Stengade 83 - Versionshistorie

Bente Thomsen: /* Ejendommen senere */

2018-12-07T16:25:47Z

Ejendommen senere

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2018, 16:25
Linje 16:		Linje 16:
	Stengade 83 kom i '''slægten Wrights''' besiddelse i 1901 (grundlæggere af brændselsfirmaet [[Wright og Svendsen]]) og er det stadigvæk. Forskellige virksomheder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.		Stengade 83 kom i '''slægten Wrights''' besiddelse i 1901 (grundlæggere af brændselsfirmaet [[Wright og Svendsen]]) og er det stadigvæk. Forskellige virksomheder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.

	Forfatteren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Karen_Blixen Karen Blixen] lader i sin fortælling: '''"Et familieselskab i Helsingør"''' fra samlingen: "Syv fantastiske fortællinger" foregå med denne ejendom som ramme. De lærde har været lidt uenige om, hvorvidt det er [[Strandgade 93]] eller denne ejendom, der danner baggrund for fortællingen. Denne artikels forfatter hælder til, at den foregår her. Flere ting tyder på dette, eksempelvis er navnet Coninck er nævnt.		Forfatteren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Karen_Blixen Karen Blixen] lader i sin fortælling: '''"Et familieselskab i Helsingør"''' fra samlingen: "Syv fantastiske fortællinger" foregå med denne ejendom som ramme. De lærde har været lidt uenige om, hvorvidt det er [[Strandgade 93]] eller denne ejendom, der danner baggrund for fortællingen. Denne artikels forfatter hælder til, at den foregår her. Flere ting tyder på dette, eksempelvis at navnet Coninck er nævnt.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Links redigeret

2018-03-03T12:37:14Z

Links redigeret

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2018, 12:37
Linje 1:		Linje 1:
	===Von der Ostens Gaard===		===Von der Ostens Gaard===
	[[Billede:Stengade 83.jpeg\|300px\|right\|thumb\|Stengade 83]]		[[Billede:Stengade 83.jpeg\|300px\|right\|thumb\|Stengade 83]]
	'''Otto Frantz von der Osten''' overtog ejendommen efter toldinspektør '''Hans Jørgen Schrøder''', som havde ejet den siden 1736. Den nye ejer lod den nuværende ejendom opføre i 1769-1770 til erstatning for en ældre. Otto Frantz von der Osten var netop blevet udnævnt til toldkommissær for [[Øresunds Toldkammer]] og havde tidligere tjent ved hoffet både hos Frederik den 5 og Christian 7 som kammerjunker. Bygningen (tidligere nr. 79) fremtræder som et elegant og fornemt rokokopalæ, selvom de lodrette pilastre og den strenge symmetriske tredeling af facaden samt mansardtaget er karakteristisk for barokken. Arkitekten ikke er kendt, men resultatet er vellykket. Fra disse perioder er der ofte træk fra såvel stilarten barok som rokoko i byggerier, og man skelede lidt til andre velhaveres byggerier. I anden etages midterste del var oprindeligt tre høje, rundbuede vinduer. De gav et godt lys ind til husets store sal, men blev senere blændet. Fra altanbygningen ved den østvendte gavl observerede man før i tiden skibene i sundet. Trentwedels Gaard i [[Stengade 81]] tilhørte Otto Frantz von der Ostens underordnede.		'''Otto Frantz von der Osten''' overtog ejendommen efter toldinspektør '''Hans Jørgen Schrøder''', som havde ejet den siden 1736. Den nye ejer lod den nuværende ejendom opføre i 1769-1770 til erstatning for en ældre. Otto Frantz von der Osten var netop blevet udnævnt til toldkommissær for [[Øresunds Toldkammer]] og havde tidligere tjent ved hoffet både hos Frederik den 5. og Christian 7. som kammerjunker. Bygningen (tidligere nr. 79) fremtræder som et elegant og fornemt rokokopalæ, selvom de lodrette pilastre og den strenge symmetriske tredeling af facaden samt mansardtaget er karakteristisk for barokken. Arkitekten ikke er kendt, men resultatet er vellykket. Fra disse perioder er der ofte træk fra såvel stilarten barok som rokoko i byggerier, og man skelede lidt til andre velhaveres byggerier. I anden etages midterste del var oprindeligt tre høje, rundbuede vinduer. De gav et godt lys ind til husets store sal, men blev senere blændet. Fra altanbygningen ved den østvendte gavl observerede man før i tiden skibene i sundet. Trentwedels Gaard i [[Stengade 81]] tilhørte Otto Frantz von der Ostens underordnede.

