Strandgade 81 - 83 - Versionshistorie

JÃ¸rgen L.J. med 27. feb. 2020, 10:50

2020-02-27T10:50:03Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2020, 10:50
Linje 13:		Linje 13:
	I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.		I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.

	I 1823 erhvervede Niels Peter Kirck, [[N .P. Kirck]] som 21 årig ejendommen for 5.600 rbd sølv, men da han først blev myndig som 25 årig, kunne han ikke opnå borgerskab, hvorfor han samarbejdede med skiftende købmænd, der skulle drive forretningen for ham. Han var imidlertid ustandselig i modsætning til købmandslavet, der mente, at han overtrådte deres regler. I 1827, da hen fyldte 25 år, løste han borgerskab som skibsklarerer og handelskommissionær. Han kunne herefter, sammen med sin svoger, Andreas Wachtelbrenner, der havde borgerskab som købmand, drive forretningen uden købmandslavets indblanding.		I 1823 erhvervede Niels Peter Kirck, [[N. P. Kirck]] som 21 årig ejendommen for 5.600 rbd sølv, men da han først blev myndig som 25 årig, kunne han ikke opnå borgerskab, hvorfor han samarbejdede med skiftende købmænd, der skulle drive forretningen for ham. Han var imidlertid ustandselig i modsætning til købmandslavet, der mente, at han overtrådte deres regler. I 1827, da hen fyldte 25 år, løste han borgerskab som skibsklarerer og handelskommissionær. Han kunne herefter, sammen med sin svoger, Andreas Wachtelbrenner, der havde borgerskab som købmand, drive forretningen uden købmandslavets indblanding.

	Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.		Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.

JÃ¸rgen L.J. med 27. feb. 2020, 10:48

2020-02-27T10:48:48Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2020, 10:48
Linje 13:		Linje 13:
	I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.		I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.

	I 1823 erhvervede Niels Peter Kirck, [[N.P. Kirck]] som 21 årig ejendommen for 5.600 rbd sølv, men da han først blev myndig som 25 årig, kunne han ikke opnå borgerskab, hvorfor han samarbejdede med skiftende købmænd, der skulle drive forretningen for ham. Han var imidlertid ustandselig i modsætning til købmandslavet, der mente, at han overtrådte deres regler. I 1827, da hen fyldte 25 år, løste han borgerskab som skibsklarerer og handelskommissionær. Han kunne herefter, sammen med sin svoger, Andreas Wachtelbrenner, der havde borgerskab som købmand, drive forretningen uden købmandslavets indblanding.		I 1823 erhvervede Niels Peter Kirck, [[N .P. Kirck]] som 21 årig ejendommen for 5.600 rbd sølv, men da han først blev myndig som 25 årig, kunne han ikke opnå borgerskab, hvorfor han samarbejdede med skiftende købmænd, der skulle drive forretningen for ham. Han var imidlertid ustandselig i modsætning til købmandslavet, der mente, at han overtrådte deres regler. I 1827, da hen fyldte 25 år, løste han borgerskab som skibsklarerer og handelskommissionær. Han kunne herefter, sammen med sin svoger, Andreas Wachtelbrenner, der havde borgerskab som købmand, drive forretningen uden købmandslavets indblanding.

	Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.		Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.

JÃ¸rgen L.J. med 27. feb. 2020, 10:47

2020-02-27T10:47:08Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2020, 10:47
Linje 13:		Linje 13:
	I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.		I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.

	I 1823 erhvervede Niels Peter Kirck som 21 årig ejendommen for 5.600 rbd sølv, men da han først blev myndig som 25 årig, kunne han ikke opnå borgerskab, hvorfor han samarbejdede med skiftende købmænd, der skulle drive forretningen for ham. Han var imidlertid ustandselig i modsætning til købmandslavet, der mente, at han overtrådte deres regler. I 1827, da hen fyldte 25 år, løste han borgerskab som skibsklarerer og handelskommissionær. Han kunne herefter, sammen med sin svoger, Andreas Wachtelbrenner, der havde borgerskab som købmand, drive forretningen uden købmandslavets indblanding.		I 1823 erhvervede Niels Peter Kirck, [[N.P. Kirck]] som 21 årig ejendommen for 5.600 rbd sølv, men da han først blev myndig som 25 årig, kunne han ikke opnå borgerskab, hvorfor han samarbejdede med skiftende købmænd, der skulle drive forretningen for ham. Han var imidlertid ustandselig i modsætning til købmandslavet, der mente, at han overtrådte deres regler. I 1827, da hen fyldte 25 år, løste han borgerskab som skibsklarerer og handelskommissionær. Han kunne herefter, sammen med sin svoger, Andreas Wachtelbrenner, der havde borgerskab som købmand, drive forretningen uden købmandslavets indblanding.

	Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.		Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.

JÃ¸rgen L.J. med 27. feb. 2020, 10:15

2020-02-27T10:15:11Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2020, 10:15
Linje 18:		Linje 18:
	Bygningskommissionen var imidlertid ikke enig i denne fortolkning af skødet, hvorfor de fik afslag.		Bygningskommissionen var imidlertid ikke enig i denne fortolkning af skødet, hvorfor de fik afslag.

	I 1843 købte Kirck 18 tdr. land af Helsingør Kommune beliggende Kongevejen 71 for 3.240 rdl., hvor han lod opføre en lystejendom [[Fredsholm)) med tilhørende landbrug. Han solgte ejendommen igen allerede i 1856, vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.		I 1843 købte Kirck 18 tdr. land af Helsingør Kommune beliggende Kongevejen 71 for 3.240 rdl., hvor han lod opføre en lystejendom [[Fredsholm]] med tilhørende landbrug. Han solgte ejendommen igen allerede i 1856, vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.

	Kirck byggede så i 1844 et pakhus (det nuværende nr. 83). I 1. etage var der en port med portkammer over samt en stue med springvandsopstander. Huset var i 4 etager med en ”kikkenborg” på der flade tag, hvorfra der var mulighed for at følge skibene i sundet. Han har næppe brugt megen tid i kikkenborgen, men familierne til indkvarterede skippere kunne nyde udsigten derfra, den var nemlig anbragt så højt, at man kunne se over den foranliggende huskarré.		Kirck byggede så i 1844 et pakhus (det nuværende nr. 83). I 1. etage var der en port med portkammer over samt en stue med springvandsopstander. Huset var i 4 etager med en ”kikkenborg” på der flade tag, hvorfra der var mulighed for at følge skibene i sundet. Han har næppe brugt megen tid i kikkenborgen, men familierne til indkvarterede skippere kunne nyde udsigten derfra, den var nemlig anbragt så højt, at man kunne se over den foranliggende huskarré.

JÃ¸rgen L.J. med 27. feb. 2020, 10:14

2020-02-27T10:14:45Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2020, 10:14
Linje 17:		Linje 17:
	Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.		Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.
	Bygningskommissionen var imidlertid ikke enig i denne fortolkning af skødet, hvorfor de fik afslag.		Bygningskommissionen var imidlertid ikke enig i denne fortolkning af skødet, hvorfor de fik afslag.

			I 1843 købte Kirck 18 tdr. land af Helsingør Kommune beliggende Kongevejen 71 for 3.240 rdl., hvor han lod opføre en lystejendom [[Fredsholm)) med tilhørende landbrug. Han solgte ejendommen igen allerede i 1856, vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.

	Kirck byggede så i 1844 et pakhus (det nuværende nr. 83). I 1. etage var der en port med portkammer over samt en stue med springvandsopstander. Huset var i 4 etager med en ”kikkenborg” på der flade tag, hvorfra der var mulighed for at følge skibene i sundet. Han har næppe brugt megen tid i kikkenborgen, men familierne til indkvarterede skippere kunne nyde udsigten derfra, den var nemlig anbragt så højt, at man kunne se over den foranliggende huskarré.		Kirck byggede så i 1844 et pakhus (det nuværende nr. 83). I 1. etage var der en port med portkammer over samt en stue med springvandsopstander. Huset var i 4 etager med en ”kikkenborg” på der flade tag, hvorfra der var mulighed for at følge skibene i sundet. Han har næppe brugt megen tid i kikkenborgen, men familierne til indkvarterede skippere kunne nyde udsigten derfra, den var nemlig anbragt så højt, at man kunne se over den foranliggende huskarré.

