Strandgade 95 - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Billedtekst-ændringer

2019-01-31T09:54:58Z

Billedtekst-ændringer

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2019, 09:54
Linje 1:		Linje 1:
	\|[[Billede:Strandg95-front.JPG\|right\|250px\|thumb\|Strandgade 95 - 2015]]		\|[[Billede:Strandg95-front.JPG\|right\|250px\|thumb\|Strandgade 95. Foto fra 2015]]
	===Stephen Hansens Palæ===		===Stephen Hansens Palæ===
	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0
Linje 5:		Linje 5:
	\|- valign="top"		\|- valign="top"

	\|[[Billede:Strandg95.jpg\|230px\|thumb\|Strandgade 95 - 2015]]		\|[[Billede:Strandg95.jpg\|230px\|thumb\|Strandgade 95. Foto fra 2015]]

	\|[[Billede:Strandg95-bag.jpg\|220px\|thumb\|Strandgade 95 - set mod syd - 2015]]		\|[[Billede:Strandg95-bag.jpg\|220px\|thumb\|Strandgade 95 set mod syd. Foto fra 2015]]

	\|[[Billede:Strandg95-baggrd.JPG\|200px\|thumb\|Strandgade 95 – et kig ind i baggården - 2014]]		\|[[Billede:Strandg95-baggrd.JPG\|200px\|thumb\|Strandgade 95 – et kig ind i baggården. Foto fra 2014]]

	\|}		\|}
Linje 26:		Linje 26:

	===Ejendommens beboere===		===Ejendommens beboere===
	[[Billede:Strandgade951954 ne.jpg\|left\|250px\|thumb\|Strandgade 95 1954]]		[[Billede:Strandgade951954 ne.jpg\|left\|250px\|thumb\|Strandgade 95. Foto fra 1954]]
	Stephen Hansen overtog geværfabrikken i [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industriområdet i Hellebæk] i 1743 og lod også [[Hellebækgaard]] ombygge i 1747 med Philip de Lange som arkitekt. Den driftige forretningsmand fik gjort [[Kronborg Geværfabrik]] til en veldrevet virksomhed. Hans byggeaktivitet tyder på, at den må have givet et pænt overskud. Stephen Hansen var da også både dygtig, flittig og ambitiøs. Ud over sans for forretninger havde han også sans for det forfinede. Ejendommen i Strandgade 95 blev erhvervet kort tid efter datteren Birgitte Catharina og Jean Christopher van Deurs bryllup i København i svigerfaderens hus. Svigersønnen var fra en kendt familie af hollandsk oprindelse og havde en stilling som skibsklarerer og konsul i Helsingør. Til stede var prominente gæster, bl.a. ministre fra regeringen. Stephen Hansen havde som hjælp til det unge par investeret i ejendommen i Stengade 84-86, der var kommet på tvangsauktion. Her boede de, indtil de kunne flytte til den nyopførte ejendom i Strandgade 95.		Stephen Hansen overtog geværfabrikken i [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industriområdet i Hellebæk] i 1743 og lod også [[Hellebækgaard]] ombygge i 1747 med Philip de Lange som arkitekt. Den driftige forretningsmand fik gjort [[Kronborg Geværfabrik]] til en veldrevet virksomhed. Hans byggeaktivitet tyder på, at den må have givet et pænt overskud. Stephen Hansen var da også både dygtig, flittig og ambitiøs. Ud over sans for forretninger havde han også sans for det forfinede. Ejendommen i Strandgade 95 blev erhvervet kort tid efter datteren Birgitte Catharina og Jean Christopher van Deurs bryllup i København i svigerfaderens hus. Svigersønnen var fra en kendt familie af hollandsk oprindelse og havde en stilling som skibsklarerer og konsul i Helsingør. Til stede var prominente gæster, bl.a. ministre fra regeringen. Stephen Hansen havde som hjælp til det unge par investeret i ejendommen i Stengade 84-86, der var kommet på tvangsauktion. Her boede de, indtil de kunne flytte til den nyopførte ejendom i Strandgade 95.