	===Familien von der Osten===		===Familien von der Osten===
	Forsiden af ejendommen ud mod gaden skulle udsende de rette signaler om velstand og magt over tingene. Det var derfor vigtigt, at den tog sig godt ud. Otto Frantz von der Osten var vant til fine omgivelser, hvilket også kom til udtryk med et overdådigt rigt inventar. Det var byens fineste kvarter, hvor enten skibsklarerer eller embedsmænd, knyttet til opkrævning af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]], boede. Genboejendommen var bolig for direktøren for [[Øresunds Toldkammer]] med en stor lysthave ud mod [[Kronborgs befæstning \| Kronborgs fæstningsanlæg]]. Her boede hans yngre broder, udenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/Adolph_Sigfried_von_der_Osten Adolph Siegfried von der Osten] (1726-1797), der var blevet udnævnt af Struense til den vellønnede stilling som direktør for Øresunds Toldkammer i 1770. Han bestred begge stillinger. Han var den egentlige i bagmand i et mislykket kup mod Struense i efteråret 1771. Planen blev afsløret, men da Struense intet gjorde ved det, fik det ingen konsekvenser. Deres fætter, [http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_August_von_der_Osten Wilhelm August von der Osten] (1694-1768), havde haft embedet som direktør for Øresunds Toldkammer fra 1738-1764. Dennes fader nedstammede fra en gammel og betydningsfuld adelsslægt fra Pommern i Tyskland og havde slået sig ned i Danmark. Wilhelm August von der Osten blev af Christian 6 udnævnt til at styre rigets finanser. Wilhelm August var kendt for sit excentriske væsen og sin hensynsløshed, og han blev afskediget straks efter Frederik 5.s tronbestigelse. Han beholdt dog sin stilling i toldkammeret.		Forsiden af ejendommen ud mod gaden skulle udsende de rette signaler om velstand og magt over tingene. Det var derfor vigtigt, at den tog sig godt ud. Otto Frantz von der Osten var vant til fine omgivelser, hvilket også kom til udtryk med et overdådigt rigt inventar. Det var byens fineste kvarter, hvor enten skibsklarerer eller embedsmænd, knyttet til opkrævning af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]], boede. Genboejendommen var bolig for direktøren for [[Øresunds Toldkammer]] med en stor lysthave ud mod [[Kronborgs befæstning \| Kronborgs fæstningsanlæg]]. Her boede hans yngre broder, udenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/Adolph_Sigfried_von_der_Osten Adolph Siegfried von der Osten] (1726-1797), der var blevet udnævnt af Struense til den vellønnede stilling som direktør for Øresunds Toldkammer i 1770. Han bestred begge stillinger. Han var den egentlige i bagmand i et mislykket kup mod Struense i efteråret 1771. Planen blev afsløret, men da Struense intet gjorde ved det, fik det ingen konsekvenser. Deres fætter, [http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_August_von_der_Osten Wilhelm August von der Osten] (1694-1768), havde haft embedet som direktør for Øresunds Toldkammer fra 1738-1764. Dennes fader nedstammede fra en gammel og betydningsfuld adelsslægt fra Pommern i Tyskland og havde slået sig ned i Danmark. Wilhelm August von der Osten blev af Christian 6. udnævnt til at styre rigets finanser. Wilhelm August var kendt for sit excentriske væsen og sin hensynsløshed, og han blev afskediget straks efter Frederik 5.s tronbestigelse. Han beholdt dog sin stilling i toldkammeret.

	===Ejendommen senere===		===Ejendommen senere===
	Efter Otto Frantz von der Osten overtog [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Hofembedsmand/N.J._Jessen Nicolai Jacob Jessen] (1718-1800) ejendommen i 1880. I 1878 blev han af enkedronning Juliane Marie betroet en stilling som kæmmerer (regnskabsfører) ved [[Øresunds Toldkammer]] - ud over finansielle begunstigelser - som en del af påskønnelsen for sin indsats i [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/johann-friedrich-struensee/ kuppet mod Struense]. N. J. Jessen var et aktivt medlem af sammensværgelsen mod Struense, og det var ham, der førte de sammensvorne frem til Struense og Christian 7.s værelser natten til den 17. januar 1772. Han havde et indgående kendskab til Christiansborg Slots krinkelkroge, dets mange snørklede gange samt en hovednøgle til slottets utal af døre. Han havde været kammertjener hos Frederik 5 indtil 1759 og blev derefter udnævnt til justitsråd. Gennem tiden havde han drevet nogle virksomheder, som trods royale begunstigelser og finansielle tilskud gik fallit. N. J. Jessen slog sig på et tidspunkt ned som vinhandler på Amagertorv og fik monopol på leverance til hoffet. I det hele taget nød han godt af enkedronning Juliane Maries sympati og støtte, og hans rolle under kuppet var et udslag af taknemlighed over dette.		Efter Otto Frantz von der Osten overtog [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Hofembedsmand/N.J._Jessen Nicolai Jacob Jessen] (1718-1800) ejendommen i 1880. I 1878 blev han af enkedronning Juliane Marie betroet en stilling som kæmmerer (regnskabsfører) ved [[Øresunds Toldkammer]] - ud over finansielle begunstigelser - som en del af påskønnelsen for sin indsats i [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/johann-friedrich-struensee/ kuppet mod Johan Friedrich Struense]. N. J. Jessen var et aktivt medlem af sammensværgelsen mod Struense, og det var ham, der førte de sammensvorne frem til Struense og Christian 7.s værelser natten til den 17. januar 1772. Han havde et indgående kendskab til Christiansborg Slots krinkelkroge, dets mange snørklede gange samt en hovednøgle til slottets utal af døre. Han havde været kammertjener hos Frederik 5. indtil 1759 og blev derefter udnævnt til justitsråd. Gennem tiden havde han drevet nogle virksomheder, som trods royale begunstigelser og finansielle tilskud gik fallit. N. J. Jessen slog sig på et tidspunkt ned som vinhandler på Amagertorv og fik monopol på leverance til hoffet. I det hele taget nød han godt af enkedronning Juliane Maries sympati og støtte, og hans rolle under kuppet var et udslag af taknemlighed over dette.

	Den hollandske konsul '''Joost Jacob van Aller''' (1756-1824) overtog ejendommen fra 1794. Konsulinde van Aller blev enke i 1824 og førte handelshuset videre, siden hendes tre sønner Peter, Hendrik og Theodor. Det fortaltes, at slægten var så velstående, at husets frue aldrig havde sat sine ben på Helsingørs gader og at hun altid lod sig transportere i en kostbar ekvipage. Det kan man læse i bogen ”Helsingør - Sundtoldstad og borgerby” af Birger Mikkelsen.		Den hollandske konsul '''Joost Jacob van Aller''' (1756-1824) overtog ejendommen fra 1794. Konsulinde van Aller blev enke i 1824 og førte handelshuset videre, siden hendes tre sønner Peter, Hendrik og Theodor. Det fortaltes, at slægten var så velstående, at husets frue aldrig havde sat sine ben på Helsingørs gader og at hun altid lod sig transportere i en kostbar ekvipage. Det kan man læse i bogen ”Helsingør - Sundtoldstad og borgerby” af Birger Mikkelsen (side 148) (udkom i 1976 i anledning af 550 års jubilæum for de købstadsrettigheder, som
			[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] gav Helsingør).

