Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Flere røde links virker nu

2022-03-31T09:57:49Z

Flere røde links virker nu

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-27T11:17:01Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2016, 11:17
Linje 39:		Linje 39:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=teglbr%E6nderier+i+middelalderen&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa A. Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).]		Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).

	[http://bibliotek.dk/~~vis~~.php?~~origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=aalsgaarde+teglv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4~~=~~&mat_text=&mat_ccl=&term_mat~~%~~5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa~~ Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A24848981 Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).]

	[[Kategori:Teglværker]]		[[Kategori:Teglværker]]

Henrik med 5. aug. 2009, 13:16

2009-08-05T13:16:11Z

← Ældre version		Versionen fra 5. aug. 2009, 13:16
Linje 6:		Linje 6:

	== Karmeliterklosterets teglovn ==		== Karmeliterklosterets teglovn ==
	Også [[Karmeliterklosteret]] havde en teglovn. Den lå sandsynligvis mellem klosteret og Kongensgade. Den østligste del af Kongensgade kaldes undertiden Slotsgade, eller Teglovnsstræde. Bymuseets arkæologiske undersøgelser i 1998 på stedet registrerede en mængde munkesten, men ingen ovnrester. Laurids Pedersen skriver ellers ”at engang i det 15.århundrede lå ”Teglbakken”, som nu er jævnet, nordligst i den bydel (1.fjerding). Man havde udnyttet dens indhold, og der blev have i stedet for, som kaldes ”på Teglbakken”; af bakkens ler var rejst det store Karmeliterkloster og de udenlandske sømænds sygehus [[(Karmeliterhuset).]] Det er åbenbart ikke ualmindeligt at nedlagte teglovne og tegllader bliver til haver efter brugen.		Også [[Karmeliterklosteret]] havde en teglovn. Den lå sandsynligvis mellem klosteret og [[Kongensgade]]. Den østligste del af Kongensgade kaldes undertiden Slotsgade, eller Teglovnsstræde. Bymuseets arkæologiske undersøgelser i 1998 på stedet registrerede en mængde munkesten, men ingen ovnrester. Laurids Pedersen skriver ellers ”at engang i det 15.århundrede lå ”Teglbakken”, som nu er jævnet, nordligst i den bydel (1.fjerding). Man havde udnyttet dens indhold, og der blev have i stedet for, som kaldes ”på Teglbakken”; af bakkens ler var rejst det store Karmeliterkloster og de udenlandske sømænds sygehus [[(Karmeliterhuset).]] Det er åbenbart ikke ualmindeligt at nedlagte teglovne og tegllader bliver til haver efter brugen.

	== Teglovne i Teglstrup ==		== Teglovne i Teglstrup ==

193.162.157.130: /* Litteratur */

2008-11-03T10:53:54Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2008, 10:53
Linje 39:		Linje 39:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	A. Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=teglbr%E6nderier+i+middelalderen&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa A. Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).]

	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=aalsgaarde+teglv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).]		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=aalsgaarde+teglv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).]

	[[Kategori:Teglværker]]		[[Kategori:Teglværker]]

193.162.157.130: /* Litteratur */

2008-05-20T10:35:05Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 20. maj 2008, 10:35
Linje 41:		Linje 41:
	A. Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).		A. Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).

	[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=aalsgaarde+teglv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=aalsgaarde+teglv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).]
	Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).]

	[[Kategori:Teglværker]]		[[Kategori:Teglværker]]

193.162.157.130: /* Litteratur */

2008-05-20T10:34:39Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 20. maj 2008, 10:34
Linje 41:		Linje 41:
	A. Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).		A. Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).

	Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).		[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=aalsgaarde+teglv%E6rk&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa
			Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).]

