thumb\|250px\|right\|Tikøb Skole]]

Charlotte Fenger: Links justeret

2020-11-29T16:50:03Z

Links justeret

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2020, 16:50
Linje 2:		Linje 2:
	[[Billede:tikøb.jpg\|thumb\|250px\|right]]		[[Billede:tikøb.jpg\|thumb\|250px\|right]]
	Der er usikkerhed om der er tale om en fejlskrivning, men hvis stavemåden afspejler den oprindelige betydning kan betydningen af forleddet være: Gudernes skov. Efterleddet kan da være et køb. Navnet kan derfor betyde: "Den købte skov ved den til guderne viede skov".		Der er usikkerhed om der er tale om en fejlskrivning, men hvis stavemåden afspejler den oprindelige betydning kan betydningen af forleddet være: Gudernes skov. Efterleddet kan da være et køb. Navnet kan derfor betyde: "Den købte skov ved den til guderne viede skov".
	Det var munkene fra [[Esrum Kloster]], der i slutningen af 1100-tallet lod [[Tikøb Kirke]] bygge - sandsynligvis på et gammelt hedensk helligt sted. Kirken er en af de første bygget af teglsten. I 1400-tallet blev kirken forsynet med tårn og i 1517 et sakristi.		Det var munkene fra [https://trap.lex.dk/Esrum_Kloster_-_Slots-_og_Kulturstyrelsen Esrum Kloster], der i slutningen af 1100-tallet lod [[Tikøb Kirke]] bygge - sandsynligvis på et gammelt hedensk helligt sted. Kirken er en af de første bygget af teglsten. I 1400-tallet blev kirken forsynet med tårn og i 1517 et sakristi.
	Med sognets kirke blev Tikøb det naturlige centrum i det store sogn. Her boede præsten og degnen. Her etableredes tidligt - måske allerede i 1100-tallet - [[Tikøb Kro]]. Ikke mindst de kirkesøgende havde brug for en sådan - de kom langvejs fra.		Med sognets kirke blev Tikøb det naturlige centrum i det store sogn. Her boede præsten og degnen. Her etableredes tidligt - måske allerede i 1100-tallet - '''Tikøb Kro'''. Ikke mindst de kirkesøgende havde brug for en sådan - de kom langvejs fra.
	I 1660 ses byen at have fem gårde foruden præstegården. I 1681 ses således også seks gårde. I 1771 havde byen 27 familier, bl.a. 5 gårdmænd, 1 kromand, 1 skrædder, 2 skomagere, 1 skoflikker, 2 smede, 1 tjener, 1 skovfoged, 3 husmænd og 6 daglejere.		I 1660 ses byen at have fem gårde foruden præstegården. I 1681 ses således også seks gårde. I 1771 havde byen 27 familier, bl.a. 5 gårdmænd, 1 kromand, 1 skrædder, 2 skomagere, 1 skoflikker, 2 smede, 1 tjener, 1 skovfoged, 3 husmænd og 6 daglejere.
	Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: [[Nygaard]], [[Søgaard, Tikøb\|Søgaard]], [[Lergaard]], [[Stengaard]] og [[Frederiksminde]]. Desuden var der [[Tikøb Præstegaard]]. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.		Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: [[Nygaard]], [[Søgaard, Tikøb\|Søgaard]], [[Lergaard]], '''Stengaard''' og '''[Frederiksminde''']]. Desuden var der '''Tikøb Præstegaard'''. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.

	[[Billede:Tikøbskole.jpg\|thumb\|250px\|right\|Tikøb Skole]]		[[Billede:Tikøbskole.jpg\|thumb\|250px\|right\|Tikøb Skole]]
	Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.		Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.
	I 1861 indviedes den såkaldte [[Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".		I 1861 indviedes den såkaldte [[Gurrelund \|Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".
	[[Billede:Tikøb-gadeparti.jpg\|right\|250px\|thumb\|Tikøb]]Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, [[Tikøb Mejeri]] fra 1893, [[Tikøb Brugsforening]] fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.		[[Billede:Tikøb-gadeparti.jpg\|right\|250px\|thumb\|Tikøb]]Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, '''Tikøb Mejeri''' fra 1893, '''Tikøb Brugsforening''' fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen med 25. nov. 2016, 10:37