	Fra 1867-1878 blev Stengade 83 overtaget af handelshuset de Coninck, det mest betydningsfulde i København på den tid. Storkøbmand og skibsreder [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Fr%C3%A9d%C3%A9ric_de_Coninck Frédéric de Coninck] (1740-1811) udnyttede med stor dygtighed neutraliteten i den florissante periode og blev umådelig rig. Da handelshuset leverede fødevarer til englænderne under den engelske belejring i 1807, vakte det forståeligt nok noget røre.		Fra 1867-1878 blev Stengade 83 overtaget af handelshuset de Coninck, det mest betydningsfulde i København på den tid. Storkøbmand og skibsreder [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Fr%C3%A9d%C3%A9ric_de_Coninck Frédéric de Coninck] (1740-1811) udnyttede med stor dygtighed neutraliteten i den florissante periode og blev umådelig rig. Da handelshuset leverede fødevarer til englænderne under den engelske belejring i 1807, vakte det forståeligt nok noget røre.
Linje 15:		Linje 16:
	Stengade 83 kom i '''slægten Wrights''' besiddelse i 1901 (grundlæggere af brændselsfirmaet [[Wright og Svendsen]]) og er det stadigvæk. Forskellige virksomheder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.		Stengade 83 kom i '''slægten Wrights''' besiddelse i 1901 (grundlæggere af brændselsfirmaet [[Wright og Svendsen]]) og er det stadigvæk. Forskellige virksomheder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.

	Forfatteren [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/~~Karen_Christentze_Blixen-Finecke~~ Karen Blixen] lader i sin fortælling: '''"Et familieselskab i Helsingør"''' fra samlingen: "Syv fantastiske fortællinger" foregå med denne ejendom som ramme. De lærde har været lidt uenige om, hvorvidt det er [[Strandgade 93]] eller denne ejendom, der danner baggrund for fortællingen. Denne artikels forfatter hælder til, at den foregår her. Flere ting tyder på dette, eksempelvis er navnet Coninck er nævnt.		Forfatteren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Karen_Blixen Karen Blixen] lader i sin fortælling: '''"Et familieselskab i Helsingør"''' fra samlingen: "Syv fantastiske fortællinger" foregå med denne ejendom som ramme. De lærde har været lidt uenige om, hvorvidt det er [[Strandgade 93]] eller denne ejendom, der danner baggrund for fortællingen. Denne artikels forfatter hælder til, at den foregår her. Flere ting tyder på dette, eksempelvis er navnet Coninck er nævnt.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: /* Familien von der Osten */ Link rettet

2018-02-17T11:17:40Z

Familien von der Osten: Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2018, 11:17
Linje 4:		Linje 4:

	===Familien von der Osten===		===Familien von der Osten===
	Forsiden af ejendommen ud mod gaden skulle udsende de rette signaler om velstand og magt over tingene. Det var derfor vigtigt, at den tog sig godt ud. Otto Frantz von der Osten var vant til fine omgivelser, hvilket også kom til udtryk med et overdådigt rigt inventar. Det var byens fineste kvarter, hvor enten skibsklarerer eller embedsmænd, knyttet til opkrævning af [[~~Øresundtolden~~ og Helsingør \| Øresundstolden]], boede. Genboejendommen var bolig for direktøren for [[Øresunds Toldkammer]] med en stor lysthave ud mod [[Kronborgs befæstning \| Kronborgs fæstningsanlæg]]. Her boede hans yngre broder, udenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/Adolph_Sigfried_von_der_Osten Adolph Siegfried von der Osten] (1726-1797), der var blevet udnævnt af Struense til den vellønnede stilling som direktør for Øresunds Toldkammer i 1770. Han bestred begge stillinger. Han var den egentlige i bagmand i et mislykket kup mod Struense i efteråret 1771. Planen blev afsløret, men da Struense intet gjorde ved det, fik det ingen konsekvenser. Deres fætter, [http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_August_von_der_Osten Wilhelm August von der Osten] (1694-1768), havde haft embedet som direktør for Øresunds Toldkammer fra 1738-1764. Dennes fader nedstammede fra en gammel og betydningsfuld adelsslægt fra Pommern i Tyskland og havde slået sig ned i Danmark. Wilhelm August von der Osten blev af Christian 6 udnævnt til at styre rigets finanser. Wilhelm August var kendt for sit excentriske væsen og sin hensynsløshed, og han blev afskediget straks efter Frederik 5.s tronbestigelse. Han beholdt dog sin stilling i toldkammeret.		Forsiden af ejendommen ud mod gaden skulle udsende de rette signaler om velstand og magt over tingene. Det var derfor vigtigt, at den tog sig godt ud. Otto Frantz von der Osten var vant til fine omgivelser, hvilket også kom til udtryk med et overdådigt rigt inventar. Det var byens fineste kvarter, hvor enten skibsklarerer eller embedsmænd, knyttet til opkrævning af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]], boede. Genboejendommen var bolig for direktøren for [[Øresunds Toldkammer]] med en stor lysthave ud mod [[Kronborgs befæstning \| Kronborgs fæstningsanlæg]]. Her boede hans yngre broder, udenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/Adolph_Sigfried_von_der_Osten Adolph Siegfried von der Osten] (1726-1797), der var blevet udnævnt af Struense til den vellønnede stilling som direktør for Øresunds Toldkammer i 1770. Han bestred begge stillinger. Han var den egentlige i bagmand i et mislykket kup mod Struense i efteråret 1771. Planen blev afsløret, men da Struense intet gjorde ved det, fik det ingen konsekvenser. Deres fætter, [http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_August_von_der_Osten Wilhelm August von der Osten] (1694-1768), havde haft embedet som direktør for Øresunds Toldkammer fra 1738-1764. Dennes fader nedstammede fra en gammel og betydningsfuld adelsslægt fra Pommern i Tyskland og havde slået sig ned i Danmark. Wilhelm August von der Osten blev af Christian 6 udnævnt til at styre rigets finanser. Wilhelm August var kendt for sit excentriske væsen og sin hensynsløshed, og han blev afskediget straks efter Frederik 5.s tronbestigelse. Han beholdt dog sin stilling i toldkammeret.

