Stengade 40 - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Justering

2024-11-04T13:02:15Z

Justering

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2024, 13:02
Linje 15:		Linje 15:

	===Sidebygninger===		===Sidebygninger===
	Sidebygningen på den østlige side af gården er opført før 1736, og det samme er luden (et skur bygget op mod en husvæg) i bindingsværk, bygget op mod forhuset. I 1761 beskrives ejendommen som en bindingsværksbygning på ni fag i to stokværk, udstyret med kvist og kælder. I 1801 blev sidebygningens første etage mod øst grundmuret. På det nuværende skurs plads mod vest var tidligere endnu en sidebygning, som blev opført efter 1916, men nedrevet i den sidste halvdel af 1900-tallet. En butik var senest i 1850’erne indrettet i en del af forhuset. Forhuset samt sidebygningen mod øst blev renoveret i 1856, og i 1910 ombyggedes stueetagen i forbindelse med en udvidelse af butikken. I den forbindelse ~~lejlighed~~ fandt man, skjult bag et tykt lag puds, dele af facadens snitværk (træudskæringer), den oven for omtalte tavle og en del anden dekoration, som blev afdækket og synligt.		Sidebygningen på den østlige side af gården er opført før 1736, og det samme er luden (et skur bygget op mod en husvæg) i bindingsværk, bygget op mod forhuset. I 1761 beskrives ejendommen som en bindingsværksbygning på ni fag i to stokværk, udstyret med kvist og kælder. I 1801 blev sidebygningens første etage mod øst grundmuret. På det nuværende skurs plads mod vest var tidligere endnu en sidebygning, som blev opført efter 1916, men nedrevet i den sidste halvdel af 1900-tallet. En butik var senest i 1850’erne indrettet i en del af forhuset. Forhuset samt sidebygningen mod øst blev renoveret i 1856, og i 1910 ombyggedes stueetagen i forbindelse med en udvidelse af butikken. I den forbindelse fandt man, skjult bag et tykt lag puds, dele af facadens snitværk (træudskæringer), den oven for omtalte tavle og en del anden dekoration, som blev afdækket og synligt.

	===Stengade 40 og Strandgade 49===		===Stengade 40 og Strandgade 49===

Charlotte Fenger: Justering

2024-10-03T12:57:00Z

Justering

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2024, 12:57
Linje 10:		Linje 10:
	===Forhuset===		===Forhuset===
	[[Billede: Stengade 40-2.jpg \|left\|300px\|thumb\|Stengade 40. Foto: Charlotte Fenger, april 2021]]		[[Billede: Stengade 40-2.jpg \|left\|300px\|thumb\|Stengade 40. Foto: Charlotte Fenger, april 2021]]
	Forhuset fra 1604 mod Stengade er i to etager. Den pudsede facade er blåmalet, har hvidmalet bindingsværk og fremtræder i al sin enkelthed veldisponeret, symmetrisk uden unødige falbelader. Ejendommen blev opført i en tid med en rivende udvikling, ikke mindst på grund af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]]. Bygningen er sandsynligvis opført af den samme tømrer eller tømrermester. Tømrerhåndværket afspejlede en fast tradition i Helsingør, som var gældende omkring år 1600.		Forhuset fra 1604 mod Stengade er i to etager. Den pudsede facade er blåmalet, har hvidmalet bindingsværk og fremtræder i al sin enkelthed veldisponeret, symmetrisk og uden unødige falbelader. Ejendommen blev opført i en tid med en rivende udvikling, ikke mindst på grund af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]]. Bygningen er sandsynligvis opført af den samme tømrer eller tømrermester. Tømrerhåndværket afspejlede en fast tradition i Helsingør, som var gældende omkring år 1600.

