Syklubben - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Syklubben erstattes */

2025-12-07T14:32:44Z

Syklubben erstattes

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2025, 14:32
Linje 68:		Linje 68:

	===Syklubben erstattes===		===Syklubben erstattes===
	Efter Erling Kiærs tilfangetagelse måtte Syklubben atter omorganiseres og flugtruterne ændres. Den skiftede navn til '''”Øresundstjenesten”''' (også benævnt '''”Sundtjenesten”''') og fik en ny organisator, Ejnar Andersen. Det lykkedes for Thormod Larsen og Ove Bruhn at flygte til Sverige i slutningen af juli 1944. Thormod Larsen blev indlagt i lazarettet i Lund. Syklubben blev ændret, omorganiseret flere gange og reelt opløst gradvis hen over sommeren 1944. Denne artikel er koncentreret om Syklubben og kommer ikke nærmere ind på omstruktureringerne. Trafikken over Øresund fortsatte og på anden vis indtil behovet ikke var der længere. Ved befrielsen d. 05. maj 1945 var størstedelen af Syklubbens medlemmer i Sverige.		Efter Erling Kiærs tilfangetagelse måtte Syklubben atter omorganiseres og flugtruterne ændres. Den skiftede navn til '''”Øresundstjenesten”''' (også benævnt '''”Sundtjenesten”''') og fik en ny organisator, Ejnar Andersen. Det lykkedes for Thormod Larsen og Ove Bruhn at flygte til Sverige i slutningen af juli 1944. Thormod Larsen blev indlagt i lazarettet i Lund. Syklubben blev ændret, omorganiseret flere gange og reelt opløst gradvis hen over sommeren 1944. Denne artikel er koncentreret om Syklubben og kommer ikke nærmere ind på omstruktureringerne. Trafikken over Øresund fortsatte og på anden vis indtil behovet ikke var der længere. Ved befrielsen 05. maj 1945 var størstedelen af Syklubbens medlemmer i Sverige.

	===Afslutning===		===Afslutning===

Charlotte Fenger: /* ”Helsingør Syklub” stiftes */

2025-12-07T14:21:25Z

”Helsingør Syklub” stiftes

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2025, 14:21
Linje 28:		Linje 28:
	===”Helsingør Syklub” stiftes===		===”Helsingør Syklub” stiftes===
	[[Billede:Syklubben1980.jpg\| right\|thumb\|450px\|Syklubbens hovedpersoner på Klostercafeen i Helsingør i 1980. Fra venstre Thormod Larsen, Børge Rønne, Calle Palm (en af de svenske hjælpere), Ove Bruhn og Erling Kiær. Kilde: 'Syklubben' af Karina Søby Madsen og Søren Gulmann. Foto fra Helsingør Dagblad 03.10.2018.]]		[[Billede:Syklubben1980.jpg\| right\|thumb\|450px\|Syklubbens hovedpersoner på Klostercafeen i Helsingør i 1980. Fra venstre Thormod Larsen, Børge Rønne, Calle Palm (en af de svenske hjælpere), Ove Bruhn og Erling Kiær. Kilde: 'Syklubben' af Karina Søby Madsen og Søren Gulmann. Foto fra Helsingør Dagblad 03.10.2018.]]
	”Helsingør Syklub” opstår 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.		”Helsingør Syklub” opstår 07. oktober 1943, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.

	Andre blev hurtigt involveret i transporterne af flygtninge, bl.a. læge '''Jørgen Gersfelt''' og politifuldmægtig '''Jørgen Sandholt'''. Det er skønnet, at omkring 150 hundrede personer i alt har været involveret i Syklubbens arbejde. Mange leverede en storslået indsats og kunne fortjene en omtale, men for at begrænse artiklens omfang er kun få er nævnt her. Samarbejdet med det danske politi og kystbevogtningen var helt afgørende, når f.eks. Gestapos opmærksomhed skulle afledes i forbindelse med transporter af flygtninge.		Andre blev hurtigt involveret i transporterne af flygtninge, bl.a. læge '''Jørgen Gersfelt''' og politifuldmægtig '''Jørgen Sandholt'''. Det er skønnet, at omkring 150 hundrede personer i alt har været involveret i Syklubbens arbejde. Mange leverede en storslået indsats og kunne fortjene en omtale, men for at begrænse artiklens omfang er kun få er nævnt her. Samarbejdet med det danske politi og kystbevogtningen var helt afgørende, når f.eks. Gestapos opmærksomhed skulle afledes i forbindelse med transporter af flygtninge.