	===Ejendommen senere===		===Ejendommen senere===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-17T11:17:04Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2018, 11:17
Linje 4:		Linje 4:

	===Familien von der Osten===		===Familien von der Osten===
	Forsiden af ejendommen ud mod gaden skulle udsende de rette signaler om velstand og magt over tingene. Det var derfor vigtigt, at den tog sig godt ud. Otto Frantz von der Osten var vant til fine omgivelser, hvilket også kom til udtryk med et overdådigt rigt inventar. Det var byens fineste kvarter, hvor enten skibsklarerer eller embedsmænd, knyttet til opkrævning af [[Øresundtolden i Helsingør \| Øresundstolden]], boede. Genboejendommen var bolig for direktøren for [[Øresunds Toldkammer]] med en stor lysthave ud mod [[Kronborgs befæstning \| Kronborgs fæstningsanlæg]]. Her boede hans yngre broder, udenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/Adolph_Sigfried_von_der_Osten Adolph Siegfried von der Osten] (1726-1797), der var blevet udnævnt af Struense til den vellønnede stilling som direktør for Øresunds Toldkammer i 1770. Han bestred begge stillinger. Han var den egentlige i bagmand i et mislykket kup mod Struense i efteråret 1771. Planen blev afsløret, men da Struense intet gjorde ved det, fik det ingen konsekvenser. Deres fætter, [http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_August_von_der_Osten Wilhelm August von der Osten] (1694-1768), havde haft embedet som direktør for Øresunds Toldkammer fra 1738-1764. Dennes fader nedstammede fra en gammel og betydningsfuld adelsslægt fra Pommern i Tyskland og havde slået sig ned i Danmark. Wilhelm August von der Osten blev af Christian 6 udnævnt til at styre rigets finanser. Wilhelm August var kendt for sit excentriske væsen og sin hensynsløshed, og han blev afskediget straks efter Frederik 5.s tronbestigelse. Han beholdt dog sin stilling i toldkammeret.		Forsiden af ejendommen ud mod gaden skulle udsende de rette signaler om velstand og magt over tingene. Det var derfor vigtigt, at den tog sig godt ud. Otto Frantz von der Osten var vant til fine omgivelser, hvilket også kom til udtryk med et overdådigt rigt inventar. Det var byens fineste kvarter, hvor enten skibsklarerer eller embedsmænd, knyttet til opkrævning af [[Øresundtolden og Helsingør \| Øresundstolden]], boede. Genboejendommen var bolig for direktøren for [[Øresunds Toldkammer]] med en stor lysthave ud mod [[Kronborgs befæstning \| Kronborgs fæstningsanlæg]]. Her boede hans yngre broder, udenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/Adolph_Sigfried_von_der_Osten Adolph Siegfried von der Osten] (1726-1797), der var blevet udnævnt af Struense til den vellønnede stilling som direktør for Øresunds Toldkammer i 1770. Han bestred begge stillinger. Han var den egentlige i bagmand i et mislykket kup mod Struense i efteråret 1771. Planen blev afsløret, men da Struense intet gjorde ved det, fik det ingen konsekvenser. Deres fætter, [http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_August_von_der_Osten Wilhelm August von der Osten] (1694-1768), havde haft embedet som direktør for Øresunds Toldkammer fra 1738-1764. Dennes fader nedstammede fra en gammel og betydningsfuld adelsslægt fra Pommern i Tyskland og havde slået sig ned i Danmark. Wilhelm August von der Osten blev af Christian 6 udnævnt til at styre rigets finanser. Wilhelm August var kendt for sit excentriske væsen og sin hensynsløshed, og han blev afskediget straks efter Frederik 5.s tronbestigelse. Han beholdt dog sin stilling i toldkammeret.

	===Ejendommen senere===		===Ejendommen senere===
	Efter Otto Frantz von der Osten overtog [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Hofembedsmand/N.J._Jessen Nicolai Jacob Jessen] (1718-1800) ejendommen i 1880. I 1878 blev han af enkedronning Juliane Marie betroet en stilling som kæmmerer (regnskabsfører) ved [[Øresunds Toldkammer]] - ud over finansielle begunstigelser - som en del af påskønnelsen for sin indsats i [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/~~1700~~-~~talstema~~-struensee~~/?no_cache=1~~/ kuppet mod Struense]. N. J. Jessen var et aktivt medlem af sammensværgelsen mod Struense, og det var ham, der førte de sammensvorne frem til Struense og Christian 7.s værelser natten til den 17. januar 1772. Han havde et indgående kendskab til Christiansborg Slots krinkelkroge, dets mange snørklede gange samt en hovednøgle til slottets utal af døre. Han havde været kammertjener hos Frederik 5 indtil 1759 og blev derefter udnævnt til justitsråd. Gennem tiden havde han drevet nogle virksomheder, som trods royale begunstigelser og finansielle tilskud gik fallit. N. J. Jessen slog sig på et tidspunkt ned som vinhandler på Amagertorv og fik monopol på leverance til hoffet. I det hele taget nød han godt af enkedronning Juliane Maries sympati og støtte, og hans rolle under kuppet var et udslag af taknemlighed over dette.		Efter Otto Frantz von der Osten overtog [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Hofembedsmand/N.J._Jessen Nicolai Jacob Jessen] (1718-1800) ejendommen i 1880. I 1878 blev han af enkedronning Juliane Marie betroet en stilling som kæmmerer (regnskabsfører) ved [[Øresunds Toldkammer]] - ud over finansielle begunstigelser - som en del af påskønnelsen for sin indsats i [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/johann-friedrich-struensee/ kuppet mod Struense]. N. J. Jessen var et aktivt medlem af sammensværgelsen mod Struense, og det var ham, der førte de sammensvorne frem til Struense og Christian 7.s værelser natten til den 17. januar 1772. Han havde et indgående kendskab til Christiansborg Slots krinkelkroge, dets mange snørklede gange samt en hovednøgle til slottets utal af døre. Han havde været kammertjener hos Frederik 5 indtil 1759 og blev derefter udnævnt til justitsråd. Gennem tiden havde han drevet nogle virksomheder, som trods royale begunstigelser og finansielle tilskud gik fallit. N. J. Jessen slog sig på et tidspunkt ned som vinhandler på Amagertorv og fik monopol på leverance til hoffet. I det hele taget nød han godt af enkedronning Juliane Maries sympati og støtte, og hans rolle under kuppet var et udslag af taknemlighed over dette.