	Intet tyder på, at Stephen Hansen havde nogen arbejdsmæssig relation i Helsingør, og han havde derfor ikke behov for at bo i selve byen. Da han havde sit virke i [[Hellebæk]], gav det mening at bo på Hellebækgaard. En folketælling viser, at datter og svigersøn blev installeret i ejendommen allerede i 1764, da den var klar til indflytning. Her kunne de bo standsmæssigt, og handelsfirmaet Van Deurs fulgte med svigersønnen til ejendommen. Han bragte sandsynligvis ingen formue med ind i ægteskabet, da han havde mange søskende. Stephen Hansens datter døde allerede i 1765, så svigersønnen overtog ejendommen for lånte penge.		Intet tyder på, at Stephen Hansen havde nogen arbejdsmæssig relation til Helsingør, og han havde derfor ikke behov for at bo i selve byen. Da han havde sit virke i [[Hellebæk]], gav det mening at bo på Hellebækgaard. En folketælling viser, at datter og svigersøn blev installeret i ejendommen allerede i 1764, da den var klar til indflytning. Her kunne de bo standsmæssigt, og handelsfirmaet Van Deurs fulgte med svigersønnen til ejendommen. Han bragte sandsynligvis ingen formue med ind i ægteskabet, da han havde mange søskende. Stephen Hansens datter døde allerede i 1765, så svigersønnen overtog ejendommen for lånte penge.

	===Stephen Hansens baggrund===		===Stephen Hansens baggrund===
Linje 37:		Linje 37:

	===Et handelsfirmas endeligt===		===Et handelsfirmas endeligt===
	[[Billede:Strandgade951971 kp.jpg\|250px\|right\|thumb\|~~Ejendommen set~~ fra ~~gården~~ 1971]]Flere velansete slægter af handelshuse i Helsingør blev ejere af Strandgade 95. Jean Christopher van Deurs og Andreas Claessen var svogre og indgik allerede i 1756 kompagniskab. Med hver sin halvpart førtes handelshuset videre under navnet ”Salig Arendt van Deurs Enke & Co.”. De to handelshuse var på alle måder tæt forbundne. De førende familier var i stort omfang i familie med hinanden. Andreas Claessen boede i [[Strandgade 93]], og hans yngste søn, Jean Jacob Claessen, omtales nærmere i artiklen om, Claessens Palæ. Han blev den næste ejer af Strandgade 95. Der blev tjent gode penge i den florissante tid i anden halvdel af 1700-tallet.		[[Billede:Strandgade951971 kp.jpg\|250px\|right\|thumb\|Et kig ind i gården. Foto fra 1971]] Flere velansete slægter af handelshuse i Helsingør blev ejere af Strandgade 95. Jean Christopher van Deurs og Andreas Claessen var svogre og indgik allerede i 1756 kompagniskab. Med hver sin halvpart førtes handelshuset videre under navnet ”Salig Arendt van Deurs Enke & Co.”. De to handelshuse var på alle måder tæt forbundne. De førende familier var i stort omfang i familie med hinanden. Andreas Claessen boede i [[Strandgade 93]], og hans yngste søn, Jean Jacob Claessen, omtales nærmere i artiklen om, Claessens Palæ. Han blev den næste ejer af Strandgade 95. Der blev tjent gode penge i den florissante tid i anden halvdel af 1700-tallet.

	Efter [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene] kom dårligere tider. Handelsfirmaet gik fallit i 1816, og svigersønnen Johan Christian Borries oprettede et nyt, som dog kun varede få år. En opgangstid fulgte i 1820’erne, og atter var handelsfirmaet Van Deurs inde i billedet. Ejendommen var fortsat beboet af familien Borries. Efter J. C. Borries død i 1857 overtog den ældste søn Heinrich det skrantende handelsfirma, som hovedsageligt var baseret på skibsklarering. Andre firmaer havde også havde beskæftiget sig med skibsproviantering. Det viste sig at være klogt, og de klarede sig generelt bedre. Handelsfirmaet Van Deurs forsøgte sig til sidst med proviantering, kommissions- og speditionsforretning, men det var for sent. Det gik fallit i 1862 efter at have spillet en fremtrædende rolle i mere end 200 år, heraf næsten i 100 år med domicil i Strandgade 95.		Efter [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene] kom dårligere tider. Handelsfirmaet gik fallit i 1816, og svigersønnen Johan Christian Borries oprettede et nyt, som dog kun varede få år. En opgangstid fulgte i 1820’erne, og atter var handelsfirmaet Van Deurs inde i billedet. Ejendommen var fortsat beboet af familien Borries. Efter J. C. Borries død i 1857 overtog den ældste søn Heinrich det skrantende handelsfirma, som hovedsageligt var baseret på skibsklarering. Andre firmaer havde også havde beskæftiget sig med skibsproviantering. Det viste sig at være klogt, og de klarede sig generelt bedre. Handelsfirmaet Van Deurs forsøgte sig til sidst med proviantering, kommissions- og speditionsforretning, men det var for sent. Det gik fallit i 1862 efter at have spillet en fremtrædende rolle i mere end 200 år, heraf næsten i 100 år med domicil i Strandgade 95.