Charlotte Fenger: Små justeringer

2025-12-07T14:20:39Z

Små justeringer

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2025, 14:20
Linje 1:		Linje 1:
	I takt med Anden Verdenskrigs udvikling, voksede modstanden i Danmark. I Helsingør havde den første danske togafsporing fundet sted knap en kilometer nord for Espergærde d. 06. november 1942 efter et mislykket forsøg d. 31. august. Den danske modstand bredte sig året efter i løbet af sommeren. Den såkaldte ”Syklub” i Helsingør fik en afgørende rolle i forbindelse med at sejle de danske, jødiske flygtninge over Øresund til Sverige. Afstanden til Sverige er kort, der er togdrift med hyppige stationer, og mange af de flygtende kendte området godt som turister. Alt dette gjorde Helsingør og nærmeste omegn langs kysten velegnet til formålet. Om denne del af modstandsbevægelsen i Helsingør handler denne artikel.		I takt med Anden Verdenskrigs udvikling, voksede modstanden i Danmark. I Helsingør havde den første danske togafsporing fundet sted knap en kilometer nord for Espergærde 06. november 1942 efter et mislykket forsøg 31. august. Den danske modstand bredte sig året efter i løbet af sommeren. Den såkaldte ”Syklub” i Helsingør fik en afgørende rolle i forbindelse med at sejle de danske, jødiske flygtninge over Øresund til Sverige. Afstanden til Sverige er kort, der er togdrift med hyppige stationer, og mange af de flygtende kendte området godt som turister. Alt dette gjorde Helsingør og nærmeste omegn langs kysten velegnet til formålet. Om denne del af modstandsbevægelsen i Helsingør handler denne artikel.

	===Modstanden vokser===		===Modstanden vokser===
Linje 5:		Linje 5:

	===Augustoprøret===		===Augustoprøret===
	Tyskerne så sig nødsaget til at stramme grebet om Danmark. Rigsbefuldmægtigede, dr. Werner Best, var vendt tilbage fra det tyske hovedkvarter med det ultimatum, at den danske regering skulle erklære undtagelsestilstand. Det vil sige en tilstand, hvor alle normale love og rettigheder skulle sættes ud af spil for at få standset urolighederne. Majoriteten af partierne nægtede, og samlingsregeringen bøjede sig og trådte tilbage d. 29. august 1943. Den danske regering, Rigsdagen og kongemagten ophørte således med at fungere. Den tyske besættelsesmagt svarede igen ved at indføre militær undtagelsestilstand, som varede til d. 05.oktober. Situationen skabte en stor uro, og danskerne blev endnu mere opsætsige imod besættelsesmagten med ligefrem et folkeligt oprør til følge. Omfattende strejker, spontane demonstrationer og provokationer brød ud, og det kom ofte til håndgribeligheder. Også i Helsingør var der ophidsede demonstrationer mod tyskerne. Modstandsgrupper var allerede godt i gang rundt om i landet, men tilslutningen voksede efter augustoprøret, som det blev kaldt.		Tyskerne så sig nødsaget til at stramme grebet om Danmark. Rigsbefuldmægtigede, dr. Werner Best, var vendt tilbage fra det tyske hovedkvarter med det ultimatum, at den danske regering skulle erklære undtagelsestilstand. Det vil sige en tilstand, hvor alle normale love og rettigheder skulle sættes ud af spil for at få standset urolighederne. Majoriteten af partierne nægtede, og samlingsregeringen bøjede sig og trådte tilbage d. 29. august 1943. Den danske regering, Rigsdagen og kongemagten ophørte således med at fungere. Den tyske besættelsesmagt svarede igen ved at indføre militær undtagelsestilstand, som varede til 05.oktober. Situationen skabte en stor uro, og danskerne blev endnu mere opsætsige imod besættelsesmagten med ligefrem et folkeligt oprør til følge. Omfattende strejker, spontane demonstrationer og provokationer brød ud, og det kom ofte til håndgribeligheder. Også i Helsingør var der ophidsede demonstrationer mod tyskerne. Modstandsgrupper var allerede godt i gang rundt om i landet, men tilslutningen voksede efter augustoprøret, som det blev kaldt.

