Strandgade 77-79 - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Links justeret

2020-11-30T15:22:16Z

Links justeret

Charlotte Fenger: /* Zoologisk Have i ”baggården” */

2019-03-11T12:29:53Z

Zoologisk Have i ”baggården”

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2019, 12:29
Linje 35:		Linje 35:
	I 1867 overtog sønnen '''Charles Steenberg''' apoteket og solgte det til '''Henry Foersom''' i 1883, hvor i øvrigt også købmændene C. J. Svendsen og W. Svendsen havde deres forretning.		I 1867 overtog sønnen '''Charles Steenberg''' apoteket og solgte det til '''Henry Foersom''' i 1883, hvor i øvrigt også købmændene C. J. Svendsen og W. Svendsen havde deres forretning.

	[[Billede: SchancheA.jpg\|left\|thumb\|330px\|Foto er gave fra Carsten Schanche, Norge, som er oldebarn af skibshandler Jallis Schanche. Schanche drev skibshandel indtil 1902, hvor apoteker Johannes Rink overtog lokalerne i Strandgade 77. Foto antagelig fra 1888-1890.]] [[Billede: SchancheB.jpg\|right\|thumb\|330px\|Jallis ~~Schanches~~ visitkort - antagelig fra 1888-1890.]]		[[Billede: SchancheA.jpg\|left\|thumb\|330px\|Foto er gave fra Carsten Schanche, Norge, som er oldebarn af skibshandler Jallis Schanche. Schanche drev skibshandel indtil 1902, hvor apoteker Johannes Rink overtog lokalerne i Strandgade 77. Foto antagelig fra 1888-1890.]] [[Billede: SchancheB.jpg\|right\|thumb\|330px\|Jallis Schanche's visitkort - antagelig fra 1888-1890.]]

	====Fra ”Svaneapothek” til "Det gamle Apotek”====		====Fra ”Svaneapothek” til "Det gamle Apotek”====

Charlotte Fenger: Navn rettet

2019-03-11T12:29:18Z

Navn rettet

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2019, 12:29
Linje 35:		Linje 35:
	I 1867 overtog sønnen '''Charles Steenberg''' apoteket og solgte det til '''Henry Foersom''' i 1883, hvor i øvrigt også købmændene C. J. Svendsen og W. Svendsen havde deres forretning.		I 1867 overtog sønnen '''Charles Steenberg''' apoteket og solgte det til '''Henry Foersom''' i 1883, hvor i øvrigt også købmændene C. J. Svendsen og W. Svendsen havde deres forretning.

	[[Billede: SchancheA.jpg\|left\|thumb\|330px\|Foto er gave fra Carsten Schanche, Norge, som er oldebarn af skibshandler Jallis Schanche. Schanche drev skibshandel indtil 1902, hvor apoteker Johannes Rink overtog lokalerne i Strandgade 77. Foto antagelig fra 1888-1890.]] [[Billede: SchancheB.jpg\|right\|thumb\|330px\|~~Jalli~~ Schanches visitkort - antagelig fra 1888-1890.]]		[[Billede: SchancheA.jpg\|left\|thumb\|330px\|Foto er gave fra Carsten Schanche, Norge, som er oldebarn af skibshandler Jallis Schanche. Schanche drev skibshandel indtil 1902, hvor apoteker Johannes Rink overtog lokalerne i Strandgade 77. Foto antagelig fra 1888-1890.]] [[Billede: SchancheB.jpg\|right\|thumb\|330px\|Jallis Schanches visitkort - antagelig fra 1888-1890.]]

	====Fra ”Svaneapothek” til "Det gamle Apotek”====		====Fra ”Svaneapothek” til "Det gamle Apotek”====

Charlotte Fenger: To fotos indsat

2019-03-11T11:26:44Z

To fotos indsat

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2019, 11:26
Linje 34:		Linje 34:

	I 1867 overtog sønnen '''Charles Steenberg''' apoteket og solgte det til '''Henry Foersom''' i 1883, hvor i øvrigt også købmændene C. J. Svendsen og W. Svendsen havde deres forretning.		I 1867 overtog sønnen '''Charles Steenberg''' apoteket og solgte det til '''Henry Foersom''' i 1883, hvor i øvrigt også købmændene C. J. Svendsen og W. Svendsen havde deres forretning.