	Første etage var udkraget (udstyret med fremspringende kant). Mønstret i bindingsværket var karakteriseret ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Volut volutknægte], udsmykkede med akantusblomster, [https://denstoredanske.lex.dk/fyldholt?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect fyldholter], dekorerede med muslingeskaller, gennemløbende profillister med tandsnit eller tunger samt kølbuer (med form som tværsnittet af en båd med tilspidset køl). Samme mønster kan ses på ejendommene i '''Kongensgade 2''' og [[Sct. Anna Gade 11]] og som også fandtes i den største bindingsværksejendom i Bramstrædes sydlige ende. Det formodes, at oven for nævnte John Cunningham i sin tid boede i netop denne ejendom. I forbindelse med opførelsen af den [[Helsingør Station \| nye station]] i 1897 blev gaden udvidet, moderniseret og disse bygninger revet ned.		Første etage var udkraget (udstyret med fremspringende kant). Mønstret i bindingsværket var karakteriseret ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Volut volutknægte], udsmykkede med akantusblomster, [https://denstoredanske.lex.dk/fyldholt?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect fyldholter], dekorerede med muslingeskaller, gennemløbende profillister med tandsnit eller tunger samt kølbuer (med form som tværsnittet af en båd med tilspidset køl). Samme mønster kan ses på ejendommene i '''Kongensgade 2''' og [[Sct. Anna Gade 11]] og som også fandtes i den største bindingsværksejendom i Bramstrædes sydlige ende. Det formodes, at oven for nævnte John Cunningham i sin tid boede i netop denne ejendom. I forbindelse med opførelsen af den [[Helsingør Station \| nye station]] i 1897 blev gaden udvidet, moderniseret og disse bygninger revet ned.

	===Sidebygninger===		===Sidebygninger===
	Sidebygningen på den østlige side af gården er opført før 1736, og det samme er luden (et skur bygget op mod en husvæg) i bindingsværk, bygget op mod forhuset. I 1761 beskrives ejendommen som en bindingsværksbygning på 9 fag i to stokværk, udstyret med kvist og kælder. I 1801 blev sidebygningens 1. etage mod øst grundmuret. På det nuværende skurs plads mod vest var tidligere endnu en sidebygning, som blev opført efter 1916, men nedrevet i den sidste halvdel af 1900-tallet. En butik var senest i 1850’erne indrettet i en del af forhuset. Forhuset samt sidebygningen mod øst blev renoveret i 1856, og i 1910 ombyggedes stueetagen i forbindelse med en udvidelse af butikken. I den forbindelse lejlighed fandt man, skjult bag et ~~tyks tag~~ puds, dele af facadens snitværk, den oven for omtalte tavle og en del anden dekoration, som blev afdækket og synligt.		Sidebygningen på den østlige side af gården er opført før 1736, og det samme er luden (et skur bygget op mod en husvæg) i bindingsværk, bygget op mod forhuset. I 1761 beskrives ejendommen som en bindingsværksbygning på ni fag i to stokværk, udstyret med kvist og kælder. I 1801 blev sidebygningens første etage mod øst grundmuret. På det nuværende skurs plads mod vest var tidligere endnu en sidebygning, som blev opført efter 1916, men nedrevet i den sidste halvdel af 1900-tallet. En butik var senest i 1850’erne indrettet i en del af forhuset. Forhuset samt sidebygningen mod øst blev renoveret i 1856, og i 1910 ombyggedes stueetagen i forbindelse med en udvidelse af butikken. I den forbindelse lejlighed fandt man, skjult bag et tykt lag puds, dele af facadens snitværk (træudskæringer), den oven for omtalte tavle og en del anden dekoration, som blev afdækket og synligt.