	===De danske jøder===		===De danske jøder===
	Under besættelsen i Danmark 1940-1945 havde en samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt været gældende. Den havde bl.a. medført, at der i Danmark ikke var særlige love, som diskriminerede og isolerede jøderne fra resten af befolkningen. Da samarbejdspolitikken brød sammen, bortfaldt denne beskyttelse og førte til en undtagelsestilstand og en skærpelse af besættelsesmagtens kurs over for Danmark. Et af resultaterne var, at en razzia mod de danske jøder fandt sted natten mellem d. 01. og 02. oktober, den såkaldte ”jødeaktion”. De fleste var blevet advaret inden, og man anslår, at omkring 95 % nåede i sikkerhed og at besættelsesmagten ”kun” fik fat i omkring 470 jøder, som blev deporteret til koncentrationslejre i Tyskland. Her afgik 53 af disse ved døden, men størstedelen vendte hjem efter befrielsen. Efter krigens slutning befandt ca. 8.000 dansk-jødiske flygtninge sig i Sverige. Andre steder gik det lang, langt værre.		Under besættelsen i Danmark 1940-1945 havde en samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt været gældende. Den havde bl.a. medført, at der i Danmark ikke var særlige love, som diskriminerede og isolerede jøderne fra resten af befolkningen. Da samarbejdspolitikken brød sammen, bortfaldt denne beskyttelse og førte til en undtagelsestilstand og en skærpelse af besættelsesmagtens kurs over for Danmark. Et af resultaterne var, at en razzia mod de danske jøder fandt sted natten mellem 01. og 02. oktober, den såkaldte ”jødeaktion”. De fleste var blevet advaret inden, og man anslår, at omkring 95 % nåede i sikkerhed og at besættelsesmagten ”kun” fik fat i omkring 470 jøder, som blev deporteret til koncentrationslejre i Tyskland. Her afgik 53 af disse ved døden, men størstedelen vendte hjem efter befrielsen. Efter krigens slutning befandt ca. 8.000 dansk-jødiske flygtninge sig i Sverige. Andre steder gik det lang, langt værre.

	===En tragisk historie===		===En tragisk historie===
Linje 16:		Linje 16:

	===Mislykket aktion i Gilleleje===		===Mislykket aktion i Gilleleje===
	Mange jøder søgte op langs kysten for at komme til Sverige og gik i skjul hos venner og bekendte, i sommerhuse eller hos hundredvis af hjælpsomme familier. Situationen kaldte på handling. Efter de lidt første tilfældigt organiserede indsatser blev medlemmerne af den kommende Syklubs første samlede aktion en transport til Gilleleje med ca. 100 flygtninge d. 06. oktober. Ved den lejlighed blev 107 jødiske flygtninge afsløret og taget til fange natten mellem d. 6. og 7. oktober 1943. Nogle af disse forsøgte at flygte og døde undervejs, mens resten blev sendt til Horserød først, senere til koncentrationslejren i Theresienstadt. På loftet i Gilleleje Kirke havde 84 flygtninge gemt sig, men de blev angivet og taget af Gestapo. Den eneste, der undslap var en enkelt dreng, der var klatret op i tårnbjælkerne. Filmen [https://da.wikipedia.org/wiki/Fuglene_over_sundet ”Fuglene over Sundet”] handler om dette tragiske forløb.		Mange jøder søgte op langs kysten for at komme til Sverige og gik i skjul hos venner og bekendte, i sommerhuse eller hos hundredvis af hjælpsomme familier. Situationen kaldte på handling. Efter de lidt første tilfældigt organiserede indsatser blev medlemmerne af den kommende Syklubs første samlede aktion en transport til Gilleleje med ca. 100 flygtninge 06. oktober. Ved den lejlighed blev 107 jødiske flygtninge afsløret og taget til fange natten mellem 6. og 7. oktober 1943. Nogle af disse forsøgte at flygte og døde undervejs, mens resten blev sendt til Horserød først, senere til koncentrationslejren i Theresienstadt. På loftet i Gilleleje Kirke havde 84 flygtninge gemt sig, men de blev angivet og taget af Gestapo. Den eneste, der undslap var en enkelt dreng, der var klatret op i tårnbjælkerne. Filmen [https://da.wikipedia.org/wiki/Fuglene_over_sundet ”Fuglene over Sundet”] handler om dette tragiske forløb.

	===En båd kæntrer===		===En båd kæntrer===
	Forfulgt af Gestapo måtte flygtningene vende tilbage til [[Snekkersten]] og overnatte de samme steder som natten før og kom først over Sundet med forskellige både næste dag, d. 07. oktober. Ved den lejlighed kæntrede en overfyldt båd med tolv personer, hvor de ni nåede at svømme i land. Men de tre omkom, bl.a. drengen fra kirkeloftet i Gilleleje. Disse dages katastrofale forløb bevirkede, at man gik over til mindre transporter med hurtiggående både fremfor de større transporter.		Forfulgt af Gestapo måtte flygtningene vende tilbage til [[Snekkersten]] og overnatte de samme steder som natten før og kom først over Sundet med forskellige både næste dag, 07. oktober. Ved den lejlighed kæntrede en overfyldt båd med tolv personer, hvor de ni nåede at svømme i land. Men de tre omkom, bl.a. drengen fra kirkeloftet i Gilleleje. Disse dages katastrofale forløb bevirkede, at man gik over til mindre transporter med hurtiggående både fremfor de større transporter.