	[[Kategori:Teglværker]]		[[Kategori:Teglværker]]

Eva Stennicke: /* Sortebrødreklosterets teglovn */

2008-05-16T20:25:43Z

Sortebrødreklosterets teglovn

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2008, 20:25
Linje 3:		Linje 3:

	== Sortebrødreklosterets teglovn ==		== Sortebrødreklosterets teglovn ==
	Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_3._af_Bayern Christoffer af Bayern] det gavebrev som [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] har udstedt, hvor han skænker en grund til sortebrødrene i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i [[Ørved]] til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurits Pedersen]] mener i ”[[Helsingør i ~~Sundtoldens Tid~~]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelen]] som hørte til [[Sortebrødreklosteret,]] nærmere bestemt Stengade 4. [[Den Gamle teglovn]] var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.		Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_3._af_Bayern Christoffer af Bayern] det gavebrev som [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] har udstedt, hvor han skænker en grund til sortebrødrene i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i [[Ørved]] til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurits Pedersen]] mener i ”[[Helsingør i Sundtoldenstiden]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelen]] som hørte til [[Sortebrødreklosteret,]] nærmere bestemt Stengade 4. [[Den Gamle teglovn]] var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.

	== Karmeliterklosterets teglovn ==		== Karmeliterklosterets teglovn ==

Kjeld Damgaard med 15. maj 2008, 21:31

2008-05-15T21:31:59Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2008, 21:31
Linje 40:		Linje 40:
	===Litteratur===		===Litteratur===
	A. Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).		A. Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).

	Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).		Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).

	[[Kategori:Teglværker]]		[[Kategori:Teglværker]]

Kjeld Damgaard med 15. maj 2008, 21:31

2008-05-15T21:31:32Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2008, 21:31
Linje 1:		Linje 1:
	== Gurre Slots teglovne ==		== Gurre Slots teglovne ==
	De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurre Vang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen]] og [[Teglovnsmosen]]. Ovnene er fra midten af ~~1300’~~ årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat.		De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurre Vang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen]] og [[Teglovnsmosen]]. Ovnene er fra midten af 1300-årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat.

	== Sortebrødreklosterets teglovn ==		== Sortebrødreklosterets teglovn ==
Linje 11:		Linje 11:
	I [[Teglstrup Vang]] og Hegn fortæller navnet klart nok at her har der også været teglstenbrænderi. I 1615 lader [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4. Christian 4.] opbygge en ny teglovn ved Teglstrup i forbindelse med sine fabrikker i Hellebæk. I 1960’erne blev der undersøgt en teglovn, som ligger helt ud til [[Gl. Hellebækvej]]; den kan netop være kongens ovn. Ovnen ligger umiddelbart op til Gl. Hellebækvej og skovvejen, der fører ned til Julebæk. Tre andre formodede teglovne skal være i skoven, men de er ikke umiddelbart synlige. Den undersøgte ovn kan ses som en lille høj ca. 20 m. i dm., hvor den nordvestlige ud mod Gl. Hellebækvej er stærkt afgravet. Det er her hvor indfyringsskakterne ligger. Teglrester er synlige i den øverste skovmuld omkring ovnen og ved indfyringssiden. Nationalmuseet har foretaget udgravningen og har dateret oven til 1600- årene.		I [[Teglstrup Vang]] og Hegn fortæller navnet klart nok at her har der også været teglstenbrænderi. I 1615 lader [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4. Christian 4.] opbygge en ny teglovn ved Teglstrup i forbindelse med sine fabrikker i Hellebæk. I 1960’erne blev der undersøgt en teglovn, som ligger helt ud til [[Gl. Hellebækvej]]; den kan netop være kongens ovn. Ovnen ligger umiddelbart op til Gl. Hellebækvej og skovvejen, der fører ned til Julebæk. Tre andre formodede teglovne skal være i skoven, men de er ikke umiddelbart synlige. Den undersøgte ovn kan ses som en lille høj ca. 20 m. i dm., hvor den nordvestlige ud mod Gl. Hellebækvej er stærkt afgravet. Det er her hvor indfyringsskakterne ligger. Teglrester er synlige i den øverste skovmuld omkring ovnen og ved indfyringssiden. Nationalmuseet har foretaget udgravningen og har dateret oven til 1600- årene.
	Den anden ovnrest ligger ca. 20 m. nordvest for vejen til [[Julebæk]], men også tæt op til Gl.Hellebækvej. En tredje ovnrest findes ca. 100 m. syd for Gl. Hellebækvej ved skovvejen udfor det nuværende vandværk og den fjerde ovnrest ligger ca. 100 m. øst for den tredje ovnrest ikke ret langt fra grænsen mellem skoven og skovfoged lodden. Navne som [[Pottelersbakken]] og [[Pottelersmose]] i 1700- årene viser, at området stadig har været egnet til lertagning og teglbrænding.		Den anden ovnrest ligger ca. 20 m. nordvest for vejen til [[Julebæk]], men også tæt op til Gl.Hellebækvej. En tredje ovnrest findes ca. 100 m. syd for Gl. Hellebækvej ved skovvejen udfor det nuværende vandværk og den fjerde ovnrest ligger ca. 100 m. øst for den tredje ovnrest ikke ret langt fra grænsen mellem skoven og skovfoged lodden. Navne som [[Pottelersbakken]] og [[Pottelersmose]] i 1700- årene viser, at området stadig har været egnet til lertagning og teglbrænding.
	At [[Kobberdammen]] skulle være opstået ved lertagning til teglbrænding og senere opbygning af [[Krogen ~~slot~~]] i ~~1400’~~ årenes begyndelse har intet på sig.		At [[Kobberdammen]] skulle være opstået ved lertagning til teglbrænding og senere opbygning af [[Krogen Slot]] i 1400-årenes begyndelse har intet på sig.