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Litt.link indsat

2018-09-27T09:01:29Z

Litteratur: Litt.link indsat

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2018, 09:01
Linje 53:		Linje 53:
	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21891681 Rikke Tønnes: Stephen Hansens palæ : bygherren : arkitekten Philip de Lange : livet i og omkring et helsingørsk handelshus. Gyldendal, 1997. 228 sider : ill.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21891681 Rikke Tønnes: Stephen Hansens palæ : bygherren : arkitekten Philip de Lange : livet i og omkring et helsingørsk handelshus. Gyldendal, 1997. 228 sider : ill.]

			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Strandgade).]


	[[Kategori:Huse]]		[[Kategori:Huse]]

Charlotte Fenger: /* Ny havnefront */ Omformulering

2018-03-01T17:16:41Z

Ny havnefront: Omformulering

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2018, 17:16
Linje 44:		Linje 44:

	===Ny havnefront===		===Ny havnefront===
	Hele bygningskomplekset ved [[Øresunds Toldkammer]] blev nedrevet i årene 1859-1863 med henblik på udvidelse af havnen. Det var trist, at den fine toldkammerbygning forsvandt, men til gengæld kom Stephen Hansens palæ til at ligge mere frit. Natten til 1. marts 1938 udbrød en voldsom brand i "[[Jernbanehotellet]]", som lå i Strandgade 92 og som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. ~~Igen~~ kan man sige, at ~~det~~ kom Stephen Hansens palæ til gode~~, fordi man helt opgav at bygge~~. I stedet blev der anlagt en stor, åben plads, som nu hedder [[Wiibroe Plads]].		Hele bygningskomplekset ved [[Øresunds Toldkammer]] blev nedrevet i årene 1859-1863 med henblik på udvidelse af havnen. Det var trist, at den fine toldkammerbygning forsvandt, men til gengæld kom Stephen Hansens palæ til at ligge mere frit. Natten til 01. marts 1938 udbrød en voldsom brand i "[[Jernbanehotellet]]", som lå i Strandgade 92 og som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget, fordi man helt opgav at bygge. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. Man kan man sige, at begge tiltag kom Stephen Hansens palæ til gode. I stedet blev der anlagt en stor, åben plads, som nu hedder [[Wiibroe Plads]].

	===Ejendommens senere anvendelse===		===Ejendommens senere anvendelse===

Charlotte Fenger: /* Ny havnefront */

2018-03-01T15:23:48Z

Ny havnefront

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2018, 15:23
Linje 44:		Linje 44:

	===Ny havnefront===		===Ny havnefront===
	Hele bygningskomplekset ved [[Øresunds Toldkammer]] blev nedrevet i årene 1859-1863 med henblik på udvidelse af havnen. Det var trist, at den fine toldkammerbygning forsvandt, men til gengæld kom Stephen Hansens palæ til at ligge mere frit. Natten til 1. marts 1938 udbrød en voldsom brand i "[[Jernbanehotellet"]], som lå i Strandgade 92 og som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. Igen kan man sige, at det kom Stephen Hansens palæ til gode, fordi man helt opgav at bygge. I stedet blev der anlagt en stor, åben plads, som nu hedder [[Wiibroe Plads]].		Hele bygningskomplekset ved [[Øresunds Toldkammer]] blev nedrevet i årene 1859-1863 med henblik på udvidelse af havnen. Det var trist, at den fine toldkammerbygning forsvandt, men til gengæld kom Stephen Hansens palæ til at ligge mere frit. Natten til 1. marts 1938 udbrød en voldsom brand i "[[Jernbanehotellet]]", som lå i Strandgade 92 og som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. Igen kan man sige, at det kom Stephen Hansens palæ til gode, fordi man helt opgav at bygge. I stedet blev der anlagt en stor, åben plads, som nu hedder [[Wiibroe Plads]].

	===Ejendommens senere anvendelse===		===Ejendommens senere anvendelse===

Charlotte Fenger: /* Ny havnefront */ Link tilføjet

2018-03-01T15:23:28Z

Ny havnefront: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2018, 15:23
Linje 44:		Linje 44:

	===Ny havnefront===		===Ny havnefront===
	Hele bygningskomplekset ved [[Øresunds Toldkammer]] blev nedrevet i årene 1859-1863 med henblik på udvidelse af havnen. Det var trist, at den fine toldkammerbygning forsvandt, men til gengæld kom Stephen Hansens palæ til at ligge mere frit. Natten til 1. marts 1938 udbrød en voldsom brand i "Jernbanehotellet", som lå i Strandgade 92 og som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. Igen kan man sige, at det kom Stephen Hansens palæ til gode, fordi man helt opgav at bygge. I stedet blev der anlagt en stor, åben plads, som nu hedder [[Wiibroe Plads]].		Hele bygningskomplekset ved [[Øresunds Toldkammer]] blev nedrevet i årene 1859-1863 med henblik på udvidelse af havnen. Det var trist, at den fine toldkammerbygning forsvandt, men til gengæld kom Stephen Hansens palæ til at ligge mere frit. Natten til 1. marts 1938 udbrød en voldsom brand i "[[Jernbanehotellet"]], som lå i Strandgade 92 og som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. Igen kan man sige, at det kom Stephen Hansens palæ til gode, fordi man helt opgav at bygge. I stedet blev der anlagt en stor, åben plads, som nu hedder [[Wiibroe Plads]].