	===De fire pionerer===		===De fire pionerer===
Linje 28:		Linje 28:
	===”Helsingør Syklub” stiftes===		===”Helsingør Syklub” stiftes===
	[[Billede:Syklubben1980.jpg\| right\|thumb\|450px\|Syklubbens hovedpersoner på Klostercafeen i Helsingør i 1980. Fra venstre Thormod Larsen, Børge Rønne, Calle Palm (en af de svenske hjælpere), Ove Bruhn og Erling Kiær. Kilde: 'Syklubben' af Karina Søby Madsen og Søren Gulmann. Foto fra Helsingør Dagblad 03.10.2018.]]		[[Billede:Syklubben1980.jpg\| right\|thumb\|450px\|Syklubbens hovedpersoner på Klostercafeen i Helsingør i 1980. Fra venstre Thormod Larsen, Børge Rønne, Calle Palm (en af de svenske hjælpere), Ove Bruhn og Erling Kiær. Kilde: 'Syklubben' af Karina Søby Madsen og Søren Gulmann. Foto fra Helsingør Dagblad 03.10.2018.]]
	”Helsingør Syklub” opstår d. 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete d. 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.		”Helsingør Syklub” opstår 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.

	Andre blev hurtigt involveret i transporterne af flygtninge, bl.a. læge '''Jørgen Gersfelt''' og politifuldmægtig '''Jørgen Sandholt'''. Det er skønnet, at omkring 150 hundrede personer i alt har været involveret i Syklubbens arbejde. Mange leverede en storslået indsats og kunne fortjene en omtale, men for at begrænse artiklens omfang er kun få er nævnt her. Samarbejdet med det danske politi og kystbevogtningen var helt afgørende, når f.eks. Gestapos opmærksomhed skulle afledes i forbindelse med transporter af flygtninge.		Andre blev hurtigt involveret i transporterne af flygtninge, bl.a. læge '''Jørgen Gersfelt''' og politifuldmægtig '''Jørgen Sandholt'''. Det er skønnet, at omkring 150 hundrede personer i alt har været involveret i Syklubbens arbejde. Mange leverede en storslået indsats og kunne fortjene en omtale, men for at begrænse artiklens omfang er kun få er nævnt her. Samarbejdet med det danske politi og kystbevogtningen var helt afgørende, når f.eks. Gestapos opmærksomhed skulle afledes i forbindelse med transporter af flygtninge.
Linje 38:		Linje 38:

	===Samtale med fatale følger===		===Samtale med fatale følger===
	En stikker på Snekkersten Kro overhørte en telefonsamtale, som skulle få fatale konsekvenser. Det resulterede i, at Gestapo likviderede to unge modstandsfolk d. 10. august 1944 ud for [[Grønnegangen]] 34. De var stået af på [[Snekkersten Station]] og var på vej til Snekkersten Kro med kone og kæreste gående et stykke bag dem. Gestapo tog direkte til kroen efter likvideringen, hvor de arresterede flere fiskere og håndværkere fra Snekkersten samt kroejer Henry Christian Thomsen. Han blev overført til en koncentrationslejr i Neuengamme d. 09.september og døde her d. 04. december. En [[Mindesten for H.C. Thomsen \| mindesten]] blev rejst for H.C. Thomsen d. 04. september 1946 på treårsdagen for hans første transport af flygtninge. Den står over for Strandvejen 130, hvor Snekkersten Kro lå og [[Hotel Kystens Perle]] blev opført efter at kroen brændte i 1950. På [[Grønnegangen]] blev en [[Mindesten for mordene på Grønnegangen \| mindesten]] for de to unge modstandsfolk rejst.		En stikker på Snekkersten Kro overhørte en telefonsamtale, som skulle få fatale konsekvenser. Det resulterede i, at Gestapo likviderede to unge modstandsfolk d. 10. august 1944 ud for [[Grønnegangen]] 34. De var stået af på [[Snekkersten Station]] og var på vej til Snekkersten Kro med kone og kæreste gående et stykke bag dem. Gestapo tog direkte til kroen efter likvideringen, hvor de arresterede flere fiskere og håndværkere fra Snekkersten samt kroejer Henry Christian Thomsen. Han blev overført til en koncentrationslejr i Neuengamme d. 09.september og døde her d. 04. december. En [[Mindesten for H.C. Thomsen \| mindesten]] blev rejst for H.C. Thomsen 04. september 1946 på treårsdagen for hans første transport af flygtninge. Den står over for Strandvejen 130, hvor Snekkersten Kro lå og [[Hotel Kystens Perle]] blev opført efter at kroen brændte i 1950. På [[Grønnegangen]] blev en [[Mindesten for mordene på Grønnegangen \| mindesten]] for de to unge modstandsfolk rejst.