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Henvisning justeret

2017-09-28T12:16:03Z

Litteratur: Henvisning justeret

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2017, 12:16
Linje 34:		Linje 34:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10349680 H,C. Kirck: Et helsingørsk handelshus fra øresundstoldens tid~~, trykt~~ i "Fra det gamle Helsingør". ~~Særtryk af årbog for 1924, udgivet~~ af Frederiksborg Amts Historiske Samfund.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10349680 H,C. Kirck: Et helsingørsk handelshus fra øresundstoldens tid. Indeholdt i "Fra det gamle Helsingør". Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund, 1924.]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960.]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Link til Bibliotek.dk indsat

2017-09-28T09:32:53Z

Litteratur: Link til Bibliotek.dk indsat

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2017, 09:32
Linje 34:		Linje 34:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	H,C. Kirck: Et helsingørsk handelshus fra øresundstoldens tid, trykt i ~~årbog for 1924~~ "Fra det gamle Helsingør" udgivet af Frederiksborg Amts Historiske ~~samfund~~.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10349680 H,C. Kirck: Et helsingørsk handelshus fra øresundstoldens tid, trykt i "Fra det gamle Helsingør". Særtryk af årbog for 1924, udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund.]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960.]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Link til Bibliotek.dk indsat

2017-09-28T09:20:46Z

Litteratur: Link til Bibliotek.dk indsat

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2017, 09:20
Linje 36:		Linje 36:
	H,C. Kirck: Et helsingørsk handelshus fra øresundstoldens tid, trykt i årbog for 1924 "Fra det gamle Helsingør" udgivet af Frederiksborg Amts Historiske samfund.		H,C. Kirck: Et helsingørsk handelshus fra øresundstoldens tid, trykt i årbog for 1924 "Fra det gamle Helsingør" udgivet af Frederiksborg Amts Historiske samfund.

	M. Galschiøt: Helsingør ~~i det~~ forrige århundrede		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: "Helsingør omkring midten af forrige århundrede". Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2 udgave 1960.]

JÃ¸rgen L.J. med 24. nov. 2016, 11:59

2016-11-24T11:59:06Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2016, 11:59
Linje 13:		Linje 13:
	I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.		I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.

	I 1823 erhvervede Niels Peter Kirck som 21 årig ejendommen, men da han først blev myndig som 25 årig, kunne han ikke opnå borgerskab, hvorfor han samarbejdede med skiftende købmænd, der skulle drive forretningen for ham. Han var imidlertid ustandselig i modsætning til købmandslavet, der mente, at han overtrådte deres regler. I 1827, da hen fyldte 25 år, løste han borgerskab som skibsklarerer og handelskommissionær. Han kunne herefter, sammen med sin svoger, Andreas Wachtelbrenner, der havde borgerskab som købmand, drive forretningen uden købmandslavets indblanding.		I 1823 erhvervede Niels Peter Kirck som 21 årig ejendommen for 5.600 rbd sølv, men da han først blev myndig som 25 årig, kunne han ikke opnå borgerskab, hvorfor han samarbejdede med skiftende købmænd, der skulle drive forretningen for ham. Han var imidlertid ustandselig i modsætning til købmandslavet, der mente, at han overtrådte deres regler. I 1827, da hen fyldte 25 år, løste han borgerskab som skibsklarerer og handelskommissionær. Han kunne herefter, sammen med sin svoger, Andreas Wachtelbrenner, der havde borgerskab som købmand, drive forretningen uden købmandslavets indblanding.

	Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.		Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.

