Strandgade 93 - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Visionerne omkring Helsingør */

2026-05-10T14:38:59Z

Visionerne omkring Helsingør

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2026, 14:38
Linje 21:		Linje 21:

	===Visionerne omkring Helsingør===		===Visionerne omkring Helsingør===
	Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved Svingelport. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ankersmedje og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved [[Trykkerdammen]] kom der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere, skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent, se artiklen om [[Helsingør Havn]]. Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed, en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. ~~Resultatet af dette var en~~ [[Reberbanen \| reberbane]] 600 alen ~~lang~~ (knap 700 meter) bygning fra 1783, som lå ~~mellem~~ den nuværende [[Lundegade~~]] og [[Marienlyst Allé~~]]. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og [[Reberbaneparken]] er en rest af området. [[Claessensvej]] er opkaldt efter Jean Jacob Claessen.		Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved [[Svingelport]]. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ankersmedje og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved [[Trykkerdammen]] kom der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent (se artiklen om [[Helsingør Havn]]). Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed, en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Claessens [[Reberbanen \| reberbane]] bestod af en 600 alen (knap 700 meter) lang bygning fra 1783, som lå langs den nuværende [[Lundegade]]. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og [[Reberbaneparken]] er en rest af området. [[Claessensvej]] er opkaldt efter Jean Jacob Claessen.

	===Tidernes ugunst===		===Tidernes ugunst===

Charlotte Fenger: /* Visionerne omkring Helsingør */

2026-05-10T14:14:02Z

Visionerne omkring Helsingør

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2026, 14:14
Linje 21:		Linje 21:

	===Visionerne omkring Helsingør===		===Visionerne omkring Helsingør===
	Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved Svingelport. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ankersmedje og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved [[Trykkerdammen]] kom der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere, skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent, se artiklen om [[Helsingør Havn]]. Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed, en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Resultatet af dette var en [[Reberbanen \| reberbane]] 600 alen lang (knap 700 meter) fra 1783, som lå mellem den nuværende [[Lundegade]] og [[Marienlyst Allé]]. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og [[Reberbaneparken]] er en rest af området. [[Claessensvej]] er opkaldt efter Jean Jacob Claessen.		Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved Svingelport. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ankersmedje og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved [[Trykkerdammen]] kom der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere, skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent, se artiklen om [[Helsingør Havn]]. Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed, en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Resultatet af dette var en [[Reberbanen \| reberbane]] 600 alen lang (knap 700 meter) bygning fra 1783, som lå mellem den nuværende [[Lundegade]] og [[Marienlyst Allé]]. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og [[Reberbaneparken]] er en rest af området. [[Claessensvej]] er opkaldt efter Jean Jacob Claessen.

	===Tidernes ugunst===		===Tidernes ugunst===

Charlotte Fenger: Mindre justering

2026-05-10T14:05:05Z

Mindre justering

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2026, 14:05
Linje 21:		Linje 21:

	===Visionerne omkring Helsingør===		===Visionerne omkring Helsingør===
	Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved Svingelport. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ankersmedje og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved [[Trykkerdammen]] kom der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere, skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent, se artiklen om [[Helsingør Havn]]. Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed, en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Resultatet af dette var en [[Reberbanen \| reberbane]] 600 alen (knap 700 meter) ~~lang~~ fra 1783, som lå mellem den nuværende [[Lundegade]] og [[Marienlyst Allé]]. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og [[Reberbaneparken]] er en rest af området. [[Claessensvej]] er opkaldt efter Jean Jacob Claessen.		Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved Svingelport. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ankersmedje og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved [[Trykkerdammen]] kom der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere, skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent, se artiklen om [[Helsingør Havn]]. Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed, en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Resultatet af dette var en [[Reberbanen \| reberbane]] 600 alen lang (knap 700 meter) fra 1783, som lå mellem den nuværende [[Lundegade]] og [[Marienlyst Allé]]. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og [[Reberbaneparken]] er en rest af området. [[Claessensvej]] er opkaldt efter Jean Jacob Claessen.