	===Egen båd===		===Egen båd===
Linje 65:		Linje 65:

	===Syklubben optrevles og omorganiseres===		===Syklubben optrevles og omorganiseres===
	Som for en række andre modstandsfolk, skete der også noget for de fire, som etablerede Syklubben. Thormod Larsen blev hårdt såret under en dramatisk aktion i [[Hellebæk]] om aftenen d. 20. januar 1944, hvor en tysk patrulje dukkede op. Han overlevede lige akkurat, gennemgik flere operationer og måtte tilbringe meget lang tid på sygehus. De andre slap væk. Jagten på medlemmerne fortsatte, og næste dag fik Børge Rønne besøg af Gestapo og fik held til at skjule sig flere timer på taget af Sct. Anna Gade 4. Han slap væk, mens hans bror Tage blev taget af Gestapo. Ham finder de dog intet på, selvom han er medlem af modstandsgruppen Tretorn. Gestapo vidste på dette tidspunkt for meget om gruppen, som blev optrevlet og måtte gå under jorden. Det blev umuligt og alt for farligt at fortsætte som før. Man er nødt til at omorganisere og at få nye partnere og medlemmer.		Som for en række andre modstandsfolk, skete der også noget for de fire, som etablerede Syklubben. Thormod Larsen blev hårdt såret under en dramatisk aktion i [[Hellebæk]] om aftenen 20. januar 1944, hvor en tysk patrulje dukkede op. Han overlevede lige akkurat, gennemgik flere operationer og måtte tilbringe meget lang tid på sygehus. De andre slap væk. Jagten på medlemmerne fortsatte, og næste dag fik Børge Rønne besøg af Gestapo og fik held til at skjule sig flere timer på taget af Sct. Anna Gade 4. Han slap væk, mens hans bror Tage blev taget af Gestapo. Ham finder de dog intet på, selvom han er medlem af modstandsgruppen Tretorn. Gestapo vidste på dette tidspunkt for meget om gruppen, som blev optrevlet og måtte gå under jorden. Det blev umuligt og alt for farligt at fortsætte som før. Man er nødt til at omorganisere og at få nye partnere og medlemmer.

	===Syklubben erstattes===		===Syklubben erstattes===

Charlotte Fenger med 1. nov. 2025, 16:00

2025-11-01T16:00:30Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2025, 16:00
Linje 30:		Linje 30:
	”Helsingør Syklub” opstår d. 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete d. 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.		”Helsingør Syklub” opstår d. 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete d. 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.

	Andre blev hurtigt involveret i transporterne af flygtninge, bl.a. læge '''Jørgen Gersfelt''' og politifuldmægtig '''Jørgen Sandholt'''. Det er skønnet, at omkring 150 hundrede personer i alt har været involveret i Syklubbens arbejde. Mange leverede en storslået indsats og kunne fortjene en omtale, men for at begrænse artiklens omfang er kun få er nævnt her. Samarbejdet med det danske ~~politiet~~ og kystbevogtningen var helt afgørende, når f.eks. Gestapos opmærksomhed skulle afledes i forbindelse med transporter af flygtninge.		Andre blev hurtigt involveret i transporterne af flygtninge, bl.a. læge '''Jørgen Gersfelt''' og politifuldmægtig '''Jørgen Sandholt'''. Det er skønnet, at omkring 150 hundrede personer i alt har været involveret i Syklubbens arbejde. Mange leverede en storslået indsats og kunne fortjene en omtale, men for at begrænse artiklens omfang er kun få er nævnt her. Samarbejdet med det danske politi og kystbevogtningen var helt afgørende, når f.eks. Gestapos opmærksomhed skulle afledes i forbindelse med transporter af flygtninge.

	===En kro som centrum===		===En kro som centrum===

Charlotte Fenger: Foto forstørret

2025-11-01T15:44:32Z

Foto forstørret

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2025, 15:44
Linje 27:		Linje 27:

	===”Helsingør Syklub” stiftes===		===”Helsingør Syklub” stiftes===
	[[Billede:Syklubben1980.jpg\| right\|thumb\|~~400px~~\|Syklubbens hovedpersoner på Klostercafeen i Helsingør i 1980. Fra venstre Thormod Larsen, Børge Rønne, Calle Palm (en af de svenske hjælpere), Ove Bruhn og Erling Kiær. Kilde: 'Syklubben' af Karina Søby Madsen og Søren Gulmann. Foto fra Helsingør Dagblad 03.10.2018.]]		[[Billede:Syklubben1980.jpg\| right\|thumb\|450px\|Syklubbens hovedpersoner på Klostercafeen i Helsingør i 1980. Fra venstre Thormod Larsen, Børge Rønne, Calle Palm (en af de svenske hjælpere), Ove Bruhn og Erling Kiær. Kilde: 'Syklubben' af Karina Søby Madsen og Søren Gulmann. Foto fra Helsingør Dagblad 03.10.2018.]]
	”Helsingør Syklub” opstår d. 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete d. 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.		”Helsingør Syklub” opstår d. 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete d. 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.