	Den hollandske konsul '''Joost Jacob van Aller''' (1756-1824) overtog ejendommen fra 1794. Konsulinde van Aller blev enke i 1824 og førte handelshuset videre, siden hendes tre sønner Peter, Hendrik og Theodor. Det fortaltes, at slægten var så velstående, at husets frue aldrig havde sat sine ben på Helsingørs gader og at hun altid lod sig transportere i en kostbar ekvipage. Det kan man læse i bogen ”Helsingør - Sundtoldstad og borgerby” af Birger Mikkelsen.		Den hollandske konsul '''Joost Jacob van Aller''' (1756-1824) overtog ejendommen fra 1794. Konsulinde van Aller blev enke i 1824 og førte handelshuset videre, siden hendes tre sønner Peter, Hendrik og Theodor. Det fortaltes, at slægten var så velstående, at husets frue aldrig havde sat sine ben på Helsingørs gader og at hun altid lod sig transportere i en kostbar ekvipage. Det kan man læse i bogen ”Helsingør - Sundtoldstad og borgerby” af Birger Mikkelsen.

	Fra 1867-1878 blev Stengade 83 overtaget af handelshuset de Coninck, det mest betydningsfulde i København på den tid. Storkøbmand og skibsreder [http://~~www.~~denstoredanske.dk/~~index.php?title=Danmarks_geografi_og_historie~~/~~Danmarks_historie~~/~~Danmark_1536-1849~~/Fr%C3%A9d%C3%A9ric_de_Coninck Frédéric de Coninck] (1740-1811) udnyttede med stor dygtighed neutraliteten i den florissante periode og blev umådelig rig. Da handelshuset leverede fødevarer til englænderne under den engelske belejring i 1807, vakte det forståeligt nok noget røre.		Fra 1867-1878 blev Stengade 83 overtaget af handelshuset de Coninck, det mest betydningsfulde i København på den tid. Storkøbmand og skibsreder [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Fr%C3%A9d%C3%A9ric_de_Coninck Frédéric de Coninck] (1740-1811) udnyttede med stor dygtighed neutraliteten i den florissante periode og blev umådelig rig. Da handelshuset leverede fødevarer til englænderne under den engelske belejring i 1807, vakte det forståeligt nok noget røre.

	Stengade 83 kom i '''slægten Wrights''' besiddelse i 1901 (grundlæggere af brændselsfirmaet [[Wright og Svendsen]]) og er det stadigvæk. Forskellige virksomheder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.		Stengade 83 kom i '''slægten Wrights''' besiddelse i 1901 (grundlæggere af brændselsfirmaet [[Wright og Svendsen]]) og er det stadigvæk. Forskellige virksomheder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.

Charlotte Fenger: /* Ejendommen senere */ Link ændret

2016-11-14T17:50:51Z

Ejendommen senere: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2016, 17:50
Linje 7:		Linje 7:

	===Ejendommen senere===		===Ejendommen senere===
	Efter Otto Frantz von der Osten overtog [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Hofembedsmand/N.J._Jessen Nicolai Jacob Jessen] (1718-1800) ejendommen i 1880. I 1878 blev han af enkedronning Juliane Marie betroet en stilling som kæmmerer (regnskabsfører) ved [[Øresunds Toldkammer]] - ud over finansielle begunstigelser - som en del af påskønnelsen for sin indsats i [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/~~juliane~~-~~marie~~-~~1729-1796~~/ kuppet mod Struense]. N. J. Jessen var et aktivt medlem af sammensværgelsen mod Struense, og det var ham, der førte de sammensvorne frem til Struense og Christian 7.s værelser natten til den 17. januar 1772. Han havde et indgående kendskab til Christiansborg Slots krinkelkroge, dets mange snørklede gange samt en hovednøgle til slottets utal af døre. Han havde været kammertjener hos Frederik 5 indtil 1759 og blev derefter udnævnt til justitsråd. Gennem tiden havde han drevet nogle virksomheder, som trods royale begunstigelser og finansielle tilskud gik fallit. N. J. Jessen slog sig på et tidspunkt ned som vinhandler på Amagertorv og fik monopol på leverance til hoffet. I det hele taget nød han godt af enkedronning Juliane Maries sympati og støtte, og hans rolle under kuppet var et udslag af taknemlighed over dette.		Efter Otto Frantz von der Osten overtog [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Hofembedsmand/N.J._Jessen Nicolai Jacob Jessen] (1718-1800) ejendommen i 1880. I 1878 blev han af enkedronning Juliane Marie betroet en stilling som kæmmerer (regnskabsfører) ved [[Øresunds Toldkammer]] - ud over finansielle begunstigelser - som en del af påskønnelsen for sin indsats i [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-struensee/?no_cache=1/ kuppet mod Struense]. N. J. Jessen var et aktivt medlem af sammensværgelsen mod Struense, og det var ham, der førte de sammensvorne frem til Struense og Christian 7.s værelser natten til den 17. januar 1772. Han havde et indgående kendskab til Christiansborg Slots krinkelkroge, dets mange snørklede gange samt en hovednøgle til slottets utal af døre. Han havde været kammertjener hos Frederik 5 indtil 1759 og blev derefter udnævnt til justitsråd. Gennem tiden havde han drevet nogle virksomheder, som trods royale begunstigelser og finansielle tilskud gik fallit. N. J. Jessen slog sig på et tidspunkt ned som vinhandler på Amagertorv og fik monopol på leverance til hoffet. I det hele taget nød han godt af enkedronning Juliane Maries sympati og støtte, og hans rolle under kuppet var et udslag af taknemlighed over dette.

	Den hollandske konsul '''Joost Jacob van Aller''' (1756-1824) overtog ejendommen fra 1794. Konsulinde van Aller blev enke i 1824 og førte handelshuset videre, siden hendes tre sønner Peter, Hendrik og Theodor. Det fortaltes, at slægten var så velstående, at husets frue aldrig havde sat sine ben på Helsingørs gader og at hun altid lod sig transportere i en kostbar ekvipage. Det kan man læse i bogen ”Helsingør - Sundtoldstad og borgerby” af Birger Mikkelsen.		Den hollandske konsul '''Joost Jacob van Aller''' (1756-1824) overtog ejendommen fra 1794. Konsulinde van Aller blev enke i 1824 og førte handelshuset videre, siden hendes tre sønner Peter, Hendrik og Theodor. Det fortaltes, at slægten var så velstående, at husets frue aldrig havde sat sine ben på Helsingørs gader og at hun altid lod sig transportere i en kostbar ekvipage. Det kan man læse i bogen ”Helsingør - Sundtoldstad og borgerby” af Birger Mikkelsen.