	== Mursten til byggeriet af Kronborg 1574 ==		== Mursten til byggeriet af Kronborg 1574 ==
	Til byggeriet af Kronborg har der ikke været mursten nok omkring Helsingør.		Til byggeriet af Kronborg har der ikke været mursten nok omkring Helsingør.
	3.juli 1574 befales Coruitz Viffert at lade brænde så mange mursten som muligt i teglovnene i Helsingborg len og lade dem føre ned til ladestedet, for at de kunne hentes med skibe til bygningen ved Helsingør.		3. juli 1574 befales Coruitz Viffert at lade brænde så mange mursten som muligt i teglovnene i Helsingborg len og lade dem føre ned til ladestedet, for at de kunne hentes med skibe til bygningen ved Helsingør.
	Dagen efter den 4.juli 1574 befaler kongen Morthen Venstermand straks at købe 20.000 mursten eller så mange, der kunne fås i København til kongen og sende dem med skib til Krogen, da der mangler 20.000 mursten til den bygning, som kongen har begyndt dér.		Dagen efter, den 4. juli 1574 befaler kongen Morthen Venstermand straks at købe 20.000 mursten eller så mange, der kunne fås i København til kongen og sende dem med skib til Krogen, da der mangler 20.000 mursten til den bygning, som kongen har begyndt dér.
	13. dec. 1575 befaler kongen tolder Henrich Monssen, om i Emden eller andetsteds i Nederlandene at bestille 6 eller 8 mål 100.000 mursten til byggeriet på Krogen (det må være tagsten).		13. dec. 1575 befaler kongen tolder Henrich Monssen, om i Emden eller andetsteds i Nederlandene at bestille 6 eller 8 mål 100.000 mursten til byggeriet på Krogen (det må være tagsten).
	Og til Axel Veffert befaler kongen at han vil lade den på Krogen begyndte bygning gøre færdig, hvortil der vil medgå et stort antal mursten, skal han med det første på kongens bekostning lade den teglovn, som plejer at være ved slottet (Nyborg) gøre i stand, bestille teglbrændere og folk i tide og straks til foråret lade brænde så mange mursten som muligt, hvilke han, efterhånden som de bliver brændte, skal sende til Krogen for at bygningen kan blive fuldendt.		Og til Axel Veffert befaler kongen at han vil lade den på Krogen begyndte bygning gøre færdig, hvortil der vil medgå et stort antal mursten, skal han med det første på kongens bekostning lade den teglovn, som plejer at være ved slottet (Nyborg) gøre i stand, bestille teglbrændere og folk i tide og straks til foråret lade brænde så mange mursten som muligt, hvilke han, efterhånden som de bliver brændte, skal sende til Krogen for at bygningen kan blive fuldendt.

