Stengade 81 - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-18T16:45:04Z

Links gennemgået

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Bibliotek.dk-link tilføjet

2016-12-05T08:03:44Z

Litteratur: Bibliotek.dk-link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 5. dec. 2016, 08:03
Linje 34:		Linje 34:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A87384098 Lars Bjørn Madsen: Da Færgegaarden brændte: historien om Trentwedels Gaard i Stengades fine ende. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A87384098 Lars Bjørn Madsen: Da Færgegaarden brændte: historien om Trentwedels Gaard i Stengades fine ende. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002.]

	~~Sophie~~ Dorothea Thalbitzer: Grandmamas bekiendelser. Fotografisk optryk. August Bang, 1966. (Side 115-189: Forfatteren var bosat i Helsingør fra 1795-1807).		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40240101Sophie Dorothea Thalbitzer: Grandmamas bekiendelser. Fotografisk optryk. August Bang, 1966. (Side 115-189: Forfatteren var bosat i Helsingør fra 1795-1807).]

	[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Restauranter og værtshuse]]		[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Bibliotek.dk-link indsat

2016-11-09T13:09:01Z

Litteratur: Bibliotek.dk-link indsat

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2016, 13:09
Linje 32:		Linje 32:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.]

	Lars Bjørn Madsen: Da Færgegaarden brændte: historien om Trentwedels Gaard i Stengades fine ende. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A87384098 Lars Bjørn Madsen: Da Færgegaarden brændte: historien om Trentwedels Gaard i Stengades fine ende. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002.]

	Sophie Dorothea Thalbitzer: Grandmamas bekiendelser. Fotografisk optryk. August Bang, 1966. (Side 115-189~~: 1795-1807~~: Forfatteren var bosat i Helsingør ~~i denne periode~~).		Sophie Dorothea Thalbitzer: Grandmamas bekiendelser. Fotografisk optryk. August Bang, 1966. (Side 115-189: Forfatteren var bosat i Helsingør fra 1795-1807).

	[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Restauranter og værtshuse]]		[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Litt.henv. tilføjet

2016-11-04T13:47:55Z

Litteratur: Litt.henv. tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2016, 13:47
Linje 33:		Linje 33:

	Lars Bjørn Madsen: Da Færgegaarden brændte: historien om Trentwedels Gaard i Stengades fine ende. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002.		Lars Bjørn Madsen: Da Færgegaarden brændte: historien om Trentwedels Gaard i Stengades fine ende. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002.

			Sophie Dorothea Thalbitzer: Grandmamas bekiendelser. Fotografisk optryk. August Bang, 1966. (Side 115-189: 1795-1807: Forfatteren var bosat i Helsingør i denne periode).

	[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Restauranter og værtshuse]]		[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger i bogform */ Biblitek.dk-links indsat

2016-10-27T17:09:57Z

Litteraturhenvisninger i bogform: Biblitek.dk-links indsat

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2016, 17:09
Linje 27:		Linje 27:
	Ejendommen blev kåret til Årets hus i 2005 af Helsingør Turist- og Erhvervsforening. Navnet ”Færgegaarden” hænger så godt ved, at det stadig anvendes.		Ejendommen blev kåret til Årets hus i 2005 af Helsingør Turist- og Erhvervsforening. Navnet ”Færgegaarden” hænger så godt ved, at det stadig anvendes.

	===~~Litteraturhenvisninger i bogform~~===		===Litteratur===
	Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]

	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.]

	Lars Bjørn Madsen: Da Færgegaarden brændte: historien om Trentwedels Gaard i Stengades fine ende. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002.		Lars Bjørn Madsen: Da Færgegaarden brændte: historien om Trentwedels Gaard i Stengades fine ende. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002.