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger i bogform */ Bibliotek.dk-links indsat

2016-10-27T17:24:47Z

Litteraturhenvisninger i bogform: Bibliotek.dk-links indsat

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2016, 17:24
Linje 17:		Linje 17:
	Forfatteren [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Karen_Christentze_Blixen-Finecke Karen Blixen] lader i sin fortælling: '''"Et familieselskab i Helsingør"''' fra samlingen: "Syv fantastiske fortællinger" foregå med denne ejendom som ramme. De lærde har været lidt uenige om, hvorvidt det er [[Strandgade 93]] eller denne ejendom, der danner baggrund for fortællingen. Denne artikels forfatter hælder til, at den foregår her. Flere ting tyder på dette, eksempelvis er navnet Coninck er nævnt.		Forfatteren [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Karen_Christentze_Blixen-Finecke Karen Blixen] lader i sin fortælling: '''"Et familieselskab i Helsingør"''' fra samlingen: "Syv fantastiske fortællinger" foregå med denne ejendom som ramme. De lærde har været lidt uenige om, hvorvidt det er [[Strandgade 93]] eller denne ejendom, der danner baggrund for fortællingen. Denne artikels forfatter hælder til, at den foregår her. Flere ting tyder på dette, eksempelvis er navnet Coninck er nævnt.

	===~~Litteraturhenvisninger i bogform~~===		===Litteratur===
	Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]

	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.]

	[[Kategori: Huse]]		[[Kategori: Huse]]

Charlotte Fenger: Foto indsat

2015-03-13T15:26:05Z

Foto indsat

← Ældre version		Versionen fra 13. mar. 2015, 15:26
Linje 1:		Linje 1:
	===Von der Ostens Gaard===		===Von der Ostens Gaard===
			[[Billede:Stengade 83.jpeg\|300px\|right\|thumb\|Stengade 83]]
	'''Otto Frantz von der Osten''' overtog ejendommen efter toldinspektør '''Hans Jørgen Schrøder''', som havde ejet den siden 1736. Den nye ejer lod den nuværende ejendom opføre i 1769-1770 til erstatning for en ældre. Otto Frantz von der Osten var netop blevet udnævnt til toldkommissær for [[Øresunds Toldkammer]] og havde tidligere tjent ved hoffet både hos Frederik den 5 og Christian 7 som kammerjunker. Bygningen (tidligere nr. 79) fremtræder som et elegant og fornemt rokokopalæ, selvom de lodrette pilastre og den strenge symmetriske tredeling af facaden samt mansardtaget er karakteristisk for barokken. Arkitekten ikke er kendt, men resultatet er vellykket. Fra disse perioder er der ofte træk fra såvel stilarten barok som rokoko i byggerier, og man skelede lidt til andre velhaveres byggerier. I anden etages midterste del var oprindeligt tre høje, rundbuede vinduer. De gav et godt lys ind til husets store sal, men blev senere blændet. Fra altanbygningen ved den østvendte gavl observerede man før i tiden skibene i sundet. Trentwedels Gaard i [[Stengade 81]] tilhørte Otto Frantz von der Ostens underordnede.		'''Otto Frantz von der Osten''' overtog ejendommen efter toldinspektør '''Hans Jørgen Schrøder''', som havde ejet den siden 1736. Den nye ejer lod den nuværende ejendom opføre i 1769-1770 til erstatning for en ældre. Otto Frantz von der Osten var netop blevet udnævnt til toldkommissær for [[Øresunds Toldkammer]] og havde tidligere tjent ved hoffet både hos Frederik den 5 og Christian 7 som kammerjunker. Bygningen (tidligere nr. 79) fremtræder som et elegant og fornemt rokokopalæ, selvom de lodrette pilastre og den strenge symmetriske tredeling af facaden samt mansardtaget er karakteristisk for barokken. Arkitekten ikke er kendt, men resultatet er vellykket. Fra disse perioder er der ofte træk fra såvel stilarten barok som rokoko i byggerier, og man skelede lidt til andre velhaveres byggerier. I anden etages midterste del var oprindeligt tre høje, rundbuede vinduer. De gav et godt lys ind til husets store sal, men blev senere blændet. Fra altanbygningen ved den østvendte gavl observerede man før i tiden skibene i sundet. Trentwedels Gaard i [[Stengade 81]] tilhørte Otto Frantz von der Ostens underordnede.

Merete Gotthardt: /* Ejendommen senere */

2015-02-18T15:36:22Z

Ejendommen senere

← Ældre version		Versionen fra 18. feb. 2015, 15:36
Linje 12:		Linje 12:
	Fra 1867-1878 blev Stengade 83 overtaget af handelshuset de Coninck, det mest betydningsfulde i København på den tid. Storkøbmand og skibsreder [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Fr%C3%A9d%C3%A9ric_de_Coninck Frédéric de Coninck] (1740-1811) udnyttede med stor dygtighed neutraliteten i den florissante periode og blev umådelig rig. Da handelshuset leverede fødevarer til englænderne under den engelske belejring i 1807, vakte det forståeligt nok noget røre.		Fra 1867-1878 blev Stengade 83 overtaget af handelshuset de Coninck, det mest betydningsfulde i København på den tid. Storkøbmand og skibsreder [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Fr%C3%A9d%C3%A9ric_de_Coninck Frédéric de Coninck] (1740-1811) udnyttede med stor dygtighed neutraliteten i den florissante periode og blev umådelig rig. Da handelshuset leverede fødevarer til englænderne under den engelske belejring i 1807, vakte det forståeligt nok noget røre.

	Stengade 83 kom i '''slægten Wrights''' besiddelse i 1901 (grundlæggere af brændselsfirmaet [[Wright & Svendsen]]) og er det stadigvæk. Forskellige virksomheder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.		Stengade 83 kom i '''slægten Wrights''' besiddelse i 1901 (grundlæggere af brændselsfirmaet [[Wright og Svendsen]]) og er det stadigvæk. Forskellige virksomheder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.