	===Ejendommens senere anvendelse===		===Ejendommens senere anvendelse===

Charlotte Fenger: Link ændret

2018-02-25T15:53:11Z

Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2018, 15:53
Linje 12:		Linje 12:

	\|}		\|}
	På matrikel nr. 329 lå en gammel gård i en ikke alt for god stand, da [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) overtog grunden i 1756. Han besluttede sig for at rive ejendommen ned, bygge nyt fra grunden og begyndte at opføre sit palæ i 1759 med den kendte [~~https~~://da.~~wikipedia.org~~/~~wiki~~/Philip_de_Lange Philip de Lange] som arkitekt. Bygningen er opført i tidlig rokokostil og er en af de fornemste ejendomme i Helsingør. Den fremtræder meget velproportioneret, harmonisk og enkel uden facadedekorationer. Huset er grundmuret, som kun de velbeslåede havde råd til. Palæet er placeret ved havnefronten på en mondæn adresse, nemlig hjørnet af [[Strandgade]] og [[Sophie Brahes Gade]], et af de bedst beliggende steder i byen. Grunden grænsede op til Stengade 84-86. Ejendommen vendte gavlen mod [[Øresunds Toldkammer]] på den anden side af Sophie Brahes Gade.		På matrikel nr. 329 lå en gammel gård i en ikke alt for god stand, da [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) overtog grunden i 1756. Han besluttede sig for at rive ejendommen ned, bygge nyt fra grunden og begyndte at opføre sit palæ i 1759 med den kendte [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/Philip_de_Lange Philip de Lange] som arkitekt. Bygningen er opført i tidlig rokokostil og er en af de fornemste ejendomme i Helsingør. Den fremtræder meget velproportioneret, harmonisk og enkel uden facadedekorationer. Huset er grundmuret, som kun de velbeslåede havde råd til. Palæet er placeret ved havnefronten på en mondæn adresse, nemlig hjørnet af [[Strandgade]] og [[Sophie Brahes Gade]], et af de bedst beliggende steder i byen. Grunden grænsede op til Stengade 84-86. Ejendommen vendte gavlen mod [[Øresunds Toldkammer]] på den anden side af Sophie Brahes Gade.

	Ejendommens vinduer repræsenterer en speciel tradition for Helsingør. De hollandsk-engelsk inspirerede skydevinduer med glatte skyderammer er vistnok det sidste af denne vinduestype, der er tilbage i byen. Indgangsdøren med den senbarokke portaludsmykning har et fint halvcirkulært vinduesparti, som skulle give lys i porten. På hver side er en elegant smedejernslygte, som er lidt yngre end selve palæet. På den ene side af indgangen hænger et klokketræk til at tilkalde portvagten med.		Ejendommens vinduer repræsenterer en speciel tradition for Helsingør. De hollandsk-engelsk inspirerede skydevinduer med glatte skyderammer er vistnok det sidste af denne vinduestype, der er tilbage i byen. Indgangsdøren med den senbarokke portaludsmykning har et fint halvcirkulært vinduesparti, som skulle give lys i porten. På hver side er en elegant smedejernslygte, som er lidt yngre end selve palæet. På den ene side af indgangen hænger et klokketræk til at tilkalde portvagten med.

Charlotte Fenger: /* Et handelsfirmas endeligt */

2018-02-16T16:24:50Z

Et handelsfirmas endeligt

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2018, 16:24
Linje 39:		Linje 39:
	[[Billede:Strandgade951971 kp.jpg\|250px\|right\|thumb\|Ejendommen set fra gården 1971]]Flere velansete slægter af handelshuse i Helsingør blev ejere af Strandgade 95. Jean Christopher van Deurs og Andreas Claessen var svogre og indgik allerede i 1756 kompagniskab. Med hver sin halvpart førtes handelshuset videre under navnet ”Salig Arendt van Deurs Enke & Co.”. De to handelshuse var på alle måder tæt forbundne. De førende familier var i stort omfang i familie med hinanden. Andreas Claessen boede i [[Strandgade 93]], og hans yngste søn, Jean Jacob Claessen, omtales nærmere i artiklen om, Claessens Palæ. Han blev den næste ejer af Strandgade 95. Der blev tjent gode penge i den florissante tid i anden halvdel af 1700-tallet.		[[Billede:Strandgade951971 kp.jpg\|250px\|right\|thumb\|Ejendommen set fra gården 1971]]Flere velansete slægter af handelshuse i Helsingør blev ejere af Strandgade 95. Jean Christopher van Deurs og Andreas Claessen var svogre og indgik allerede i 1756 kompagniskab. Med hver sin halvpart førtes handelshuset videre under navnet ”Salig Arendt van Deurs Enke & Co.”. De to handelshuse var på alle måder tæt forbundne. De førende familier var i stort omfang i familie med hinanden. Andreas Claessen boede i [[Strandgade 93]], og hans yngste søn, Jean Jacob Claessen, omtales nærmere i artiklen om, Claessens Palæ. Han blev den næste ejer af Strandgade 95. Der blev tjent gode penge i den florissante tid i anden halvdel af 1700-tallet.