	== Mursten til byggeriet af Kongens Gethus i Helsingør 1600 ==		== Mursten til byggeriet af Kongens Gethus i Helsingør 1600 ==
	Fra Øresundstoldens regnskaber året 1600 kan man læse at følgende ~~muremestre~~ arbejdede på [[Gethuset]]: Gert von Halle, Søren Jespersen og Peder Hansen under Hans von Andorph ledelse, samt deres "Plitzfolck och Kalckschlagere". Året før modtog de 81.000 mursten. Dertil kommer den 8. juli 1600 ~~yderlig~~ 17.500 sten. Den 24. november mangler man igen sten, men da er tolder Morten Jensen leveringsdygtig i 20.500 danske mursten fra hans ovn ved Flynderborg. Man er nu oppe på et forbrug på Gethuset på 119.000 mursten. (30.000 svarer til èn brænding i en stor teglovn)		Fra Øresundstoldens regnskaber året 1600 kan man læse at følgende murermestre arbejdede på [[Gethuset]]: Gert von Halle, Søren Jespersen og Peder Hansen under Hans von Andorph ledelse, samt deres "Plitzfolck och Kalckschlagere". Året før modtog de 81.000 mursten. Dertil kommer den 8. juli 1600 yderligere 17.500 sten. Den 24. november mangler man igen sten, men da er tolder Morten Jensen leveringsdygtig i 20.500 danske mursten fra hans ovn ved Flynderborg. Man er nu oppe på et forbrug på Gethuset på 119.000 mursten. (30.000 svarer til èn brænding i en stor teglovn)

	== Emden tagsten ==		== Emden tagsten ==
	Af tagsten har man foretrukket sten fra Emden. I dag en by i den tyske delstat Niedersachsen ved floden Ems munding i Nordsøen. Byen har altid været det vigtigste industri - og handelscenter i Ostfriesland og altid haft en stor produktion af byggematerialer: Byen blev i slutningen af 1500-årene en førende søhandelsby takket været hollandske flygtninge.		Af tagsten har man foretrukket sten fra Emden. I dag en by i den tyske delstat Niedersachsen ved floden Ems munding i Nordsøen. Byen har altid været det vigtigste industri - og handelscenter i Ostfriesland og altid haft en stor produktion af byggematerialer: Byen blev i slutningen af 1500-årene en førende søhandelsby takket været hollandske flygtninge.

	== ~~Teglovne og teglværker~~ på Helsingørs ~~Overdrevsjorde~~ ==		== Teglværker på Helsingørs Overdrevsjorder og i Tikøb Sogn ==
	Tilbage til Helsingør. Et sandt virvar af teglovne melder sig ved Strandvejen. [[~~Kronborg~~ Teglværk]] på [[~~Helsingør overdrevsjorde~~]] anlagt i 1621 af Anders Vintapper~~, dernæst [[Bergmannnsdals Teglværk]], opført 1722 af Simon Jokumsen Bergmann~~. ~~Og der er~~ [[ Meulenborg Teglværk]] der også lå ~~på overdrevsjordene~~ og havde navn efter vandmøllen på stedet anlagt prokurator Niels Hansen i 1775.		Tilbage til Helsingør. Et sandt virvar af teglovne melder sig ved Strandvejen.
	G.F. Dithmer ~~anlægger~~ i 1846 [[Klostermosegaard Teglværk]]. Og så var der [[Sophienlyst Teglværk]], (LøvenskjoldsTeglværk) og [[Nøjsomhed Teglværk]].		Længst mod Helsingør lå [[Bergmandsdal Teglværk]] på Helsingørs Overdrevsjorder, opført 1722 af Simon Jokumsen Bergmand. Dernæst kom lidt længere mod syd [[Kronborg Teglværk]] på sit eget matrikellav anlagt i 1621 af Anders Vintapper. Tæt derved lå [[Meulenborg Teglværk]] der også lå i Kronborg Teglværks ejerlav og havde navn efter vandmøllen på stedet anlagt af prokurator Niels Hansen i 1775. Begge disse lå i Tikøb Sogn - senere Tikøb Kommune. Også på ejendommen Øresundslyst i Skotterup i Tikøb Sogn og kommune lå et teglværk i midten af 1800-tallet, sædvanligvis kaldet [[Sønderups Teglværk]].

