Stengade 72-74 - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Leyelernes Gaarde */

2018-03-01T13:39:20Z

Leyelernes Gaarde

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2018, 13:39
Linje 2:		Linje 2:
	De to ejendomme repræsenterer senmiddelalderlig byggeskik i Danmark. Stengade 72-74 ejedes i en årrække af den skotske adelige slægt Leyel, som havde stor indflydelse på byen og som i flere generationer bestred de en række vigtige poster. Facaderne fremtræder med rækker af regelmæssige, stenindfattede vinduer (nr. 72) og en kamtakket gavl (nr.74), som minder om gavlen på Oxernes Gaard i [[Stengade 66]]. Hen over facaden løber et kridtstensbånd med gotisk skrift og tekst på latin: ”Min frelser lever, og på den yderste dag skal jeg opvækkes af jorden og i mit kød se Gud, min Frelser”. De vandrette profilbånd er kommet til i renæssancen, da ejendommen tilhørte Frederik Leyel, søn af nedenfor nævnte Sander Leyel. Han omtales i forbindelse med ejendommen i [[Stengade 70]].		De to ejendomme repræsenterer senmiddelalderlig byggeskik i Danmark. Stengade 72-74 ejedes i en årrække af den skotske adelige slægt Leyel, som havde stor indflydelse på byen og som i flere generationer bestred de en række vigtige poster. Facaderne fremtræder med rækker af regelmæssige, stenindfattede vinduer (nr. 72) og en kamtakket gavl (nr.74), som minder om gavlen på Oxernes Gaard i [[Stengade 66]]. Hen over facaden løber et kridtstensbånd med gotisk skrift og tekst på latin: ”Min frelser lever, og på den yderste dag skal jeg opvækkes af jorden og i mit kød se Gud, min Frelser”. De vandrette profilbånd er kommet til i renæssancen, da ejendommen tilhørte Frederik Leyel, søn af nedenfor nævnte Sander Leyel. Han omtales i forbindelse med ejendommen i [[Stengade 70]].

	Stengade 74 med gavlen vendt ud mod gaden er opført omkring 1500. [[Sander Lejel \| Sander Leyel], en skotskfødt, velhavende storkøbmand, overtog ejendommen i 1528 efter at han og hustruen havde boet der et stykke tid. Kort tid efter at Sander Leyel var blevet borgmester i Helsingør senest i 1536, overtog han ejendommene Stengade 70 og 72. Stengade 70 blev skilt ud som selvstændig ejendom og optræder derfor i en selvstændig artikel i dette leksikon. Murankre i Stengade 72 tyder på, at bygningen er fra 1551. I begge hovedbygninger findes kældre, som har været anvendt til lager. Bag forhusene findes et middelalderligt gårdinteriør med mørke munkestenslænger bygget i 1500-tallet.		Stengade 74 med gavlen vendt ud mod gaden er opført omkring 1500. [[Sander Lejel \| Sander Leyel]], en skotskfødt, velhavende storkøbmand, overtog ejendommen i 1528 efter at han og hustruen havde boet der et stykke tid. Kort tid efter at Sander Leyel var blevet borgmester i Helsingør senest i 1536, overtog han ejendommene Stengade 70 og 72. Stengade 70 blev skilt ud som selvstændig ejendom og optræder derfor i en selvstændig artikel i dette leksikon. Murankre i Stengade 72 tyder på, at bygningen er fra 1551. I begge hovedbygninger findes kældre, som har været anvendt til lager. Bag forhusene findes et middelalderligt gårdinteriør med mørke munkestenslænger bygget i 1500-tallet.

	===Ombygninger===		===Ombygninger===

Charlotte Fenger: /* Leyelernes Gaarde */Link ændret

2018-03-01T13:38:41Z

Leyelernes Gaarde: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2018, 13:38
Linje 2:		Linje 2:
	De to ejendomme repræsenterer senmiddelalderlig byggeskik i Danmark. Stengade 72-74 ejedes i en årrække af den skotske adelige slægt Leyel, som havde stor indflydelse på byen og som i flere generationer bestred de en række vigtige poster. Facaderne fremtræder med rækker af regelmæssige, stenindfattede vinduer (nr. 72) og en kamtakket gavl (nr.74), som minder om gavlen på Oxernes Gaard i [[Stengade 66]]. Hen over facaden løber et kridtstensbånd med gotisk skrift og tekst på latin: ”Min frelser lever, og på den yderste dag skal jeg opvækkes af jorden og i mit kød se Gud, min Frelser”. De vandrette profilbånd er kommet til i renæssancen, da ejendommen tilhørte Frederik Leyel, søn af nedenfor nævnte Sander Leyel. Han omtales i forbindelse med ejendommen i [[Stengade 70]].		De to ejendomme repræsenterer senmiddelalderlig byggeskik i Danmark. Stengade 72-74 ejedes i en årrække af den skotske adelige slægt Leyel, som havde stor indflydelse på byen og som i flere generationer bestred de en række vigtige poster. Facaderne fremtræder med rækker af regelmæssige, stenindfattede vinduer (nr. 72) og en kamtakket gavl (nr.74), som minder om gavlen på Oxernes Gaard i [[Stengade 66]]. Hen over facaden løber et kridtstensbånd med gotisk skrift og tekst på latin: ”Min frelser lever, og på den yderste dag skal jeg opvækkes af jorden og i mit kød se Gud, min Frelser”. De vandrette profilbånd er kommet til i renæssancen, da ejendommen tilhørte Frederik Leyel, søn af nedenfor nævnte Sander Leyel. Han omtales i forbindelse med ejendommen i [[Stengade 70]].

