Sygekassernes historie - Versionshistorie

Erik Stubtoft med 6. jan. 2022, 15:56

2022-01-06T15:56:32Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2022, 15:56
Linje 8:		Linje 8:

	En sygekasse er en forening, der skulle sikre gensidig hjælp til sygdomsramte. Betegnelsen har været i brug i Danmark siden 1800-tallet. Her spillede lavene en central rolle fra middelalderen og frem med hensyn til sygesikring af deres medlemmer. Lavene blev imidlertid ophævet i 1862.		En sygekasse er en forening, der skulle sikre gensidig hjælp til sygdomsramte. Betegnelsen har været i brug i Danmark siden 1800-tallet. Her spillede lavene en central rolle fra middelalderen og frem med hensyn til sygesikring af deres medlemmer. Lavene blev imidlertid ophævet i 1862.

			Rundt omkring i Danmark opstod der en sygekasse bevægelse i 1860'erne, denne skød frem samtidig med lavenes ophævelse, der ellers siden middelalderen havde stået for en form for sygesikring, men kun hvis medlemmer var meget syge. Sygekassernes funktioner var at man kunne få lægehjælp og sygedagpenge hvis man blev syg, igennem kasserne forsikrede medlemmerne hinanden.

			Før statsanerkendelse i 1892 er medlemsbøger - de førte bøger - meget forskellige. Nogen er skrevet ind i kladdehæfter, mens andre har haft protokoller. De kan også være skrevet medlemmer ind bag i forhandlingsprotokollerne, f. eks. I fagforeningerne.

			Oplysninger før 1892 er typisk: afdelings nr, navn, stilling, fødselsår(nogen gange dag), erhverv, optagelse, udmeldelse, anmærkninger

			Efter 1892 er alle statserkendte sygekasser begyndt at føre medlemsbøger, hvor man finder oplysninger som: Afdelings nr, Medlemmets navn og stilling, Køn, Bopæl, Fødselsdag, Indfødsret, Fødeby, Ægteskabsstand, Sikret Dagpenge i Øre,Sikret Begravelseshjælp i Kr.,Aarlig forsikringspræmine at betale,Tilgang (indmeldelse), Afgang (udmeldelse), Hvor fra-/til-flyttet fra/til afdelingen, Anmærkninger

	Samtidig begyndte arbejderne på de større arbejdspladser at organisere sig i faglige organisationer. De begyndte også at oprette lokale sygekasser i tilknytning til den enkelte arbejdsplads.		Samtidig begyndte arbejderne på de større arbejdspladser at organisere sig i faglige organisationer. De begyndte også at oprette lokale sygekasser i tilknytning til den enkelte arbejdsplads.

Erik Stubtoft med 3. jan. 2022, 18:38

2022-01-03T18:38:20Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2022, 18:38
Linje 24:		Linje 24:
	Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.		Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.

	Fra starten spillede Helsingørs Sygekasse en vigtig rolle i form af forretningsfører O. Larsen Jensen. Han var også socialdemokratisk medlem af Helsingør Byråd i perioden 1906-1937 og medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Fællesorganisation fra 1888.		Fra starten spillede Helsingørs Sygekasse en vigtig rolle i form af forretningsfører O. Larsen Jensen. Han var også socialdemokratisk medlem af Helsingør Byråd i perioden 1906-1937 og medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Fællesorganisation fra 1888. Han var tillige aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.

			Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekasserne.

			Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, (1909-2002), der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.


	~~Han var tillige aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.~~


Linje 66:		Linje 70:
	Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer uden offentlige tilskud. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.		Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer uden offentlige tilskud. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.


	~~Note nr. 1:~~

	~~==Niels Mørk (1909-2002) Sygekasserne forkæmper==~~

	Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekasserne. Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.


	~~Note nr. 2:~~

	==Sygekasserne i Tikøb kommune==		==Sygekasserne i Tikøb kommune==

Erik Stubtoft med 3. jan. 2022, 18:26

2022-01-03T18:26:51Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2022, 18:26
Linje 20:		Linje 20:


	==Sygekasserne på Sjælland==~~[redigér]~~		==Sygekasserne på Sjælland==

	Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.		Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.

Erik Stubtoft med 3. jan. 2022, 18:24

2022-01-03T18:24:50Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2022, 18:24
Linje 20:		Linje 20:


	==Sygekasserne på Sjælland ~~slutter sig sammen~~==[redigér]		==Sygekasserne på Sjælland==[redigér]

	Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.		Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.