	===Tidernes ugunst===		===Tidernes ugunst===
Linje 29:		Linje 29:

	===Ejendommens senere anvendelse===		===Ejendommens senere anvendelse===
	\|[[Billede:Strandgade93.jpg\|right\|~~230px~~\|thumb\|Strandgade 93 - 2015]]		[[Billede:Strandgade93.jpg\|right\|350px\|thumb\|Strandgade 93 - 2015]]
	Huset blev i 1827 overtaget af købmand P. Chr. Schierbeck; fra 1857 handelshuset Fenwick & Co., som tidligere havde haft til huse i [[Strandgade 85-87]]; fra 1867 købmand C.V. Ulstrup; fra 1904 Landmandsbanken. Ejendommen er siden anvendt til flere forskellige foretagender, eksempelvis Helsingør børs, Øresundsselskabet, lodsstation, turistbureau, vinhandel, kiropraktorklinik samt beboelses lejligheder, og fra 1995 Odd Fellow loge.		Huset blev i 1827 overtaget af købmand P. Chr. Schierbeck; fra 1857 handelshuset Fenwick & Co., som tidligere havde haft til huse i [[Strandgade 85-87]]; fra 1867 købmand C.V. Ulstrup; fra 1904 Landmandsbanken. Ejendommen er siden anvendt til flere forskellige foretagender, eksempelvis Helsingør børs, Øresundsselskabet, lodsstation, turistbureau, vinhandel, kiropraktorklinik samt beboelses lejligheder, og fra 1995 Odd Fellow loge.

Charlotte Fenger: /* Visionerne omkring Helsingør */ Justering

2026-05-10T14:00:50Z

Visionerne omkring Helsingør: Justering

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2026, 14:00
Linje 21:		Linje 21:

	===Visionerne omkring Helsingør===		===Visionerne omkring Helsingør===
	Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved Svingelport. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ~~ankersmedie~~ og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved [[Trykkerdammen]] ~~blev~~ der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere, skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent, se artiklen om [[Helsingør Havn]]. Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed og en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. [[Reberbanen]] fra 1783 lå mellem den nuværende [[Lundegade]] og [[Marienlyst Allé]]. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og [[Reberbaneparken]] er en rest af området. [[Claessensvej]] er opkaldt efter Jean Jacob Claessen.		Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved Svingelport. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ankersmedje og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved [[Trykkerdammen]] kom der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere, skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent, se artiklen om [[Helsingør Havn]]. Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed, en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Resultatet af dette var en [[Reberbanen \| reberbane]] 600 alen (knap 700 meter) lang fra 1783, som lå mellem den nuværende [[Lundegade]] og [[Marienlyst Allé]]. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og [[Reberbaneparken]] er en rest af området. [[Claessensvej]] er opkaldt efter Jean Jacob Claessen.

	===Tidernes ugunst===		===Tidernes ugunst===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Link forbedret

2018-09-20T13:54:36Z

Litteratur: Link forbedret

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2018, 13:54
Linje 38:		Linje 38:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79638587 Knud Klem: Jean Jacob Claessen: blade af Helsingørs erhvervslivs historie (Handels- og Søfartsmuseets årbog. 1958).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79638587 Knud Klem: Jean Jacob Claessen: blade af Helsingørs erhvervslivs historie (Handels- og Søfartsmuseets årbog. 1958).]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om ~~blandt andet~~ Strandgade)~~. Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010~~.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Strandgade).]

	[[Kategori: Huse]]		[[Kategori: Huse]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Bibliotek.dk-link indsat

2016-11-09T12:55:09Z

Litteratur: Bibliotek.dk-link indsat

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2016, 12:55
Linje 36:		Linje 36:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Knud Klem: Jean Jacob Claessen: blade af Helsingørs erhvervslivs historie (Handels- og Søfartsmuseets årbog. 1958).		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A79638587 Knud Klem: Jean Jacob Claessen: blade af Helsingørs erhvervslivs historie (Handels- og Søfartsmuseets årbog. 1958).]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010.]