			Længere inde på Helsingørs overdrevsjorder anlagde G.F. Dithmer i 1846 [[Klostermosegaard Teglværk]]. Og så var der [[Sophienlyst Teglværk]], (LøvenskjoldsTeglværk) og [[Nøjsomhed Teglværk]] fra 1853.

			På Nordkysten i Tikøb Kommune lå desuden [[Hellebæk Teglværk]], der senere afløstes af [[Aalsgaarde Teglværk]]. Og endelig lå længere mod syd hhv. [[Kvistgaard Teglværk]] og i Nyrup [[Sindshvile Teglværk]], der senere omdøbtes til [[Gurreholm Teglværk]].

			Desuden vidner en række stednavne om en mulig tilstedeværelse af teglovne eller teglfabrikation, f.eks. [[Teglhøjgaard]] i Horneby, [[Teglovnen ved Nordskov Mølle]], Teglbakkehus ved Borsholm?, Teglbakken ved Borup?

			Hvem kender flere? Og hvem ved mere om de ovenfor nævnte?

			===Litteratur===
			A. Ovesen: Helsingørs Teglbrænderier i Middelalderen (Lerindustrien nr. 19, 1934).
			Vagn Kieler: Aalsgaarde Teglværk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2003).

	~~== Teglværker i Tikøb sogn ==~~
	[[Teglhøjgaard i Horneby,]] [[Teglovnen ved Nordskov Mølle]] og det store [[Teglværk i Aalsgaarde]] (er beskrevet i årsskriftet fra Hellebæk Aalsgaarde Egnshist. samt bogen om [[Lille Odinshøj]]) [[Kvistgaard Teglværk]] Teglbakkehus ved Borsholm ?, Teglbakken ved Borup ?[[Hellebæk Teglværk]] og [[Sindshvile Teglværk]] samt [[Gurreholms Teglværk]].
	~~Hvem kender flere? Og hvem ved mere om de ovenfor nævnte ?~~
	[[Kategori:Teglværker]]		[[Kategori:Teglværker]]

217.157.141.42 med 15. maj 2008, 18:45

2008-05-15T18:45:15Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2008, 18:45
Linje 2:		Linje 2:
	De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurre Vang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen]] og [[Teglovnsmosen]]. Ovnene er fra midten af 1300’ årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat.		De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurre Vang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen]] og [[Teglovnsmosen]]. Ovnene er fra midten af 1300’ årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat.