	Stengade 74 med gavlen vendt ud mod gaden er opført omkring 1500. [~~http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Sander_Lejel~~ Sander Leyel], en skotskfødt, velhavende storkøbmand, overtog ejendommen i 1528 efter at han og hustruen havde boet der et stykke tid. Kort tid efter at Sander Leyel var blevet borgmester i Helsingør senest i 1536, overtog han ejendommene Stengade 70 og 72. Stengade 70 blev skilt ud som selvstændig ejendom og optræder derfor i en selvstændig artikel i dette leksikon. Murankre i Stengade 72 tyder på, at bygningen er fra 1551. I begge hovedbygninger findes kældre, som har været anvendt til lager. Bag forhusene findes et middelalderligt gårdinteriør med mørke munkestenslænger bygget i 1500-tallet.		Stengade 74 med gavlen vendt ud mod gaden er opført omkring 1500. [[Sander Lejel \| Sander Leyel], en skotskfødt, velhavende storkøbmand, overtog ejendommen i 1528 efter at han og hustruen havde boet der et stykke tid. Kort tid efter at Sander Leyel var blevet borgmester i Helsingør senest i 1536, overtog han ejendommene Stengade 70 og 72. Stengade 70 blev skilt ud som selvstændig ejendom og optræder derfor i en selvstændig artikel i dette leksikon. Murankre i Stengade 72 tyder på, at bygningen er fra 1551. I begge hovedbygninger findes kældre, som har været anvendt til lager. Bag forhusene findes et middelalderligt gårdinteriør med mørke munkestenslænger bygget i 1500-tallet.

	===Ombygninger===		===Ombygninger===

Charlotte Fenger: /* Ombygninger */ Gennemgået

2018-03-01T13:31:55Z

Ombygninger: Gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2018, 13:31
Linje 5:		Linje 5:

	===Ombygninger===		===Ombygninger===
	De to ejendommes bygningshistorie kan virke noget kompliceret, som det fremgår af en hæftet ”Syv middelalderlige gårde i Helsingør” fra 1987 af Hans Henrik Engquist. I 1542-43 forestod en større ombygning af de to ejendomme. Det lille forhus i Stengade 72 blev udskiftet med det nuværende, den tilhørende sidebygning ligeledes. Det nye forhus blev sammenbygget med gavlhuset i nr. 74, ombygget, forhøjet og udstyret med en ny gavl mod Stengade. Med den nye facade i forhuset i nr. 72 dannede de to ejendommes udformning nu en harmoni og helhed. Stengade 72-74 udgjorde herefter Sander Leyels imponerende hovedgård. I begyndelsen af 1700-tallet lå Leyelernes ejendomme ”øde og tomme” hen, da huse fra senmiddelalderen var ikke så attraktive at bo i mere.		De to ejendommes bygningshistorie kan virke noget kompliceret, som det fremgår af en hæftet ”Syv middelalderlige gårde i Helsingør” fra 1987 af Hans Henrik Engquist. I 1542-43 forestod en større ombygning af de to ejendomme. Det lille forhus i Stengade '''nr. 72''' blev udskiftet med det nuværende, den tilhørende sidebygning ligeledes. Det nye forhus blev sammenbygget med gavlhuset i '''nr. 74''', ombygget, forhøjet og udstyret med en ny gavl mod Stengade. Med den nye facade i forhuset i nr. 72 dannede de to ejendommes udformning nu en harmoni og helhed. Stengade 72-74 udgjorde herefter Sander Leyels imponerende hovedgård. I begyndelsen af 1700-tallet lå Leyelernes ejendomme ”øde og tomme” hen, da huse fra senmiddelalderen var ikke så attraktive at bo i mere.