	===Stengade 40 og Strandgade 49===		===Stengade 40 og Strandgade 49===
	'''Strandgade 49''' var oprindelig en del af ejendommen '''Stengade 40'''. Forhuset mod Stengade og en tilstødende sidebygning benævnes '''Hans Pipers Gård''', og forhuset mod Strandgade og en tilstødende sidebygning benævnes '''Joachim Langens Hus'''. Disse bygninger er fredede. De to ejendomme dannede et hele, men blev udskilt senest i 1633 (sandsynligvis tidligere) af toldvisitør Hans Piper, som opførte en del af bebyggelsen i Strandgade. Både for- og sidehus mod Strandgade er opført før 1736. Begge huse forbedredes mellem 1791 og 1801 (sidst i 1700-tallet). Imellem 1857 og 1867 indrettedes et lokale i kælderen til salg af øl. Forhuset forhøjedes med en 3. etage i 1877. Sidehusets ene kvist er fra perioden 1736-1761 (midt i 1700-tallet), mens de øvrige 2 kviste er tilføjede i det 20. århundrede. En grundmuret bygning, som ligger på tværs af det mellemliggende gårdrum, er ikke omfattet af fredningen.		'''Strandgade 49''' var oprindelig en del af ejendommen '''Stengade 40'''. Forhuset mod Stengade og en tilstødende sidebygning benævnes '''Hans Pipers Gård''', og forhuset mod Strandgade og en tilstødende sidebygning benævnes '''Joachim Langens Hus'''. Disse bygninger er fredede. De to ejendomme dannede et hele, men blev udskilt senest i 1633 (sandsynligvis tidligere) af toldvisitør Hans Piper, som opførte en del af bebyggelsen i Strandgade. Både for- og sidehus mod Strandgade er opført før 1736. Begge huse forbedredes mellem 1791 og 1801 (sidst i 1700-tallet). Imellem 1857 og 1867 indrettedes et lokale i kælderen til salg af øl. Forhuset forhøjedes med en tredje etage i 1877. Sidehusets ene kvist er fra perioden 1736-1761 (midt i 1700-tallet), mens de øvrige to kviste er tilføjede i det 20. århundrede. En grundmuret bygning, som ligger på tværs af det mellemliggende gårdrum, er ikke omfattet af fredningen.

	===Ejendommens beboere og erhverv===		===Ejendommens beboere og erhverv===

Charlotte Fenger: Tilføjelse

2024-09-25T10:30:02Z

Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 10:30
Linje 15:		Linje 15:

	===Sidebygninger===		===Sidebygninger===
	Sidebygningen på den østlige side af gården er opført før 1736, og det samme er luden (et skur bygget op mod en husvæg) i bindingsværk, bygget op mod forhuset. I 1761 beskrives ejendommen som en bindingsværksbygning på 9 fag i to stokværk, udstyret med kvist og kælder. I 1801 blev sidebygningens 1. etage mod øst grundmuret. På det nuværende skurs plads mod vest var tidligere endnu en sidebygning, som blev opført efter 1916, men nedrevet i den sidste halvdel af 1900-tallet. En butik var senest i 1850’erne indrettet i en del af forhuset. Forhuset samt sidebygningen mod øst blev renoveret i 1856, og i 1910 ombyggedes stueetagen i forbindelse med en udvidelse af butikken.		Sidebygningen på den østlige side af gården er opført før 1736, og det samme er luden (et skur bygget op mod en husvæg) i bindingsværk, bygget op mod forhuset. I 1761 beskrives ejendommen som en bindingsværksbygning på 9 fag i to stokværk, udstyret med kvist og kælder. I 1801 blev sidebygningens 1. etage mod øst grundmuret. På det nuværende skurs plads mod vest var tidligere endnu en sidebygning, som blev opført efter 1916, men nedrevet i den sidste halvdel af 1900-tallet. En butik var senest i 1850’erne indrettet i en del af forhuset. Forhuset samt sidebygningen mod øst blev renoveret i 1856, og i 1910 ombyggedes stueetagen i forbindelse med en udvidelse af butikken. I den forbindelse lejlighed fandt man, skjult bag et tyks tag puds, dele af facadens snitværk, den oven for omtalte tavle og en del anden dekoration, som blev afdækket og synligt.

