Stengade 6 - Versionshistorie

83.94.121.90 med 17. maj 2011, 10:02

2011-05-17T10:02:31Z

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2011, 10:02
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Stengade-6.Accisebod-1959.jpg\|right\|250px\|thumb\|Bygningen som den så ud i 1959 - kort før nedrivningen i 1965]]		[[Billede:Stengade-6.Accisebod-1959.jpg\|right\|250px\|thumb\|Bygningen som den så ud i 1959 - kort før nedrivningen i 1965]]
	~~Accisseboden~~ blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".		Acciseboden blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".

	Oprindelig fungerede ejendommen dels som militær vagt, dels som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren.		Oprindelig fungerede ejendommen dels som militær vagt, dels som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren.
Linje 8:		Linje 8:
	Nogle kilder oplyser, at der var en "arkade" gennem ejendommens midte, så militæret kunne stå i læ, men det har jeg ikke kunnet finde beviser for.		Nogle kilder oplyser, at der var en "arkade" gennem ejendommens midte, så militæret kunne stå i læ, men det har jeg ikke kunnet finde beviser for.

	Da ~~accisse~~-afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør bystyre, egentlig til nedrivning, men den blev i 1855 solgt til en hr. H. Petersen, som efter en større ombygning udlejede den. Imidlertid "glemte" han at betale sine afdrag, hvorfor kommunen måtte overtage bygningen igen i 1859.		Da accise-afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør bystyre, egentlig til nedrivning, men den blev i 1855 solgt til en hr. H. Petersen, som efter en større ombygning udlejede den. Imidlertid "glemte" han at betale sine afdrag, hvorfor kommunen måtte overtage bygningen igen i 1859.

	Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.		Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.

Eva Stennicke med 19. mar. 2011, 16:41

2011-03-19T16:41:29Z

← Ældre version		Versionen fra 19. mar. 2011, 16:41
Linje 32:		Linje 32:
	Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren.		Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren.
	Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.		Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.

			I Lokalavisen Nordsjælland 22/23 februar og igen 8/9 marts 2011 omtales huset og nedskydningen af Wiernerbarnet. Det oplyses at huset blev kaldt Undskyldshuset på grund af teksten, som dog ifølge avisen blev malet på huset ved en senere lejlighed. Teksten sås tydeligt i adskillige år.

	Skulle man være interesseret i et dybere studie af bygningens og accissens historie, anbefales Lars Bjørn Madsens bog "Svingelport", hvorfra en del oplysninger er hentet.		Skulle man være interesseret i et dybere studie af bygningens og accissens historie, anbefales Lars Bjørn Madsens bog "Svingelport", hvorfra en del oplysninger er hentet.

HelsingorAdmin med 7. dec. 2010, 06:33

2010-12-07T06:33:29Z

JÃ¸rgen L.J. med 6. dec. 2010, 17:37

2010-12-06T17:37:28Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2010, 17:37
Linje 29:		Linje 29:
	Det var tanken, at pladsens udformning skulle trække folk til området, men pladsen ligger lavt i forhold til hovedfærdselsåren, så den er ikke nem at få øje på, hvis man ikke kender den.		Det var tanken, at pladsens udformning skulle trække folk til området, men pladsen ligger lavt i forhold til hovedfærdselsåren, så den er ikke nem at få øje på, hvis man ikke kender den.

	Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret på det øverste billede. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "[[Wienerbarnet]]". Han havde været på ophold i Danmark efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hoverkvarter i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet.		Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret på det øverste billede. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "[[Wienerbarnet]]". Han havde været på ophold i Danmark fra Østrig efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hoverkvarter i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet.
	Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren.		Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren.
	Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.		Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.

JÃ¸rgen L.J. med 6. dec. 2010, 17:27

2010-12-06T17:27:47Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2010, 17:27
Linje 14:		Linje 14:
	[[Billede:Moebelmagasin.jpg\|250px\|right\|thumb\|Da der var møbelforretning i bygningen ca. 1890]]		[[Billede:Moebelmagasin.jpg\|250px\|right\|thumb\|Da der var møbelforretning i bygningen ca. 1890]]

	Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af modstanderne, alene byfogeden købte 40 stk. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.		Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af modstanderne af sicialismen, alene byfogeden købte 40 stk. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.

	Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.		Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.

JÃ¸rgen L.J. med 6. dec. 2010, 17:26

2010-12-06T17:26:07Z

HelsingorAdmin med 2. dec. 2010, 21:25

2010-12-02T21:25:02Z

HelsingorAdmin med 1. dec. 2010, 22:02

2010-12-01T22:02:51Z

← Ældre version		Versionen fra 1. dec. 2010, 22:02
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Stengade-6.Accisebod-1959.jpg\|right\|~~225px~~\|thumb\|~~Accisseboden~~ 1959]]Accisseboden blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".		[[Billede:Stengade-6.Accisebod-1959.jpg\|right\|250px\|thumb\|Bgningen som den så ud i 1959 - kort før nedrivningen i 1965]]
			Accisseboden blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".


Linje 12:		Linje 13:
	Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af velstillede borgere, der var modstandere af socialismen. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.		Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af velstillede borgere, der var modstandere af socialismen. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.

			[[Billede:Moebelmagasin.jpg\|250px\|right\|thumb\|Da der var møbelforretning i bygningen]]
	Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.		Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.

83.94.121.90 med 25. nov. 2010, 10:11

2010-11-25T10:11:14Z

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2010, 10:11
Linje 17:		Linje 17:

	I 1949 solgte slagterlavet bygningen til oliekompagniet Rhenania A/S, men fortsatte som lejere. Rhenania havde formentlig tænkt sig at nedrive ejendommen og bygge boliger, men det blev ikke til noget. Ejendommen forfaldt, og i 1962 overtog Kommunen bygningen med henblik på et nedrive den og udlægge den til parkeringspladser. I den sidste tid fungerede den som husvildeboliger.		I 1949 solgte slagterlavet bygningen til oliekompagniet Rhenania A/S, men fortsatte som lejere. Rhenania havde formentlig tænkt sig at nedrive ejendommen og bygge boliger, men det blev ikke til noget. Ejendommen forfaldt, og i 1962 overtog Kommunen bygningen med henblik på et nedrive den og udlægge den til parkeringspladser. I den sidste tid fungerede den som husvildeboliger.

			Ejendommen blev stadig ikke vedligeholdt og trods lokale kræfters ihærdige indsats for bevarelse af bygningen, blev den i 1965 nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet.

			I 1993 blev pladsen ombygget og indviet som "Simon Spies Plads".

	Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "[[Wienerbarnet]]". Han havde været på ophold i Danmark efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hoverkvarter i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet.		Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "[[Wienerbarnet]]". Han havde været på ophold i Danmark efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hoverkvarter i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet.
Linje 22:		Linje 26:
	Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.		Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.

	~~Ejendommen blev ikke vedligeholdt og trods ihærdig indsats for bevarelse af bygningen, blev den i 1965 nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet.~~
	~~I 1993 blev pladsen ombygget og indviet som "Simon Spies Plads".~~

	Skulle man være interesseret i et dybere studie af bygningens og accissens historie, anbefales Lars Bjørn Madsens bog "Svingelport", hvorfra en del oplysninger er hentet.		Skulle man være interesseret i et dybere studie af bygningens og accissens historie, anbefales Lars Bjørn Madsens bog "Svingelport", hvorfra en del oplysninger er hentet.

JÃ¸rgen L.J. med 25. nov. 2010, 10:09

2010-11-25T10:09:02Z

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2010, 10:09
Linje 10:		Linje 10:
	Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.		Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.

	Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en ~~berømt agitator~~. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter.		Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af velstillede borgere, der var modstandere af socialismen. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.

	Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.		Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.

	I 1892 blev den efter ombygning åbnet som "Slagterstiftelse" med 6 friboliger til enker efter medlemmer af Slagterlavet.		I 1892 blev den efter ombygning åbnet som "Slagterstiftelse" med 6 friboliger til enker efter medlemmer af Slagterlavet.

			I 1949 solgte slagterlavet bygningen til oliekompagniet Rhenania A/S, men fortsatte som lejere. Rhenania havde formentlig tænkt sig at nedrive ejendommen og bygge boliger, men det blev ikke til noget. Ejendommen forfaldt, og i 1962 overtog Kommunen bygningen med henblik på et nedrive den og udlægge den til parkeringspladser. I den sidste tid fungerede den som husvildeboliger.

	Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "[[Wienerbarnet]]". Han havde været på ophold i Danmark efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hoverkvarter i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet.		Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "[[Wienerbarnet]]". Han havde været på ophold i Danmark efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hoverkvarter i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet.

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2010, 06:33
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Stengade-6.Accisebod-1959.jpg\|right\|250px\|thumb\|~~Bgningen~~ som den så ud i 1959 - kort før nedrivningen i 1965]]		[[Billede:Stengade-6.Accisebod-1959.jpg\|right\|250px\|thumb\|Bygningen som den så ud i 1959 - kort før nedrivningen i 1965]]
	Accisseboden blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".		Accisseboden blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".

Linje 8:		Linje 8:
	Nogle kilder oplyser, at der var en "arkade" gennem ejendommens midte, så militæret kunne stå i læ, men det har jeg ikke kunnet finde beviser for.		Nogle kilder oplyser, at der var en "arkade" gennem ejendommens midte, så militæret kunne stå i læ, men det har jeg ikke kunnet finde beviser for.

	Da accisse-afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør bystyre, egentlig til nedrivning, men den blev i 1855 solgt til en hr. H. Petersen, som efter en større ombygning udlejede den. Imidlertid "glemte" han at betale sine afdrag, ~~hvofor~~ kommunen måtte overtage bygningen igen i 1859.		Da accisse-afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør bystyre, egentlig til nedrivning, men den blev i 1855 solgt til en hr. H. Petersen, som efter en større ombygning udlejede den. Imidlertid "glemte" han at betale sine afdrag, hvorfor kommunen måtte overtage bygningen igen i 1859.

	Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.		Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.
Linje 14:		Linje 14:
	[[Billede:Moebelmagasin.jpg\|250px\|right\|thumb\|Da der var møbelforretning i bygningen ca. 1890]]		[[Billede:Moebelmagasin.jpg\|250px\|right\|thumb\|Da der var møbelforretning i bygningen ca. 1890]]

	Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af modstanderne af ~~sicialismen~~, alene byfogeden købte 40 stk. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.		Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af modstanderne af socialismen, alene byfogeden købte 40 stk. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.

	~~Værsthusdriften~~ har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.		Værtshusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.

	I 1892 blev den efter ombygning åbnet som "Slagterstiftelse" med 6 friboliger til enker efter medlemmer af Slagterlavet. Simon Spies' mormor, Vilhelmine Kirstine Hansen (1872-1948), enke efter slagtermester Harald Simon Otto (1874-1905), boede i ejendommen som enke.		I 1892 blev den efter ombygning åbnet som "Slagterstiftelse" med 6 friboliger til enker efter medlemmer af Slagterlavet. Simon Spies' mormor, Vilhelmine Kirstine Hansen (1872-1948), enke efter slagtermester Harald Simon Otto (1874-1905), boede i ejendommen som enke.

	På det trekantede jordstykke nord for ejendommen var der efter byrådets forslag blevet oprettet en benzintank, men i 1929 måtte man konstatere, at der ikke var interesse for fortsat at drive tankstationen, hvorfor den blev nedlagt og ~~oprådet~~ udlagt til almindelig trafik.		På det trekantede jordstykke nord for ejendommen var der efter byrådets forslag blevet oprettet en benzintank, men i 1929 måtte man konstatere, at der ikke var interesse for fortsat at drive tankstationen, hvorfor den blev nedlagt og området udlagt til almindelig trafik.