	== ~~Klostrenes teglovne~~ ==		== Sortebrødreklosterets teglovn ==
	Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_3._af_Bayern Christoffer af Bayern] det gavebrev som [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] har udstedt, hvor han skænker en grund til sortebrødrene i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i [[Ørved]] til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurits Pedersen]] mener i ”[[Helsingør i Sundtoldens Tid]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelen]] som hørte til [[Sortebrødreklosteret,]] nærmere bestemt Stengade 4. [[Den Gamle teglovn]] var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.		Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_3._af_Bayern Christoffer af Bayern] det gavebrev som [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] har udstedt, hvor han skænker en grund til sortebrødrene i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i [[Ørved]] til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurits Pedersen]] mener i ”[[Helsingør i Sundtoldens Tid]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelen]] som hørte til [[Sortebrødreklosteret,]] nærmere bestemt Stengade 4. [[Den Gamle teglovn]] var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2022, 09:57
Linje 1:		Linje 1:
	== Gurre Slots teglovne ==		== Gurre Slots teglovne ==
	De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurre Vang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen]] og [[Teglovnsmosen]]. Ovnene er fra midten af 1300-årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat.		De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurre Vang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen og Teglovnsmosen. Ovnene er fra midten af 1300-årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat.

	== Sortebrødreklosterets teglovn ==		== Sortebrødreklosterets teglovn ==
	Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_3._af_Bayern Christoffer af Bayern] det gavebrev som [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] har udstedt, hvor han skænker en grund til sortebrødrene i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i [[Ørved]] til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurits Pedersen]] mener i ”[[Helsingør i Sundtoldenstiden]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelen]] som hørte til [[Sortebrødreklosteret,]] nærmere bestemt Stengade 4. [[Den Gamle teglovn]] var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.		Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_3._af_Bayern Christoffer af Bayern] det gavebrev som [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] har udstedt, hvor han skænker en grund til sortebrødrene i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i Ørved til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurits Pedersen]] mener i ”[[Øresundstolden og Helsingør \| Helsingør i Sundtoldenstiden]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelport \| Svingelen]] som hørte til [[Skt. Nikolai Kloster \| Sortebrødreklosteret]], nærmere bestemt Stengade 4. Den Gamle teglovn var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.

	== Karmeliterklosterets teglovn ==		== Karmeliterklosterets teglovn ==
	Også [[~~Karmeliterklosteret~~]] havde en teglovn. Den lå sandsynligvis mellem klosteret og [[Kongensgade]]. Den østligste del af Kongensgade kaldes undertiden Slotsgade, eller Teglovnsstræde. Bymuseets arkæologiske undersøgelser i 1998 på stedet registrerede en mængde munkesten, men ingen ovnrester. Laurids Pedersen skriver ellers ”at engang i det 15.århundrede lå ”Teglbakken”, som nu er jævnet, nordligst i den bydel (1.fjerding). Man havde udnyttet dens indhold, og der blev have i stedet for, som kaldes ”på Teglbakken”; af bakkens ler var rejst det store Karmeliterkloster og de udenlandske sømænds sygehus [[(Karmeliterhuset).]] Det er åbenbart ikke ualmindeligt at nedlagte teglovne og tegllader bliver til haver efter brugen.		Også [[Karmeliterklostret]] havde en teglovn. Den lå sandsynligvis mellem klosteret og [[Kongensgade]]. Den østligste del af Kongensgade kaldes undertiden Slotsgade, eller Teglovnsstræde. Bymuseets arkæologiske undersøgelser i 1998 på stedet registrerede en mængde munkesten, men ingen ovnrester. Laurids Pedersen skriver ellers ”at engang i det 15.århundrede lå ”Teglbakken”, som nu er jævnet, nordligst i den bydel (1.fjerding). Man havde udnyttet dens indhold, og der blev have i stedet for, som kaldes ”på Teglbakken”; af bakkens ler var rejst det store Karmeliterkloster og de udenlandske sømænds sygehus ([[Karmeliterhuset]]). Det er åbenbart ikke ualmindeligt at nedlagte teglovne og tegllader bliver til haver efter brugen.