	[[Kategori: Huse]]		[[Kategori: Huse]]

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger */ Bibliotek.dk-link indsat

2016-11-04T14:28:32Z

Litteraturhenvisninger: Bibliotek.dk-link indsat

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2016, 14:28
Linje 35:		Linje 35:
	[http://www.loge61.dk/side3.html Palæets historie]		[http://www.loge61.dk/side3.html Palæets historie]

	===~~Litteraturhenvisninger~~===		===Litteratur===
	Knud Klem: Jean Jacob Claessen: blade af Helsingørs erhvervslivs historie (Handels- og Søfartsmuseets årbog. 1958).		Knud Klem: Jean Jacob Claessen: blade af Helsingørs erhvervslivs historie (Handels- og Søfartsmuseets årbog. 1958).

	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Helsingør 2010.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010.]

	[[Kategori: Huse]]		[[Kategori: Huse]]

Charlotte Fenger: Foto indsat

2015-04-19T15:11:11Z

Foto indsat

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2015, 15:11
Linje 29:		Linje 29:

	===Ejendommens senere anvendelse===		===Ejendommens senere anvendelse===
			\|[[Billede:Strandgade93.jpg\|right\|230px\|thumb\|Strandgade 93 - 2015]]
	Huset blev i 1827 overtaget af købmand P. Chr. Schierbeck; fra 1857 handelshuset Fenwick & Co., som tidligere havde haft til huse i [[Strandgade 85-87]]; fra 1867 købmand C.V. Ulstrup; fra 1904 Landmandsbanken. Ejendommen er siden anvendt til flere forskellige foretagender, eksempelvis Helsingør børs, Øresundsselskabet, lodsstation, turistbureau, vinhandel, kiropraktorklinik samt beboelses lejligheder, og fra 1995 Odd Fellow loge.		Huset blev i 1827 overtaget af købmand P. Chr. Schierbeck; fra 1857 handelshuset Fenwick & Co., som tidligere havde haft til huse i [[Strandgade 85-87]]; fra 1867 købmand C.V. Ulstrup; fra 1904 Landmandsbanken. Ejendommen er siden anvendt til flere forskellige foretagender, eksempelvis Helsingør børs, Øresundsselskabet, lodsstation, turistbureau, vinhandel, kiropraktorklinik samt beboelses lejligheder, og fra 1995 Odd Fellow loge.

Charlotte Fenger: /* Visionerne omkring Helsingør */ Link til vejnavn tilføjet

2014-06-19T12:59:50Z

Visionerne omkring Helsingør: Link til vejnavn tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 19. jun. 2014, 12:59
Linje 21:		Linje 21:

	===Visionerne omkring Helsingør===		===Visionerne omkring Helsingør===
	Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved Svingelport. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ankersmedie og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved [[Trykkerdammen]] blev der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere, skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent, se artiklen om [[Helsingør Havn]]. Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed og en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. [[Reberbanen]] fra 1783 lå mellem den nuværende [[Lundegade]] og [[Marienlyst Allé]]. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og [[Reberbaneparken]] er en rest af området.		Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved Svingelport. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ankersmedie og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved [[Trykkerdammen]] blev der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere, skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent, se artiklen om [[Helsingør Havn]]. Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed og en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. [[Reberbanen]] fra 1783 lå mellem den nuværende [[Lundegade]] og [[Marienlyst Allé]]. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og [[Reberbaneparken]] er en rest af området. [[Claessensvej]] er opkaldt efter Jean Jacob Claessen.