	===Stengade 40 og Strandgade 49===		===Stengade 40 og Strandgade 49===

Charlotte Fenger: Pladetekst justeret

2024-09-25T10:16:40Z

Pladetekst justeret

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 10:16
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede: Stengade 40-Pladetekst.jpg \|right\|430px\|thumb\|Tekst over dør i Stengade 40. Foto: Charlotte Fenger, februar 2021]]		[[Billede: Stengade 40-Pladetekst.jpg \|right\|430px\|thumb\|Tekst over dør i Stengade 40. Foto: Charlotte Fenger, februar 2021]]
	===Joachim Langens Hus===		===Joachim Langens Hus===
	Teksten på en plade over den hvidmalede dør lyder således: ''”Dit Hus heft laten buwen de erlik man iochm langen ano 1604 d 3. f. Wo got tom hus nicht gift sine gunst so arbeit iederman omsunst”''. ~~Her fortælles~~, at ~~huset~~ er ~~bygget~~ i 1604 ~~af Joachim Langen og at hvis~~ ikke Gud giver sin gunst ~~til huset~~, ~~vil~~ enhver ~~arbejde~~ omsonst. Den sidste del af teksten ~~omhandlende~~ Guds gunst, var ikke usædvanlig. Men at teksten er på plattysk er et vidnesbyrd om, at Helsingør var en international by.		Teksten på en plade over den hvidmalede dør lyder således: ''”Dit Hus heft laten buwen de erlik man iochm langen ano 1604 d 3. f. Wo got tom hus nicht gift sine gunst so arbeit iederman omsunst”''. Teksten fortæller, at "Det er den ærlige mand Joachim Langen, der i 1604 har ladet dette hus bygge. Hvis ikke Gud giver byggeriet sin gunst, arbejder enhver omsonst." Den sidste del af teksten, som omhandler Guds gunst, var ikke usædvanlig. Men at teksten er på plattysk er et vidnesbyrd om, at Helsingør var en international by.

	===Hans Pipers Gård===		===Hans Pipers Gård===

Charlotte Fenger: /* Ejendommens beboere og erhverv */

2021-10-19T13:09:51Z

Ejendommens beboere og erhverv

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2021, 13:09
Linje 23:		Linje 23:
	Beskrivelsen af Stengade 40 fra 1761 fortsætter med, hvem der boede i ejendommen: ”Gregorius Smiths Enkes iboende og tilhørende Huus”. Købmand James Duncan blev medejer i begyndelsen af 1800-tallet. Ud over de oven for nævnte beboere får man indtryk af, hvem ejendommen i øvrigt var ejet og beboet af (ikke nævnt i kronologisk orden): cancelliråd, cantor, justitsråd, oberstløjtnant, guldsmed, lysestøber, kniplingshandler, slagter, flere købmænd, flere tracteurer og flere enker.		Beskrivelsen af Stengade 40 fra 1761 fortsætter med, hvem der boede i ejendommen: ”Gregorius Smiths Enkes iboende og tilhørende Huus”. Købmand James Duncan blev medejer i begyndelsen af 1800-tallet. Ud over de oven for nævnte beboere får man indtryk af, hvem ejendommen i øvrigt var ejet og beboet af (ikke nævnt i kronologisk orden): cancelliråd, cantor, justitsråd, oberstløjtnant, guldsmed, lysestøber, kniplingshandler, slagter, flere købmænd, flere tracteurer og flere enker.

	Under rubrikken erhverv i vejviser er forretninger nævnt: fra 1901-1910 P. Lundgreens ”Material-, Farve-, Galanteri- og Cigar- og Tobakshandel”; i 1910 udvides butikken; Kaffe & thehandel 1916-1963; Helsingør Isforsyning (depot for Krystalisværket) 1931-1936; Kaffebrænderi og Kaffesurrogatfabrik 1931-1963; Kaffe en gros v / Fa. Edv. Petersen 1957-1967 (som egentlig lå i baggården, til Strandgade 49, men man kunne komme ind til kaffebrænderiet via indgang i Stengade 40); Frugt-og Grøntforretning v / E.D. Larsen 1931-1941; Nordsjællands Radio; Rütts Frimærkehandel 1944-1948; sagfører Asger Berning 1946; Beklædnings-Magasinet med dametøj 1956-1958; farvehandler Mogens Forsman 1959-1975; siden 1976 har der på adressen været lædervarehandel under to forskellige navne: Jason og fra 1992 Neye.		Under rubrikken erhverv i vejviser er forretninger nævnt: fra 1901-1910 P. Lundgreens ”Material-, Farve-, Galanteri- og Cigar- og Tobakshandel”; i 1910 udvides butikken; Kaffe & thehandel 1916-1963; Helsingør Isforsyning (depot for Krystalisværket) 1931-1936; Kaffebrænderi og Kaffesurrogatfabrik 1931-1963; Kaffe en gros v / Fa. Edv. Petersen 1957-1967 (som egentlig lå i baggården til Strandgade 49, men man kunne komme ind til kaffebrænderiet via indgang i Stengade 40); Frugt-og Grøntforretning v / E.D. Larsen 1931-1941; Nordsjællands Radio; Rütts Frimærkehandel 1944-1948; sagfører Asger Berning 1946; Beklædnings-Magasinet med dametøj 1956-1958; farvehandler Mogens Forsman 1959-1975; siden 1976 har der på adressen været lædervarehandel under to forskellige navne: Jason og fra 1992 Neye.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: /* Ejendommens beboere og erhverv */ Tilføjelse