2016-11-25T10:37:26Z

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2016, 10:37
Linje 1:		Linje 1:
	'''Tikøb''' var "hovedstaden" i det gamle sogn - et af de største i Danmark både i udstrækning og i befolkning. Byen nævnes i Esrum Klosters brevbog fra 1170 med stavemåde Tiwithcop, og landsbyen er fra starten anlagt ~~langt~~ bredden af den mindre [[Tikøb Sø]] (nu tørlagt).		'''Tikøb''' var "hovedstaden" i det gamle sogn - et af de største i Danmark både i udstrækning og i befolkning. Byen nævnes i Esrum Klosters brevbog fra 1170 med stavemåde Tiwithcop, og landsbyen er fra starten anlagt langs bredden af den mindre [[Tikøb Sø]] (nu tørlagt).
	[[Billede:tikøb.jpg\|thumb\|250px\|right]]		[[Billede:tikøb.jpg\|thumb\|250px\|right]]
	Der er usikkerhed om der er tale om en fejlskrivning, men hvis stavemåden afspejler den oprindelige betydning kan betydningen af forleddet være: Gudernes skov. Efterleddet kan da være et køb. Navnet kan derfor betyde: "Den købte skov ved den til guderne viede skov".		Der er usikkerhed om der er tale om en fejlskrivning, men hvis stavemåden afspejler den oprindelige betydning kan betydningen af forleddet være: Gudernes skov. Efterleddet kan da være et køb. Navnet kan derfor betyde: "Den købte skov ved den til guderne viede skov".

Eva Stennicke med 7. maj 2008, 19:44

2008-05-07T19:44:23Z

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2008, 19:44
Linje 1:		Linje 1:
	'''Tikøb''' var "hovedstaden" i det gamle sogn - et af de største i Danmark både i udstrækning og i befolkning. Byen nævnes i Esrum Klosters brevbog fra 1170 med stavemåde Tiwithcop, og landsbyen er fra starten anlagt langt bredden af den mindre [[Tikøb Sø]] (nu tørlagt).		'''Tikøb''' var "hovedstaden" i det gamle sogn - et af de største i Danmark både i udstrækning og i befolkning. Byen nævnes i Esrum Klosters brevbog fra 1170 med stavemåde Tiwithcop, og landsbyen er fra starten anlagt langt bredden af den mindre [[Tikøb Sø]] (nu tørlagt).
	[[Billede:tikøb.jpg\|right]]		[[Billede:tikøb.jpg\|thumb\|250px\|right]]
	Der er usikkerhed om der er tale om en fejlskrivning, men hvis stavemåden afspejler den oprindelige betydning kan betydningen af forleddet være: Gudernes skov. Efterleddet kan da være et køb. Navnet kan derfor betyde: "Den købte skov ved den til guderne viede skov".		Der er usikkerhed om der er tale om en fejlskrivning, men hvis stavemåden afspejler den oprindelige betydning kan betydningen af forleddet være: Gudernes skov. Efterleddet kan da være et køb. Navnet kan derfor betyde: "Den købte skov ved den til guderne viede skov".
	Det var munkene fra [[Esrum Kloster]], der i slutningen af 1100-tallet lod [[Tikøb Kirke]] bygge - sandsynligvis på et gammelt hedensk helligt sted. Kirken er en af de første bygget af teglsten. I 1400-tallet blev kirken forsynet med tårn og i 1517 et sakristi.		Det var munkene fra [[Esrum Kloster]], der i slutningen af 1100-tallet lod [[Tikøb Kirke]] bygge - sandsynligvis på et gammelt hedensk helligt sted. Kirken er en af de første bygget af teglsten. I 1400-tallet blev kirken forsynet med tårn og i 1517 et sakristi.
Linje 7:		Linje 7:
	Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: [[Nygaard]], [[Søgaard, Tikøb\|Søgaard]], [[Lergaard]], [[Stengaard]] og [[Frederiksminde]]. Desuden var der [[Tikøb Præstegaard]]. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.		Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: [[Nygaard]], [[Søgaard, Tikøb\|Søgaard]], [[Lergaard]], [[Stengaard]] og [[Frederiksminde]]. Desuden var der [[Tikøb Præstegaard]]. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.

	[[Billede:Tikøbskole.jpg\|right]]		[[Billede:Tikøbskole.jpg\|thumb\|250px\|right\|Tikøb Skole]]
	Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.		Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.
	I 1861 indviedes den såkaldte [[Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".		I 1861 indviedes den såkaldte [[Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".
	[[Billede:Tikøb-gadeparti.jpg\|right\|thumb\|Tikøb~~-gadeparti~~]]Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, [[Tikøb Mejeri]] fra 1893, [[Tikøb Brugsforening]] fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.		[[Billede:Tikøb-gadeparti.jpg\|right\|250px\|thumb\|Tikøb]]Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, [[Tikøb Mejeri]] fra 1893, [[Tikøb Brugsforening]] fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Kjeld Damgaard med 1. maj 2008, 20:51