	[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Restauranter og værtshuse]]		[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Charlotte Fenger: Foto forstørret

2015-04-19T15:42:35Z

Foto forstørret

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2015, 15:42
Linje 1:		Linje 1:
	===Trentwedels Gaard===		===Trentwedels Gaard===
	[[Billede:Faergeg.JPG\|right\|thumb\|Færgegaarden]]		[[Billede:Faergeg.JPG\|right\|thumb\|280px\|Færgegaarden]]
	Jørgen Friedrich Trentwedel, passkriver ved [[Øresunds Toldkammer]], overtog i 1761 en ældre bindingsværksgård i Stengade 81 (dengang Stengade 77).		Jørgen Friedrich Trentwedel, passkriver ved [[Øresunds Toldkammer]], overtog i 1761 en ældre bindingsværksgård i Stengade 81 (dengang Stengade 77).
	Trentwedel lod den gamle gård rive ned og opførte en to etages bygning med kælder, som stod færdig i 1770. Trentwedel nåede ikke at få så meget glæde af den nye bygning, idet han døde et par år efter. Den er opført i barokstil, selvom rokoko var gældende op til omkring den tid. Barokstilen ses ved facadens lodrette pilastre og strengt symmetriske opdeling af et midterparti og to sidepartier.		Trentwedel lod den gamle gård rive ned og opførte en to etages bygning med kælder, som stod færdig i 1770. Trentwedel nåede ikke at få så meget glæde af den nye bygning, idet han døde et par år efter. Den er opført i barokstil, selvom rokoko var gældende op til omkring den tid. Barokstilen ses ved facadens lodrette pilastre og strengt symmetriske opdeling af et midterparti og to sidepartier.

Charlotte Fenger: Foto indsat

2015-03-13T16:00:14Z

Foto indsat

← Ældre version		Versionen fra 13. mar. 2015, 16:00
Linje 1:		Linje 1:
	===Trentwedels Gaard===		===Trentwedels Gaard===
	Jørgen Friedrich Trentwedel, passkriver ved [[Øresunds Toldkammer]], overtog i 1761 en ældre bindingsværksgård i Stengade 81 (dengang Stengade 77). Trentwedel lod den gamle gård rive ned og opførte en to etages bygning med kælder, som stod færdig i 1770. Trentwedel nåede ikke at få så meget glæde af den nye bygning, idet han døde et par år efter. Den er opført i barokstil, selvom rokoko var gældende op til omkring den tid. Barokstilen ses ved facadens lodrette pilastre og strengt symmetriske opdeling af et midterparti og to sidepartier.		[[Billede:Faergeg.JPG\|right\|thumb\|Færgegaarden]]
			Jørgen Friedrich Trentwedel, passkriver ved [[Øresunds Toldkammer]], overtog i 1761 en ældre bindingsværksgård i Stengade 81 (dengang Stengade 77).
			Trentwedel lod den gamle gård rive ned og opførte en to etages bygning med kælder, som stod færdig i 1770. Trentwedel nåede ikke at få så meget glæde af den nye bygning, idet han døde et par år efter. Den er opført i barokstil, selvom rokoko var gældende op til omkring den tid. Barokstilen ses ved facadens lodrette pilastre og strengt symmetriske opdeling af et midterparti og to sidepartier.

	Ejendommen viderefører på sin vis andre bygninger opført i stilarten barok og kan eksempelvis sammenlignes med købmand Nicolai Christian Dahls ejendom fra 1738 i [[Stengade 64]]. I sin opbygning og størrelse ligner den meget Stephen Hansens palæ fra 1759 tæt ved i [[Strandgade 95]], også opført med sadeltag. Stephen Hansens palæ fremtræder dog enklere i sin tidlige rokokostil. Naboejendommen til Trentwedels Gaard, [[Stengade 83]] (kaldet von Ostens Palæ), er opført nogenlunde samme tid af dennes nærmeste overordnede, Otto Frantz von der Osten, men fremtræder med sit rokokopræg lidt lettere og mere elegant.		Ejendommen viderefører på sin vis andre bygninger opført i stilarten barok og kan eksempelvis sammenlignes med købmand Nicolai Christian Dahls ejendom fra 1738 i [[Stengade 64]]. I sin opbygning og størrelse ligner den meget Stephen Hansens palæ fra 1759 tæt ved i [[Strandgade 95]], også opført med sadeltag. Stephen Hansens palæ fremtræder dog enklere i sin tidlige rokokostil. Naboejendommen til Trentwedels Gaard, [[Stengade 83]] (kaldet von Ostens Palæ), er opført nogenlunde samme tid af dennes nærmeste overordnede, Otto Frantz von der Osten, men fremtræder med sit rokokopræg lidt lettere og mere elegant.