2021-10-19T13:07:30Z

Ejendommens beboere og erhverv: Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2021, 13:07
Linje 23:		Linje 23:
	Beskrivelsen af Stengade 40 fra 1761 fortsætter med, hvem der boede i ejendommen: ”Gregorius Smiths Enkes iboende og tilhørende Huus”. Købmand James Duncan blev medejer i begyndelsen af 1800-tallet. Ud over de oven for nævnte beboere får man indtryk af, hvem ejendommen i øvrigt var ejet og beboet af (ikke nævnt i kronologisk orden): cancelliråd, cantor, justitsråd, oberstløjtnant, guldsmed, lysestøber, kniplingshandler, slagter, flere købmænd, flere tracteurer og flere enker.		Beskrivelsen af Stengade 40 fra 1761 fortsætter med, hvem der boede i ejendommen: ”Gregorius Smiths Enkes iboende og tilhørende Huus”. Købmand James Duncan blev medejer i begyndelsen af 1800-tallet. Ud over de oven for nævnte beboere får man indtryk af, hvem ejendommen i øvrigt var ejet og beboet af (ikke nævnt i kronologisk orden): cancelliråd, cantor, justitsråd, oberstløjtnant, guldsmed, lysestøber, kniplingshandler, slagter, flere købmænd, flere tracteurer og flere enker.

	Under rubrikken erhverv i vejviser er forretninger nævnt: fra 1901-1910 P. Lundgreens ”Material-, Farve-, Galanteri- og Cigar- og Tobakshandel”; i 1910 udvides butikken; Kaffe & thehandel 1916-1963; Helsingør Isforsyning (depot for Krystalisværket) 1931-1936; Kaffebrænderi og Kaffesurrogatfabrik 1931-1963; Kaffe en gros 1957-1967; Frugt-og Grøntforretning v / E.D. Larsen 1931-1941; Nordsjællands Radio; Rütts Frimærkehandel 1944-1948; sagfører Asger Berning 1946; Beklædnings-Magasinet med dametøj 1956-1958; farvehandler Mogens Forsman 1959-1975; siden 1976 har der på adressen været lædervarehandel under to forskellige navne: Jason og fra 1992 Neye.		Under rubrikken erhverv i vejviser er forretninger nævnt: fra 1901-1910 P. Lundgreens ”Material-, Farve-, Galanteri- og Cigar- og Tobakshandel”; i 1910 udvides butikken; Kaffe & thehandel 1916-1963; Helsingør Isforsyning (depot for Krystalisværket) 1931-1936; Kaffebrænderi og Kaffesurrogatfabrik 1931-1963; Kaffe en gros v / Fa. Edv. Petersen 1957-1967 (som egentlig lå i baggården, til Strandgade 49, men man kunne komme ind til kaffebrænderiet via indgang i Stengade 40); Frugt-og Grøntforretning v / E.D. Larsen 1931-1941; Nordsjællands Radio; Rütts Frimærkehandel 1944-1948; sagfører Asger Berning 1946; Beklædnings-Magasinet med dametøj 1956-1958; farvehandler Mogens Forsman 1959-1975; siden 1976 har der på adressen været lædervarehandel under to forskellige navne: Jason og fra 1992 Neye.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: /* Ejendommens beboere og erhverv */ Bitte ændring