	Forfatteren [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Karen_Christentze_Blixen-Finecke Karen Blixen] lader i sin fortælling: '''"Et familieselskab i Helsingør"''' fra samlingen: "Syv fantastiske fortællinger" foregå med denne ejendom som ramme. De lærde har været lidt uenige om, hvorvidt det er [[Strandgade 93]] eller denne ejendom, der danner baggrund for fortællingen. Denne artikels forfatter hælder til, at den foregår her. Flere ting tyder på dette, eksempelvis er navnet Coninck er nævnt.		Forfatteren [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Karen_Christentze_Blixen-Finecke Karen Blixen] lader i sin fortælling: '''"Et familieselskab i Helsingør"''' fra samlingen: "Syv fantastiske fortællinger" foregå med denne ejendom som ramme. De lærde har været lidt uenige om, hvorvidt det er [[Strandgade 93]] eller denne ejendom, der danner baggrund for fortællingen. Denne artikels forfatter hælder til, at den foregår her. Flere ting tyder på dette, eksempelvis er navnet Coninck er nævnt.

Charlotte Fenger: /* Von der Ostens Gaard */ mindre fejl rettet

2014-03-14T18:03:30Z

Von der Ostens Gaard: mindre fejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2014, 18:03
Linje 1:		Linje 1:
	===Von der Ostens Gaard===		===Von der Ostens Gaard===
	'''Otto Frantz von der Osten''' overtog ejendommen efter toldinspektør '''Hans Jørgen Schrøder''', som havde ejet den siden 1736. Den nye ejer lod den nuværende ejendom opføre i 1769-1770 til erstatning for en ældre. Otto Frantz von der Osten var netop blevet udnævnt til toldkommissær for [[Øresunds Toldkammer]] og havde tidligere tjent ved hoffet både hos Frederik den 5 og Christian d. 7 som kammerjunker. Bygningen (tidligere nr. 79) fremtræder som et elegant og fornemt rokokopalæ, selvom de lodrette pilastre og den strenge symmetriske tredeling af facaden samt mansardtaget er karakteristisk for barokken. Arkitekten ikke er kendt, men resultatet er vellykket. Fra disse perioder er der ofte træk fra såvel stilarten barok som rokoko i byggerier, og man skelede lidt til andre velhaveres byggerier. I anden etages midterste del var oprindeligt tre høje, rundbuede vinduer. De gav et godt lys ind til husets store sal, men blev senere blændet. Fra altanbygningen ved den østvendte gavl observerede man før i tiden skibene i sundet. Trentwedels Gaard i [[Stengade 81]] tilhørte Otto Frantz von der Ostens underordnede.		'''Otto Frantz von der Osten''' overtog ejendommen efter toldinspektør '''Hans Jørgen Schrøder''', som havde ejet den siden 1736. Den nye ejer lod den nuværende ejendom opføre i 1769-1770 til erstatning for en ældre. Otto Frantz von der Osten var netop blevet udnævnt til toldkommissær for [[Øresunds Toldkammer]] og havde tidligere tjent ved hoffet både hos Frederik den 5 og Christian 7 som kammerjunker. Bygningen (tidligere nr. 79) fremtræder som et elegant og fornemt rokokopalæ, selvom de lodrette pilastre og den strenge symmetriske tredeling af facaden samt mansardtaget er karakteristisk for barokken. Arkitekten ikke er kendt, men resultatet er vellykket. Fra disse perioder er der ofte træk fra såvel stilarten barok som rokoko i byggerier, og man skelede lidt til andre velhaveres byggerier. I anden etages midterste del var oprindeligt tre høje, rundbuede vinduer. De gav et godt lys ind til husets store sal, men blev senere blændet. Fra altanbygningen ved den østvendte gavl observerede man før i tiden skibene i sundet. Trentwedels Gaard i [[Stengade 81]] tilhørte Otto Frantz von der Ostens underordnede.

	===Familien von der Osten===		===Familien von der Osten===

Charlotte Fenger: Mindre ændringer

2014-03-14T16:24:00Z

Mindre ændringer

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2014, 16:24
Linje 3:		Linje 3:

	===Familien von der Osten===		===Familien von der Osten===
	Forsiden af ejendommen ud mod gaden skulle udsende de rette signaler om velstand og magt over tingene. Det var derfor vigtigt, at den tog sig godt ud. Otto Frantz von der Osten var vant til fine omgivelser, hvilket også kom til udtryk med et overdådigt rigt inventar. Det var byens fineste kvarter, hvor enten skibsklarerer eller embedsmænd, knyttet til opkrævning af Øresundstolden, boede. Genboejendommen var bolig for direktøren for [[Øresunds Toldkammer]] med en stor lysthave ud mod [[Kronborgs befæstning \| Kronborgs fæstningsanlæg]]. Her boede hans yngre broder, udenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/Adolph_Sigfried_von_der_Osten Adolph Siegfried von der Osten] (1726-1797), der var blevet udnævnt af Struense til den vellønnede stilling som direktør for Øresunds Toldkammer i 1770. Han bestred begge stillinger. Han var den egentlige i bagmand i et mislykket kup mod Struense i efteråret 1771. Planen blev afsløret, men da Struense intet gjorde ved det, fik det ingen konsekvenser. Deres fætter, [http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_August_von_der_Osten Wilhelm August von der Osten] (1694-1768), havde haft embedet som direktør for Øresunds Toldkammer fra 1738-1764. Dennes fader ~~stammede~~ fra en gammel og betydningsfuld adelsslægt fra Pommern i Tyskland og havde slået sig ned i Danmark. Wilhelm August von der Osten blev af Christian 6. udnævnt til at styre rigets finanser. Wilhelm August var kendt for sit excentriske væsen og sin hensynsløshed, og han blev afskediget straks efter Frederik 5.s tronbestigelse. Han beholdt dog sin stilling i toldkammeret.		Forsiden af ejendommen ud mod gaden skulle udsende de rette signaler om velstand og magt over tingene. Det var derfor vigtigt, at den tog sig godt ud. Otto Frantz von der Osten var vant til fine omgivelser, hvilket også kom til udtryk med et overdådigt rigt inventar. Det var byens fineste kvarter, hvor enten skibsklarerer eller embedsmænd, knyttet til opkrævning af [[Øresundtolden i Helsingør \| Øresundstolden]], boede. Genboejendommen var bolig for direktøren for [[Øresunds Toldkammer]] med en stor lysthave ud mod [[Kronborgs befæstning \| Kronborgs fæstningsanlæg]]. Her boede hans yngre broder, udenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/Adolph_Sigfried_von_der_Osten Adolph Siegfried von der Osten] (1726-1797), der var blevet udnævnt af Struense til den vellønnede stilling som direktør for Øresunds Toldkammer i 1770. Han bestred begge stillinger. Han var den egentlige i bagmand i et mislykket kup mod Struense i efteråret 1771. Planen blev afsløret, men da Struense intet gjorde ved det, fik det ingen konsekvenser. Deres fætter, [http://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_August_von_der_Osten Wilhelm August von der Osten] (1694-1768), havde haft embedet som direktør for Øresunds Toldkammer fra 1738-1764. Dennes fader nedstammede fra en gammel og betydningsfuld adelsslægt fra Pommern i Tyskland og havde slået sig ned i Danmark. Wilhelm August von der Osten blev af Christian 6 udnævnt til at styre rigets finanser. Wilhelm August var kendt for sit excentriske væsen og sin hensynsløshed, og han blev afskediget straks efter Frederik 5.s tronbestigelse. Han beholdt dog sin stilling i toldkammeret.