			[[Billede: SchancheA.jpg\|left\|thumb\|330px\|Foto er gave fra Carsten Schanche, Norge, som er oldebarn af skibshandler Jallis Schanche. Schanche drev skibshandel indtil 1902, hvor apoteker Johannes Rink overtog lokalerne i Strandgade 77. Foto antagelig fra 1888-1890.]] [[Billede: SchancheB.jpg\|right\|thumb\|330px\|Jalli Schanches visitkort - antagelig fra 1888-1890.]]

	====Fra ”Svaneapothek” til "Det gamle Apotek”====		====Fra ”Svaneapothek” til "Det gamle Apotek”====

Charlotte Fenger: /* Det Gamle Apotek får "sundudsigt" */ Overskrift tilføjet

2018-03-02T05:55:07Z

Det Gamle Apotek får "sundudsigt": Overskrift tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2018, 05:55
Linje 43:		Linje 43:
	Efter en voldsom brand brød ud i ”[[Jernbanehotellet]]”natten til 01. marts 1938. Det lå i Strandgade 92 og hed på det tidspunkt hed "Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget, fordi man helt opgav at bygge på området. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. De to ejendomme blev dermed lagt frit, og ”Det Gamle Apotek” kom mere til sin ret, omend på en tragisk baggrund.		Efter en voldsom brand brød ud i ”[[Jernbanehotellet]]”natten til 01. marts 1938. Det lå i Strandgade 92 og hed på det tidspunkt hed "Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget, fordi man helt opgav at bygge på området. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. De to ejendomme blev dermed lagt frit, og ”Det Gamle Apotek” kom mere til sin ret, omend på en tragisk baggrund.

			===Apotekets epoke afsluttes===
	Huset blev restaureret 1952 af Volmar Drosted samtidig med nr. 79. '''Ingeborg M. Christiansen''' overtog apoteket dette år og drev det som den sidste apoteker i den lange række. I 1970 måtte hun lukke forretningen på grund af konkurrence fra et par nyere apoteker. Det må have været vemodigt at være nødt til at afslutte en æra, som over fire hundrede år havde præget først den ene ejendom og siden begge. I 1912 var et nyt apotek oprettet først i [[Stengade 26]], i 1974 flyttet til [[Stengade 46]], hvor det stadig ligger. Endnu et nyt apotek åbnede på [[Axeltorv]] i Bikubens ejendom i 1969. På dette tidspunkt var der ikke grundlag for tre apoteker.		Huset blev restaureret 1952 af Volmar Drosted samtidig med nr. 79. '''Ingeborg M. Christiansen''' overtog apoteket dette år og drev det som den sidste apoteker i den lange række. I 1970 måtte hun lukke forretningen på grund af konkurrence fra et par nyere apoteker. Det må have været vemodigt at være nødt til at afslutte en æra, som over fire hundrede år havde præget først den ene ejendom og siden begge. I 1912 var et nyt apotek oprettet først i [[Stengade 26]], i 1974 flyttet til [[Stengade 46]], hvor det stadig ligger. Endnu et nyt apotek åbnede på [[Axeltorv]] i Bikubens ejendom i 1969. På dette tidspunkt var der ikke grundlag for tre apoteker.

Charlotte Fenger: /* Det Gamle Apotek får "sundudsigt" */ Link indsat

2018-03-01T17:13:19Z

Det Gamle Apotek får "sundudsigt": Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2018, 17:13
Linje 43:		Linje 43:
	Efter en voldsom brand brød ud i ”[[Jernbanehotellet]]”natten til 01. marts 1938. Det lå i Strandgade 92 og hed på det tidspunkt hed "Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget, fordi man helt opgav at bygge på området. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. De to ejendomme blev dermed lagt frit, og ”Det Gamle Apotek” kom mere til sin ret, omend på en tragisk baggrund.		Efter en voldsom brand brød ud i ”[[Jernbanehotellet]]”natten til 01. marts 1938. Det lå i Strandgade 92 og hed på det tidspunkt hed "Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget, fordi man helt opgav at bygge på området. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. De to ejendomme blev dermed lagt frit, og ”Det Gamle Apotek” kom mere til sin ret, omend på en tragisk baggrund.