	I 1949 solgte slagterlavet bygningen til oliekompagniet Rhenania A/S, men fortsatte som lejere. Rhenania havde formentlig tænkt sig at nedrive ejendommen og bygge boliger, men det blev ikke til noget. Ejendommen forfaldt, og i 1962 overtog Kommunen bygningen med henblik på et nedrive den og udlægge den til parkeringspladser. I den sidste tid fungerede den som husvildeboliger.		I 1949 solgte slagterlavet bygningen til oliekompagniet Rhenania A/S, men fortsatte som lejere. Rhenania havde formentlig tænkt sig at nedrive ejendommen og bygge boliger, men det blev ikke til noget. Ejendommen forfaldt, og i 1962 overtog Kommunen bygningen med henblik på et nedrive den og udlægge den til parkeringspladser. I den sidste tid fungerede den som husvildeboliger.
Linje 26:		Linje 26:
	Ejendommen blev stadig ikke vedligeholdt og trods lokale kræfters ihærdige indsats for bevarelse af bygningen, blev den i 1965 nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet.		Ejendommen blev stadig ikke vedligeholdt og trods lokale kræfters ihærdige indsats for bevarelse af bygningen, blev den i 1965 nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet.

	I 1993 blev pladsen ombygget med økonomisk hjælp fra Simon Spies Fonden. Den blev indrettet med et "amfiteater" omkring et basin med en vandkunst ~~"vanduret"~~ og indviet som "Simon Spies Plads".		I 1993 blev pladsen ombygget med økonomisk hjælp fra Simon Spies Fonden. Den blev indrettet med et "amfiteater" omkring et basin med en vandkunst [[Vanduret]] og indviet som "Simon Spies Plads".
	Det var tanken, at pladsens udformning skulle trække folk til området, men pladsen ligger lavt i forhold til hovedfærdselsåren, så den er ikke nem at få øje på, hvis man ikke kender den.		Det var tanken, at pladsens udformning skulle trække folk til området, men pladsen ligger lavt i forhold til hovedfærdselsåren, så den er ikke nem at få øje på, hvis man ikke kender den.

	Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret på det øverste billede. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "[[Wienerbarnet]]". Han havde været på ophold i Danmark fra Østrig efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos ~~hoverkvarter~~ i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet.		Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret på det øverste billede. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "[[Wienerbarnet]]". Han havde været på ophold i Danmark fra Østrig efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hovedkvarter i Helsingør, [[Wisborg]] og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet.
	Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren.		Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren.
	Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.		Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2010, 17:26
Linje 4:		Linje 4:
	Oprindelig fungerede ejendommen dels som militær vagt, dels som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren.		Oprindelig fungerede ejendommen dels som militær vagt, dels som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren.

	Militæret havde indgang midt i bygningen og havde rådighed over 2 lokaler. Toldvæsenet havde ~~dels~~ adgang ~~gennem en dør i facadens højre side, dels i~~ gennem en dør i bygningens sydgavl. Tolderen havde rådighed over 4 mindre værelser, idet han også boede der med sin familie. Desuden havde han rådighed over en del af tagetagen, hvor der formentlig også har været indrettet beboelse.		Militæret havde indgang midt i bygningen og havde rådighed over 2 lokaler. Toldvæsenet havde adgang gennem en dør i bygningens sydgavl. Tolderen havde rådighed over 4 mindre værelser, idet han også boede der med sin familie. Desuden havde han rådighed over en del af tagetagen, hvor der formentlig også har været indrettet beboelse.

	Da accisse-afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør by, ~~som imidlertid solgte~~ den i 1855 til en hr. H. Petersen, som efter en større ombygning udlejede den. Imidlertid "glemte" han at betale sine afdrag, hvofor kommunen måtte overtage bygningen igen i 1859.		Nogle kilder oplyser, at der var en "arkade" gennem ejendommens midte, så militæret kunne stå i læ, men det har jeg ikke kunnet finde beviser for.

			Da accisse-afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør bystyre, egentlig til nedrivning, men den blev i 1855 solgt til en hr. H. Petersen, som efter en større ombygning udlejede den. Imidlertid "glemte" han at betale sine afdrag, hvofor kommunen måtte overtage bygningen igen i 1859.

	Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.		Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.

	[[Billede:Moebelmagasin.jpg\|250px\|right\|thumb\|Da der var møbelforretning i bygningen]]		[[Billede:Moebelmagasin.jpg\|250px\|right\|thumb\|Da der var møbelforretning i bygningen ca. 1890]]

	Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af ~~velstillede borgere~~, ~~der var modstandere af socialismen~~. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.		Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af modstanderne, alene byfogeden købte 40 stk. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.

	Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.		Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.