Erik Stubtoft med 3. jan. 2022, 18:22

2022-01-03T18:22:22Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2022, 18:22
Linje 2:		Linje 2:

	===Indholdsfortegnelse===		===Indholdsfortegnelse===

	~~Sygekassernes start~~

	~~Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen~~

	~~Den første sygekasselov~~

	~~Socialreformen i 1933~~

	~~I 1960 kunne alle blive medlem af sygekassen~~

	~~Sygekasserne ophørte i 1973~~

Erik Stubtoft med 3. jan. 2022, 18:21

2022-01-03T18:21:11Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2022, 18:21
Linje 72:		Linje 72:


	==Sygekasserne ophørte i 1973==~~[redigér]~~
			==Sygekasserne ophørte i 1973==

	Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne.		Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne.
Linje 83:		Linje 84:
	Note nr. 1:		Note nr. 1:

	Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for ~~sygekassern’’~~ Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.		==Niels Mørk (1909-2002) Sygekasserne forkæmper==

			Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekasserne. Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.


	Note nr. 2:		Note nr. 2:

	Sygekasserne i Tikøb kommune		==Sygekasserne i Tikøb kommune==

	På www.tikobkommune.dk har historikeren Kjeld Damgaard givet en grundig beskrivelse af sygekasserne i Tikøb kommune - altså i tiden før sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Et uddrag af Sygekasserne i Tikøb kommune findes på Tikøb kommune - sygekasse.		På www.tikobkommune.dk har historikeren Kjeld Damgaard givet en grundig beskrivelse af sygekasserne i Tikøb kommune - altså i tiden før sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Et uddrag af Sygekasserne i Tikøb kommune findes på Tikøb kommune - sygekasse.

	Kilder: 1. Socialhistorie.dk 2. Wikipedia.dk 3. Sygekassernes Historie (biblioteket) 4. Historien om sygekasserne (biblioteket) 5. Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 6. Festskrift for De forenede sjællandske Sygekasser 1877-1927.

			==Kilder==

			1. Socialhistorie.dk 2. Wikipedia.dk 3. Sygekassernes Historie (biblioteket) 4. Historien om sygekasserne (biblioteket) 5. Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 6. Festskrift for De forenede sjællandske Sygekasser 1877-1927.

	Redaktion: Erik Stubtoft.		Redaktion: Erik Stubtoft.

	[[Kategori: Sygekasser]]		[[Kategori: Sygekasser]]

Erik Stubtoft med 3. jan. 2022, 18:11

2022-01-03T18:11:52Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2022, 18:11
Linje 3:		Linje 3:
	===Indholdsfortegnelse===		===Indholdsfortegnelse===

	==Sygekassernes start==		Sygekassernes start

			Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen

			Den første sygekasselov

			Socialreformen i 1933

			I 1960 kunne alle blive medlem af sygekassen

			Sygekasserne ophørte i 1973






	Sygekassernes start		==Sygekassernes start==

	En sygekasse er en forening, der skulle sikre gensidig hjælp til sygdomsramte. Betegnelsen har været i brug i Danmark siden 1800-tallet. Her spillede lavene en central rolle fra middelalderen og frem med hensyn til sygesikring af deres medlemmer. Lavene blev imidlertid ophævet i 1862.		En sygekasse er en forening, der skulle sikre gensidig hjælp til sygdomsramte. Betegnelsen har været i brug i Danmark siden 1800-tallet. Her spillede lavene en central rolle fra middelalderen og frem med hensyn til sygesikring af deres medlemmer. Lavene blev imidlertid ophævet i 1862.
Linje 23:		Linje 35:


	Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen[redigér]		==Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen==[redigér]

	Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.		Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.
Linje 33:		Linje 45:


	Den første sygekasselov		==Den første sygekasselov==

	I 1892 blev den første sygekasselov vedtaget i Folketinget. Den indførte statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede. Det blev pålagt lokale udvalg at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og dermed berettiget til at søge optagelse i sygekassen.		I 1892 blev den første sygekasselov vedtaget i Folketinget. Den indførte statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede. Det blev pålagt lokale udvalg at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og dermed berettiget til at søge optagelse i sygekassen.
Linje 43:		Linje 55:


	Socialreformen i 1933		==Socialreformen i 1933==

	Før den store socialreform i 1933 var det kun muligt at beskytte sig selv mod sygdoms,- begravelses- eller fattigdomstilfælde, med private ”forsikringer”. Men vel at mærke ikke den slags forsikringer, som sælges i dag af store forsikringsselskaber, men mere den slags man kan kalde gensidige forsikringer.		Før den store socialreform i 1933 var det kun muligt at beskytte sig selv mod sygdoms,- begravelses- eller fattigdomstilfælde, med private ”forsikringer”. Men vel at mærke ikke den slags forsikringer, som sælges i dag af store forsikringsselskaber, men mere den slags man kan kalde gensidige forsikringer.
Linje 51:		Linje 63:


	I 1960 kunne alle blive sygekassemedlem.		==I 1960 kunne alle blive sygekassemedlem==

	Det blev i 1960 indført, at også personer, der ikke var ubemidlede, kunne søge medlemskab.		Det blev i 1960 indført, at også personer, der ikke var ubemidlede, kunne søge medlemskab.
Linje 60:		Linje 72:


	Sygekasserne ophørte i 1973[redigér]		==Sygekasserne ophørte i 1973==[redigér]

	Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne.		Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne.
Linje 72:		Linje 84:

	Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekassern’’ Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.		Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekassern’’ Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.


	Note nr. 2:		Note nr. 2:

Erik Stubtoft med 3. jan. 2022, 18:02

2022-01-03T18:02:03Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2022, 18:02
Linje 2:		Linje 2:

	===Indholdsfortegnelse===		===Indholdsfortegnelse===

			==Sygekassernes start==

Erik Stubtoft med 3. jan. 2022, 17:09

2022-01-03T17:09:16Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2022, 17:09
Linje 1:		Linje 1:
	~~Xxxxxxxx~~
	~~H-L Sygekasser~~
			===Indholdsfortegnelse===



	Sygekassernes start		Sygekassernes start
Linje 14:		Linje 17:

	Sygekasserne var i starten private forening, der var uafhængige af kommunen og andre myndigheder		Sygekasserne var i starten private forening, der var uafhængige af kommunen og andre myndigheder



	Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen[redigér]		Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen[redigér]
Linje 22:		Linje 27:

	Han var tillige aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.		Han var tillige aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.



	Den første sygekasselov		Den første sygekasselov

	I 1892 blev den første sygekasselov vedtaget i Folketinget. Den indførte statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede. Det blev pålagt lokale udvalg at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og dermed berettiget til at søge optagelse i sygekassen.		I 1892 blev den første sygekasselov vedtaget i Folketinget. Den indførte statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede. Det blev pålagt lokale udvalg at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og dermed berettiget til at søge optagelse i sygekassen.

Linje 29:		Linje 37:

	1893 oprettede staten Sygekassedirektoratet, som kunne give sygekasserne godkendelse som statsanerkendt. Direktoratets opgave var at føre tilsyn med de statsanerkendte sygekasser.		1893 oprettede staten Sygekassedirektoratet, som kunne give sygekasserne godkendelse som statsanerkendt. Direktoratets opgave var at føre tilsyn med de statsanerkendte sygekasser.



	Socialreformen i 1933		Socialreformen i 1933

	Før den store socialreform i 1933 var det kun muligt at beskytte sig selv mod sygdoms,- begravelses- eller fattigdomstilfælde, med private ”forsikringer”. Men vel at mærke ikke den slags forsikringer, som sælges i dag af store forsikringsselskaber, men mere den slags man kan kalde gensidige forsikringer.		Før den store socialreform i 1933 var det kun muligt at beskytte sig selv mod sygdoms,- begravelses- eller fattigdomstilfælde, med private ”forsikringer”. Men vel at mærke ikke den slags forsikringer, som sælges i dag af store forsikringsselskaber, men mere den slags man kan kalde gensidige forsikringer.

	Med Steinckes socialreform i 1933 blev sygekassesystemet integreret i den samlede sociale lovgivning. Ifølge loven blev det nu en forudsætning for at kunne få aldersrente og invaliderente, at man var medlem af en statsanerkendt sygekasse. Det blev obligatorisk for alle, der var ældre end 21 år, at søge medlemskab.		Med Steinckes socialreform i 1933 blev sygekassesystemet integreret i den samlede sociale lovgivning. Ifølge loven blev det nu en forudsætning for at kunne få aldersrente og invaliderente, at man var medlem af en statsanerkendt sygekasse. Det blev obligatorisk for alle, der var ældre end 21 år, at søge medlemskab.



	I 1960 kunne alle blive sygekassemedlem.		I 1960 kunne alle blive sygekassemedlem.

	Det blev i 1960 indført, at også personer, der ikke var ubemidlede, kunne søge medlemskab.		Det blev i 1960 indført, at også personer, der ikke var ubemidlede, kunne søge medlemskab.

Linje 44:		Linje 58:

	Sygekasserne ophørte i 1973[redigér]		Sygekasserne ophørte i 1973[redigér]

	Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne.		Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne.