	Efter [http://~~danmarkshistorien~~.dk/~~leksikon-og-kilder~~/~~vis~~/~~materiale/slaget-paa-reden~~-~~1801~~/ Englandskrigene] kom dårligere tider. Handelsfirmaet gik fallit i 1816, og svigersønnen Johan Christian Borries oprettede et nyt, som dog kun varede få år. En opgangstid fulgte i 1820’erne, og atter var handelsfirmaet Van Deurs inde i billedet. Ejendommen var fortsat beboet af familien Borries. Efter J. C. Borries død i 1857 overtog den ældste søn Heinrich det skrantende handelsfirma, som hovedsageligt var baseret på skibsklarering. Andre firmaer havde også havde beskæftiget sig med skibsproviantering. Det viste sig at være klogt, og de klarede sig generelt bedre. Handelsfirmaet Van Deurs forsøgte sig til sidst med proviantering, kommissions- og speditionsforretning, men det var for sent. Det gik fallit i 1862 efter at have spillet en fremtrædende rolle i mere end 200 år, heraf næsten i 100 år med domicil i Strandgade 95.		Efter [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene] kom dårligere tider. Handelsfirmaet gik fallit i 1816, og svigersønnen Johan Christian Borries oprettede et nyt, som dog kun varede få år. En opgangstid fulgte i 1820’erne, og atter var handelsfirmaet Van Deurs inde i billedet. Ejendommen var fortsat beboet af familien Borries. Efter J. C. Borries død i 1857 overtog den ældste søn Heinrich det skrantende handelsfirma, som hovedsageligt var baseret på skibsklarering. Andre firmaer havde også havde beskæftiget sig med skibsproviantering. Det viste sig at være klogt, og de klarede sig generelt bedre. Handelsfirmaet Van Deurs forsøgte sig til sidst med proviantering, kommissions- og speditionsforretning, men det var for sent. Det gik fallit i 1862 efter at have spillet en fremtrædende rolle i mere end 200 år, heraf næsten i 100 år med domicil i Strandgade 95.

	Efter at [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] blev ophævet i 1857 var skibene ikke længere tvunget til at lægge til i Helsingør, og mange havde baseret deres levevej på dette grundlag. Af gammel vane lagde dog endnu mange skibe til kaj, men kimen til en radikal ændring af Helsingør som by var lagt.		Efter at [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] blev ophævet i 1857 var skibene ikke længere tvunget til at lægge til i Helsingør, og mange havde baseret deres levevej på dette grundlag. Af gammel vane lagde dog endnu mange skibe til kaj, men kimen til en radikal ændring af Helsingør som by var lagt.

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-16T16:21:23Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2018, 16:21
Linje 1:		Linje 1:

	\|[[Billede:Strandg95-front.JPG\|right\|250px\|thumb\|Strandgade 95 - 2015]]		\|[[Billede:Strandg95-front.JPG\|right\|250px\|thumb\|Strandgade 95 - 2015]]
	===Stephen Hansens Palæ===		===Stephen Hansens Palæ===
Linje 13:		Linje 12:

	\|}		\|}
			På matrikel nr. 329 lå en gammel gård i en ikke alt for god stand, da [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) overtog grunden i 1756. Han besluttede sig for at rive ejendommen ned, bygge nyt fra grunden og begyndte at opføre sit palæ i 1759 med den kendte [https://da.wikipedia.org/wiki/Philip_de_Lange Philip de Lange] som arkitekt. Bygningen er opført i tidlig rokokostil og er en af de fornemste ejendomme i Helsingør. Den fremtræder meget velproportioneret, harmonisk og enkel uden facadedekorationer. Huset er grundmuret, som kun de velbeslåede havde råd til. Palæet er placeret ved havnefronten på en mondæn adresse, nemlig hjørnet af [[Strandgade]] og [[Sophie Brahes Gade]], et af de bedst beliggende steder i byen. Grunden grænsede op til Stengade 84-86. Ejendommen vendte gavlen mod [[Øresunds Toldkammer]] på den anden side af Sophie Brahes Gade.