Charlotte Fenger: /* Trentwedels Gaard */ link tilføjet

2013-09-17T10:49:34Z

Trentwedels Gaard: link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2013, 10:49
Linje 1:		Linje 1:
	===Trentwedels Gaard===		===Trentwedels Gaard===
	Jørgen Friedrich Trentwedel, passkriver ved Øresunds Toldkammer, overtog i 1761 en ældre bindingsværksgård i Stengade 81 (dengang Stengade 77). Trentwedel lod den gamle gård rive ned og opførte en to etages bygning med kælder, som stod færdig i 1770. Trentwedel nåede ikke at få så meget glæde af den nye bygning, idet han døde et par år efter. Den er opført i barokstil, selvom rokoko var gældende op til omkring den tid. Barokstilen ses ved facadens lodrette pilastre og strengt symmetriske opdeling af et midterparti og to sidepartier.		Jørgen Friedrich Trentwedel, passkriver ved [[Øresunds Toldkammer]], overtog i 1761 en ældre bindingsværksgård i Stengade 81 (dengang Stengade 77). Trentwedel lod den gamle gård rive ned og opførte en to etages bygning med kælder, som stod færdig i 1770. Trentwedel nåede ikke at få så meget glæde af den nye bygning, idet han døde et par år efter. Den er opført i barokstil, selvom rokoko var gældende op til omkring den tid. Barokstilen ses ved facadens lodrette pilastre og strengt symmetriske opdeling af et midterparti og to sidepartier.

	Ejendommen viderefører på sin vis andre bygninger opført i stilarten barok og kan eksempelvis sammenlignes med købmand Nicolai Christian Dahls ejendom fra 1738 i [[Stengade 64]]. I sin opbygning og størrelse ligner den meget Stephen Hansens palæ fra 1759 tæt ved i [[Strandgade 95]], også opført med sadeltag. Stephen Hansens palæ fremtræder dog enklere i sin tidlige rokokostil. Naboejendommen til Trentwedels Gaard, [[Stengade 83]] (kaldet von Ostens Palæ), er opført nogenlunde samme tid af dennes nærmeste overordnede, Otto Frantz von der Osten, men fremtræder med sit rokokopræg lidt lettere og mere elegant.		Ejendommen viderefører på sin vis andre bygninger opført i stilarten barok og kan eksempelvis sammenlignes med købmand Nicolai Christian Dahls ejendom fra 1738 i [[Stengade 64]]. I sin opbygning og størrelse ligner den meget Stephen Hansens palæ fra 1759 tæt ved i [[Strandgade 95]], også opført med sadeltag. Stephen Hansens palæ fremtræder dog enklere i sin tidlige rokokostil. Naboejendommen til Trentwedels Gaard, [[Stengade 83]] (kaldet von Ostens Palæ), er opført nogenlunde samme tid af dennes nærmeste overordnede, Otto Frantz von der Osten, men fremtræder med sit rokokopræg lidt lettere og mere elegant.

	===Trentwedels vej til Stengade 81===		===Trentwedels vej til Stengade 81===

Charlotte Fenger: Links gjort smartere

2013-08-17T06:15:42Z

Links gjort smartere

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisinger i bogform */ stavefejl

2013-04-09T09:58:07Z

Litteraturhenvisinger i bogform: stavefejl

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2013, 09:58
Linje 25:		Linje 25:
	Ejendommen blev kåret til Årets hus i 2005 af Helsingør Turist- og Erhvervsforening. Navnet ”Færgegaarden” hænger så godt ved, at det stadig anvendes.		Ejendommen blev kåret til Årets hus i 2005 af Helsingør Turist- og Erhvervsforening. Navnet ”Færgegaarden” hænger så godt ved, at det stadig anvendes.