Charlotte Fenger: Mindepladefoto indsat

2025-11-01T15:42:47Z

Mindepladefoto indsat

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2025, 15:42
Linje 35:		Linje 35:
	Et helt centralt mødested for modstandsbevægelsen i Helsingørområdet var [[Snekkersten Kro]], hvor mange forskellige mennesker havde deres gang: fiskere, lokale handelsfolk, sognerådsmedlemmer fra Tikøb Kommune, og efterhånden så mange mennesker fra illegale organisationer, at de efterhånden næsten udgjorde det største klientel. Bl.a. kom ”Flammen” og ”Citronen” her, som senere omkom. Filmen [https://da.wikipedia.org/wiki/Flammen_%26_Citronen ”Flammen & Citronen”] handler om disse to.		Et helt centralt mødested for modstandsbevægelsen i Helsingørområdet var [[Snekkersten Kro]], hvor mange forskellige mennesker havde deres gang: fiskere, lokale handelsfolk, sognerådsmedlemmer fra Tikøb Kommune, og efterhånden så mange mennesker fra illegale organisationer, at de efterhånden næsten udgjorde det største klientel. Bl.a. kom ”Flammen” og ”Citronen” her, som senere omkom. Filmen [https://da.wikipedia.org/wiki/Flammen_%26_Citronen ”Flammen & Citronen”] handler om disse to.

	[[Henry Christian Thomsen]] ejede og drev kroen fra marts 1943 og blev en særdeles vigtig person for modstandsbevægelsen og blev på et tidspunkt medlem af gruppen Holger Danske. Han havde deltaget i adskillige transporter med fiskerbåde over Sundet fra begyndelsen af september måned før jødeforfølgelserne begyndte. På kroen blev mange aktioner planlagt med transporter til Sverige lige for næsen af Gestapo, som også holdt til i kroen. Gestapo opholdt sig i den ene ende af kroen og Syklubbens medlemmer i den anden. [[Hotel Øresund]] i Stengade 53 i Helsingør blev også anvendt af modstandsbevægelsen, selvom Gestapo også holdt til her. Her indkvarteredes tillige flygtninge under aftalte forholdsregler - som et ud af mange andre steder.		[[Henry Christian Thomsen]] ejede og drev kroen fra marts 1943 og blev en særdeles vigtig person for modstandsbevægelsen og blev på et tidspunkt medlem af gruppen Holger Danske. Han havde deltaget i adskillige transporter med fiskerbåde over Sundet fra begyndelsen af september måned før jødeforfølgelserne begyndte. På kroen blev mange aktioner planlagt med transporter til Sverige lige for næsen af Gestapo, som også holdt til i kroen. Gestapo opholdt sig i den ene ende af kroen og Syklubbens medlemmer i den anden. [[Hotel Øresund]] i Stengade 53 i Helsingør blev også anvendt af modstandsbevægelsen, selvom Gestapo også holdt til her. Her indkvarteredes tillige flygtninge under aftalte forholdsregler - som et ud af mange andre steder. [[Billede:Helsingør Syklub-Mindeplade.jpg\|right\|thumb\|450px\|Mindeplade for Helsingør Syklub]]

	===Samtale med fatale følger===		===Samtale med fatale følger===

Charlotte Fenger: Link rettet

2025-10-30T09:32:58Z

Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2025, 09:32
Linje 38:		Linje 38:

	===Samtale med fatale følger===		===Samtale med fatale følger===
	En stikker på Snekkersten Kro overhørte en telefonsamtale, som skulle få fatale konsekvenser. Det resulterede i, at Gestapo likviderede to unge modstandsfolk d. 10. august 1944 ud for [[Grønnegangen]] 34. De var stået af på [[Snekkersten Station]] og var på vej til Snekkersten Kro med kone og kæreste gående et stykke bag dem. Gestapo tog direkte til kroen efter likvideringen, hvor de arresterede flere fiskere og håndværkere fra Snekkersten samt kroejer Henry Christian Thomsen. Han blev overført til en koncentrationslejr i Neuengamme d. 09.september og døde her d. 04. december. En [[Mindesten for H.C. Thomsen \| mindesten]] blev rejst for H.C. Thomsen d. 04. september 1946 på treårsdagen for hans første transport af flygtninge. Den står over for Strandvejen 130, hvor Snekkersten Kro lå og [[Hotel Kystens Perle]] blev opført efter at kroen brændte i 1950. På [[Grønnegangen]] blev en [[Mindesten for ~~mordet~~ \| mindesten]] for de to unge modstandsfolk rejst.		En stikker på Snekkersten Kro overhørte en telefonsamtale, som skulle få fatale konsekvenser. Det resulterede i, at Gestapo likviderede to unge modstandsfolk d. 10. august 1944 ud for [[Grønnegangen]] 34. De var stået af på [[Snekkersten Station]] og var på vej til Snekkersten Kro med kone og kæreste gående et stykke bag dem. Gestapo tog direkte til kroen efter likvideringen, hvor de arresterede flere fiskere og håndværkere fra Snekkersten samt kroejer Henry Christian Thomsen. Han blev overført til en koncentrationslejr i Neuengamme d. 09.september og døde her d. 04. december. En [[Mindesten for H.C. Thomsen \| mindesten]] blev rejst for H.C. Thomsen d. 04. september 1946 på treårsdagen for hans første transport af flygtninge. Den står over for Strandvejen 130, hvor Snekkersten Kro lå og [[Hotel Kystens Perle]] blev opført efter at kroen brændte i 1950. På [[Grønnegangen]] blev en [[Mindesten for mordene på Grønnegangen \| mindesten]] for de to unge modstandsfolk rejst.

	===Egen båd===		===Egen båd===

Charlotte Fenger: Et par smårettelser

2022-05-04T10:04:19Z

Et par smårettelser

← Ældre version		Versionen fra 4. maj 2022, 10:04
Linje 1:		Linje 1:
	I takt med Anden Verdenskrigs udvikling, voksede modstanden i Danmark. I Helsingør havde den første danske togafsporing fundet sted knap en kilometer nord for Espergærde d. 06. november 1942 efter et mislykket forsøg d. 31. august. Den danske modstand bredte sig året efter i løbet af sommeren. ~~den~~ såkaldte ”Syklub” i Helsingør fik en afgørende rolle i forbindelse med at sejle de danske, jødiske flygtninge over Øresund til Sverige. Afstanden til Sverige er kort, der er togdrift med hyppige stationer og mange af de flygtende kendte området godt som turister. Alt dette gjorde Helsingør og nærmeste omegn langs kysten velegnet til formålet. Om denne del af modstandsbevægelsen i Helsingør handler denne artikel.		I takt med Anden Verdenskrigs udvikling, voksede modstanden i Danmark. I Helsingør havde den første danske togafsporing fundet sted knap en kilometer nord for Espergærde d. 06. november 1942 efter et mislykket forsøg d. 31. august. Den danske modstand bredte sig året efter i løbet af sommeren. Den såkaldte ”Syklub” i Helsingør fik en afgørende rolle i forbindelse med at sejle de danske, jødiske flygtninge over Øresund til Sverige. Afstanden til Sverige er kort, der er togdrift med hyppige stationer, og mange af de flygtende kendte området godt som turister. Alt dette gjorde Helsingør og nærmeste omegn langs kysten velegnet til formålet. Om denne del af modstandsbevægelsen i Helsingør handler denne artikel.

	===Modstanden vokser===		===Modstanden vokser===

HelsingorAdmin med 8. apr. 2022, 14:17

2022-04-08T14:17:54Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2022, 14:17
Linje 27:		Linje 27:

	===”Helsingør Syklub” stiftes===		===”Helsingør Syklub” stiftes===
	[[Billede:Syklubben1980.jpg\| right\|thumb\|~~280px~~\|Syklubbens hovedpersoner på Klostercafeen i Helsingør i 1980. Fra venstre Thormod Larsen, Børge Rønne, Calle Palm (en af de svenske hjælpere), Ove Bruhn og Erling Kiær. Kilde: 'Syklubben' af Karina Søby Madsen og Søren Gulmann. Foto fra Helsingør Dagblad 03.10.2018.]]		[[Billede:Syklubben1980.jpg\| right\|thumb\|400px\|Syklubbens hovedpersoner på Klostercafeen i Helsingør i 1980. Fra venstre Thormod Larsen, Børge Rønne, Calle Palm (en af de svenske hjælpere), Ove Bruhn og Erling Kiær. Kilde: 'Syklubben' af Karina Søby Madsen og Søren Gulmann. Foto fra Helsingør Dagblad 03.10.2018.]]
	”Helsingør Syklub” opstår d. 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete d. 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.		”Helsingør Syklub” opstår d. 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete d. 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.