	I 1892 blev den efter ombygning åbnet som "Slagterstiftelse" med 6 friboliger til enker efter medlemmer af Slagterlavet.		I 1892 blev den efter ombygning åbnet som "Slagterstiftelse" med 6 friboliger til enker efter medlemmer af Slagterlavet. Simon Spies' mormor, Vilhelmine Kirstine Hansen (1872-1948), enke efter slagtermester Harald Simon Otto (1874-1905), boede i ejendommen som enke.

			På det trekantede jordstykke nord for ejendommen var der efter byrådets forslag blevet oprettet en benzintank, men i 1929 måtte man konstatere, at der ikke var interesse for fortsat at drive tankstationen, hvorfor den blev nedlagt og oprådet udlagt til almindelig trafik.

	I 1949 solgte slagterlavet bygningen til oliekompagniet Rhenania A/S, men fortsatte som lejere. Rhenania havde formentlig tænkt sig at nedrive ejendommen og bygge boliger, men det blev ikke til noget. Ejendommen forfaldt, og i 1962 overtog Kommunen bygningen med henblik på et nedrive den og udlægge den til parkeringspladser. I den sidste tid fungerede den som husvildeboliger.		I 1949 solgte slagterlavet bygningen til oliekompagniet Rhenania A/S, men fortsatte som lejere. Rhenania havde formentlig tænkt sig at nedrive ejendommen og bygge boliger, men det blev ikke til noget. Ejendommen forfaldt, og i 1962 overtog Kommunen bygningen med henblik på et nedrive den og udlægge den til parkeringspladser. I den sidste tid fungerede den som husvildeboliger.
Linje 22:		Linje 26:
	Ejendommen blev stadig ikke vedligeholdt og trods lokale kræfters ihærdige indsats for bevarelse af bygningen, blev den i 1965 nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet.		Ejendommen blev stadig ikke vedligeholdt og trods lokale kræfters ihærdige indsats for bevarelse af bygningen, blev den i 1965 nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet.

	I 1993 blev pladsen ombygget og indviet som "Simon Spies Plads".		I 1993 blev pladsen ombygget med økonomisk hjælp fra Simon Spies Fonden. Den blev indrettet med et "amfiteater" omkring et basin med en vandkunst "vanduret" og indviet som "Simon Spies Plads".
			Det var tanken, at pladsens udformning skulle trække folk til området, men pladsen ligger lavt i forhold til hovedfærdselsåren, så den er ikke nem at få øje på, hvis man ikke kender den.

	Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "[[Wienerbarnet]]". Han havde været på ophold i Danmark efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hoverkvarter i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet.		Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret på det øverste billede. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "[[Wienerbarnet]]". Han havde været på ophold i Danmark efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hoverkvarter i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet.
	Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren.		Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren.
	Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.		Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2010, 21:25
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Stengade-6.Accisebod-1959.jpg\|right\|250px\|thumb\|Bgningen som den så ud i 1959 - kort før nedrivningen i 1965]]		[[Billede:Stengade-6.Accisebod-1959.jpg\|right\|250px\|thumb\|Bgningen som den så ud i 1959 - kort før nedrivningen i 1965]]
	Accisseboden blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".		Accisseboden blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".


	Oprindelig fungerede ejendommen dels som militær vagt, dels som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren.		Oprindelig fungerede ejendommen dels som militær vagt, dels som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren.
Linje 10:		Linje 9:

	Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.		Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.

			[[Billede:Moebelmagasin.jpg\|250px\|right\|thumb\|Da der var møbelforretning i bygningen]]

	Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af velstillede borgere, der var modstandere af socialismen. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.		Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af velstillede borgere, der var modstandere af socialismen. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.

	~~[[Billede:Moebelmagasin.jpg\|250px\|right\|thumb\|Da der var møbelforretning i bygningen]]~~
	Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.		Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.

Linje 27:		Linje 27:
	Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren.		Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren.
	Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.		Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.


	Skulle man være interesseret i et dybere studie af bygningens og accissens historie, anbefales Lars Bjørn Madsens bog "Svingelport", hvorfra en del oplysninger er hentet.		Skulle man være interesseret i et dybere studie af bygningens og accissens historie, anbefales Lars Bjørn Madsens bog "Svingelport", hvorfra en del oplysninger er hentet.