	Huset blev restaureret 1952 af Volmar Drosted samtidig med nr. 79. '''Ingeborg M. Christiansen''' overtog apoteket dette år og drev det som den sidste apoteker i den lange række. I 1970 måtte hun lukke forretningen på grund af konkurrence fra et par nyere apoteker. Det må have været vemodigt at være nødt til at afslutte en æra, som over fire hundrede år havde præget først den ene ejendom og siden begge. I 1912 var et nyt apotek oprettet først i Stengade 26, i 1974 flyttet til [[Stengade 46]], hvor det stadig ligger. Endnu et nyt apotek åbnede på [[Axeltorv]] i Bikubens ejendom i 1969. På dette tidspunkt var der ikke grundlag for tre apoteker.		Huset blev restaureret 1952 af Volmar Drosted samtidig med nr. 79. '''Ingeborg M. Christiansen''' overtog apoteket dette år og drev det som den sidste apoteker i den lange række. I 1970 måtte hun lukke forretningen på grund af konkurrence fra et par nyere apoteker. Det må have været vemodigt at være nødt til at afslutte en æra, som over fire hundrede år havde præget først den ene ejendom og siden begge. I 1912 var et nyt apotek oprettet først i [[Stengade 26]], i 1974 flyttet til [[Stengade 46]], hvor det stadig ligger. Endnu et nyt apotek åbnede på [[Axeltorv]] i Bikubens ejendom i 1969. På dette tidspunkt var der ikke grundlag for tre apoteker.

	===Ejendommene efter 1970===		===Ejendommene efter 1970===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-03-01T16:42:25Z

Links gennemgået

Vis ændringer

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger i bogform */ Bibliotek.dk-link indsat

2016-11-04T13:07:40Z

Litteraturhenvisninger i bogform: Bibliotek.dk-link indsat

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2016, 13:07
Linje 48:		Linje 48:
	De to ejendomme blev efter tiden med apotekrvirksomhed, som nævnt ovenfor, overtaget af en bank, senere af en anden bank. Siden har skiftende forretninger og firmaer holdt til i de to ejendomme: en forretning med sportstøj, tre forretninger på skift med salg af musikinstrumenter samt en ejendomshandel.		De to ejendomme blev efter tiden med apotekrvirksomhed, som nævnt ovenfor, overtaget af en bank, senere af en anden bank. Siden har skiftende forretninger og firmaer holdt til i de to ejendomme: en forretning med sportstøj, tre forretninger på skift med salg af musikinstrumenter samt en ejendomshandel.

	===~~Litteraturhenvisninger i bogform~~===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07511205 Axel Kierulf: ”Det gamle apotek i Helsingør”, Boghallen 1951.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07511205 Axel Kierulf: ”Det gamle apotek i Helsingør”, Boghallen 1951.]

	~~Kenno Pedersen~~: ~~Helsingørs gader og stræder i mands minde, Strandgade 1901-2001~~. ~~Nordisk Forlag for~~		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]
	~~videnskab og teknik~~. Helsingør, ~~2002~~.

	[~~[Kategori~~: ~~Huse]~~]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010.]

	[[Kategori: ~~Apoteker~~]]		[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Apoteker]]

	[~~http~~:~~//bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.~~]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteraturhenvisninger i bogform */

2016-10-12T19:04:41Z

Litteraturhenvisninger i bogform

← Ældre version		Versionen fra 12. okt. 2016, 19:04
Linje 58:		Linje 58:
	[[Kategori: Apoteker]]		[[Kategori: Apoteker]]

	Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteraturhenvisninger i bogform */

2016-10-12T11:07:08Z

Litteraturhenvisninger i bogform

← Ældre version		Versionen fra 12. okt. 2016, 11:07
Linje 49:		Linje 49:

	===Litteraturhenvisninger i bogform===		===Litteraturhenvisninger i bogform===
	Axel Kierulf: ”Det gamle apotek i Helsingør”, Boghallen 1951.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07511205 Axel Kierulf: ”Det gamle apotek i Helsingør”, Boghallen 1951.]

	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde, Strandgade 1901-2001. Nordisk Forlag for		Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde, Strandgade 1901-2001. Nordisk Forlag for

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2020, 15:22
Linje 22:		Linje 22:

	====Under og efter Englandskrigene 1801-1807====		====Under og efter Englandskrigene 1801-1807====
	[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene] skabte en del tilbagegang i byen, men i 1830’erne var der atter så megen velstand, at der sidst i 1820’erne var der tale om at oprette endnu et apotek. Andragendet blev på dette tidspunkt afvist af myndighederne, et apotek var nok til den begrænsede kundekreds. Det blev forsøgt igen, men stadig uden held. Apoteker Jens Voss Steenberg fremsatte nogle tanker om den vanskelige apotekerdrift. Oplandets betydning for byen var ringe, og den store garnison på Kronborg var selvforsynende med medikamenter. Det samme var hovedparten af udenlandske familier i byen, og dem var der mange af. De få kunder var der konkurrence om, og skibsprovianteringsforretningerne kunne kapre kunder med en langt mere aggressiv markedsføring.		[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene] skabte en del tilbagegang i byen, men i 1830’erne var der atter så megen velstand, at der sidst i 1820’erne var der tale om at oprette endnu et apotek. Andragendet blev på dette tidspunkt afvist af myndighederne, et apotek var nok til den begrænsede kundekreds. Det blev forsøgt igen, men stadig uden held. Apoteker '''Jens Voss Steenberg''' fremsatte nogle tanker om den vanskelige apotekerdrift. Oplandets betydning for byen var ringe, og den store garnison på Kronborg var selvforsynende med medikamenter. Det samme var hovedparten af udenlandske familier i byen, og dem var der mange af. De få kunder var der konkurrence om, og skibsprovianteringsforretningerne kunne kapre kunder med en langt mere aggressiv markedsføring.

	====Zoologisk Have i ”baggården”====		====Zoologisk Have i ”baggården”====
	En af de mere farverige skikkelser var apoteker '''Schack August Steenberg''', som overtog apoteket i 1837 apoteket efter sin fader, provisor ~~'''~~Jens Voss Steenberg~~'''~~. Denne havde drevet det de første tre år som bestyrer, siden 1791 som ejer. Som nævnt i et af de første afsnit i denne artikel er apoteksindretningen omtalt fra dette år, og apoteket hed nu ”Svaneapothek”.		En af de mere farverige skikkelser var apoteker '''Schack August Steenberg''', som overtog apoteket i 1837 apoteket efter sin fader, provisor Jens Voss Steenberg (nævnt oven for). Denne havde drevet det de første tre år som bestyrer, siden 1791 som ejer. Som nævnt i et af de første afsnit i denne artikel er apoteksindretningen omtalt fra dette år, og apoteket hed nu ”Svaneapothek”.

	Schack August Steenberg var samler og interesserede sig for naturhistorie. Han pressede blomster og planter, udstoppede dyr samt holdt zoologisk have i strædet med en bjørneunge, pollarræv og en abekat. Strædet var udstyret med plankeværk i begge ender og blev betragtet som en slags baggård til apoteket.		Schack August Steenberg var samler og interesserede sig for naturhistorie. Han pressede blomster og planter, udstoppede dyr samt holdt zoologisk have i strædet med en bjørneunge, pollarræv og en abekat. Strædet var udstyret med plankeværk i begge ender og blev betragtet som en slags baggård til apoteket.
Linje 31:		Linje 31:
	Aben så en dag sit snit til at gribe barberkniven, som må have ligget fremme. Man kan tænke sig, at den havde set apotekeren barbere sig, og en skønne dag så den sit snit til at efterligne denne proces. Da den ikke var så ferm til at håndtere barberkniven, kom en i stedet for til at skære halsen over på sig selv. Efter denne episode blev den zoologiske virksomhed i strædet afviklet.		Aben så en dag sit snit til at gribe barberkniven, som må have ligget fremme. Man kan tænke sig, at den havde set apotekeren barbere sig, og en skønne dag så den sit snit til at efterligne denne proces. Da den ikke var så ferm til at håndtere barberkniven, kom en i stedet for til at skære halsen over på sig selv. Efter denne episode blev den zoologiske virksomhed i strædet afviklet.

	At strædet var lukket skyldtes muligvis ejeren af [[Stengade 66]]. Han lod strædet afspærre i 1746 for at bruge det til ”Hønsegaard, Lokum og Svinesti”. Trods bystyrets evindelige klager forblev strædet lukket i henved 100 år. Det blev efter lukning benævnt ”Det lukkede Stræde” indtil genåbning i 1911. Strædet genskabt med brosten og rende i midten i 2009 og en ~~nyopført~~ træportal mod havnen.		At strædet var lukket skyldtes muligvis ejeren af [[Stengade 66]]. Han lod strædet afspærre i 1746 for at bruge det til ”Hønsegaard, Lokum og Svinesti”. Trods bystyrets evindelige klager forblev strædet lukket i henved 100 år. Det blev efter lukning benævnt '''”Det lukkede Stræde”''' indtil genåbning i 1911. Strædet, [[Gl. Færgestræde]], blev genskabt med brosten og rende i midten i 2009 og en ny træportal blev opført mod havnen.