	===Ejendommen senere===		===Ejendommen senere===
	Efter Otto Frantz von der Osten overtog [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Hofembedsmand/N.J._Jessen Nicolai Jacob Jessen] (1718-1800) ejendommen i 1880. I 1878 blev han af enkedronning Juliane Marie betroet en stilling som kæmmerer (regnskabsfører) ved [[Øresunds Toldkammer]] - ud over finansielle begunstigelser - som en del af påskønnelsen for sin indsats i [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/juliane-marie-1729-1796/ kuppet mod Struense]. N. J. Jessen var et aktivt medlem af sammensværgelsen mod Struense, og det var ham, der førte de sammensvorne frem til Struense og Christian 7.s værelser natten til den 17. januar 1772. Han havde et indgående kendskab til Christiansborg Slots krinkelkroge, dets mange snørklede gange samt en hovednøgle til slottets utal af døre. Han havde været kammertjener hos Frederik 5. indtil 1759 og blev derefter udnævnt til justitsråd. Gennem tiden havde han drevet nogle virksomheder, som trods royale begunstigelser og finansielle tilskud gik fallit. N. J. Jessen slog sig på et tidspunkt ned som vinhandler på Amagertorv, fik monopol på leverance til hoffet. I det hele taget nød han godt af enkedronning Juliane Maries sympati og støtte, og hans rolle under kuppet var et udslag af taknemlighed over dette.		Efter Otto Frantz von der Osten overtog [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Hofembedsmand/N.J._Jessen Nicolai Jacob Jessen] (1718-1800) ejendommen i 1880. I 1878 blev han af enkedronning Juliane Marie betroet en stilling som kæmmerer (regnskabsfører) ved [[Øresunds Toldkammer]] - ud over finansielle begunstigelser - som en del af påskønnelsen for sin indsats i [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/juliane-marie-1729-1796/ kuppet mod Struense]. N. J. Jessen var et aktivt medlem af sammensværgelsen mod Struense, og det var ham, der førte de sammensvorne frem til Struense og Christian 7.s værelser natten til den 17. januar 1772. Han havde et indgående kendskab til Christiansborg Slots krinkelkroge, dets mange snørklede gange samt en hovednøgle til slottets utal af døre. Han havde været kammertjener hos Frederik 5 indtil 1759 og blev derefter udnævnt til justitsråd. Gennem tiden havde han drevet nogle virksomheder, som trods royale begunstigelser og finansielle tilskud gik fallit. N. J. Jessen slog sig på et tidspunkt ned som vinhandler på Amagertorv og fik monopol på leverance til hoffet. I det hele taget nød han godt af enkedronning Juliane Maries sympati og støtte, og hans rolle under kuppet var et udslag af taknemlighed over dette.

	Den hollandske konsul '''Joost Jacob van Aller''' (1756-1824) overtog ejendommen fra 1794. Konsulinde van Aller blev enke i 1824 og førte handelshuset videre, siden hendes tre sønner Peter, Hendrik og Theodor. Det fortaltes, at slægten var så velstående, at husets frue aldrig havde sat sine ben på Helsingørs gader og at hun altid lod sig transportere i en kostbar ekvipage. Det kan man læse i bogen ”Helsingør - Sundtoldstad og borgerby” af Birger ~~Mikkelsens)~~.		Den hollandske konsul '''Joost Jacob van Aller''' (1756-1824) overtog ejendommen fra 1794. Konsulinde van Aller blev enke i 1824 og førte handelshuset videre, siden hendes tre sønner Peter, Hendrik og Theodor. Det fortaltes, at slægten var så velstående, at husets frue aldrig havde sat sine ben på Helsingørs gader og at hun altid lod sig transportere i en kostbar ekvipage. Det kan man læse i bogen ”Helsingør - Sundtoldstad og borgerby” af Birger Mikkelsen.

	Fra 1867-1878 blev Stengade 83 overtaget af handelshuset de Coninck, det mest betydningsfulde i København på den tid. Storkøbmand og skibsreder [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Fr%C3%A9d%C3%A9ric_de_Coninck Frédéric de Coninck] (1740-1811) udnyttede med stor dygtighed neutraliteten i den florissante periode og blev umådelig rig. Da handelshuset leverede fødevarer til englænderne under den engelske belejring i 1807, vakte det forståeligt nok noget røre.		Fra 1867-1878 blev Stengade 83 overtaget af handelshuset de Coninck, det mest betydningsfulde i København på den tid. Storkøbmand og skibsreder [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Fr%C3%A9d%C3%A9ric_de_Coninck Frédéric de Coninck] (1740-1811) udnyttede med stor dygtighed neutraliteten i den florissante periode og blev umådelig rig. Da handelshuset leverede fødevarer til englænderne under den engelske belejring i 1807, vakte det forståeligt nok noget røre.