	===~~Litteraturhenvisinger~~ i bogform===		===Litteraturhenvisninger i bogform===
	Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973		Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973

← Ældre version		Versionen fra 18. feb. 2018, 16:45
Linje 1:		Linje 1:
	===Trentwedels Gaard===		===Trentwedels Gaard===
	[[Billede:Faergeg.JPG\|right\|thumb\|280px\|Færgegaarden]]		[[Billede:Faergeg.JPG\|right\|thumb\|280px\|Færgegaarden]]
	Jørgen Friedrich Trentwedel, passkriver ved [[Øresunds Toldkammer]], overtog i 1761 en ældre bindingsværksgård i Stengade 81 (dengang Stengade ~~77)~~.		'''Jørgen Friedrich Trentwedel''', passkriver ved [[Øresunds Toldkammer]], overtog i 1761 en ældre bindingsværksgård i Stengade 81, dengang nr. 77 i [[Stengade]].
	Trentwedel lod den gamle gård rive ned og opførte en to etages bygning med kælder, som stod færdig i 1770. Trentwedel nåede ikke at få så meget glæde af den nye bygning, idet han døde et par år efter. Den er opført i barokstil, selvom rokoko var ~~gældende~~ op til omkring den tid. Barokstilen ses ved facadens lodrette pilastre og strengt symmetriske opdeling af et midterparti og to sidepartier.
			Trentwedel lod den gamle gård rive ned og opførte en to etages bygning med kælder, som stod færdig i 1770. Trentwedel nåede ikke at få så meget glæde af den nye bygning, idet han døde et par år efter. Den er opført i barokstil, selvom rokoko var den gængse stilart op til omkring den tid. Barokstilen ses ved facadens lodrette pilastre og strengt symmetriske opdeling af et midterparti og to sidepartier.

	Ejendommen viderefører på sin vis andre bygninger opført i stilarten barok og kan eksempelvis sammenlignes med købmand Nicolai Christian Dahls ejendom fra 1738 i [[Stengade 64]]. I sin opbygning og størrelse ligner den meget Stephen Hansens palæ fra 1759 tæt ved i [[Strandgade 95]], også opført med sadeltag. Stephen Hansens palæ fremtræder dog enklere i sin tidlige rokokostil. Naboejendommen til Trentwedels Gaard, [[Stengade 83]] (kaldet von Ostens Palæ), er opført nogenlunde samme tid af dennes nærmeste overordnede, Otto Frantz von der Osten, men fremtræder med sit rokokopræg lidt lettere og mere elegant.		Ejendommen viderefører på sin vis andre bygninger opført i stilarten barok og kan eksempelvis sammenlignes med købmand Nicolai Christian Dahls ejendom fra 1738 i [[Stengade 64]]. I sin opbygning og størrelse ligner den meget Stephen Hansens palæ fra 1759 tæt ved i [[Strandgade 95]], også opført med sadeltag. Stephen Hansens palæ fremtræder dog enklere i sin tidlige rokokostil. Naboejendommen til Trentwedels Gaard, [[Stengade 83]] (kaldet von Ostens Palæ), er opført nogenlunde samme tid af dennes nærmeste overordnede, Otto Frantz von der Osten, men fremtræder med sit rokokopræg lidt lettere og mere elegant.