	På matrikel nr. 329 lå en gammel gård i en ikke alt for god stand, da [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) overtog grunden i 1756. Han besluttede sig for at rive ejendommen ned, bygge nyt fra grunden og begyndte at opføre sit palæ i 1759 med den kendte [~~http~~://~~ms152~~.~~mysearch~~.~~com~~/~~search~~/~~GGcached.jhtml?pg=GGmain&ord=1&action=click&searchfor=philip%2Bde%2Blange&curl=http%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FPhilip_de_Lange&isDirResults=false&cid=yk7lYzlHi9kJ&st=bar&ct=GC~~ Philip de Lange] som arkitekt. Bygningen er opført i tidlig rokokostil og er en af de fornemste ejendomme i Helsingør. Den fremtræder meget velproportioneret, harmonisk og enkel uden facadedekorationer. Huset er grundmuret, som kun de velbeslåede havde råd til. Palæet er placeret ved havnefronten på en mondæn adresse, nemlig hjørnet af [[Strandgade]] og [[Sophie Brahes Gade]], et af de bedst beliggende steder i byen. Grunden grænsede op til Stengade 84-86. Ejendommen vendte gavlen mod [[Øresunds Toldkammer]] på den anden side af Sophie Brahes Gade.

	Ejendommens vinduer repræsenterer en speciel tradition for Helsingør. De hollandsk-engelsk inspirerede skydevinduer med glatte skyderammer er vistnok det sidste af denne vinduestype, der er tilbage i byen. Indgangsdøren med den senbarokke portaludsmykning har et fint halvcirkulært vinduesparti, som skulle give lys i porten. På hver side er en elegant smedejernslygte, som er lidt yngre end selve palæet. På den ene side af indgangen hænger et klokketræk til at tilkalde portvagten med.		Ejendommens vinduer repræsenterer en speciel tradition for Helsingør. De hollandsk-engelsk inspirerede skydevinduer med glatte skyderammer er vistnok det sidste af denne vinduestype, der er tilbage i byen. Indgangsdøren med den senbarokke portaludsmykning har et fint halvcirkulært vinduesparti, som skulle give lys i porten. På hver side er en elegant smedejernslygte, som er lidt yngre end selve palæet. På den ene side af indgangen hænger et klokketræk til at tilkalde portvagten med.
Linje 30:		Linje 27:
	===Ejendommens beboere===		===Ejendommens beboere===
	[[Billede:Strandgade951954 ne.jpg\|left\|250px\|thumb\|Strandgade 95 1954]]		[[Billede:Strandgade951954 ne.jpg\|left\|250px\|thumb\|Strandgade 95 1954]]
	Stephen Hansen overtog geværfabrikken i [http://~~www.~~denstoredanske.dk/~~index.php?title=~~Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industriområdet i Hellebæk] i 1743 og lod også [[Hellebækgaard]] ombygge i 1747 med Philip de Lange som arkitekt. Den driftige forretningsmand fik gjort [[Kronborg Geværfabrik]] til en veldrevet virksomhed. Hans byggeaktivitet tyder på, at den må have givet et pænt overskud. Stephen Hansen var da også både dygtig, flittig og ambitiøs. Ud over sans for forretninger havde han også sans for det forfinede. Ejendommen i Strandgade 95 blev erhvervet kort tid efter datteren Birgitte Catharina og Jean Christopher van Deurs bryllup i København i svigerfaderens hus. Svigersønnen var fra en kendt familie af hollandsk oprindelse og havde en stilling som skibsklarerer og konsul i Helsingør. Til stede var prominente gæster, bl.a. ministre fra regeringen. Stephen Hansen havde som hjælp til det unge par investeret i ejendommen i Stengade 84-86, der var kommet på tvangsauktion. Her boede de, indtil de kunne flytte til den nyopførte ejendom i Strandgade 95.		Stephen Hansen overtog geværfabrikken i [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industriområdet i Hellebæk] i 1743 og lod også [[Hellebækgaard]] ombygge i 1747 med Philip de Lange som arkitekt. Den driftige forretningsmand fik gjort [[Kronborg Geværfabrik]] til en veldrevet virksomhed. Hans byggeaktivitet tyder på, at den må have givet et pænt overskud. Stephen Hansen var da også både dygtig, flittig og ambitiøs. Ud over sans for forretninger havde han også sans for det forfinede. Ejendommen i Strandgade 95 blev erhvervet kort tid efter datteren Birgitte Catharina og Jean Christopher van Deurs bryllup i København i svigerfaderens hus. Svigersønnen var fra en kendt familie af hollandsk oprindelse og havde en stilling som skibsklarerer og konsul i Helsingør. Til stede var prominente gæster, bl.a. ministre fra regeringen. Stephen Hansen havde som hjælp til det unge par investeret i ejendommen i Stengade 84-86, der var kommet på tvangsauktion. Her boede de, indtil de kunne flytte til den nyopførte ejendom i Strandgade 95.