	Da man indrettede butikker i ejendommen, blev facaderne blev ændret afgørende. I det østligste forhus (nr. 74) indrettede konditor Johan Balthazar i løbet af 1850’erne en bagerbutik. Det vestligste forhus (nr. 72) blev købt af William Thalbitzer i ~~1842~~. Han indrettede tobaksfabrik og i begyndelsen af 1860’erne en butik med to vinduer. Butiksvinduerne blev sænket og gjort større af den daværende indehaver, H. P. Lumbye. Han forærede ejendommen Stengade 72-74 til Helsingør Kommune i 1919, da han flyttede fra byen. Ejendommen blev fredet i 1918.		Da man indrettede butikker i ejendommen, blev facaderne blev ændret afgørende. I det østligste forhus ('''nr. 74''') indrettede konditor Johan Balthazar i løbet af 1850’erne en bagerbutik. Det vestligste forhus ('''nr. 72''') blev købt i 1842 af William Thalbitzer, hvis [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Diverse_historie/Nordiske_sl%C3%A6gter/Thalbitzer slægt] havde slået sig ned i Helsingør. Han indrettede tobaksfabrik og i begyndelsen af 1860’erne en butik med to vinduer. Butiksvinduerne blev sænket og gjort større af den daværende indehaver, H. P. Lumbye. Han forærede ejendommen Stengade 72-74 til Helsingør Kommune i 1919, da han flyttede fra byen. Ejendommen blev fredet i 1918.

	===Andre ejere og beboere i ejendommene===		===Andre ejere og beboere i ejendommene===

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger i bogform */ Bibliotek.dk-link indsat

2016-11-04T13:13:15Z

Litteraturhenvisninger i bogform: Bibliotek.dk-link indsat

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2016, 13:13
Linje 15:		Linje 15:
	De to bygningers nuværende udformning skyldes en gennemgribende restaurering i 1932-1936 af arkitekt Volmar Drosted. Restaureringen var baseret på svage arkæologiske spor i facaden, da pudset blev banket af. Nogen mener derfor, at det var en noget drastisk restaurering. Bygningerne blev i 1936 indrettet til byens civilret, som fraflyttede ejendommene omkring 2009. Bygningerne forblev i kommunens eje, og dele af kommunens administration (Kultur- og Fritidsforvaltningen) rykkede ind i bygningerne.		De to bygningers nuværende udformning skyldes en gennemgribende restaurering i 1932-1936 af arkitekt Volmar Drosted. Restaureringen var baseret på svage arkæologiske spor i facaden, da pudset blev banket af. Nogen mener derfor, at det var en noget drastisk restaurering. Bygningerne blev i 1936 indrettet til byens civilret, som fraflyttede ejendommene omkring 2009. Bygningerne forblev i kommunens eje, og dele af kommunens administration (Kultur- og Fritidsforvaltningen) rykkede ind i bygningerne.

	===~~Litteraturhenvisninger i bogform~~===		===Litteratur===
	Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.]

	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde, Stengade ~~1901-2001~~. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.]

	[[Kategori: Huse]]		[[Kategori: Huse]]

Charlotte Fenger: /* Andre ejere og beboere i ejendommene */ Sproglig justering

2012-09-06T09:22:22Z

Andre ejere og beboere i ejendommene: Sproglig justering

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2012, 09:22
Linje 10:		Linje 10:

	===Andre ejere og beboere i ejendommene===		===Andre ejere og beboere i ejendommene===
	Vicekonsul Charles Thalbitzer boede her fra 1804-1811, lægen de Meza fra 1811. Charles Thalbitzer overtog [[Stengade 81]] efter ~~lægen~~ de Meza~~; den ovenfor~~ nævnte tobaksfabrikant William Thalbitzer, søn af Charles, havde fabrik og forretning her, men boede i Stengade 81~~; derudover~~ kan nævnes bl.a. enkefru Fenwick, hvis slægt er kendt fra [[Strandgade 85-87]]; købmand J. Hærtz, et par regimentskirurger, et par konsuler fra slægten Good. Yderligere et par navne er nævnt under afsnittet ”Ombygninger”. En række forskellige erhverv med tilhørende butikker holdt til i ejendommen indtil 1932.		Vicekonsul Charles Thalbitzer boede her fra 1804-1811, lægen de Meza fra 1811. Charles Thalbitzer overtog [[Stengade 81]] efter de Meza. Ovenfor nævnte tobaksfabrikant William Thalbitzer, søn af Charles, havde fabrik og forretning her, men boede i Stengade 81. Derudover kan nævnes bl.a. enkefru Fenwick, hvis slægt er kendt fra [[Strandgade 85-87]], købmand J. Hærtz, et par regimentskirurger, et par konsuler fra slægten Good. Yderligere et par navne er nævnt under afsnittet ”Ombygninger”. En række forskellige erhverv med tilhørende butikker holdt til i ejendommen indtil 1932.