	===Trentwedels vej til Stengade 81===		===Trentwedels vej til Stengade 81===
	Ejendommen havde tilhørt det hollandske handelshus van Deurs. Den blev overtaget i 1719 af toldskriver Joachim Henrici, som var en nær ven af familien van Deurs. Han var gift med Marie, hvis fader Robert Tigh var engelsk konsul, købmand og en af van Deurs handelspartnere. Den ene af Joachim og Marie Henricis døtre, Margaret, blev gift med passkriver Jørgen Trentwedel i 1755. Faderen døde allerede i 1726, og moderen har givet overtaget huset. Da hun døde i 1752, nåede hun at være enke i en længere årrække. Noget tyder på, at Jørgen Trentwedel giftede sig til ejendommen, som Margareta ejede og beboede sammen med sin søster efter moderens død. Jørgen Trentwedel havde lige købt ejendommen [[Sophie ~~Brahesgade 7~~]] af gæstgiver Jørgen Bihlfeldt (ældre stavemåde: Bielefeldt) og flyttede formodentlig til Stengade 81 efter sit giftermål. Det kan aflæses, at hans ejendom i Sophie ~~Brahesgade~~ var lejet ud i 1761 og at han stadig ejede den i 1771. Et rygte knytter sig et til personen Trentwedel. Ifølge bogen ”Det gamle Helsingør” fra 1976 af Robert Egevang, var dårlig embedsførelse ikke noget særsyn i toldkammeret, men Trentwedel skulle have vist have slået alle rekorder.		Ejendommen havde tilhørt det hollandske handelshus '''van Deurs'''. Den blev overtaget i 1719 af toldskriver Joachim Henrici, som var en nær ven af familien van Deurs. Han var gift med Marie, hvis fader Robert Tigh var engelsk konsul, købmand og en af van Deurs handelspartnere. Den ene af Joachim og Marie Henricis døtre, Margaret, blev gift med passkriver Jørgen Trentwedel i 1755. Faderen døde allerede i 1726, og moderen har givet overtaget huset. Da hun døde i 1752, nåede hun at være enke i en længere årrække. Noget tyder på, at Jørgen Trentwedel giftede sig til ejendommen, som Margareta ejede og beboede sammen med sin søster efter moderens død. Jørgen Trentwedel havde lige købt ejendommen nr. 7 i [[Sophie Brahes Gade]] af gæstgiver Jørgen Bihlfeldt (ældre stavemåde: Bielefeldt) og flyttede formodentlig til Stengade 81 efter sit giftermål. Det kan aflæses, at hans ejendom i Sophie Brahes Gade var lejet ud i 1761 og at han stadig ejede den i 1771. Et rygte knytter sig et til personen Trentwedel. Ifølge bogen ”Det gamle Helsingør” fra 1976 af Robert Egevang, var dårlig embedsførelse ikke noget særsyn i toldkammeret, men Trentwedel skulle have vist have slået alle rekorder!

	===Ejendommen gennem 1800-tallet===		===Ejendommen gennem 1800-tallet===
	Efter Jørgen Trentwedels død i 1772 blev Margareta boende i huset sammen med sin søster. Ejendommen blev solgt i 1780 til Verner Ludvig Weise, looper ved Øresunds Toldkammer, med en klausul om at kunne blive boende. Weise døde i 1798, og "stadsphysicus" ~~[http://www.litteraturpriser.dk/1850/mchristianjacobtheophilusdemeza.htm~~ Christian ~~Iacob~~ Theophilius de Meza] (1756-1844) overtog ejendommen i 1801 og solgte den i 1810. Han var den første overlæge ved		Efter Jørgen Trentwedels død i 1772 blev Margareta boende i huset sammen med sin søster. Ejendommen blev solgt i 1780 til Verner Ludvig Weise, looper ved Øresunds Toldkammer, med en klausul om at kunne blive boende. Weise døde i 1798, og "stadsphysicus" '''Christian Jacob Theophilius de Meza''' (1756-1844) overtog ejendommen i 1801 og solgte den i 1810. Han var den første overlæge ved
	[[Øresundshospitalet \| Øresunds- og Helsingørs Sygehospital]]. Hans søn, [http://www.~~forsvaret~~.dk/~~HO/VUT%20AFD/VUT_GN/pages/vut_gn_mez~~.~~aspx~~ Christian Julius de Meza] (1792-1865), især kendt for ~~rømningen~~ af Dannevirke i 1864, har givet navn til [[De Mezas Vej]].		[[Øresundshospitalet \| Øresunds- og Helsingørs Sygehospital]]. Hans søn, [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christianjuliusdemeza Christian Julius de Meza] (1792-1865), er især kendt for tilbagetrækningen af tropperne fra [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannevirke/ Dannevirke] under krigen i 1864 og den efterfølgende afsked. Han har givet navn til [[De Mezas Vej]]. Han blev født i ejendommen med det nuværende nr. 77 (dengang nr. 73) på Stengade, beliggende på hjørnet af Sophie Brahes Gade 5 og Stengade.