2021-10-19T12:27:33Z

Ejendommens beboere og erhverv: Bitte ændring

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2021, 12:27
Linje 21:		Linje 21:

	===Ejendommens beboere og erhverv===		===Ejendommens beboere og erhverv===
	Beskrivelsen af Stengade 40 fra 1761 fortsætter med, hvem der boede i ejendommen: ”Gregorius Smiths Enkes iboende og tilhørende Huus”. Købmand James Duncan blev medejer i begyndelsen af 1800-tallet. Ud over de oven for nævnte beboere får man et indtryk af, hvem ~~var~~ ejendommen i øvrigt var ejet og beboet af (ikke nævnt i kronologisk orden): cancelliråd, cantor, justitsråd, oberstløjtnant, guldsmed, lysestøber, kniplingshandler, slagter, flere købmænd, flere tracteurer og flere enker.		Beskrivelsen af Stengade 40 fra 1761 fortsætter med, hvem der boede i ejendommen: ”Gregorius Smiths Enkes iboende og tilhørende Huus”. Købmand James Duncan blev medejer i begyndelsen af 1800-tallet. Ud over de oven for nævnte beboere får man indtryk af, hvem ejendommen i øvrigt var ejet og beboet af (ikke nævnt i kronologisk orden): cancelliråd, cantor, justitsråd, oberstløjtnant, guldsmed, lysestøber, kniplingshandler, slagter, flere købmænd, flere tracteurer og flere enker.

	Under rubrikken erhverv i vejviser er forretninger nævnt: fra 1901-1910 P. Lundgreens ”Material-, Farve-, Galanteri- og Cigar- og Tobakshandel”; i 1910 udvides butikken; Kaffe & thehandel 1916-1963; Helsingør Isforsyning (depot for Krystalisværket) 1931-1936; Kaffebrænderi og Kaffesurrogatfabrik 1931-1963; Kaffe en gros 1957-1967; Frugt-og Grøntforretning v / E.D. Larsen 1931-1941; Nordsjællands Radio; Rütts Frimærkehandel 1944-1948; sagfører Asger Berning 1946; Beklædnings-Magasinet 1956-1958; farvehandler Mogens Forsman 1959-1975; siden 1976 har der på adressen været lædervarehandel under to forskellige navne: Jason og fra 1992 Neye.		Under rubrikken erhverv i vejviser er forretninger nævnt: fra 1901-1910 P. Lundgreens ”Material-, Farve-, Galanteri- og Cigar- og Tobakshandel”; i 1910 udvides butikken; Kaffe & thehandel 1916-1963; Helsingør Isforsyning (depot for Krystalisværket) 1931-1936; Kaffebrænderi og Kaffesurrogatfabrik 1931-1963; Kaffe en gros 1957-1967; Frugt-og Grøntforretning v / E.D. Larsen 1931-1941; Nordsjællands Radio; Rütts Frimærkehandel 1944-1948; sagfører Asger Berning 1946; Beklædnings-Magasinet med dametøj 1956-1958; farvehandler Mogens Forsman 1959-1975; siden 1976 har der på adressen været lædervarehandel under to forskellige navne: Jason og fra 1992 Neye.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: /* Hans Pipers Gård */ Link indsat

2021-04-20T14:07:03Z

Hans Pipers Gård: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2021, 14:07
Linje 4:		Linje 4:

	===Hans Pipers Gård===		===Hans Pipers Gård===
	Af de første beboere i 1600-tallet kan nævnes [https://da.wikipedia.org/wiki/James_Hall James Hall], en engelsk lods (eller styrmand), som deltog i en ekspedition til Vestgrønland. Den var afsendt af Christian 4., og den skotske adelsmand, John Cunningham (ca. 1575-1651) stod i spidsen for ekspeditionen. Samme Cunningham havde også en tilknytning til Helsingør i og med at han ejede en for længst nedrevet ejendom i [[Bramstræde]]. Både Joachim Langen og toldvisitør Hans Piper har givet navn til ejendommen. Senest i 1633 lod formentlig sidst nævnte en del af Stengade 40 udskille til Strandgade. En del af bebyggelsen, Strandgade 49, blev herefter opført.		Af de første beboere i 1600-tallet kan nævnes [https://da.wikipedia.org/wiki/James_Hall James Hall], en engelsk lods (eller styrmand), som deltog i en ekspedition til Vestgrønland. Den var afsendt af Christian 4., og den skotske adelsmand, John Cunningham (ca. 1575-1651) stod i spidsen for ekspeditionen. Samme Cunningham havde også en tilknytning til Helsingør i og med at han ejede en for længst nedrevet ejendom i [[Bramstræde]]. Både Joachim Langen og toldvisitør Hans Piper har givet navn til ejendommen. Senest i 1633 lod formentlig sidst nævnte en del af Stengade 40 udskille til Strandgade. En del af bebyggelsen, [[Strandgade 49]], blev herefter opført.

	De lange smalle grunde med et fælles gårdrum forbandt hovedgaden [[Stengade]] med den yngre [[Strandgade]]. Hver en kvadratmeter skulle udnyttes. Denne struktur var almindelig mellem de to gader, inden man begyndte at bygge på den østlige side af Strandgade i første del af 1600-tallet. Det hang sammen med, at Christian 4. i 1616 beordrede en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opført i Helsingør. Boder og småhuse blev tilladt opført op ad bymuren, så de kunne danne en bagvæg og den ene mur kunne spares. I 1645 var ejendommen ejet af borgmester Jacob Holgersen, byens største grundejer på den tid.		De lange smalle grunde med et fælles gårdrum forbandt hovedgaden [[Stengade]] med den yngre [[Strandgade]]. Hver en kvadratmeter skulle udnyttes. Denne struktur var almindelig mellem de to gader, inden man begyndte at bygge på den østlige side af Strandgade i første del af 1600-tallet. Det hang sammen med, at Christian 4. i 1616 beordrede en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opført i Helsingør. Boder og småhuse blev tilladt opført op ad bymuren, så de kunne danne en bagvæg og den ene mur kunne spares. I 1645 var ejendommen ejet af borgmester Jacob Holgersen, byens største grundejer på den tid.

Charlotte Fenger: Et par småting

2021-04-14T12:46:55Z

Et par småting

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2021, 12:46
Linje 18:		Linje 18:

	===Stengade 40 og Strandgade 49===		===Stengade 40 og Strandgade 49===
	'''Strandgade 49''' var oprindelig en del af ejendommen '''Stengade 40'''. Forhuset mod Stengade og en tilstødende sidebygning benævnes '''Hans Pipers Gård''', og forhuset mod Strandgade og en tilstødende sidebygning benævnes '''Joachim ~~Langes~~ Hus'''. Disse bygninger er fredede. De to ejendomme dannede et hele, men blev udskilt senest i 1633 (sandsynligvis tidligere) af toldvisitør Hans Piper, som opførte en del af bebyggelsen i Strandgade. Både for- og sidehus mod Strandgade er opført før 1736. Begge huse forbedredes mellem 1791 og 1801 (sidst i 1700-tallet). Imellem 1857 og 1867 indrettedes et lokale i kælderen til salg af øl. Forhuset forhøjedes med en 3. etage i 1877. Sidehusets ene kvist er fra perioden 1736-1761 (midt i 1700-tallet), mens de øvrige 2 kviste er tilføjede i det 20. århundrede. En grundmuret bygning, som ligger på tværs af det mellemliggende gårdrum, er ikke omfattet af fredningen.		'''Strandgade 49''' var oprindelig en del af ejendommen '''Stengade 40'''. Forhuset mod Stengade og en tilstødende sidebygning benævnes '''Hans Pipers Gård''', og forhuset mod Strandgade og en tilstødende sidebygning benævnes '''Joachim Langens Hus'''. Disse bygninger er fredede. De to ejendomme dannede et hele, men blev udskilt senest i 1633 (sandsynligvis tidligere) af toldvisitør Hans Piper, som opførte en del af bebyggelsen i Strandgade. Både for- og sidehus mod Strandgade er opført før 1736. Begge huse forbedredes mellem 1791 og 1801 (sidst i 1700-tallet). Imellem 1857 og 1867 indrettedes et lokale i kælderen til salg af øl. Forhuset forhøjedes med en 3. etage i 1877. Sidehusets ene kvist er fra perioden 1736-1761 (midt i 1700-tallet), mens de øvrige 2 kviste er tilføjede i det 20. århundrede. En grundmuret bygning, som ligger på tværs af det mellemliggende gårdrum, er ikke omfattet af fredningen.