	I 1867 overtog sønnen '''Charles Steenberg''' apoteket og solgte det til '''Henry Foersom''' i 1883, hvor i øvrigt også købmændene C. J. Svendsen og W. Svendsen havde deres forretning.		I 1867 overtog sønnen '''Charles Steenberg''' apoteket og solgte det til '''Henry Foersom''' i 1883, hvor i øvrigt også købmændene C. J. Svendsen og W. Svendsen havde deres forretning.
Linje 40:		Linje 40:
	Apoteket er nok mest kendt for perioden under apoteker '''Johannes Rink''' (1848-1925), hvis slægt stammede fra Holsten. Han havde drevet Løveapoteket i Kolding i elleve år og søgte som 36 årig til Helsingør i 1884. Sammenlægningen apoteksdriften i de to ejendomme begyndte med udvidelse af hans privatbolig på første sal til i nr. 79, da de daværende lejer i nr. 77, en toldembedsmand, døde. Efter nogle år kunne han i 1902 overtage skibsprovianteringshandlerens lokaler i nr. 77 for at udvide det gamle Svaneapotek” i nr. 79. Ved den lejlighed blev en hovedindgang nærmest [[Brostræde]] etableret, den daværende port omdannet til et halvrundt vindue ind til apoteket og masken med løvehovedet heldigvis bevaret. Det nye apotek fik en enestående svaneprydelse over indgangsdøren for at markere, at det hele nu var ”Svaneapotek”.		Apoteket er nok mest kendt for perioden under apoteker '''Johannes Rink''' (1848-1925), hvis slægt stammede fra Holsten. Han havde drevet Løveapoteket i Kolding i elleve år og søgte som 36 årig til Helsingør i 1884. Sammenlægningen apoteksdriften i de to ejendomme begyndte med udvidelse af hans privatbolig på første sal til i nr. 79, da de daværende lejer i nr. 77, en toldembedsmand, døde. Efter nogle år kunne han i 1902 overtage skibsprovianteringshandlerens lokaler i nr. 77 for at udvide det gamle Svaneapotek” i nr. 79. Ved den lejlighed blev en hovedindgang nærmest [[Brostræde]] etableret, den daværende port omdannet til et halvrundt vindue ind til apoteket og masken med løvehovedet heldigvis bevaret. Det nye apotek fik en enestående svaneprydelse over indgangsdøren for at markere, at det hele nu var ”Svaneapotek”.