	===Tidernes ugunst===		===Tidernes ugunst===
	Efter århundredeskiftet faldt skibstrafikken drastisk på grund af [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Napoleons-_og_revolutionskrigene/Revolutions-_og_Napoleonskrigene Napoleonskrigene]. I 1808 var tallet af registrerede skibe så lavt som 121. Det var katastrofalt for handelshuset, hvis indtægtsgrundlag var baseret på skibsfart. Dertil kom, at det også ramte de tilknyttede aktiviteter som rebslageri og ankersmedie. Bedre blev det ikke, da Jean Jacob Claessen døde i 1806, kun 54 år gammel. Efter hans død førte hans enke foretagendet videre, men tiderne blev stadig vanskeligere. I 1816 gik handelshuset fallit og med det Reberbanen og øvrige aktiviteter. Svigersønnen, Christian Borries, fik dog reddet så meget af firmaet ”Salig Arendt van Deurs enke og Co.”, at det overlevede sundtoldens ophævelse 1857. Men hans to sønner måtte dreje nøglen om i 1862. Se mere om dette i artiklen om [[Strandgade 95]].		Efter århundredeskiftet faldt skibstrafikken drastisk på grund af [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Napoleons-_og_revolutionskrigene/Revolutions-_og_Napoleonskrigene Napoleonskrigene]. I 1808 var tallet af registrerede skibe så lavt som 121. Det var katastrofalt for handelshuset, hvis indtægtsgrundlag var baseret på skibsfart. Dertil kom, at det også ramte de tilknyttede aktiviteter som rebslageri og ankersmedie. Bedre blev det ikke, da Jean Jacob Claessen døde i 1806, kun 54 år gammel. Efter hans død førte hans enke foretagendet videre, men tiderne blev stadig vanskeligere. I 1816 gik handelshuset fallit og med det Reberbanen og øvrige aktiviteter. Svigersønnen, Christian Borries, fik dog reddet så meget af firmaet ”Salig Arendt van Deurs enke og Co.”, at det overlevede sundtoldens ophævelse 1857. Men hans to sønner måtte dreje nøglen om i 1862. Se mere om dette i artiklen om [[Strandgade 95]].

Charlotte Fenger: /* Tidernes ugunst */ Tekst fremhævet

2013-12-13T11:28:06Z

Tidernes ugunst: Tekst fremhævet

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2013, 11:28
Linje 26:		Linje 26:
	Efter århundredeskiftet faldt skibstrafikken drastisk på grund af [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Napoleons-_og_revolutionskrigene/Revolutions-_og_Napoleonskrigene Napoleonskrigene]. I 1808 var tallet af registrerede skibe så lavt som 121. Det var katastrofalt for handelshuset, hvis indtægtsgrundlag var baseret på skibsfart. Dertil kom, at det også ramte de tilknyttede aktiviteter som rebslageri og ankersmedie. Bedre blev det ikke, da Jean Jacob Claessen døde i 1806, kun 54 år gammel. Efter hans død førte hans enke foretagendet videre, men tiderne blev stadig vanskeligere. I 1816 gik handelshuset fallit og med det Reberbanen og øvrige aktiviteter. Svigersønnen, Christian Borries, fik dog reddet så meget af firmaet ”Salig Arendt van Deurs enke og Co.”, at det overlevede sundtoldens ophævelse 1857. Men hans to sønner måtte dreje nøglen om i 1862. Se mere om dette i artiklen om [[Strandgade 95]].		Efter århundredeskiftet faldt skibstrafikken drastisk på grund af [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Napoleons-_og_revolutionskrigene/Revolutions-_og_Napoleonskrigene Napoleonskrigene]. I 1808 var tallet af registrerede skibe så lavt som 121. Det var katastrofalt for handelshuset, hvis indtægtsgrundlag var baseret på skibsfart. Dertil kom, at det også ramte de tilknyttede aktiviteter som rebslageri og ankersmedie. Bedre blev det ikke, da Jean Jacob Claessen døde i 1806, kun 54 år gammel. Efter hans død førte hans enke foretagendet videre, men tiderne blev stadig vanskeligere. I 1816 gik handelshuset fallit og med det Reberbanen og øvrige aktiviteter. Svigersønnen, Christian Borries, fik dog reddet så meget af firmaet ”Salig Arendt van Deurs enke og Co.”, at det overlevede sundtoldens ophævelse 1857. Men hans to sønner måtte dreje nøglen om i 1862. Se mere om dette i artiklen om [[Strandgade 95]].

	Forfatteren [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Alexander_Svedstrup Alexander Svedstrup] har i romanen ”Erik Gudmand” beskrevet en spidsborgerfamilies liv i 1800-tallet med netop dette palæ i Strandgade 93 som ramme.		Forfatteren [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Alexander_Svedstrup Alexander Svedstrup] har i romanen '''”Erik Gudmand”''' beskrevet en spidsborgerfamilies liv i 1800-tallet med netop dette palæ i Strandgade 93 som ramme.

	===Ejendommens senere anvendelse===		===Ejendommens senere anvendelse===