	===”Dommergaarden”===		===”Dommergaarden”===

Charlotte Fenger: Ny artikel

2012-09-05T16:03:14Z

Ny artikel

Ny side

===Leyelernes Gaarde===
De to ejendomme repræsenterer senmiddelalderlig byggeskik i Danmark. Stengade 72-74 ejedes i en årrække af den skotske adelige slægt Leyel, som havde stor indflydelse på byen og som i flere generationer bestred de en række vigtige poster. Facaderne fremtræder med rækker af regelmæssige, stenindfattede vinduer (nr. 72) og en kamtakket gavl (nr.74), som minder om gavlen på Oxernes Gaard i [[Stengade 66]]. Hen over facaden løber et kridtstensbånd med gotisk skrift og tekst på latin: ”Min frelser lever, og på den yderste dag skal jeg opvækkes af jorden og i mit kød se Gud, min Frelser”. De vandrette profilbånd er kommet til i renæssancen, da ejendommen tilhørte Frederik Leyel, søn af nedenfor nævnte Sander Leyel. Han omtales i forbindelse med ejendommen i [[Stengade 70]].

Stengade 74 med gavlen vendt ud mod gaden er opført omkring 1500. [http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Sander_Lejel Sander Leyel], en skotskfødt, velhavende storkøbmand, overtog ejendommen i 1528 efter at han og hustruen havde boet der et stykke tid. Kort tid efter at Sander Leyel var blevet borgmester i Helsingør senest i 1536, overtog han ejendommene Stengade 70 og 72. Stengade 70 blev skilt ud som selvstændig ejendom og optræder derfor i en selvstændig artikel i dette leksikon. Murankre i Stengade 72 tyder på, at bygningen er fra 1551. I begge hovedbygninger findes kældre, som har været anvendt til lager. Bag forhusene findes et middelalderligt gårdinteriør med mørke munkestenslænger bygget i 1500-tallet.

===Ombygninger===
De to ejendommes bygningshistorie kan virke noget kompliceret, som det fremgår af en hæftet ”Syv middelalderlige gårde i Helsingør” fra 1987 af Hans Henrik Engquist. I 1542-43 forestod en større ombygning af de to ejendomme. Det lille forhus i Stengade 72 blev udskiftet med det nuværende, den tilhørende sidebygning ligeledes. Det nye forhus blev sammenbygget med gavlhuset i nr. 74, ombygget, forhøjet og udstyret med en ny gavl mod Stengade. Med den nye facade i forhuset i nr. 72 dannede de to ejendommes udformning nu en harmoni og helhed. Stengade 72-74 udgjorde herefter Sander Leyels imponerende hovedgård. I begyndelsen af 1700-tallet lå Leyelernes ejendomme ”øde og tomme” hen, da huse fra senmiddelalderen var ikke så attraktive at bo i mere.

Da man indrettede butikker i ejendommen, blev facaderne blev ændret afgørende. I det østligste forhus (nr. 74) indrettede konditor Johan Balthazar i løbet af 1850’erne en bagerbutik. Det vestligste forhus (nr. 72) blev købt af William Thalbitzer i 1842. Han indrettede tobaksfabrik og i begyndelsen af 1860’erne en butik med to vinduer. Butiksvinduerne blev sænket og gjort større af den daværende indehaver, H. P. Lumbye. Han forærede ejendommen Stengade 72-74 til Helsingør Kommune i 1919, da han flyttede fra byen. Ejendommen blev fredet i 1918.

===Andre ejere og beboere i ejendommene===
Vicekonsul Charles Thalbitzer boede her fra 1804-1811, lægen de Meza fra 1811. Charles Thalbitzer overtog [[Stengade 81]] efter lægen de Meza; den ovenfor nævnte tobaksfabrikant William Thalbitzer, søn af Charles, havde fabrik og forretning her, men boede i Stengade 81; derudover kan nævnes bl.a. enkefru Fenwick, hvis slægt er kendt fra [[Strandgade 85-87]]; købmand J. Hærtz, et par regimentskirurger, et par konsuler fra slægten Good. Yderligere et par navne er nævnt under afsnittet ”Ombygninger”. En række forskellige erhverv med tilhørende butikker holdt til i ejendommen indtil 1932.

===”Dommergaarden”===
De to bygningers nuværende udformning skyldes en gennemgribende restaurering i 1932-1936 af arkitekt Volmar Drosted. Restaureringen var baseret på svage arkæologiske spor i facaden, da pudset blev banket af. Nogen mener derfor, at det var en noget drastisk restaurering. Bygningerne blev i 1936 indrettet til byens civilret, som fraflyttede ejendommene omkring 2009. Bygningerne forblev i kommunens eje, og dele af kommunens administration (Kultur- og Fritidsforvaltningen) rykkede ind i bygningerne.

===Litteraturhenvisninger i bogform===
Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde, Stengade 1901-2001. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.
[[Kategori: Huse]]