	Apoteket blev nu kaldt "Det gamle Apotek”. Det blev i Johannes Rinks tid et helt særligt sted, en slags kulturcenter i byen. Han var noget af en personlighed og afholdt talrige fester og sammenkomster, hvor adskillige kendte mennesker samledes. Nævnes kan eksempelvis kulturpersonligheder som [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Viggo_H%C3%B8rup Viggo Hørup] og [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Edvard_Brandes Edvard Brandes]. Begge var politikere, Viggo desuden redaktør og Edvard forfatter. Den sidste havde sommervilla, kaldet ”Gylfe”, på Nordre Strandvej 32. Forfatteren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1870-1900/Henrik_Pontoppidan Henrik Pontoppidan] kom hos den tretten år ældre [~~http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/M._Galschi%C3%B8t~~ Martinus Galschiøt] (1844-1940), forfatter og redaktør og en god en ven og rådgiver. Han udgav ”Helsingør omkring Midten af forrige Aarhundrede. Studier og Erindringer” i 1921 og er begravet på [[Helsingør Kirkegård – gravmonumenter \| Helsingør Kirkegård]]. Henriks farbror, ~~'''~~Isaac Sidenius Pontoppidan~~'''~~ (1819-1874), havde været storkøbmand og skibsreder i byen ([[Pontoppidansvej]] er opkaldt efter ham). Til husvennerne hørte desuden foratter forfatter [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Edvard_S%C3%B8derberg Edvard Søderberg] (sidstnævnte var ikke særlig kendt) samt forfatter, musikkritiker og komponist [https://da.wikipedia.org/wiki/Axel_Kjerulf Axel Kierulf], som ikke er lige så kendt som faderen [https://da.wikipedia.org/wiki/Charles_Kjerulf Charles Kierulf]. Denne var komponist og satte musik til en række af Holger Drachmanns viser. [https://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Drachmann Holger Drachmann] var forfatter og kunstmaler (især motiver med havet) og nok den kendteste og mest populære i kredsen. Som en god ven af huset kom han ofte og overnattede ind imellem. Han var i øvrigt fætter til Viggo Hørup. Axel Kjerulf har beskrevet apotekets historie udførligt og underholdende (se under litteraturhenvisninger), her også om den selskabelige periode under Rink. Lokale notabiliteter som f.eks. forfatter og kunstmaler [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Alexander_Svedstrup Alexander Svedstrup] og Albert Kaas, svensk konsul og kulhandler (død 1903) kan nævnes. Alexander Svedstrup beskrev en spidsborgerfamilies liv i 1800-tallet i romanen ”Erik Gudmand” med [[Strandgade 93]] som ramme. Apoteket blev overtaget af sønnen Gustav efter faderens død i 1925.		Apoteket blev nu kaldt "Det gamle Apotek”. Det blev i Johannes Rinks tid et helt særligt sted, en slags kulturcenter i byen. Han var noget af en personlighed og afholdt talrige fester og sammenkomster, hvor adskillige kendte mennesker samledes. Nævnes kan eksempelvis kulturpersonligheder som [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Viggo_H%C3%B8rup Viggo Hørup] og [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Edvard_Brandes Edvard Brandes]. Begge var politikere, Viggo desuden redaktør og Edvard forfatter. Den sidste havde sommervilla, kaldet ”Gylfe”, på Nordre Strandvej 32. Forfatteren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1870-1900/Henrik_Pontoppidan Henrik Pontoppidan] kom hos den tretten år ældre [[Martinus Galschiøt]] (1844-1940), forfatter og redaktør og en god en ven og rådgiver. Han udgav ”Helsingør omkring Midten af forrige Aarhundrede. Studier og Erindringer” i 1921 og er begravet på [[Helsingør Kirkegård – gravmonumenter \| Helsingør Kirkegård]]. Henriks farbror, [[Isaac Sidenius Pontoppidan]] (1819-1874), havde været storkøbmand og skibsreder i byen ([[Pontoppidansvej]] er opkaldt efter ham). Til husvennerne hørte desuden foratter forfatter [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Edvard_S%C3%B8derberg Edvard Søderberg] (sidstnævnte var ikke særlig kendt) samt forfatter, musikkritiker og komponist [https://da.wikipedia.org/wiki/Axel_Kjerulf Axel Kierulf], som ikke er lige så kendt som faderen [https://da.wikipedia.org/wiki/Charles_Kjerulf Charles Kierulf]. Denne var komponist og satte musik til en række af Holger Drachmanns viser. [https://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Drachmann Holger Drachmann] var forfatter og kunstmaler (især motiver med havet) og nok den kendteste og mest populære i kredsen. Som en god ven af huset kom han ofte og overnattede ind imellem. Han var i øvrigt fætter til Viggo Hørup. Axel Kjerulf har beskrevet apotekets historie udførligt og underholdende (se under litteraturhenvisninger), her også om den selskabelige periode under Rink. Lokale notabiliteter som f.eks. forfatter og kunstmaler [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Alexander_Svedstrup Alexander Svedstrup] og Albert Kaas, svensk konsul og kulhandler (død 1903) kan nævnes. Alexander Svedstrup beskrev en spidsborgerfamilies liv i 1800-tallet i romanen ”Erik Gudmand” med [[Strandgade 93]] som ramme. Apoteket blev overtaget af sønnen Gustav efter faderens død i 1925.

	===Det Gamle Apotek får "sundudsigt"===		===Det Gamle Apotek får "sundudsigt"===
	Efter en voldsom brand brød ud i ”[[Jernbanehotellet]]”natten til 01. marts 1938. Det lå i Strandgade 92 og hed på det tidspunkt hed "Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget, fordi man helt opgav at bygge på området. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. De to ejendomme blev dermed lagt frit, og ”Det Gamle Apotek” kom mere til sin ret, omend på en tragisk baggrund.		Efter en voldsom brand brød ud i ”[[Jernbanehotellet]]”natten til 01. marts 1938. Det lå i Strandgade 92 og hed på det tidspunkt hed "Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget, fordi man helt opgav at bygge på området. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. De to ejendomme blev dermed lagt frit, og '''”Det Gamle Apotek”''' kom mere til sin ret, omend på en tragisk baggrund.

	===Apotekets epoke afsluttes===		===Apotekets epoke afsluttes===
Linje 54:		Linje 54:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07511205 Axel Kierulf: ”Det gamle apotek i Helsingør”, Boghallen 1951.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07511205 Axel Kierulf: ”Det gamle apotek i Helsingør”, Boghallen 1951.]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør 1973. Nationalmuseet, 1973.]

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010.]

	[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Apoteker]]		[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Apoteker]]