	Intet tyder på, at Stephen Hansen havde nogen arbejdsmæssig relation i Helsingør, og han havde derfor ikke behov for at bo i selve byen. Da han havde sit virke i [[Hellebæk]], gav det mening at bo på Hellebækgaard. En folketælling viser, at datter og svigersøn blev installeret i ejendommen allerede i 1764, da den var klar til indflytning. Her kunne de bo standsmæssigt, og handelsfirmaet Van Deurs fulgte med svigersønnen til ejendommen. Han bragte sandsynligvis ingen formue med ind i ægteskabet, da han havde mange søskende. Stephen Hansens datter døde allerede i 1765, så svigersønnen overtog ejendommen for lånte penge.		Intet tyder på, at Stephen Hansen havde nogen arbejdsmæssig relation i Helsingør, og han havde derfor ikke behov for at bo i selve byen. Da han havde sit virke i [[Hellebæk]], gav det mening at bo på Hellebækgaard. En folketælling viser, at datter og svigersøn blev installeret i ejendommen allerede i 1764, da den var klar til indflytning. Her kunne de bo standsmæssigt, og handelsfirmaet Van Deurs fulgte med svigersønnen til ejendommen. Han bragte sandsynligvis ingen formue med ind i ægteskabet, da han havde mange søskende. Stephen Hansens datter døde allerede i 1765, så svigersønnen overtog ejendommen for lånte penge.
Linje 42:		Linje 39:
	[[Billede:Strandgade951971 kp.jpg\|250px\|right\|thumb\|Ejendommen set fra gården 1971]]Flere velansete slægter af handelshuse i Helsingør blev ejere af Strandgade 95. Jean Christopher van Deurs og Andreas Claessen var svogre og indgik allerede i 1756 kompagniskab. Med hver sin halvpart førtes handelshuset videre under navnet ”Salig Arendt van Deurs Enke & Co.”. De to handelshuse var på alle måder tæt forbundne. De førende familier var i stort omfang i familie med hinanden. Andreas Claessen boede i [[Strandgade 93]], og hans yngste søn, Jean Jacob Claessen, omtales nærmere i artiklen om, Claessens Palæ. Han blev den næste ejer af Strandgade 95. Der blev tjent gode penge i den florissante tid i anden halvdel af 1700-tallet.		[[Billede:Strandgade951971 kp.jpg\|250px\|right\|thumb\|Ejendommen set fra gården 1971]]Flere velansete slægter af handelshuse i Helsingør blev ejere af Strandgade 95. Jean Christopher van Deurs og Andreas Claessen var svogre og indgik allerede i 1756 kompagniskab. Med hver sin halvpart førtes handelshuset videre under navnet ”Salig Arendt van Deurs Enke & Co.”. De to handelshuse var på alle måder tæt forbundne. De førende familier var i stort omfang i familie med hinanden. Andreas Claessen boede i [[Strandgade 93]], og hans yngste søn, Jean Jacob Claessen, omtales nærmere i artiklen om, Claessens Palæ. Han blev den næste ejer af Strandgade 95. Der blev tjent gode penge i den florissante tid i anden halvdel af 1700-tallet.

	Efter [http://~~www.denstoredanske~~.dk/~~index.php?title=Danmarks_geografi_og_historie~~/~~Danmarks_historie~~/~~Danmark_1536~~-~~1849~~/~~Engl%C3%A6nderkrigene~~ Englandskrigene] kom dårligere tider. Handelsfirmaet gik fallit i 1816, og svigersønnen Johan Christian Borries oprettede et nyt, som dog kun varede få år. En opgangstid fulgte i 1820’erne, og atter var handelsfirmaet Van Deurs inde i billedet. Ejendommen var fortsat beboet af familien Borries. Efter J. C. Borries død i 1857 overtog den ældste søn Heinrich det skrantende handelsfirma, som hovedsageligt var baseret på skibsklarering. Andre firmaer havde også havde beskæftiget sig med skibsproviantering. Det viste sig at være klogt, og de klarede sig generelt bedre. Handelsfirmaet Van Deurs forsøgte sig til sidst med proviantering, kommissions- og speditionsforretning, men det var for sent. Det gik fallit i 1862 efter at have spillet en fremtrædende rolle i mere end 200 år, heraf næsten i 100 år med domicil i Strandgade 95.		Efter [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801/ Englandskrigene] kom dårligere tider. Handelsfirmaet gik fallit i 1816, og svigersønnen Johan Christian Borries oprettede et nyt, som dog kun varede få år. En opgangstid fulgte i 1820’erne, og atter var handelsfirmaet Van Deurs inde i billedet. Ejendommen var fortsat beboet af familien Borries. Efter J. C. Borries død i 1857 overtog den ældste søn Heinrich det skrantende handelsfirma, som hovedsageligt var baseret på skibsklarering. Andre firmaer havde også havde beskæftiget sig med skibsproviantering. Det viste sig at være klogt, og de klarede sig generelt bedre. Handelsfirmaet Van Deurs forsøgte sig til sidst med proviantering, kommissions- og speditionsforretning, men det var for sent. Det gik fallit i 1862 efter at have spillet en fremtrædende rolle i mere end 200 år, heraf næsten i 100 år med domicil i Strandgade 95.