	[http://~~www.~~denstoredanske.dk/~~index.php?title=Dansk_Biografisk_Leksikon~~/~~Samfund%2C_jura_og_politik~~/Sl%C3%A6gter/Thalbitzer Slægten Thalbitzer] ejede ejendommen fra 1811 til slutningen af 1800-tallet. Charles Thalbitzer, preussisk vicekonsul, overtog ejendommen efter de Meza. Hans ældre broder, Henry Thalbitzer (1767-1818), overtog sin fader Heinrich Albert Thalbitzers (1737-1885) embede som preussisk konsul og drev handelshuset videre. Han giftede sig omkring 1800 med ~~[http://nordicwomensliterature.net/da/writer/thalbitzer-sophie-dorthea~~ Sophie Dorothea Zinn] (1774-1851), en rig grossererdatter fra København. I 1807 skrev hun sine erindringer i Trentwedels Gaard, dengang kun tiltænkt en privat kreds. De blev udgivet som bog i 1906 med titlen [http://archive.org/stream/memoirerogbreve04clauuoft/memoirerogbreve04clauuoft_djvu.txt Grandmamas Bekiendelser] og giver et enestående billede af en familie, et miljø og en tidsperiode. Ikke mindst på grund af disse erindringer er bygningen blevet kendt.		[http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Diverse_historie/Nordiske_sl%C3%A6gter/Thalbitzer Slægten Thalbitzer] ejede ejendommen fra 1811 til slutningen af 1800-tallet. Charles Thalbitzer, preussisk vicekonsul, overtog ejendommen efter de Meza. Hans ældre broder, Henry Thalbitzer (1767-1818), overtog sin fader Heinrich Albert Thalbitzers (1737-1885) embede som preussisk konsul og drev handelshuset videre. Han giftede sig omkring 1800 med '''Sophie Dorothea Zinn''' (1774-1851), en rig grossererdatter fra København. I 1807 skrev hun sine erindringer i Trentwedels Gaard, dengang kun tiltænkt en privat kreds. De blev udgivet som bog i 1906 med titlen [http://archive.org/stream/memoirerogbreve04clauuoft/memoirerogbreve04clauuoft_djvu.txt Grandmamas Bekiendelser] og giver et enestående billede af en familie, et miljø og en tidsperiode. Ikke mindst på grund af disse erindringer er bygningen blevet kendt.

	Ejendommens historie kan forekomme lidt forvirret. Det fremgår nemlig, at Charles Lund, som havde en stor købmandsgård i [[Stengade 54]] (på hjørnet af Stengade og Bramstræde), ejede ejendommen i en kort mellemperiode på et par år, og at Charles Thalbitzer drev sin købmands- og klarerervirksomhed videre på lejebasis. Da Charles Thalbitzer døde i 1814, stod hans enke Frederikke Thalbitzer som ejer. Flere bygninger kom til i perioden med slægten Thalbitzer: sidehuset til venstre i gården er opført i perioden 1801-1811; 2. etage tilføjedes i 1837-1847; sidehuset til højre i gården blev opført i 1847; bygningen for enden af sidehuset er tilføjet omkring 1867.		Ejendommens historie kan forekomme lidt forvirret. Det fremgår nemlig, at Charles Lund, som havde en stor købmandsgård i Stengade 54 (på hjørnet af [[Stengade]] og nr. 4 i [[Bramstræde]]), ejede ejendommen i en kort mellemperiode på et par år, og at Charles Thalbitzer drev sin købmands- og klarerervirksomhed videre på lejebasis. Da Charles Thalbitzer døde i 1814, stod hans enke Frederikke Thalbitzer som ejer. Flere bygninger kom til i perioden med slægten Thalbitzer: sidehuset til venstre i gården er opført i perioden 1801-1811; 2. etage tilføjedes i 1837-1847; sidehuset til højre i gården blev opført i 1847; bygningen for enden af sidehuset er tilføjet omkring 1867.