	===Ejendommens beboere og erhverv===		===Ejendommens beboere og erhverv===
Linje 26:		Linje 26:

	===Eksternt link===		===Eksternt link===
	[https://trap.lex.dk/Joachim_Langes_G%C3%A5rd_og_Hans_Pipers_G%C3%A5rd,_Helsing%C3%B8r Joachim ~~Langes~~ Hus og Hans Pipers Gård (Trap.lex.dk)]		[https://trap.lex.dk/Joachim_Langes_G%C3%A5rd_og_Hans_Pipers_G%C3%A5rd,_Helsing%C3%B8r Joachim Langens Hus og Hans Pipers Gård (Trap.lex.dk)]

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: /* Forhuset */ Link tilføjet

2021-04-12T13:39:12Z

Forhuset: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2021, 13:39
Linje 12:		Linje 12:
	Forhuset fra 1604 mod Stengade er i to etager. Den pudsede facade er blåmalet, har hvidmalet bindingsværk og fremtræder i al sin enkelthed veldisponeret, symmetrisk uden unødige falbelader. Ejendommen blev opført i en tid med en rivende udvikling, ikke mindst på grund af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]]. Bygningen er sandsynligvis opført af den samme tømrer eller tømrermester. Tømrerhåndværket afspejlede en fast tradition i Helsingør, som var gældende omkring år 1600.		Forhuset fra 1604 mod Stengade er i to etager. Den pudsede facade er blåmalet, har hvidmalet bindingsværk og fremtræder i al sin enkelthed veldisponeret, symmetrisk uden unødige falbelader. Ejendommen blev opført i en tid med en rivende udvikling, ikke mindst på grund af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]]. Bygningen er sandsynligvis opført af den samme tømrer eller tømrermester. Tømrerhåndværket afspejlede en fast tradition i Helsingør, som var gældende omkring år 1600.

	Første etage var udkraget (udstyret med fremspringende kant). Mønstret i bindingsværket var karakteriseret ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Volut volutknægte], udsmykkede med akantusblomster, [https://denstoredanske.lex.dk/fyldholt?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect fyldholter], dekorerede med muslingeskaller, gennemløbende profillister med tandsnit eller tunger samt kølbuer (med form som tværsnittet af en båd med tilspidset køl). Samme mønster kan ses på ejendommene i '''Kongensgade 2''' og [[Sct. Anna Gade 11]] og som også fandtes i den største bindingsværksejendom i Bramstrædes sydlige ende. Det formodes, at oven for nævnte John Cunningham i sin tid boede i netop denne ejendom. I forbindelse med den nye ~~stations opførelse~~ i 1897 blev gaden udvidet og moderniseret og disse bygninger revet ned.		Første etage var udkraget (udstyret med fremspringende kant). Mønstret i bindingsværket var karakteriseret ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Volut volutknægte], udsmykkede med akantusblomster, [https://denstoredanske.lex.dk/fyldholt?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect fyldholter], dekorerede med muslingeskaller, gennemløbende profillister med tandsnit eller tunger samt kølbuer (med form som tværsnittet af en båd med tilspidset køl). Samme mønster kan ses på ejendommene i '''Kongensgade 2''' og [[Sct. Anna Gade 11]] og som også fandtes i den største bindingsværksejendom i Bramstrædes sydlige ende. Det formodes, at oven for nævnte John Cunningham i sin tid boede i netop denne ejendom. I forbindelse med opførelsen af den [[Helsingør Station \| nye station]] i 1897 blev gaden udvidet, moderniseret og disse bygninger revet ned.

	===Sidebygninger===		===Sidebygninger===