	Efter at [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] blev ophævet i 1857 var skibene ikke længere tvunget til at lægge til i Helsingør, og mange havde baseret deres levevej på dette grundlag. Af gammel vane lagde dog endnu mange skibe til kaj, men kimen til en radikal ændring af Helsingør som by var lagt.		Efter at [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] blev ophævet i 1857 var skibene ikke længere tvunget til at lægge til i Helsingør, og mange havde baseret deres levevej på dette grundlag. Af gammel vane lagde dog endnu mange skibe til kaj, men kimen til en radikal ændring af Helsingør som by var lagt.

Charlotte Fenger: /* Ny havnefront */ Tilføjelse

2017-05-08T15:30:36Z

Ny havnefront: Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2017, 15:30
Linje 47:		Linje 47:

	===Ny havnefront===		===Ny havnefront===
	Hele bygningskomplekset ved [[Øresunds Toldkammer]] blev nedrevet i årene 1859-1863 med henblik på udvidelse af havnen. Det var trist, at den fine toldkammerbygning forsvandt, men til gengæld kom Stephen Hansens palæ til at ligge mere frit. Natten til 1. marts 1938 udbrød en voldsom brand i "Jernbanehotellet", som lå i Strandgade 92 og som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. Igen kan man sige, at det kom Stephen Hansens palæ til gode, fordi man helt opgav at bygge. I stedet blev der anlagt en stor, åben plads, som nu hedder [[Wiibroe Plads]].		Hele bygningskomplekset ved [[Øresunds Toldkammer]] blev nedrevet i årene 1859-1863 med henblik på udvidelse af havnen. Det var trist, at den fine toldkammerbygning forsvandt, men til gengæld kom Stephen Hansens palæ til at ligge mere frit. Natten til 1. marts 1938 udbrød en voldsom brand i "Jernbanehotellet", som lå i Strandgade 92 og som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. Igen kan man sige, at det kom Stephen Hansens palæ til gode, fordi man helt opgav at bygge. I stedet blev der anlagt en stor, åben plads, som nu hedder [[Wiibroe Plads]].

	===Ejendommens senere anvendelse===		===Ejendommens senere anvendelse===

Charlotte Fenger: /* Ny havnefront */ Bitte rettelse

2017-05-07T11:01:27Z

Ny havnefront: Bitte rettelse

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2017, 11:01
Linje 47:		Linje 47:

	===Ny havnefront===		===Ny havnefront===
	Hele bygningskomplekset ved [[Øresunds Toldkammer]] blev nedrevet i årene 1859-1863 med henblik på udvidelse af havnen. Det var trist, at den fine toldkammerbygning forsvandt, men til gengæld kom Stephen Hansens palæ til at ligge mere frit. Natten til 1. marts 1938 udbrød en voldsom brand i i "Jernbanehotellet", som lå i Strandgade 92 og som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. Igen kan man sige, at det kom Stephen Hansens palæ til gode, fordi man helt opgav at bygge. I stedet blev der anlagt en stor, åben plads, som nu hedder [[Wiibroe Plads]].		Hele bygningskomplekset ved [[Øresunds Toldkammer]] blev nedrevet i årene 1859-1863 med henblik på udvidelse af havnen. Det var trist, at den fine toldkammerbygning forsvandt, men til gengæld kom Stephen Hansens palæ til at ligge mere frit. Natten til 1. marts 1938 udbrød en voldsom brand i "Jernbanehotellet", som lå i Strandgade 92 og som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. Igen kan man sige, at det kom Stephen Hansens palæ til gode, fordi man helt opgav at bygge. I stedet blev der anlagt en stor, åben plads, som nu hedder [[Wiibroe Plads]].

	===Ejendommens senere anvendelse===		===Ejendommens senere anvendelse===