	== Teglovne i Teglstrup ==		== Teglovne i Teglstrup ==
	I [[Teglstrup Vang]] og Hegn fortæller navnet klart nok at her har der også været teglstenbrænderi. I 1615 lader [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4. Christian 4.] opbygge en ny teglovn ved Teglstrup i forbindelse med sine fabrikker i Hellebæk. I 1960’erne blev der undersøgt en teglovn, som ligger helt ud til [[Gl. Hellebækvej]]; den kan netop være kongens ovn. Ovnen ligger umiddelbart op til Gl. Hellebækvej og skovvejen, der fører ned til Julebæk. Tre andre formodede teglovne skal være i skoven, men de er ikke umiddelbart synlige. Den undersøgte ovn kan ses som en lille høj ca. 20 m. i dm., hvor den nordvestlige ud mod Gl. Hellebækvej er stærkt afgravet. Det er her hvor indfyringsskakterne ligger. Teglrester er synlige i den øverste skovmuld omkring ovnen og ved indfyringssiden. Nationalmuseet har foretaget udgravningen og har dateret oven til 1600- årene.		I [[Teglstrup Hegn \| Teglstrup Vang]] og Hegn fortæller navnet klart nok at her har der også været teglstenbrænderi. I 1615 lader [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4. Christian 4.] opbygge en ny teglovn ved Teglstrup i forbindelse med sine fabrikker i Hellebæk. I 1960’erne blev der undersøgt en teglovn, som ligger helt ud til [[Gl. Hellebækvej]]; den kan netop være kongens ovn. Ovnen ligger umiddelbart op til Gl. Hellebækvej og skovvejen, der fører ned til Julebæk. Tre andre formodede teglovne skal være i skoven, men de er ikke umiddelbart synlige. Den undersøgte ovn kan ses som en lille høj ca. 20 m. i dm., hvor den nordvestlige ud mod Gl. Hellebækvej er stærkt afgravet. Det er her hvor indfyringsskakterne ligger. Teglrester er synlige i den øverste skovmuld omkring ovnen og ved indfyringssiden. Nationalmuseet har foretaget udgravningen og har dateret oven til 1600- årene.
	Den anden ovnrest ligger ca. 20 m. nordvest for vejen til [[Julebæk]], men også tæt op til Gl.Hellebækvej. En tredje ovnrest findes ca. 100 m. syd for Gl. Hellebækvej ved skovvejen udfor det nuværende vandværk og den fjerde ovnrest ligger ca. 100 m. øst for den tredje ovnrest ikke ret langt fra grænsen mellem skoven og skovfoged lodden. Navne som [[Pottelersbakken]] og [[Pottelersmose]] i 1700- årene viser, at området stadig har været egnet til lertagning og teglbrænding.		Den anden ovnrest ligger ca. 20 m. nordvest for vejen til [[Julebæk]], men også tæt op til Gl.Hellebækvej. En tredje ovnrest findes ca. 100 m. syd for Gl. Hellebækvej ved skovvejen udfor det nuværende vandværk og den fjerde ovnrest ligger ca. 100 m. øst for den tredje ovnrest ikke ret langt fra grænsen mellem skoven og skovfoged lodden. Navne som Pottelersbakken og Pottelersmose i 1700- årene viser, at området stadig har været egnet til lertagning og teglbrænding.
	At [[Kobberdammen]] skulle være opstået ved lertagning til teglbrænding og senere opbygning af [[Krogen ~~Slot~~]] i 1400-årenes begyndelse har intet på sig.		At [[Kobberdammen]] skulle være opstået ved lertagning til teglbrænding og senere opbygning af [[Krogen - borganlæg \| borgen Krogen]] i 1400-årenes begyndelse har intet på sig.