JÃ¸rgen L.J. med 24. nov. 2016, 11:56

2016-11-24T11:56:37Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2016, 11:56
Linje 2:		Linje 2:

	Omkring 1717 har vi skipperbeværtningen "Amsterdam" i ejendommen, der da ejes af nederlænderen Rolluf Rollufsen. Beværtningen havde det hjemlige byvåben som skilt.		Omkring 1717 har vi skipperbeværtningen "Amsterdam" i ejendommen, der da ejes af nederlænderen Rolluf Rollufsen. Beværtningen havde det hjemlige byvåben som skilt.
	Et værtshus af denne type blev et naturligt midtpunkt for de mange herboende ~~hollændere~~ samt for mandskabet på de mange ~~hollandske~~ skibe, der ankrede op ud for Helsingør for at betale sundtold og for at proviantere.		Et værtshus af denne type blev et naturligt midtpunkt for de mange herboende nederlændere samt for mandskabet på de mange nederlandske skibe, der ankrede op ud for Helsingør for at betale sundtold og for at proviantere.
	Beværtningen må formodes at være fortsat indtil 1759, hvor madam salig Rollufsen fortsat er medejer af ejendommen.		Beværtningen må formodes at være fortsat indtil 1759, hvor madam salig Rollufsen fortsat er medejer af ejendommen.

Linje 9:		Linje 9:
	Herefter overgår ejendommen i 1782 til købmand Johan Ulrich Schiønning, der får opført det mod Gl. Færgestræde 11 fag lange bindingsværks sidehus i 3 etager i stedet for det tidligere sidehus i 1 etage.		Herefter overgår ejendommen i 1782 til købmand Johan Ulrich Schiønning, der får opført det mod Gl. Færgestræde 11 fag lange bindingsværks sidehus i 3 etager i stedet for det tidligere sidehus i 1 etage.

	I samme periode hovedrepareres og ændres bygningen mod Strandgade. Det har formentlig været den ~~øster~~ ende af bygningen, der ved denne lejlighed har fået sin nuværende indretning med de 2 portfag, da denne del af bygningen fremstår som en tilbygning.		I samme periode hovedrepareres og ændres bygningen mod Strandgade. Det har formentlig været den østre ende af bygningen, der ved denne lejlighed har fået sin nuværende indretning med de 2 portfag, da denne del af bygningen fremstår som en tilbygning.

	I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.		I 1801 overgår bygningen til købmændene Johan Fredr. Lunde og (Carl Ludvig?) Soldan for i 1817 at blive overtaget af generalkonsul Charles Fenwick m.fl. Det er i deres ejertid, at der i 1819 indrettes forretningslokale i 1. etage.
Linje 16:		Linje 16:

	Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.		Da Kirck efterhånden manglede plads, søgte han, i enighed med apotekeren på modsat side af Gl. Færgestræde, tilladelse til at opføre ”en liden bygning i det os tilhørende stræde mod Strandgade” som han mente at have skøde på. Strædet havde i lang tid været afspærret med en port i hver ende.
	Bygningskommissionen var imidlertid ikke enig i denne ~~fortoldning~~ af skødet, hvorfor de fik afslag.		Bygningskommissionen var imidlertid ikke enig i denne fortolkning af skødet, hvorfor de fik afslag.

	Kirck byggede så i 1844 et pakhus (det nuværende nr. 83). I 1. etage var der en port med portkammer over samt en stue med springvandsopstander. Huset var i 4 etager med en ”kikkenborg” på der flade tag, hvorfra der var mulighed for at følge skibene i sundet. Han har næppe brugt megen tid i ~~Kikkenborgen~~, men familierne til indkvarterede skippere kunne nyde udsigten derfra, den var nemlig anbragt så højt, at man kunne se over den foranliggende huskarré.		Kirck byggede så i 1844 et pakhus (det nuværende nr. 83). I 1. etage var der en port med portkammer over samt en stue med springvandsopstander. Huset var i 4 etager med en ”kikkenborg” på der flade tag, hvorfra der var mulighed for at følge skibene i sundet. Han har næppe brugt megen tid i kikkenborgen, men familierne til indkvarterede skippere kunne nyde udsigten derfra, den var nemlig anbragt så højt, at man kunne se over den foranliggende huskarré.
	Porten er senere tilmuret og kikkenborgen fjernet. I dag er ejendommen indrettet til beboelse.		Porten er senere tilmuret og kikkenborgen fjernet. I dag er ejendommen indrettet til beboelse.