Charlotte Fenger: Et par smårettelser

2018-10-05T09:40:23Z

Et par smårettelser

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2018, 09:40
Linje 30:		Linje 30:
	”Helsingør Syklub” opstår d. 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete d. 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.		”Helsingør Syklub” opstår d. 07. oktober, hvor Thormod Larsen kom med i gruppen efter at være blevet kontaktet af Børge Rønne. Den fik hurtigt dæknavnet '''”Syklubben”''' og blev den største og bedst organiserede af de illegale flugtruter i Helsingør. Hensigten med navnet var, at syklubber er på den tid var meget almindelige og at ingen vil fatte mistanke til det navn. Erling Kiær indså, at kun ved at erhverve sin egen båd kunne organiseringen af flugterne forbedres og effektiviseres. Det skete d. 10. oktober og fik den ønskede virkning. Ingen havde de store forudsætninger for at sejle båden, men Erling Kiær blev valgt til opgaven. Han havde opholdt sig på en ranch i Sydamerika, havde udviklet en dumdristighed og havde et fandenivoldsk sørøverinstinkt, som Rønne udtrykte det. Han fik tilnavnet ”Pim”, afledt af titlen på bogen ”Den Røde Pimpernel”.

	Andre blev hurtigt involveret i transporterne af flygtninge, bl.a. læge '''Jørgen ~~Gerfelt~~''' og politifuldmægtig '''Jørgen Sandholt'''. Det er skønnet, at omkring 150 hundrede personer i alt har været involveret i Syklubbens arbejde. Mange leverede en storslået indsats og kunne fortjene en omtale, men for at begrænse artiklens omfang er kun få er nævnt her. Samarbejdet med det danske politiet og kystbevogtningen var helt afgørende, når f.eks. Gestapos opmærksomhed skulle afledes i forbindelse med transporter af flygtninge.		Andre blev hurtigt involveret i transporterne af flygtninge, bl.a. læge '''Jørgen Gersfelt''' og politifuldmægtig '''Jørgen Sandholt'''. Det er skønnet, at omkring 150 hundrede personer i alt har været involveret i Syklubbens arbejde. Mange leverede en storslået indsats og kunne fortjene en omtale, men for at begrænse artiklens omfang er kun få er nævnt her. Samarbejdet med det danske politiet og kystbevogtningen var helt afgørende, når f.eks. Gestapos opmærksomhed skulle afledes i forbindelse med transporter af flygtninge.

	===En kro som centrum===		===En kro som centrum===
Linje 65:		Linje 65:

	===Syklubben optrevles og omorganiseres===		===Syklubben optrevles og omorganiseres===
	Som for en række andre modstandsfolk, skete der også noget for de fire, som etablerede Syklubben. Thormod Larsen blev hårdt såret under en dramatisk aktion i [[Hellebæk]] om aftenen d. 20. januar 1944, hvor en tysk patrulje dukkede op. Han overlevede ~~med~~ lige akkurat, gennemgik flere operationer og måtte tilbringe ~~mere end et år~~ på sygehus~~. Han fik mén af det resten af livet~~. De andre slap væk. Jagten på medlemmerne fortsatte, og næste dag fik Børge Rønne besøg af Gestapo og fik held til at skjule sig flere timer på taget af Sct. Anna Gade 4. Han slap væk, mens hans bror Tage blev taget af Gestapo. Ham finder de dog intet på, selvom han er medlem af modstandsgruppen Tretorn. Gestapo vidste på dette tidspunkt for meget om gruppen, som blev optrevlet og måtte gå under jorden. Det blev umuligt og alt for farligt at fortsætte som før. Man er nødt til at omorganisere og at få nye partnere og medlemmer.		Som for en række andre modstandsfolk, skete der også noget for de fire, som etablerede Syklubben. Thormod Larsen blev hårdt såret under en dramatisk aktion i [[Hellebæk]] om aftenen d. 20. januar 1944, hvor en tysk patrulje dukkede op. Han overlevede lige akkurat, gennemgik flere operationer og måtte tilbringe meget lang tid på sygehus. De andre slap væk. Jagten på medlemmerne fortsatte, og næste dag fik Børge Rønne besøg af Gestapo og fik held til at skjule sig flere timer på taget af Sct. Anna Gade 4. Han slap væk, mens hans bror Tage blev taget af Gestapo. Ham finder de dog intet på, selvom han er medlem af modstandsgruppen Tretorn. Gestapo vidste på dette tidspunkt for meget om gruppen, som blev optrevlet og måtte gå under jorden. Det blev umuligt og alt for farligt at fortsætte som før. Man er nødt til at omorganisere og at få nye partnere og medlemmer.

	===Syklubben erstattes===		===Syklubben erstattes===