	===Færgegaarden===		===Færgegaarden===
	I 1940 købte Holger Clausen ejendommen. Samme år i april måned åbnede han ”Restaurant Færgegaarden”, som eksisterede til 1990. Navnet [[Færgegaarden, nedrevet restaurant \| Færgegaarden]] blev overført fra hans tidligere restaurant i Havnegade 3. Ejendommen har huset skiftende restauranter siden. I kælderen har ”Underhuset”, en bodega kombineret med musik, holdt til i forskellige udgaver i en årrække op til år 2000.		I 1940 købte Holger Clausen ejendommen. Samme år i april måned åbnede han '''”Restaurant Færgegaarden”''', som eksisterede til 1990. Navnet [[Færgegaarden, nedrevet restaurant \| Færgegaarden]] blev overført fra hans tidligere restaurant i Havnegade 3. Ejendommen har huset skiftende restauranter siden. I kælderen har ”Underhuset”, en bodega kombineret med musik, holdt til i forskellige udgaver i en årrække op til år 2000.

	===Ejendommen frem i tiden===		===Ejendommen frem i tiden===

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2013, 06:15
Linje 9:		Linje 9:
	===Ejendommen gennem 1800-tallet===		===Ejendommen gennem 1800-tallet===
	Efter Jørgen Trentwedels død i 1772 blev Margareta boende i huset sammen med sin søster. Ejendommen blev solgt i 1780 til Verner Ludvig Weise, looper ved Øresunds Toldkammer, med en klausul om at kunne blive boende. Weise døde i 1798, og "stadsphysicus" [http://www.litteraturpriser.dk/1850/mchristianjacobtheophilusdemeza.htm Christian Iacob Theophilius de Meza] (1756-1844) overtog ejendommen i 1801 og solgte den i 1810. Han var den første overlæge ved		Efter Jørgen Trentwedels død i 1772 blev Margareta boende i huset sammen med sin søster. Ejendommen blev solgt i 1780 til Verner Ludvig Weise, looper ved Øresunds Toldkammer, med en klausul om at kunne blive boende. Weise døde i 1798, og "stadsphysicus" [http://www.litteraturpriser.dk/1850/mchristianjacobtheophilusdemeza.htm Christian Iacob Theophilius de Meza] (1756-1844) overtog ejendommen i 1801 og solgte den i 1810. Han var den første overlæge ved
	[~~http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resundshospitalet~~ Øresunds- og Helsingørs Sygehospital]. Hans søn, [http://www.forsvaret.dk/HO/VUT%20AFD/VUT_GN/pages/vut_gn_mez.aspx Christian Julius de Meza](1792-1865), især kendt for rømningen af Dannevirke i 1864, har givet navn til [[De Mezas Vej]].		[[Øresundshospitalet \| Øresunds- og Helsingørs Sygehospital]]. Hans søn, [http://www.forsvaret.dk/HO/VUT%20AFD/VUT_GN/pages/vut_gn_mez.aspx Christian Julius de Meza] (1792-1865), især kendt for rømningen af Dannevirke i 1864, har givet navn til [[De Mezas Vej]].