Linje 49:		Linje 64:

	Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer uden offentlige tilskud. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.		Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer uden offentlige tilskud. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.


	Note nr. 1:		Note nr. 1:

Erik Stubtoft med 3. jan. 2022, 16:50

2022-01-03T16:50:45Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2022, 16:50
Linje 1:		Linje 1:
	Xxxxxxxx		Xxxxxxxx
			H-L Sygekasser

			Sygekassernes start

			En sygekasse er en forening, der skulle sikre gensidig hjælp til sygdomsramte. Betegnelsen har været i brug i Danmark siden 1800-tallet. Her spillede lavene en central rolle fra middelalderen og frem med hensyn til sygesikring af deres medlemmer. Lavene blev imidlertid ophævet i 1862.

			Samtidig begyndte arbejderne på de større arbejdspladser at organisere sig i faglige organisationer. De begyndte også at oprette lokale sygekasser i tilknytning til den enkelte arbejdsplads.

			På andre virksomheder kom initiativet til lokale sygekasser fra arbejdsgiverne. Oprindelig var disse organiseret efter erhverv.

			Senere blev der på private initiativer oprettet lokale sygekasser for mindrebemidlede i byer og landsogne.
			som via medlemsbidrag, frivillige bidrag, gaver og offentlige fester havde en indtægt, som så blev uddelt til trængende medlemmer efter bestemte regler, fastsat af en generalforsamling og i det daglige administreret af en bestyrelse.

			Sygekasserne var i starten private forening, der var uafhængige af kommunen og andre myndigheder

			Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen[redigér]

			Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.

			Fra starten spillede Helsingørs Sygekasse en vigtig rolle i form af forretningsfører O. Larsen Jensen. Han var også socialdemokratisk medlem af Helsingør Byråd i perioden 1906-1937 og medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Fællesorganisation fra 1888.

			Han var tillige aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.

			Den første sygekasselov
			I 1892 blev den første sygekasselov vedtaget i Folketinget. Den indførte statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede. Det blev pålagt lokale udvalg at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og dermed berettiget til at søge optagelse i sygekassen.

			De mere velstillede borgere kunne efter en ny lov tilmelde sig en statskontrolleret fortsættelsessygekasse - hvortil der ikke blev ydet statstilskud.

			1893 oprettede staten Sygekassedirektoratet, som kunne give sygekasserne godkendelse som statsanerkendt. Direktoratets opgave var at føre tilsyn med de statsanerkendte sygekasser.

			Socialreformen i 1933
			Før den store socialreform i 1933 var det kun muligt at beskytte sig selv mod sygdoms,- begravelses- eller fattigdomstilfælde, med private ”forsikringer”. Men vel at mærke ikke den slags forsikringer, som sælges i dag af store forsikringsselskaber, men mere den slags man kan kalde gensidige forsikringer.

			Med Steinckes socialreform i 1933 blev sygekassesystemet integreret i den samlede sociale lovgivning. Ifølge loven blev det nu en forudsætning for at kunne få aldersrente og invaliderente, at man var medlem af en statsanerkendt sygekasse. Det blev obligatorisk for alle, der var ældre end 21 år, at søge medlemskab.

			I 1960 kunne alle blive sygekassemedlem.
			Det blev i 1960 indført, at også personer, der ikke var ubemidlede, kunne søge medlemskab.

			I 1971 vedtog Folketinget en lov om offentlig sygesikring, der med virkning fra 1973 afskaffede de private sygekasser. De blev herefter erstattet med den offentlige sygesikring.

			Fortsættelseskasserne kunne derimod fungere videre som private sygeforsikringer. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.


			Sygekasserne ophørte i 1973[redigér]
			Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne.

			Sygekasserne blev derved forløberen for den offentlige sygesikring, som vi kender i dag.

			Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer uden offentlige tilskud. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.

			Note nr. 1:

			Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekassern’’ Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.

			Note nr. 2:

			Sygekasserne i Tikøb kommune

			På www.tikobkommune.dk har historikeren Kjeld Damgaard givet en grundig beskrivelse af sygekasserne i Tikøb kommune - altså i tiden før sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Et uddrag af Sygekasserne i Tikøb kommune findes på Tikøb kommune - sygekasse.

			Kilder: 1. Socialhistorie.dk 2. Wikipedia.dk 3. Sygekassernes Historie (biblioteket) 4. Historien om sygekasserne (biblioteket) 5. Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 6. Festskrift for De forenede sjællandske Sygekasser 1877-1927.

			Redaktion: Erik Stubtoft.

			[[Kategori: Sygekasser]]