2008-05-01T20:51:13Z

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2008, 20:51
Linje 5:		Linje 5:
	Med sognets kirke blev Tikøb det naturlige centrum i det store sogn. Her boede præsten og degnen. Her etableredes tidligt - måske allerede i 1100-tallet - [[Tikøb Kro]]. Ikke mindst de kirkesøgende havde brug for en sådan - de kom langvejs fra.		Med sognets kirke blev Tikøb det naturlige centrum i det store sogn. Her boede præsten og degnen. Her etableredes tidligt - måske allerede i 1100-tallet - [[Tikøb Kro]]. Ikke mindst de kirkesøgende havde brug for en sådan - de kom langvejs fra.
	I 1660 ses byen at have fem gårde foruden præstegården. I 1681 ses således også seks gårde. I 1771 havde byen 27 familier, bl.a. 5 gårdmænd, 1 kromand, 1 skrædder, 2 skomagere, 1 skoflikker, 2 smede, 1 tjener, 1 skovfoged, 3 husmænd og 6 daglejere.		I 1660 ses byen at have fem gårde foruden præstegården. I 1681 ses således også seks gårde. I 1771 havde byen 27 familier, bl.a. 5 gårdmænd, 1 kromand, 1 skrædder, 2 skomagere, 1 skoflikker, 2 smede, 1 tjener, 1 skovfoged, 3 husmænd og 6 daglejere.
	Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: [[Nygaard]], [[Søgaard]], [[Lergaard]], [[Stengaard]] og [[Frederiksminde]]. Desuden var der [[Tikøb Præstegaard]]. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.		Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: [[Nygaard]], [[Søgaard, Tikøb\|Søgaard]], [[Lergaard]], [[Stengaard]] og [[Frederiksminde]]. Desuden var der [[Tikøb Præstegaard]]. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.

	[[Billede:Tikøbskole.jpg\|right]]		[[Billede:Tikøbskole.jpg\|right]]

Kresten Tommerup med 24. apr. 2008, 11:23

2008-04-24T11:23:40Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2008, 11:23
Linje 1:		Linje 1:
	'''Tikøb''' var "hovedstaden" i det gamle sogn - et af de største i Danmark både i udstrækning og i befolkning. Byen nævnes i Esrum Klosters brevbog fra 1170 med stavemåde Tiwithcop.		'''Tikøb''' var "hovedstaden" i det gamle sogn - et af de største i Danmark både i udstrækning og i befolkning. Byen nævnes i Esrum Klosters brevbog fra 1170 med stavemåde Tiwithcop, og landsbyen er fra starten anlagt langt bredden af den mindre [[Tikøb Sø]] (nu tørlagt).
	[[Billede:tikøb.jpg\|right]]		[[Billede:tikøb.jpg\|right]]
	Der er usikkerhed om der er tale om en fejlskrivning, men hvis stavemåden afspejler den oprindelige betydning kan betydningen af forleddet være: Gudernes skov. Efterleddet kan da være et køb. Navnet kan derfor betyde: "Den købte skov ved den til guderne viede skov".		Der er usikkerhed om der er tale om en fejlskrivning, men hvis stavemåden afspejler den oprindelige betydning kan betydningen af forleddet være: Gudernes skov. Efterleddet kan da være et køb. Navnet kan derfor betyde: "Den købte skov ved den til guderne viede skov".

Bpe64 med 21. apr. 2008, 08:22

2008-04-21T08:22:21Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2008, 08:22
Linje 10:		Linje 10:
	Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.		Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.
	I 1861 indviedes den såkaldte [[Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".		I 1861 indviedes den såkaldte [[Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".
	Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, [[Tikøb Mejeri]] fra 1893, [[Tikøb Brugsforening]] fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.		[[Billede:Tikøb-gadeparti.jpg\|right\|thumb\|Tikøb-gadeparti]]Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, [[Tikøb Mejeri]] fra 1893, [[Tikøb Brugsforening]] fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Lars BjÃ¸rn Madsen med 16. apr. 2008, 20:27

2008-04-16T20:27:33Z

← Ældre version		Versionen fra 16. apr. 2008, 20:27
Linje 6:		Linje 6:
	I 1660 ses byen at have fem gårde foruden præstegården. I 1681 ses således også seks gårde. I 1771 havde byen 27 familier, bl.a. 5 gårdmænd, 1 kromand, 1 skrædder, 2 skomagere, 1 skoflikker, 2 smede, 1 tjener, 1 skovfoged, 3 husmænd og 6 daglejere.		I 1660 ses byen at have fem gårde foruden præstegården. I 1681 ses således også seks gårde. I 1771 havde byen 27 familier, bl.a. 5 gårdmænd, 1 kromand, 1 skrædder, 2 skomagere, 1 skoflikker, 2 smede, 1 tjener, 1 skovfoged, 3 husmænd og 6 daglejere.
	Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: [[Nygaard]], [[Søgaard]], [[Lergaard]], [[Stengaard]] og [[Frederiksminde]]. Desuden var der [[Tikøb Præstegaard]]. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.		Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: [[Nygaard]], [[Søgaard]], [[Lergaard]], [[Stengaard]] og [[Frederiksminde]]. Desuden var der [[Tikøb Præstegaard]]. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.

			[[Billede:Tikøbskole.jpg\|right]]
	Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.		Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende [[Tikøb Skole]] blev taget i brug.
	I 1861 indviedes den såkaldte [[Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".		I 1861 indviedes den såkaldte [[Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]] - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".
	Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, [[Tikøb Mejeri]] fra 1893, [[Tikøb Brugsforening]] fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.		Byen har tillige haft [[Tikøb Mølle]] fra 1873, [[Tikøb Mejeri]] fra 1893, [[Tikøb Brugsforening]] fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]