	[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund%2C_jura_og_politik/Sl%C3%A6gter/Thalbitzer Slægten Thalbitzer] ejede ejendommen fra 1811 til slutningen af 1800-tallet. Charles Thalbitzer, preussisk vicekonsul, overtog ejendommen efter de Meza. Hans ældre broder, Henry Thalbitzer (1767-1818), overtog sin fader Heinrich Albert Thalbitzers (1737-1885) embede som preussisk konsul og drev handelshuset videre. Han giftede sig omkring 1800 med [http://nordicwomensliterature.net/da/writer/thalbitzer-sophie-dorthea Sophie Dorothea Zinn] (1774-1851), en rig grossererdatter fra København. I 1807 skrev hun sine erindringer i Trentwedels Gaard, dengang kun tiltænkt en privat kreds. De blev udgivet som bog i 1906 med titlen [http://archive.org/stream/memoirerogbreve04clauuoft/memoirerogbreve04clauuoft_djvu.txt Grandmamas Bekiendelser] og giver et enestående billede af en familie, et miljø og en tidsperiode. Ikke mindst på grund af disse erindringer er bygningen blevet kendt.		[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund%2C_jura_og_politik/Sl%C3%A6gter/Thalbitzer Slægten Thalbitzer] ejede ejendommen fra 1811 til slutningen af 1800-tallet. Charles Thalbitzer, preussisk vicekonsul, overtog ejendommen efter de Meza. Hans ældre broder, Henry Thalbitzer (1767-1818), overtog sin fader Heinrich Albert Thalbitzers (1737-1885) embede som preussisk konsul og drev handelshuset videre. Han giftede sig omkring 1800 med [http://nordicwomensliterature.net/da/writer/thalbitzer-sophie-dorthea Sophie Dorothea Zinn] (1774-1851), en rig grossererdatter fra København. I 1807 skrev hun sine erindringer i Trentwedels Gaard, dengang kun tiltænkt en privat kreds. De blev udgivet som bog i 1906 med titlen [http://archive.org/stream/memoirerogbreve04clauuoft/memoirerogbreve04clauuoft_djvu.txt Grandmamas Bekiendelser] og giver et enestående billede af en familie, et miljø og en tidsperiode. Ikke mindst på grund af disse erindringer er bygningen blevet kendt.
Linje 16:		Linje 16:

	===Færgegaarden===		===Færgegaarden===
	I 1940 købte Holger Clausen ejendommen. Samme år i april måned åbnede han ”Restaurant Færgegaarden”, som eksisterede til 1990. Navnet [~~http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/F%C3%A6rgegaarden%2C_nedrevet_restaurant~~ Færgegaarden] blev overført fra hans tidligere restaurant i Havnegade 3. Ejendommen har huset skiftende restauranter siden. I kælderen har ”Underhuset”, en bodega kombineret med musik, holdt til i forskellige udgaver i en årrække op til år 2000.		I 1940 købte Holger Clausen ejendommen. Samme år i april måned åbnede han ”Restaurant Færgegaarden”, som eksisterede til 1990. Navnet [[Færgegaarden, nedrevet restaurant \| Færgegaarden]] blev overført fra hans tidligere restaurant i Havnegade 3. Ejendommen har huset skiftende restauranter siden. I kælderen har ”Underhuset”, en bodega kombineret med musik, holdt til i forskellige udgaver i en årrække op til år 2000.

	===Ejendommen frem i tiden===		===Ejendommen frem i tiden===
Linje 26:		Linje 26:

	===Litteraturhenvisninger i bogform===		===Litteraturhenvisninger i bogform===
	Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973		Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.

	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002		Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.

	Lars Bjørn Madsen: Da Færgegaarden brændte: historien om Trentwedels Gaard i Stengades fine ende (Helsingør Kommunes Museer. 2002)		Lars Bjørn Madsen: Da Færgegaarden brændte: historien om Trentwedels Gaard i Stengades fine ende. Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2002.

	[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Restauranter og værtshuse]]		[[Kategori: Huse]] [[Kategori: Restauranter og værtshuse]]