	== Mursten til byggeriet af Kronborg 1574 ==		== Mursten til byggeriet af Kronborg 1574 ==
Linje 21:		Linje 21:

	== Mursten til byggeriet af Kongens Gethus i Helsingør 1600 ==		== Mursten til byggeriet af Kongens Gethus i Helsingør 1600 ==
	Fra Øresundstoldens regnskaber året 1600 kan man læse at følgende murermestre arbejdede på [[Gethuset]]: Gert von Halle, Søren Jespersen og Peder Hansen under Hans von Andorph ledelse, samt deres "Plitzfolck och Kalckschlagere". Året før modtog de 81.000 mursten. Dertil kommer den 8. juli 1600 yderligere 17.500 sten. Den 24. november mangler man igen sten, men da er tolder Morten Jensen leveringsdygtig i 20.500 danske mursten fra hans ovn ved Flynderborg. Man er nu oppe på et forbrug på Gethuset på 119.000 mursten. (30.000 svarer til èn brænding i en stor teglovn)		Fra Øresundstoldens regnskaber året 1600 kan man læse at følgende murermestre arbejdede på [[Gethuset]]: Gert von Halle, Søren Jespersen og Peder Hansen under Hans von Andorph ledelse, samt deres "Plitzfolck och Kalckschlagere". Året før modtog de 81.000 mursten. Dertil kommer den 8. juli 1600 yderligere 17.500 sten. Den 24. november mangler man igen sten, men da er tolder Morten Jensen leveringsdygtig i 20.500 danske mursten fra hans ovn ved Flynderborg. Man er nu oppe på et forbrug på Gethuset på 119.000 mursten (30.000 svarer til èn brænding i en stor teglovn).

	== Emden tagsten ==		== Emden tagsten ==
Linje 28:		Linje 28:
	== Teglværker på Helsingørs Overdrevsjorder og i Tikøb Sogn ==		== Teglværker på Helsingørs Overdrevsjorder og i Tikøb Sogn ==
	Tilbage til Helsingør. Et sandt virvar af teglovne melder sig ved Strandvejen.		Tilbage til Helsingør. Et sandt virvar af teglovne melder sig ved Strandvejen.
	Længst mod Helsingør lå [[Bergmandsdal Teglværk]] på Helsingørs Overdrevsjorder, opført 1722 af Simon Jokumsen Bergmand. Dernæst kom lidt længere mod syd [[Kronborg Teglværk]] på sit eget matrikellav anlagt i 1621 af Anders Vintapper. Tæt derved lå [[Meulenborg Teglværk]] der også lå i Kronborg Teglværks ejerlav og havde navn efter vandmøllen på stedet anlagt af prokurator Niels Hansen i 1775. Begge disse lå i Tikøb Sogn - senere Tikøb Kommune. Også på ejendommen Øresundslyst i Skotterup i Tikøb Sogn og kommune lå et teglværk i midten af 1800-tallet, sædvanligvis kaldet [[Sønderups Teglværk]].		Længst mod Helsingør lå [[[Bergmandsdal Teglværk]] på Helsingørs Overdrevsjorder, opført 1722 af Simon Jokumsen Bergmand. Dernæst kom lidt længere mod syd [[Kronborg Teglværk]] på sit eget matrikellav anlagt i 1621 af Anders Vintapper. Tæt derved lå [[Meulenborg Teglværk]] der også lå i Kronborg Teglværks ejerlav og havde navn efter vandmøllen på stedet anlagt af prokurator Niels Hansen i 1775. Begge disse lå i Tikøb Sogn - senere Tikøb Kommune. Også på ejendommen Øresundslyst i Skotterup i Tikøb Sogn og kommune lå et teglværk i midten af 1800-tallet, sædvanligvis kaldet [[Sønderups Teglværk]].

	Længere inde på Helsingørs overdrevsjorder anlagde G.F. Dithmer i 1846 [[Klostermosegaard Teglværk]]. Og så var der [[Sophienlyst Teglværk]], (LøvenskjoldsTeglværk) og [[Nøjsomhed Teglværk]] fra 1853.		Længere inde på Helsingørs overdrevsjorder anlagde G.F. Dithmer i 1846 [[Klostermosegaard Teglværk]]. Og så var der [[Sophienlyst Teglværk]], (LøvenskjoldsTeglværk) og [[Nøjsomhed Teglværk]] fra 1853.